MT Højgaard Holding

Annual Report • Feb 19, 2025

Indhold

LEDELSESBERETNING

OVERBLIK

Året i tal	04
Finansielle hoved- og nøgletal	05
ESG-nøgletal	06
Forretningsmodel	07
Forord fra formand og CEO	08
Ordreportefølje	10
Forventninger til 2025	12
Afvikling af de internationale aktiviteter	13
Risikostyring	14

STRATEGI OG SÆRLIGE FOKUSOMRÅDER

Strategi 2023-2025: Vi bygger på	18
Partnerskaber og samarbejder	21
Anlæg og infrastruktur	22
Renovering og bygningstransformation	23

FINANSIEL REDEGØRELSE

RESULTATER I 2024
-------------------

MT Højgaard Holding koncernen	25
MT Højgaard Danmark	26
Enemærke & Petersen	28
MT Højgaard Property Development	30
Regnskabsberetning 4. kvartal	31
Regnskabsberetning 2024	32

GENERELLE ESG-OPLYSNINGER
Generel redegørelse
Strategiske prioriteter inden for ESG
Påvirkninger og risici i værdikæden
Dobbelt væsentlighedsanalyse
Politikker
MILJØOPLYSNINGER
EU-taksonomi
E1 Klimaforandringer
E2 Forurening
E4 Biodiversitet
E5 Cirkulær økonomi
SOCIALE OPLYSNINGER
S1 Egen arbejdsstyrke
S2 Arbejdstagere i værdikæden
S3 Berørte samfund

LEDELSESOPLINGER

G1 Virksomhedsadfærd	89
Direktion og bestyrelse	95
Aktionærinformation	100

REGNSKAB

ESG-REDEGØRELSE KONCERNREGNSKAB

Resultat- og totalindkomstopgørelse	102
Balance	103
Pengestrømsopgørelse	104
Egenkapitalopgørelse	105
Noter	107

MODERSELSKABETS ÅRSREGNSKAB

Resultat- og totalindkomstopgørelse	144
Balance	145
Pengestrømsopgørelse	146
Egenkapitalopgørelse	146
Noter	148

PÅTEGNINGER OG ANDRE ESG-OPLYSNINGER

PÅTEGNINGER

Ledelsens påtegning	157
Den uafhængige revisors revisionspåtegning	158
Den uafhængige revisors erklæring med
begrænset sikkerhed på bæredygtiheds
rapportering	161
ANDRE ESG-OPLYSNINGER

Tilpasninger i ESG-data 164

Liste over ESRS oplysningskrav 166

FIND VORES RAPPORTER HER:

	Redegørelse for anbefalinger om
god selskabsledelse
https://mthh.dk/governance/

VI BYGGER PÅ

2024 var det andet år med koncernstrategien for 2023-25: "Vi bygger på". MT Højgaard Holding har arbejdet målrettet for at sikre fremdrift Inden for fire strategiske fokusområder.

Læs mere på side 18

KONCERNREGNSKAB

Omsætning og indtjening i de fortsættende aktiviteter steg for sjette år i træk. Det gode resultat skyldtes primært høj aktivitet i MT Højgaard Danmark og salg af flere grunde.

Se hele koncernregnskabet på side 101

Denne årsrapport omhandler MT Højgaard Holding A/S og er udgivet både på dansk og engelsk. I tilfælde af uoverensstemmelser de to versioner imellem eller ved nogen form for tvivl, er den danske version gældende.

Forside: Københavns Nordhavn

MT Højgaard Danmark satte sit præg på Københavns Nordhavn i 2024. Dels Nordhavnstunnelen, der kommer til at forbinde Østerbro og Nordhavnskvarteret, dels Svanemølleholmdomicilerne, som i 2024 blev afleveret til AP Pension og Nykredit.

Indhold

04 Året i tal

• 05 Finansielle hoved- og nøgletal
• 06 ESG-nøgletal
• 07 Forretningsmodel
• 08 Forord fra formand og CEO
• 10 Ordreportefølje
• 12 Forventninger til 2025
• 13 Afvikling af de internationale aktiviteter

Overblik

14 Risikostyring

BELLAHØJHUSENE

Enemærke & Petersen har renoveret seks blokke i den ikoniske højhusbebyggelse Bellahøj i Brønshøj. Renoveringen tager vare på de kulturhistoriske værdier og sikrer samtidig, at boligerne lever op til dagens krav til sunde og gode boliger. Projektet fik hædrende omtale ved Prisen Årets Byggeri 2024.

Foto: Laura Stamer

Året i tal

Omsætning og indtjening i de fortsættende aktiviteter steg for sjette år i træk. Det gode resultat skyldtes primært høj aktivitet i MT Højgaard Danmark og salg af flere grunde i MT Højgaard Property Development.

Sluseholmen, København

MT Højgaard Property Development står for udviklingen af Sluseholmen 1 med kontorer, boliger og butikslokaler. Byggeriet certificeres til DGNB-Guld. På billedet ses DGNB-auditor Vania Mahdi-Waldorff fra MT Højgaard Property Development.

OMSÆTNING

10,7 mia. kr.

Omsætningen steg 9% organisk, drevet af 9% vækst i MT Højgaard Danmark og 8% vækst i Enemærke & Petersen. Omsætningen i MT Højgaard Property Development faldt 16%.

DRIFTSRESULTAT (EBIT)

486 mio. kr.

EBIT voksede 25%, og overskudsgraden steg fra 4,0% til 4,5% efter højere indtjening i både MT Højgaard Danmark og MT Højgaard Property Development samt lavere udgifter i moderselskabet.

ORDREINDGANG

9,0 mia. kr.

Efter et stort fald i 1. kvartal steg ordreindgangen igennem resten af året. Forretningsenhederne fastholdt en selektiv tilgang for at sikre lønsom vækst i et udfordret marked.

9,8 mia. kr. i 2023 389 mio. kr. i 2023 9,9 mia. kr. i 2023 13,5 mia. kr. i 2023 486 mio. kr. i 2024 11,8 mia. kr.

Ud over de endelige ordrer havde koncernen vundne, men endnu ikke tildelte ordrer for 1,6 mia. kr., fremtidig aktivitet i byggepartnerskaber og rammeaftaler med en skønnet værdi på 5,3 mia. kr. og ordrer i joint ventures for 0,8 mia. kr.

ORDREBEHOLDNING FORVENTNINGER TIL 2025 (EBIT)

400-450 mio. kr.

Indtjeningen fra bygge-, renoverings-, anlægs- og serviceopgaver ventes at blive på niveau med 2024, mens engangsindtægterne fra grund- og ejendomssalg ventes at falde. Omsætningen ventes at blive 10,0-10,5 mia. Kr.

