AI assistant
AaB — Report Publication Announcement 2016
Mar 7, 2016
3420_rns_2016-03-07_45eb0e6d-4dec-41a7-8096-d27ad7df314e.pdf
Report Publication Announcement
Open in viewerOpens in your device viewer
Aalborg Boldspilklub A/S
Børsmeddelelse nr. 2016/03
NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Børsmeddelelse nr. 2016/03
Aalborg 7. marts 2016
Årsrapport 2015 for Aalborg Boldspilklub A/S
Bestyrelsen for Aalborg Boldspilklub A/S har i dag behandlet og godkendt årsrapporten for 2015.
Årets resultat viser et overskud efter skat på i alt 0,5 mio. kr. mod 41,1 mio. kr. i 2014, idet AaB deltog i UEFA Champions League Play-off samt gruppespil i UEFA Europa League i 2014.
Omsætningen udgør 78,8 mio. mod 127,5 mio. kr. i 2014.
Når der ses bort fra bonusbetalinger fra sponsorer i 2014 i forbindelse med det danske mesterskab, ses en mindre stigning i indtægter fra samarbejdspartnere.
Der ses som følge af de færre kampe i 2015 et fald i omkostningerne til sponsorer og reklamer, kamp- og spilleromkostninger samt administration. Samlet set er de eksterne omkostninger reduceret med 6,4 mio. til 32,2 mio. kr. i 2015.
Afskrivninger er reduceret fra 2,7 mio. kr. i 2014 til 1,9 mio. kr. i 2015, og der ses også en forbedring af de finansielle poster på 1 mio. kr.
AaB har i 2015 solgt transferrettighederne til spillerne Rasmus Thelander og Anders K. Jacobsen. Transferindtægterne udgør 4,8 mio. kr. i 2015 mod 9,3 mio. i 2014. Resultat af transferaktiviteter efter transferomkostninger og afskrivninger på kontraktrettigheder udgør 0,3 mio. kr. mod 5,8 mio. kr. i 2014.
Balancesummen udgør 120,6 mio. kr. pr. 31. december 2015, hvilket er en reduktion på 3,2 mio. kr. i forhold til 31. december 2014.
Likvide beholdninger er reduceret fra 70,5 mio. kr. pr. 31. december 2014 til i alt 26,1 mio. kr. pr. 31. december 2015. Det skyldes at en del af AaB's frie midler er investeret i obligationer i efteråret 2015. Pr. 31. december 2015 udgør obligationsbeholdningen 49,2 mio. kr.
Egenkapitalen er forbedret og udgør 93,2 mio. kr. pr. 31. december 2015. Det er en forbedring på 0,5 mio. kr. siden udgangen af 2014. Soliditetsgraden udgør 77,3% pr. 31. december 2015.
Med undtagelse af leverandørgæld og andre gældsforpligtelser på 16,6 mio. kr. pr. 31. december 2015 er AaB gældfri pr. 31. december 2015.
AaB blev nr. 5 i Alka Superligaen i sæsonen 2014/2015. AaB ligger efter 20 spillerunder i indeværende sæson på 2. pladsen i Alka Superligaen og har kvalificeret sig til forårets kvartfinaler i DBU Pokalen.
Børsmeddelelse nr. 2016/03
Side 1 af 2
Aalborg Boldspilklub A/S
Børsmeddelelse nr. 2016/03
AaB har i februar 2016 solgt angriberen Lukas Spalvis til den portugiske klub Sporting Lissabon. Lukas Spalvis spiller indeværende sæson færdig hos AaB og tiltræder i den nye klub 1. juli 2016.
Efter salg af Lukas Spalvis i februar 2016 er selskabets konkrete forventninger til regnskabsåret 2016 et overskud før skat på mellem 2 og 7 mio. kr. Heri er indeholdt yderligere strategiske tiltag i både kommerciel udvikling, faciliteter og spillere som følge af både salget af Lukas Spalvis samt tidligere realiseret overskud.
Ydermere er det baseret på en placering midt i tabellen, og der er ikke indregnet yderligere transferindtægter eller europæisk deltagelse. Resultatet vil i væsentligt omfang være afhængig af AaB A/S' sportslige resultater.
De yderligere strategiske tiltag i både kommerciel udvikling, faciliteter og spillere vil fortsætte i 2017 og 2018, og der må således i disse år forventes et mindre underskud med de ovennævnte forudsætninger.
Uagtet ovenstående er det AaB's sportslige målsætning altid at være blandt de seks bedste hold i Danmark.
Det realiserede overskud for 2015 matcher forventningerne til årets resultat, der blev meldt ud d. 2. december 2015.
Årsrapporten er tilgængelig i sin helhed på selskabets hjemmeside www.aabsport.dk. Der afholdes ordinær generalforsamling tirsdag 12. april på Nordjyske Arena.
AaB's mission er igennem fodbold at underholde og skabe oplevelser på et økonomisk bæredygtigt grundlag.
AaB's vision er at være samlingspunkt for hele Nordjylland og til stadighed være en del af toppen af dansk fodbold – både på og uden for banen.
Venlig hilsen
Aalborg Boldspilklub A/S
Stephan Schors
Administrerende direktør
For yderligere oplysninger: Stephan Schors 4114 1319
Børsmeddelelse nr. 2016/03
Side 2 af 2