AI assistant
AaB — Proxy Solicitation & Information Statement 2011
Mar 3, 2011
3420_iss_2011-03-03_bb0b6b77-237c-4987-9e80-a3fb998ccb01.pdf
Proxy Solicitation & Information Statement
Open in viewerOpens in your device viewer
Aalborg Boldspilklub A/S Børsmeddelelse nr. 2011/04
NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Børsmeddelelse nr. 2011/04
Aalborg den 3. marts 2011
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Aalborg Boldspilklub A/S
Vedlagt fremsendes indkaldelse samt dagsorden til ekstraordinær generalforsamling i Aalborg Boldspilklub A/S fredag den 25. marts 2011 kl. 9.00 .
Med venlig hilsen Aalborg Boldspilklub A/S
Poul Sørensen Adm. direktør
Side 1 af 3
Børsmeddelelse nr. 2011/04
Aalborg Boldspilklub A/S Børsmeddelelse nr. 2011/04
==> picture [65 x 65] intentionally omitted <==
Der indkaldes herved til ekstraordinær generalforsamling i henhold til vedtægternes § 9 i
Aalborg Boldspilklub A/S fredag den 25. marts 2011 kl. 09.00 på selskabets kontor, Hadsundvej 182, 9000 Aalborg .
Dagsorden
- På den ekstraordinære generalforsamling afholdt d. 31. januar 2011 blev det besluttet at nedsætte selskabets aktiekapital med nom. Kr. 14.312.900. Før denne kapitalnedsættelse kan gennemføres endeligt, skal der gives selskabets kreditorer en opfordring til inden for en 3 måneders frist at anmelde deres krav til selskabet. Denne opfordring til kreditorerne har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggjort i sit IT-system d. 21. februar 2011. Kapitalnedsættelsen kan således tidligst endeligt gennemføres ultimo maj 2011.
Som følge af at yderligere bestemmelser i Selskabsloven er sat i kraft med virkning fra d. 1. marts 2011, vil der for kapitalnedsættelser, der besluttes efter denne dato, alene være krav om, at kreditorerne meddeles en frist på 4 uger med henblik på at anmelde deres krav. Hvis selskabet vedtager kapitalnedsættelsen efter de nye regler vil kapitalnedsættelsen forventeligt kunne være endelig allerede ultimo april 2011.
Idet selskabet som tidligere meddelt arbejder på at gennemføre en kapitalforhøjelse, som først kan ske, efter at kapitalnedsættelsen er blevet endelig, ønsker bestyrelsen at kapitalnedsættelsen bliver endelig så hurtigt som muligt.
På den baggrund stiller bestyrelsen følgende forslag: Den på generalforsamlingen d. 31. januar 2011 vedtagne kapitalnedsættelse ophæves/annulleres, og i stedet beslutter generalforsamlingen nu, at selskabets aktiekapital nedsættes med nom. kr. 14.312.900 fra nom. kr. 17.891.125 til nom. kr. 3.578.225. Kapitalnedsættelsen gennemføres ved en ligelig nedskrivning af alle aktier fra kr. 5,00 til kr. 1,00. Nedsættelsesbeløbet skal anvendes til henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af generalforsamlingen, jf. Selskabslovens § 188, stk. 1 nr. 3).
Som konsekvens heraf foreslås vedtægternes § 4.1 ændret til fremover at lyde: ”Selskabets aktiekapital udgør kr. 3.578.225”, ligesom den i vedtægternes § 4.3 og 12.1 angivne stykstørrelse pr. aktie ændres fra ”kr. 5,00” til ”kr. 1,00”.
-
Bemyndigelse til registrering af det vedtagne forslag i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Generalforsamlingen vil blive bedt om at give advokat Laurits Toft, Advokatfirmaet Vingaardshus, bemyndigelse til at foretage registrering af det vedtagne forslag samt til at foretage de ændringer og korrektioner i det vedtagne, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af hensyn til gennemførelse og registrering af de trufne beslutninger måtte forlange eller henstille foretaget.
-
Eventuelt
Side 2 af 3
Børsmeddelelse nr. 2011/04
Aalborg Boldspilklub A/S Børsmeddelelse nr. 2011/04
Til vedtagelse af forslaget anført under punkt 1 kræves et flertal på såvel 2/3 af de afgivne stemmer som 2/3 af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.
Fuldmagt
Aktionærer har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig og kan møde sammen med en rådgiver. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt og have løst adgangskort. Fuldmagtsblanket kan hentes på selskabets hjemmeside www.aabsport.dk .
Brevstemme
Aktionærerne kan stemme skriftligt ved brev. Brevstemmeblanket er tilgængelig på selskabets hjemmeside www.aabsport.dk . Brevstemmeblanketten skal være selskabet i hænde senest onsdag d. 23. marts 2011 enten ved returnering til Aalborg Boldspilklub A/S, Hadsundvej 182, 9000 Aalborg, på fax nr. 96 35 59 09 eller e-mail [email protected].
Aktiekapitalens størrelse og stemmeret
Selskabets aktiekapital udgør kr. 17.891.125. Hvert aktiebeløb på kr. 5,00 giver én stemme.
Registreringsdatoen er fredag d. 18. marts 2011. Aktionærer, der besidder aktier i selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen.
Adgangskort
For at kunne deltage på generalforsamlingen skal aktionærerne eller sådannes fuldmægtige have et adgangskort. Adgangskortet kan rekvireres ved at en aktionær (eller dennes fuldmægtig) anmelder sin deltagelse hos selskabet senest mandag d. 21. marts 2011 kl. 23.59 . Tilmeldingsblanket kan hentes på selskabets hjemmeside www.aabsport.dk
Tilmelding kan ske på fax nr. 96 35 59 09, e-mail [email protected] eller tlf. 96 35 59 00.
Dagsorden m.m.
Senest 3 uger før generalforsamlingen inkl. datoen for generalforsamlingens afholdelse, vil indkaldelsen, oplysning om det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, de dokumenter der skal fremlægges på generalforsamlingen, dagsordenen og de fuldstændige forslag samt fuldmagts- og brevstemmeblanket være tilgængelige for aktionærerne på selskabets hjemmeside www.aabsport.dk
Spørgsmål fra aktionærerne
Aktionærer kan frem til datoen for generalforsamlingens afholdelse stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter m.v. til brug for generalforsamling ved at rette henvendelse til selskabet.
Selskabets kontoførende pengeinstitut er Spar Nord Bank A/S.
Aalborg d. 3. marts 2011
Bestyrelsen for Aalborg Boldspilklub A/S
Side 3 af 3
Børsmeddelelse nr. 2011/04