Finansielle hoved- og nøgletal

Beløb i mio. kr	2024	2023	2022	2021	2020
RESULTATOPGØRELSE
Omsætning	10.682	9.788	8.080	6.966	5.780
Bruttoresultat	818	701	603	446	364
Driftresultat (EBIT)	486	389	308	123	33
Finansielle poster	-28	-59	-83	-33	-44
Årets resultat af fortsættende aktiviteter	357	305	231	131	4
Årets resultat af ophørte aktiviteter	-168	-201	-219	-13	97
Årets resultat	189	104	12	118	101
BALANCE
Langfristede aktiver	1.083	1.124	1.270	1.453	1.647
Kortfristede aktiver	3.598	4.194	3.519	2.886	2.363
Aktiver i alt	4.682	5.318	4.789	4.339	4.010
Aktiekapital	156	156	156	156	156
Egenkapital	1.037	846	751	737	624
Langfristede forpligtelser	562	776	988	1.151	1.150
Kortfristede forpligtelser	3.083	3.696	3.050	2.451	2.235
PENGESTRØMME
Pengestrøm fra driften	25	793	213	59	137
Pengestrøm til investeringer, netto	53	-15	-32	385	159
Heraf til investeringer i materielle aktiver	-66	-82	-76	-239	-84
Pengestrøm fra finansiering	-244	-228	-47	-358	-134
Pengestrøm i alt	-165	550	134	85	161

Beløb i mio. kr	2024	2023	2022	2021	2020
ØVRIGE INFORMATIONER
Ordreindgang	8.958	9.949	11.649	9.877	7.370
Ordrebeholdning, ultimo	11.782	13.505	13.344	10.624	8.015
Arbejdskapital	-148	-669	-6	126	-142
Nettorentebærende indestående/gæld (+/-)	304	240	-528	-668	-823
EBITDA	584	494	409	290	251
Nettorentebærende gæld relativt til EBITDA	-0,5	-0,5	1,3	2,3	3,3
Gennemsnitlig investeret kapital	669	942	1.342	1.426	1.468
Gennemsnitligt antal medarbejdere	3.029	2.774	2.421	2.536	2.595
NØGLETAL, %
Bruttomargin	7,7	7,4	7,8	7,1	7,5
Overskudsgrad	4,5	4,0	3,8	1,8	0,6
Afkast af investeret kapital (ROIC)	56,6	32,2	17,9	6,7	1,8
Egenkapitalforrentning (ROE)	20,1	13,1	1,6	17,7	18,0
Soliditetsgrad	22,2	15,9	15,3	16,6	15,2
Soliditetsgrad inkl. ansvarligt lån	27,3	21,9	23,7	25,8	25,2
AKTIERELATEREDE NØGLETAL
Ultimo antal aktier, mio. stk.	7,8	7,8	7,8	7,8	7,8
Resultat pr. aktie (EPS), kr.	24,4	13,4	1,5	15,2	12,9
Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D), kr.	24,2	13,3	1,5	15,1	12,9
Resultat af fortsættende aktiviteter pr. aktie, kr.	46,1	39,6	30,1	17,0	0,4
Udvandet resultat af fortsættende aktiviteter pr. aktie, kr.	45,8	39,1	29,6	16,9	0,4
Indre værdi pr. aktie, kr.	133,0	108,2	94,1	92,4	78,2
Foreslået udbytte pr. aktie, kr.	6,5	-	-	-	-
Markedsværdi ultimo i alt, mio. kr.	2.250	962	1.133	1.698	1.324

Nøgletalsdefinition fremgår af noter under anvendt regnskabspraksis, side 137.

ESG-nøgletal

ESG-NØGLETAL	Enhed	2024	2023*
E - Miljø
Scope 1 udledning af drivhusgasser	Ton	13.298	10.869
Scope 2 lokationsbaseret udledning af drivhusgasser	Ton	975	1.009
Scope 3 udledning af drivhusgasser	Ton	517.202	463.806
Udledningsintensitet scope 1 og 2	Ton/mDKK	1,3	1,2
Udledningsintensitet scope 3	Ton/mDKK	47,2	45,2
Affaldsmængde	Ton	19.310	15.592
Recirkuleret affald	%	66,5	67,9
EU-taksonomi efterlevende omsætning	%	2,7	1,1
S - Social
Gennemsnitlig fuldtidsarbejdsstyrke	FTE	3.298	3.107
Kvinder i koncernen	%	11,3	10,2
Kvinder i timelønnede stillinger	%	2,9	2,2
Kvinder i funktionærstillinger	%	24,4	23,2
Arbejdsulykker med fravær	Antal	111	98
Ulykkesfrekvens	Frekvens	18,9	17,3
Sygefravær	%	3,5	3,7
Medarbejderomsætningshastighed timelønnede	%	48,5	50,4
Medarbejderomsætningshastighed funktionærer	%	23,4	21,3
Ansatte i uddannelsesstillinger	%	8,1	8,3
Kontroller af leverandørers løn- og arbejdsvilkår	Antal	43	41

ESG-NØGLETAL	Enhed	2024	2023*
G - Governance
Kvinder i MT Højgaard Holdings bestyrelse	%	43	50
Kvinder i MT Højgaard Holdings øvrige ledelsesniveauer	%	38	29
Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder	%	97	89

* Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.

Forretningsmodel

Medarbejdere

En mangfoldig og dedikeret arbejdsstyrke, der fastholdes gennem spændende projekter og fokus på kompetenceudvikling og arbejdsmiljø.

Viden

En vidensbaseret virksomhed med stærke kompetencer inden for nybyggeri, renovering samt anlæg og infrastruktur, som skaber projekter af høj kvalitet.

Innovation

Innovative og digitale løsninger til at optimere design og byggeprocesser.

Materialer og råvarer

Indkøb af byggematerialer som evalueres på kvalitet, pris og ESG-risici. Helhedstænkning om materialers anvendelse skaber holdbare løsninger.

Partnere og leverandører

Stærke og stabile relationer med materialeleverandører, underleverandører og andre partnere for at minimere risici og levere succesfulde projekter.

Kapital

Kapital tilvejebringes gennem drift og kreditfaciliteter. Målet om en stærk balance og likviditet understøtter de strategiske ambitioner.

RESSOURCER FORRETNINGSAKTIVITETER VÆRDISKABELSE

Koncernens forretningsenheder udvikler, planlægger og udfører nybyggeri, anlæg og infrastruktur samt renovering og bygningstransformation.

Kunder

Projekter med effektiv projektstyring der møder offentlige, private og almene bygherrers ønsker for kvalitet, tid, budget og bæredygtighed.

