Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

AaB M&A Activity 2008

Jun 23, 2008

3420_iss_2008-06-23_0594f9cb-6281-42ce-80c0-61ab7b04a851.pdf

M&A Activity

Open in viewer

Opens in your device viewer

Københavns Fondsbørs

Børsmeddelelse nr. 2008/12

Aalborg, den 20. juni 2008

Butikssalg udskudt

Det betingede salg af butikker i Sport Nord A/S, hvor AaB A/S siden 2007 har ejet 50 procent af aktierne, er blevet udskudt, da den ene islandske køber, Arev, mod forventning ikke har været i stand til at rejse en tilstrækkelig attraktiv finansieringspakke i forbindelse med det samlede køb af Sportmaster-kæden.

Salget af de fem Sportmaster-butikker, lagersalg og AaB Sport & Fashion forventes gennemført på et senere tidspunkt, hvorfor AaB A/S fastholder forventningerne til resultatet for 2008 om et overskud i niveauet 30 mio. kr. før skat.

Den anden islandske partner, Straumur, meddeler, at man stadig har sin finansieringspakke parat, og at Straumur fortsat vil medvirke til at gennemføre transaktionen med en anden partner.

Sportmaster – og dermed også Sport Nord A/S – har en forventning om, at en ny køber kan findes sammen med Straumur, men det forventede salg af kæden kan ikke gennemføres pr. 30. juni 2008, som var den aftalte dato for overdragelsen til Arev og Straumur.

Administrerende direktør Lars Bo Christensen fortsætter som hidtil i Sport Nord A/S.

Det udskudte salg af sportsbutikkerne i Sport Nord A/S har ingen indflydelse på salget af de to Deres-butikker i Hjørring og Frederikshavn.

Med den forventede avance for salget af Sportmaster-butikkerne og den ligeledes forventede avance ved salget af etape 2 af ejendommen på Hadsundvej forventer AaB-koncernen fortsat et resultat for 2008 i niveauet 30 mio. kr. før skat.

I forhold til salget af etape 2 af ejendommen på Hadsundvej er ledelsen i dialog med flere interesserede købere og håber snart at kunne indgå en aftale på tilfredsstillende vilkår.

Med venlig hilsen

Aalborg Boldspilklub A/S

Per Søndergaard Pedersen Bestyrelsesformand

Eventuelle henvendelser bedes rettet til Per Søndergaard Pedersen på tlf. 40 55 77 80