Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

AGF B Board/Management Information 2015

Dec 6, 2015

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Aarhus, den 6. december 2015

NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Aarhus Elite A/S har ansat Glen Riddersholm som ny cheftræner i AGF med
virkning fra 1. januar 2016. Kontrakten gælder til 30. juni 2018 med mulighed
for forlængelse.

Aarhus Elites bestyrelsesformand Lars Fournais udtaler:

”Glen Riddersholm har med sit flotte arbejde i FC Midtjylland – et arbejde, der
kulminerede med et dansk mesterskab - bevist, at han på alle parametre er en
rigtig dygtig træner og leder, der kan skabe resultater. Vi har i bestyrelsen
og ledelsen ikke været i tvivl om, at Glen besidder de kvaliteter, der skal til
for i første omfang at sikre, at vi i denne sæson konsoliderer os i Alka
Superligaen, og på sigt at bidrage til, at AGF bliver en fast del af den bedste
halvdel.”

43-årige Glen Riddersholm, der i perioden 2011-2015 var cheftræner i FC
Midtjylland, som han førte til klubbens første danske mesterskab, vil referere
til sportschef Jens Andersson.

Ansættelsen af Glen Riddersholm påvirker ikke selskabets tidligere udmeldte
forventninger til årets resultat.

For yderligere oplysninger, kontakt bestyrelsesformand Lars Fournais på tlf.
2010-3700 eller adm. direktør Jacob Nielsen på tlf. 2274-8685.

Med venlig hilsen

Aarhus Elite A/S

Lars Fournais
Bestyrelsesformand