Slutbrugere og nærmiljø

Værdiskabelse for slutbrugere gennem funktionelle løsninger, der tager hensyn til nærmiljøet og samarbejde med lokale interessenter.

Samfundsmæssig udvikling

Byggerier og anlæg, der lever op til samfundets behov. Skabelse af vækst og arbejdspladser samt uddannelse af kommende generationer.

Miljøhensyn

Øget fokus på løsninger inden for klimasikring, vedvarende energi og lavemissions byggeri. Reduktion af CO2 -aftryk, bidrag til cirkulær økonomi og minimering af forurening.

Sikkerhed og trivsel

En sikker, udviklende og meningsfuld arbejdsplads, hvor medarbejdere opnår faglig og personlig udvikling.

Investorer

Kontinuerlig værdiskabelse til ejere gennem stabil økonomisk vækst, reduktion af risici og strategiske ambitioner der underbygger koncernens omdømme og fremtidige potentiale.

Forord fra formand og CEO

Lønsom vækst

2024 var et godt år for MT Højgaard Holding. Resultaterne blev bedre, end vi oprindelig ventede, og vi skærpede koncernens profil efter solid fremgang for flere af vores strategiske prioriteter.

Vi står et godt sted, og opgaven er nu at gøre klar til at tage næste skridt.

I et udfordret marked voksede koncernens omsætning med 9% til 10,7 mia. kr., mens driftsresultatet (EBIT) steg 25% til 486 mio. kr. Efter to opjusteringer leverede vi på de senest udmeldte forventninger til året.

MT Højgaard Danmark stod for broderparten af fremgangen efter stabil og sikker eksekvering af ordrebogen. MT Højgaard Property Development bidrog også med gode avancer fra grund- og ejendomssalg, hvorimod indtjeningen i Enemærke & Petersen faldt.

Bestyrelsesformand Carsten Dilling (tv) og Administrerende direktør (CEO) Rasmus Untidt,

Strategisk fremgang

Det var sjette år i træk med lønsom vækst i MT Højgaard Holding, og dermed opfyldte vi et af hovedmålene i vores strategi. Vi gjorde også fremskridt med andre strategiske prioriteter:

Afkastet af den investerede kapital steg fra 32,2% til 56,6%, drevet af den løbende indsats for at øge indtjeningen og binde færre penge i driften.

Omsætningen fra byggepartnerskaber og samarbejdssager steg 9% og leverede hele 37% af koncernens toplinje. Stadig flere bygherrer køber ind i, at partnerskaber og samarbejdssager giver forudsigelighed, mindsker risikoen for konflikter og sikrer projekter til aftalt tid og pris. Derfor indgår vi flere partnerskaber, hvor vi sammen med bygherre og rådgivere udfører en portefølje af opgaver over flere år. Og vi vinder flere samarbejdssager, hvor vi er med fra idé til aflevering af det færdige projekt.

Endnu større fremgang havde vi i anlæg og infrastruktur, hvor omsætningen blev mere end fordoblet til over 1,7 mia. kr. Vi vandt også nye ordrer på klimatilpasning, udbygning af energinet, udvidelser af havne og motorveje, og derfor vil området også fremover fylde meget i koncernen. Det er vigtigt. Både fordi vi ser en stabil, høj efterspørgsel på disse opgaver, og fordi de giver en bedre balance i koncernen.

Koncernen har nu tre ligeværdige og næsten lige store ben i anlæg, nybyggeri og renovering, suppleret af service og projektudvikling. På tværs af de specialer kan vi opfylde krævende kunders behov.

I 2024 havde koncernen fuldt fokus på implementeringen af EU's Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og de tilhørende krav til datafangst og korrekt rapportering. For os er CSRD ikke blot et rapporteringskrav, men et strategisk rammeværktøj, der styrker vores arbejde med ESG og sikrer, at bæredygtighedsinitiativer implementeres effektivt på bygge- og anlægsprojekter.

Året bød også på fremskridt inden for diversitet, mens vi ikke nåede de ønskede resultater for reduktion af ulykker, klimaaftryk og affaldshåndtering. Det skyldtes primært væksten i brændstoftunge anlægsprojekter og flere renoveringer, som genererer større mængder affald. Vi arbejder målrettet på at intensivere indsatsen og accelerere den grønne omstilling i koncernen.

International afvikling

Vi er det seneste år nået langt i afviklingen af de internationale aktiviteter – så langt, at vi nu kan se målstregen. Forretningerne i Sydeuropa, Afrika og Færøerne er solgt, og i Grønland mangler vi i al væsentlighed kun at finde en løsning for én virksomhed, nemlig Arssarnerit. Vi er godt i gang med at skære virksomheden til og frasælge perifere aktiviteter, så

Vores ejere skal have del i den værdi, som koncernens virksomheder skaber for kunder og partnere.

Arssarnerit kommer ind til sin lønsomme kerne med teknikaktiviteter i Nuuk-området, hvilket bør skabe et godt afsæt for at sælge virksomheden i 2025.

Status før Arssarnerit-salget er, at vi har vekslet tabsgivende aktiver til et kontantprovenu på over 150 mio. kr. Vi har frigjort ressourcer, som kan bruges meget bedre i Danmark. Og vi har mindsket risici og elimineret kilder til tab. Desværre blev afviklingen også i 2024 dyr – tabene i ophørende aktiviteter blev 168 mio. kr. – men i 2025 regner vi med at begrænse tabene, inden vi er helt i mål med afviklingen.

Klar til næste skridt

Med den internationale afvikling sætter vi punktum for 5 års transformation. 7 forretningsenheder er blevet til 3. Fokus er flyttet til Danmark. Driftsindtjeningen er hævet til et niveau, som overgår de oprindelige forventninger. Vi har fået den finansielle styrke til at gøre de rigtige ting. Og vi er ikke kun konkurrencedygtige på pris, men også på faglighed, leveringssikkerhed, kvalitet og samarbejdsevner.

Vi står kort sagt et godt sted. Opgaven er nu at gøre klar til at tage næste skridt.

Først skal vi vende udviklingen i Enemærke & Petersen, hvor en håndfuld problemsager skygger for virksomhedens styrker inden for bl.a. partnerskaber, produktivitet, genanvendelse og socialt entreprenørskab. Det skal der rettes op på. E&P skal tilbage til sit gamle indtjeningsniveau.

Dernæst skal vi blive bedre til at udnytte fordelene ved at være en koncern. Vi skal organisere os, så vi skaber størst mulig værdi for kunder, partnere og aktionærer. Vi skal fokusere mere på samdrift, koordinering, vidensdeling og skalafordele, samtidig med at vi fastholder virksomhedernes egenart.

