Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

AaB Earnings Release 2013

Oct 15, 2013

3420_iss_2013-10-15_95f64a6c-f63f-4d70-b0e0-cfc56ad2a609.pdf

Earnings Release

Open in viewer

Opens in your device viewer

NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Børsmeddelelse nr. 2013/14

Aalborg 15. oktober 2013

AaB A/S nedskriver kapitalandele og tilgodehavende i associeret selskab og nedjusterer forventningerne til årets resultat

AaB A/S ejer gennem det 100% ejede datterselskab AaBSport.dk A/S 25,2% af Sport On Top Aps.

Bestyrelsen i Sport On Top Aps har meddelt AaB A/S, at yderligere driftstab har ført til en markant nedjustering af forventningerne til årets resultat i Sport On Top Aps og at dette udgør en risiko i forhold til selskabets fortsatte drift. Dette har ført til overvejelser omkring den fremtidige forretningsmodel.

Som konsekvens heraf har AaB A/S foretaget en revurdering af værdiansættelsen af kapitalandelen og fundet det nødvendigt at nedskrive kapitalandele i associeret selskab samt tilgodehavende i associeret selskab på i alt 12,2 mio. kr. Værdien af kapitalandele og tilgodehavnede i associeret selskab er herefter 0 kr. Der er udelukkende tale om et regnskabsmæssigt tab, der ikke påvirker likviditeten.

Egenkapitalen i AaB A/S udgjorde pr. 30. juni 2013 12,2 mio. kr., der som følge af nedskrivningen er tabt.

AaB´s ansvarlige lånekapital er samtidig blevet forlænget og den langfristede ansvarlige lånekapital udgør dags dato 11,4 mio. kr. Der arbejdes derudover fortsat på en styrkelse af dette grundlag herunder genetablering af egenkapitalen.

På baggrund heraf nedjusteres AaB´s resultatforventninger til årsresultatet fra et positivt resultat til et underskud i niveauet 5-10 mio. kr.

Venlig hilsen Aalborg Boldspilklub A/S

Stephan Schors Adm. direktør

For yderligere oplysninger: Stephan Schors 4114 1319.