Resultatmæssigt bliver 2025 et overgangsår. Indtjeningen fra de løbende bygge-, anlægs-, renoverings- og serviceopgaver ventes at blive på niveau med sidste år. Men engangsindtægterne fra især grundsalg bliver markant lavere, og derfor venter vi et driftsresultat (EBIT) på 400-450 mio. kr. ved en omsætning på 10-10,5 mia. kr.

Værdi, også til ejerne

Under transformationen af MT Højgaard Holding har målet hele tiden været, at vores ejere skal have del i den værdi, som virksomhederne skaber for kunder og partnere.

Derfor er vi glade for, at betingelserne i udbyttepolitikken nu er opfyldt, så bestyrelsen for 2024 kan foreslå et udbytte på 6,50 kr. pr. aktie.

Vi vil gerne takke vores aktionærer for deres støtte – og tålmodighed – frem til nu.

Vi vil også takke kunder og samarbejdspartnere for den tillid, de viser vores virksomheder. Vi vil fortsat anstrenge os for at honorere tilliden, og vi vil særligt række hånden ud til samarbejder om at planlægge, designe og udføre projekter på en måde, så vi sammen mindsker sektorens høje CO2 -udledninger.

Endelig en stor tak til vores 3.000 ledere og medarbejdere for deres drive og vilje til at finde løsninger. Den indsats skaber grundlaget for vores resultater hver dag året rundt.

Rasmus Untidt CEO

Carsten Dilling Bestyrelsesformand

Ordreportefølje

Efter et afdæmpet 1. kvartal var der stigende tocifret vækst i ordreindgangen i de tre sidste kvartaler. Værdien af den samlede ordreportefølje var 11,8 mia. kr.

Forretningsenhederne kontraherede i 2024 nye ordrer og ekstraarbejder for i alt 9,0 mia. kr. (2023: 9,9 mia. kr.). De nye ordrer var bredt fordelt på mange mindre og mellemstore projekter samt enkelte større opgaver inden for anlæg og infrastruktur, renovering og nybyggeri.

Desuden vandt MT Højgaard Danmark og Enemærke & Petersen flere ordrer, som først ventes at blive endeligt tildelt i 2025, hvor de vil blive en del af ordreindgangen. Det var bl.a. renoveringen af en almen boligafdeling i København for KAB og et projekt for en stor, dansk industrikoncern. Endelig vandt MT Højgaard Danmark nye, flerårige byggepartnerskaber

med private virksomheder, og opgaverne herfra vil løbende indgå i ordreindgangen i takt med, at de kontraheres. Det største af de nye partnerskaber er en rammeaftale med Siemens Energy om at udbygge elnettet i Vestdanmark for Energinet. Opgaverne udføres sammen med Bravida og Rambøll.

Selektiv tilgang

Koncernens ordreindgang var i 2024 præget af et beskedent udlæg fulgt af tiltagende momentum. I 1. kvartal faldt ordreindgangen 69%, primært fordi MT Højgaard Danmark i samme kvartal året før kontraherede en stor enkeltordre med en værdi på over 2 mia. kr. Til gengæld var der i de følgende tre kvartaler stigende, tocifret vækst i ordreindtaget. I 4. kvartal steg ordreindgangen således 40%.

Som ventet faldt den samlede aktivitet i det danske marked, og især nybyggeri af boliger blev påvirket af de høje renter og effekten af de foregående års prisstigninger på byggematerialer. Der var også færre store udbud af offentligt byggeri, og generelt var licitationsmarkedet præget af skarp priskonkurrence med mange bydere til de enkelte projekter.

De største nye ordrer i 2024

Listen omfatter kun endelige, ubetingede ordrer

Selskab	Projekt	Varighed	Ordresum
MT Højgaard Danmark	Udvidelse af motorvej E45 nær Hedensted for Vejdirektoratet (Vestvejen E45)	2025-27	568 mio. kr.
Enemærke & Petersen	Renovering og udvikling af Granparken i Odense for Civica (partnerskabet Team LIVA)	2025-27	519 mio. kr.
MT Højgaard Danmark	Fase 4 i havneudbygning for Rønne Havn	2024-26	513 mio. kr.
MT Højgaard Danmark	Anlæg af Valby Skybrudstunnel for HOFOR og Frederiksberg Forsyning i joint operation med Eiffage Infra-Spezialtiefbau	2024-28	490 mio. kr., godt halvdelen til MTH DK
MT Højgaard Danmark	Nybyggeri af administrationsbygning i Storkøbenhavn	2024-26	450 mio. kr.
Enemærke & Petersen	Renovering af Lønstrupgård i Vanløse for KAB (partnerskabet &os)	2024-28	400 mio. kr.
MT Højgaard Danmark	Udbygning af motorvej E45 Vejle N – Skanderborg S for Vejdirektoratet	2024-25	267 mio. kr.
MT Højgaard Danmark	Renovering af Grantoften i Ballerup for DAB og Ballerup almennyttige Boligselskab	2025-27	211 mio. kr.
Enemærke & Petersen	Nybyggeri af ejendom i Københavns Nordhavn for NREP	2024-26	205 mio. kr.
Enemærke & Petersen	Helhedsplan for Valby-ejendommene for 3B (partnerskabet &os)	2024-27	183 mio. kr.

ORDREINDGANG

ORDREBEHOLDNING

Finansielle udfordringer hos flere aktører – både udviklere og entreprenører – medvirkede til at skabe en vis uro i markedet.

Modsat var der høj aktivitet inden for anlæg og infrastruktur med mange nye udbud af veje, broer, tunneller, energiforsyning og klimasikring. Efterspørgslen på erhvervs- og industribyggeri var robust, især takket være kapacitetsudvidelser i den farmaceutiske industri. Og der var også god aktivitet inden for renovering af almene boliger og modernisering/renovering af private og offentlige bygninger.

Forretningsenhederne fastholdt året igennem en selektiv tilgang til nye projekter for at sikre fornuftig rentabilitet. Dækningsgraderne på nye ordrer var uændrede i forhold til 2023.

Fordobling i anlæg

MT Højgaard Danmarks ordreindgang var 4,8 mia. kr. (2023: 5,8 mia. kr.). Heraf udgjorde anlægs- og infrastrukturordrer 2,4 mia. kr. – en fordobling fra 2023.

Ordreindgangen i det samlede Enemærke & Petersen var 4,0 mia. kr. (2023: 3,4 mia. kr.), hvor både NemByg, Raunstrup og Enemærke & Petersen havde vækst. I Enemærke & Petersen blev væksten især drevet af partnerskaber og projekter med tidlig involvering.

MT Højgaard Property Developments ordreindgang på 181 mio. kr. (2023: 834 mio. kr.) afspejlede den usikre og tilbageholdende stemning hos mange investorer, selv om der sidst på året var mindre tegn på en opblødning på grund af rentenedsættelser og et mindre opsving i antallet af ejendomstransaktioner.

På tværs af koncernen kom 33% af ordreindgangen (2023: 21%) fra byggepartnerskaber og projekter i andre samarbejdsformer, inkl. integrerede projektsamarbejder, dialogbaserede udbud, projekter med tidlig involvering og faseopdelte udbud.

Ordrebeholdning

Ordrebogen med endelige, ubetingede ordrer havde ved udgangen af året en værdi på 11,8 mia. kr. (2023: 13,5 mia. kr.) – et fald på 13% udløst af høj produktion gennem hele året, kombineret med den lave ordreindgang i 1. kvartal 2024. Ordrebogen er bredt fordelt på segmenter, projektstørrelser og geografi. 39% vedrører projekter i flerårige byggepartnerskaber og andre samarbejdssager.

Ud over ordrebeholdningen på 11,8 mia. kr. havde koncernen vundne, men endnu ikke tildelte ordrer for 1,6 mia. kr. - typisk projekter, som er betinget af ændringer af lokalplaner og andre forhold. Disse ordrer ventes at blive endeligt kontraheret i løbet af 2025. En af de større, betingede ordrer – opførelsen af et nyt hovedsæde for Grundfos i Bjerringbro – er endeligt tildelt i januar 2025.

Hertil kom ved årsskiftet de fremtidige opgaver i strategiske byggepartnerskaber med en skønnet værdi på op til 5,3 mia. kr. samt ordrer i joint ventures med en værdi på 0,8 mia. kr.

Den samlede, potentielle ordreportefølje udgjorde dermed 19,5 mia. kr. (2023: 21,3 mia. kr.). Koncernen er derfor fortsat robust over for udsving i marked og efterspørgsel, og forretningsenhederne kan nemmere optimere planlægningen og brugen af egne ressourcer.

UDVIKLING I ORDREBEHOLDNING

Beløb i mio. kr	4K24	4K23	2024	2023
Ordrebeholdning primo	11.727	13.952	13.505	13.344
Ordreindgang i perioden	3.194	2.276	8.958	9.949
Produktion i perioden	-3.139	-2.723	-10.682	-9.788
Ordrebeholdning ultimo	11.782	13.505	11.782	13.505

Forventninger til 2025

2025 ventes at blive et år med stabil indtjening fra løbende opgaver, understøttet af en solid ordrebeholdning, en god pipeline og en stærk eksponering mod vækstområder.

Koncernens samlede aktivitet ventes i 2025 at blive marginalt lavere, og derfor forventer MT Højgaard Holding en omsætning i niveauet 10,0-10,5 mia. kr. (2024: 10,7 mia. kr.).

Driftsresultatet (EBIT) i 2025 ventes at udgøre 400- 450 mio. kr. (2024: 486 mio. kr.). Mens indtjeningen på de løbende bygge-, renoverings-, anlægs- og serviceopgaver stort set ventes at blive på samme niveau som sidste år, ventes engangsindtægterne fra især grundsalg at blive væsentligt lavere end i 2024, hvor avancerne fra grundsalg beløb sig til 56 mio. kr. MT Højgaard Danmark ventes at bidrage med et lidt lavere – men fortsat tilfredsstillende – driftsresultat efter et mindre fald i omsætningen. Enemærke & Petersen ventes at forbedre driftsresultatet, om end de iværksatte tiltag for at styrke projekteksekvering og forbedre lønsomhed først får fuld effekt i løbet af et par år. Endelig ventes MT Højgaard Property Development at få et lavere driftsresultat ovenpå de store salgsavancer i 2024.

Med den kendte fasning af projekter og ordrer antages koncernens omsætning og driftsresultat at blive højest i årets sidste måneder, ligesom det har været tilfældet i tidligere år.

77% af den forventede omsætning på bygge- og anlægsentrepriser var kontraheret ved årsskiftet, og forventningerne er dermed robuste over for eventuelle markeds- og konjunkturudsving. Desuden har koncernen vundne, men endnu ikke tildelte ordrer på 1,6 mia. kr., som ventes at blive kontraheret i 2025, samt en lovende pipeline og en stærk eksponering mod de områder i markedet, hvor der ventes at komme mange interessante projektmuligheder. Underskuddet fra ophørende aktiviteter ventes at blive væsentligt lavere end sidste år (2024: -168 mio. kr.) efter salgene af alle aktiviteter i Portugal, Afrika og Færøerne samt salg eller afvikling af de fleste aktiviteter og aktiver i Grønland.

Med et lavere underskud i ophørende aktiviteter, en uændret skatteprocent og stort set uændrede finansielle poster er der basis for, at en større del af driftsresultatet finder vej til bundlinjen.

Der vil fortsat i 2025 være fokus på at opnå et fornuftigt afkast af den investerede kapital, forbedre arbejdskapital og pengestrømme samt øge produktiviteten på tværs af værdikæden, fra afgivelse af tilbud til aflevering af de færdige projekter.

Forudsætninger

• Eventuelle effekter fra køb og salg af virksomheder indgår ikke i forventningerne.
• Der kan opstå forskydninger i opstart af projekter eller forsinkelser på indgåelse af nye kontrakter, men effekten heraf antages at være begrænset.
• Der ventes fortsat solid interesse for byggepartnerskaber og integrerede projektforløb fra kunder og rådgivere.
• Der ventes en mindre vækst i den samlede efterspørgsel på anlægs-, renoverings- og byggeopgaver i Danmark. Der ventes især interessante projektmuligheder inden for områder som anlæg og infrastruktur, klimasikring, udbygning af energiforsyning samt energirenovering og transformation af den eksisterende bygningsmasse i alle segmenter, inklusive forsvarets bygninger.
• Der ventes fornuftig aktivitet inden for erhvervs- og industribyggeri, drevet især af den farmaceutiske industri. Men efterspørgslen kan blive påvirket af stigende geopolitisk usikkerhed.
• Med udsigt til yderligere, mindre nedsættelser af styringsrenten ventes nybyggeriet af boliger gradvist at udvikle sig positivt, særligt for velbeliggende projekter i de store byer.

OMSÆTNING

10-10,5 mia. kr.

FREMADRETTEDE UDSAGN

Årsrapporten indeholder udsagn om fremtiden, herunder økonomiske forventninger til 2025, der som følge af deres natur er forbundet med risici og usikkerhedsfaktorer, hvilket indebærer, at den faktiske udvikling kan afvige fra det forventede. Der henvises til afsnittet om risikostyring på side 14-16.

Afvikling af de internationale aktiviteter

Nedskaleringen af de internationale aktiviteter blev intensiveret i 2024. Der udestår nu i al væsentlighed salget af den grønlandske teknikvirksomhed Arssarnerit.

Afviklingen af den tidligere forretningsenhed MT Højgaard International blev indledt i oktober 2023, hvor en strategisk analyse konkluderede, at aktiviteterne skulle nedskaleres i en kontrolleret proces via frasalg og afvikling, så MT Højgaard Holding kunne fokusere på den danske forretning.

I 2024 er aktiviteterne i Portugal og Afrika samt på Færøerne solgt. I Grønland er der i 2024 og frem til januar 2025 indgået aftaler om salg, afvikling eller overdragelse af langt de fleste aktiver og aktiviteter, jf. oversigten på denne side.

Afviklingen har frem til februar 2025 udløst et samlet kontantprovenu på godt 150 mio. kr. til MT Højgaard Holding, heraf ca. 90 mio. kr. i 2024. Provenuet er sammensat af salgssummer og indfrielse af driftskapital eller lån, som MT Højgaard Holding havde stillet til rådighed for de solgte virksomheder.

Der udestår nu i al væsentlighed salget af den grønlandske teknikvirksomhed Arssarnerit og en række mindre aktiver i Grønland. Arssarnerit er via frasalg og overdragelse af entrepriser blevet skåret til, så fokus nu igen er på virksomhedens oprindelige kerne med teknikaktiviteter i Nuuk-området.

Målet for 2025 er at afslutte den igangværende salgsproces for de sidste aktiver i Grønland.

Ud over de nævnte aktiviteter har MT Højgaard Færøerne og MT Højgaard Grønland afgivet sædvanlige 5-årige garantier på afleverede byggerier, og eventuelle forpligtelser hertil vil fortsat blive opfyldt.

Status på den internationale afvikling

Seth (Portugal og Afrika)

• Virksomheden er solgt i 2024, og sidste rate af salgssummen er afregnet i februar 2025. Lån fra MT Højgaard Holding er indfriet før salgets gennemførelse.

Færøerne

• Byggeaktiviteterne i MT Højgaard Færøerne er indstillet i 3. kvartal 2023.
• Anlægsvirksomheden RTS Contractors er solgt i 2024, hvor driftskapital er tilbagebetalt til MT Højgaard Holding. Salgssummen afregnes over 5 år.

MT Højgaard Grønland

• En operation ved Pituffik Space Base (Thule-basen) er solgt og afregnet i 2024.
• 3 camps med beboelsescontainere i Nuuk er solgt og afregnet i 2024.
• Betonelementfabrikken ved Nuuk er solgt i 2024, og salget er afregnet i januar 2025.
• De sidste byggeentrepriser er færdiggjort, afleveret og afregnet i 2024.
• Som led i afviklingen er der er i 2024 solgt og afregnet øvrige aktiver, herunder byggemateriel.

Arssarnerit (Grønland)

• Alle tre afdelinger uden for Nuuk og to lejligheder er solgt og afregnet i 2024.
• VVS-service forretningen er solgt og afregnet i 2024.
• To entreprisekontrakter (primært igangværende arbejder) uden for Nuuk er solgt i januar 2025 og afregnes i 2025.

Udeståender medio februar 2025

• Arssarnerits teknikforretning i Nuuk-området.
• Mindre grønlandske aktiver, herunder tre lejligheder ejet af Arssarnerit.

Risikostyring

Risikostyring er en integreret del af koncernstrategien. Forretningen – og i særdeleshed projekterne – er en del af en omskiftelig omverden, der stiller store krav til løbende og struktureret risikostyring og -håndtering.

Risikostyring er de koordinerende aktiviteter, som koncernen har etableret for at styre og håndtere risici. I risikostyringen indgår vurdering af sandsynlighed og økonomisk eksponering forbundet med de enkelte identificerede risici.

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for koncernens risikostyring og fører tilsyn med direktionen, som fastlægger og monitorerer processer og retningslinjer for risikostyring og -rapportering.

Forretningsenhederne i koncernen udarbejder med en fast frekvens en formel risikorapportering til bestyrelsen, hvor der redegøres for de væsentligste risici, herunder risikovurderinger og risikomitigerende handlinger. Herudover er der implementeret en fast møderække, hvor forretningsenhederne orienterer direktionen om væsentlige ændringer i risikobilledet i forretningen.

Risikorapporteringen sikrer, at forretningsenhederne arbejder struktureret med risikostyring. Samtidigt udgør risikorapporteringen et værdifuldt værktøj, som dels understøtter direktionens beslutningsproces og overordnede strategiudvikling og dels understøtter bestyrelsens løbende tilsyn med koncernens forretningsenheder.

Direktionen og forretningsenhederne har i samarbejde defineret en række risikokategorier, som er relevante for alle enheder og for koncernen som helhed, og som alle forretningsenheder er forpligtet til at rapportere på. Således sikres en ensartet og stringent rapportering på tværs af koncernen. De udvalgte risikoområder afspejler de mest relevante og/eller risikofyldte områder i koncernen og omverdenen.

Tidligere har kategorierne "Medarbejdere" og "Klima og miljø" indgået som en del af denne risikorapportering. ESG-relaterede risici fremgår fra 2024 af koncernens dobbelt væsentlighedsanalyse under ESG-redegørelsen.

Risikobeskrivelse	Tilbudsgivning Tilbudsgivning er en nøgleaktivitet i koncernens forretning. De væsentligste risici identificeret for tilbudsgivning er: • Afvigelse fra interne processer • Fejlkalkulation af egenproduktion • Fejl i underentreprenørpriser	Projekteksekvering De væsentligste risici identificeret for projektekse kvering er: • Mangelfuld risikostyring og projektledelse • Udskiftning af nøglepersonale • Mangelfuld forståelse af kontraktgrundlag • Styring af egenproduktion og underleverandører • Sikring af korrekt projektteam	Tvister Koncernen kan blive involveret i retssager, voldgiftssager eller myndighedssager som følge af påstande om fx forsinkelser, mangler eller misligholdelse af aftaler. De væsentligste risici identificeret for tvister er: • Uklart projektgrundlag • Konflikter med bygherrer/rådgivere • Dårligt samarbejde	Markedsvilkår Markedsvilkår og makroøkonomiske udsving påvirker koncernens portefølje af projekter. De væsentligste risici identificeret vedrørende markedsvilkår er: • Renteudvikling • Konjunkturudsving • Konkurrencesituation • Prisstigninger på materialer og løn
Risikovurdering	Sandsynligheden forbundet med tilbudsgivning vurderes middellav, mens den økonomiske eksponering vurderes middel. Indtjeningen på pro jekterne er direkte afhængig af prisfastsættelsen i tilbudsfasen. Koncernens resultater kan påvirkes negativt at væsentlige stigninger i f.eks. råvarepri ser, lønomkostninger mv. for både egenproduktion og ved anvendelse af underleverandører.	Sandsynligheden forbundet med risici i projekteksekveringen er middel, mens den økonomiske eksponering er middelhøj. I en projekt forretning vil risikoen forbundet med eksekvering af projekterne altid udgøre en væsentlig risiko – særligt på de større og mere komplekse projekter i porteføljen. I koncernen er der stort fokus på at identificere og behandle risici tidligt i projektets levetid for at styre de økonomiske konsekvenser bedst muligt.	Tvister udgør en risiko for negativ påvirkning af koncernens resultater. Sandsynligheden forbundet hermed vurderes middel, mens den økonomiske eksponering vurderes middelhøj.	Bygge- og anlægsbranchen i Danmark er påvirket af store markedsmæssige udsving og den generelle makroøkonomiske udvikling. Koncernen har derfor valgt at agere inden for nybyggeri, anlæg, infrastruktur, renovering samt service for at sikre en spredning i forretningen, der kan reducere påvirkningen fra markedsvilkårene inden for de enkelte segmenter. For markedsvilkår gælder det, at både sandsynlighed og økonomisk eksponering er middel.
mitigerende handlinger Risiko	• Stærke forretningsgange, kontrol-processer og instrukser • Compliance med internt defineret møderække • Involvering af fagspecialister • Uddannelse for at sikre de rette kompetencer • Kvalitetssikring af egne tilbud samt tilbud fra underleverandører	• Granskning af projektmaterialet i alle projektets faser • Tæt samarbejde med bygherrer, rådgivere, underleverandører mv. • Løbende risikovurdering og risikohåndtering af projekter under udførelsen • Løbende økonomigennemgang og styregruppemøder • Fokus på et godt samarbejdsklima	• Forebyggelse af eventuelle tvister gennem god og åben dialog med interessenter, kontinuerlig granskning af projektmateriale og gennem længerevarende, strategiske byggepartner skaber og andre samarbejdsformer med tidlig involvering • Løbende arbejde på at minimere eksponering på potentielle og igangværende tvister • Involvering af interne og eksterne juridiske kompetencer	• Spredning af projekter på kunde- og markeds segmenter med balance mellem store og små projekter fordelt over blandt andet nybyggeri, anlæg, infrastruktur, renovering og service • Monitorering af markeds- og renteudvikling • Sikring af stabilitet og robusthed gennem strategiske partnerskaber og samarbejdsaftaler • Vurdering af konkurrencebilledet i forbindelse med tilbudsproces

Risikobeskrivelse	Image Koncernens image påvirkes af en lang række for hold og faktorer. De væsentligste risici identificeret for image er: • Manglende overholdelse af miljøkrav • Manglende overholdelse af arbejdsmiljøkrav • Problemer opstået i samarbejde med underleverandører	IT-sikkerhed Der eksisterer en konstant udefrakommende trussel, som truer med at kompromittere systemer og data. De væsentligste risici identificeret for IT-sikkerhed er: • Ransomware-angreb • Servernedbrud/manglende evne til at genskabe data og systemer.
Risikovurdering	Koncernens og forretningsenhedernes image kan afholde bygherrer fra at indgå nye kontrakter og påvirke muligheden for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Sandsynligheden for risici forbundet med image vurderes middelhøj, mens den økonomiske eksponering vurderes middel.	Kompromittering af systemer og data vil påvirke effektiviteten og produktiviteten negativt. Grundet koncernens robuste IT-infrastruktur vurderes sand synligheden middellav. Koncernen er kendetegnet ved en drift, hvor en væsentlig del bliver udført uden direkte anvendelse af IT. Derfor vurderes den økonomiske eksponering ved et cyberangreb eller servernedbrud middel – om end de økonomiske konsekvenser er vanskelige at estimere pålideligt.
mitigerende handlinger Risiko	• Samarbejde og dialog med interessenter og samarbejdspartnere • Fast strategi og principper for pressehåndte ring og kommunikation • Fokus på og undervisning i arbejdsmiljø • Løbende leverandørkontrol	• SOC (Security Operations Centre) -overvågning • Regelmæssige tests og effektive procedurer for back-up og gendannelse af systemer og data • Kontinuerlig styrkelse af IT-infrastruktur og minimering af angrebsfladen • Awareness-træning blandt medarbejderne mod blandt andet phishing

Enemærke & Petersen har udført en række komplekse renoveringsopgaver i især almene boligområder. Forudsætningen for at få det til at lykkes er konstruktivt samarbejde og dialog mellem alle involverede parter.

Strategi og særlige fokusområder

NYKREDIT, NYT DOMICIL

Nykredits medarbejdere kunne i 2024 flytte ind i et topmoderne kontordomicil i Nordhavn udført af MT Højgaard Danmark.

Indhold

18 Strategi

• 21 Partnerskaber og samarbejder
• 22 Anlæg og infrastruktur
• 23 Renovering og bygningstransformation

Strategi 2023-25: Vi bygger på

2024 var det andet år med koncernstrategien for 2023-25: "Vi bygger på". Året var præget af fortsat fokus på kerneaktiviteterne samt målrettede indsatser inden for strategiens fire fokusområder og tre udvalgte markedsområder.

Gennem proaktivt samarbejde og stærke faglige kompetencer skaber koncernens forretningsenheder projekter af høj kvalitet, der leverer værdi til kunder, samarbejdspartnere og samfundet. På udvalgte markedsområder – herunder partnerskaber og samarbejde, anlæg og infrastruktur samt renovering og bygningstransformation – er der i 2024 opnået væsentlige fremskridt, som både driver vækst og skal understøtte en mere bæredygtig fremtid for bygge- og anlægssektoren.

Inden for de fire strategiske fokusområder har MT Højgaard Holding arbejdet målrettet for at sikre fortsat fremdrift:

• Økonomi: Det var sjette år i træk med lønsom vækst i MT Højgaard Holding, og dermed opfyldte koncernen et af hovedmålene i strategien. Stærk projekteksekvering, risikominimering og afkast af den investerede kapital har bl.a. været i fokus.
• Marked: Koncernen skærpede i 2024 sit fokus på attraktive markedssegmenter med solide resultater til følge. Samtidig sikrer en diversificeret forretningsmodel stabilitet og robusthed ved skiftende markedstendenser og -konjunkturer.
• Mennesker: Medarbejderne er fundamentet for koncernens succes. 2024 bød på styrkede indsatser inden for sikkerhed, diversitet, trivsel og faglig udvikling. Målet er at sikre, at alle føler sig værdsat og engageret, samtidig med at kompetencer fastholdes og opbygges.
• Klima & miljø: Inden for miljømæssig bæredygtighed har koncernen bl.a. arbejdet på at reducere CO2 -aftryk og minimere brugen af problematisk kemi gennem innovative løsninger og samarbejde. Tiltag integreres i projekter for at skabe positivt bidrag til fremtidens samfund og miljø.

På de følgende sider gives en status på fremskridt opnået i 2024 inden for strategiens fokus- og markedsområder samt de strategiske prioriteter for 2025, som er det sidste år i den indeværende strategiperiode.

Økonomi

Langsigtet lønsom vækst samt et stabilt og fornuftigt afkast på den investerede kapital

Marked

En foretrukken samarbejdspartner i attraktive markeder, hvor vi kan gøre en forskel

Omsætningsvækst Indtjeningsvækst (EBIT)

21% i 2023

• Fortsat lønsom vækst.
• Solid udvikling af afkastet af den investerede kapital.
• Afviklingen af de internationale aktiviteter videreført som planlagt og dermed et skarpere fokus på den danske kerneforretning.
• Enemærke & Petersen benyttede sin købsoption på de resterende 40% af NemByg.

Omsætning fra partnerskaber og samarbejder

3,6 mia. kr. i 2023

Omsætning fra anlæg og infrastruktur

0,7 mia. kr. i 2023

• Skærpet profil i markedet med fremgang inden for de strategiske fokusområder.
• Fortsat høj aktivitet i partnerskaber og samarbejder med tidlig involvering.
• Mere end fordobling af omsætningen fra anlægs- og infrastrukturopgaver og dermed væsentlig udvidelse af dette forretningsområde.
• Styrket position på markedet for transformations- og klimatilpasningsprojekter.

Strategiske prioriteter mod 2025

• Fokus på stabilisering af kerneforretning, herunder indtjening i Enemærke & Petersen.
• Forbedring af de frie pengestrømme for at skabe øget økonomisk fleksibilitet og robusthed.
• Afvikling af resterende internationale aktiviteter i Grønland.
• Udnytte koncernfordele for at skabe yderligere værdi for både aktionærer og øvrige interessenter.

Strategiske prioriteter mod 2025

• Fortsætte opbygningen af tre stærke forretningsben inden for anlæg, nybyggeri og renovering for en mere balanceret og robust markedsposition.
• Opnå fremgang i opgaver inden for den grønne omstilling og klimatilpasning, hvor koncernen har styrket sine kompetencer og erfaring.
• Samarbejde og tidlig involvering af projektets parter som fortsat fokuspunkt.

• Klimatiltag i egen drift har reduceret udledning fra el og varme (scope 2), men vækst i særligt anlægssegmentet øger brændstofforbruget (scope 1).
  • Kortlægning af problematiske stoffer i materialer og første tiltag til udfasning er på plads.
  • Forbedret indsigt i koncernens biodiversitetspåvirkning både on-site og off-site.
  • Analyser og risikovurderinger af miljømæssige forhold i egen drift og værdikæde har styrket grundlag for handlingsplaner i 2025.

Strategiske prioriteter mod 2025

• Reduktion af arbejdsulykker gennem styrket indsats.

* Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165

• Øget fokus på diversitet og inklusion på tværs af medarbejdergrupper.

• Skærpet indsats mod social dumping blandt underentreprenører.

• Fastholdelse og kompetenceudvikling via uddannelsesprogrammer og bedre onboarding.
• Løbende compliancetiltag og forbedrede ledelsessystemer for effektiv videndeling og processer.

Strategiske prioriteter mod 2025

• Fokus på klima- og miljøhandlingsplaner på virksomheds- og projektniveau.
• Styrke indsatsen for at reducere klimaaftryk fra brændstof (scope 1) og materialer (scope 3).
• Systematisk implementering af Bygningsreglementets klimakrav på tværs af koncernen.
• Intensivering af indsatser for affaldshåndtering for at vende nedgang i recirkulering.
• Fremskyndet udfasning af materialer med problematiske stoffer.

18,9

17,3 i 2023*

ulykkesfrekvens.

funktionærer.

10,2% i 2023*

• Arbejdsmiljøindsatsen omstruktureret og styrket, men fortsat udfordringer med høj

• Kompetenceopbygning blandt håndværkere inden for bæredygtighed og arbejdsmiljø. • Initiativer til rekruttering af flere kvinder har øget andel af både kvindelige timelønnede og

Partnerskaber og samarbejder

Interessen for at afprøve nye samarbejdsformer stiger blandt både private og offentlige bygherrer. Koncernens erfaringer fra de seneste års mange partnerskaber og IPD-projekter (Integrated Project Delivery) dokumenterer fordelene, herunder blandt andet større leverance- og budgetsikkerhed, færre konflikter, bedre arbejdsmiljø og effektiv styring af projekterne.

Den stigende interesse kommer fra både offentlige, almene og private bygherrer. I 2024 kom 33% af ordreindgangen i koncernen fra partnerskaber og andre samarbejdssager, en stigning fra 21% i 2023.

Strategiske byggepartnerskaber og andre samarbejdsprojekter i form af rammeaftaler og projekter med tidlig involvering udgør ligeledes en stor del af koncernens omsætning. I 2024 udgjorde omsætningen på samarbejdssager uændret 37% i forhold til 2023.

Koncernens ambition er fortsat at øge andelen af samarbejds- og partnerskabssager for at sikre stabilitet, optimere kapacitetsudnyttelsen, nedbringe risici, forbedre arbejdsmiljøet og udbygge langvarige relationer, der kan være med til at øge værdiskabelsen for alle byggeriets parter.

Udvalgte partnerskaber

Offentlige bygherrer

• ByK med TRUST II fortsættelse af Enemærke & Petersens partnerskab med Københavns Kommune vedr. nybyg og renovering af skoler og daginstitutioner
• Partnerskabet HØST med Hørsholm Kommune, Enemærke & Petersen
• Partnerskabet FUUR med Furesø Kommune, MT Højgaard Danmark
• Sammenholdet, partnerskab med Region Hovedstaden, MT Højgaard Danmark

Almene bygherrer

• Byggepartnerskabet &os med KAB, Enemærke & Petersen
• Byggepartnerskabet LIVA med Civica, Enemærke & Petersen

Private bygherrer

• Siemens Energy samarbejdsaftale ifm. udbygning af elnettet i Vestdanmark, MT Højgaard Danmark
• Samarbejdsaftaler med flere, større industrivirksomheder

Eksempler på Integrated Project Delivery – projekter med tidlig involvering

• DSB, rammeaftaler ifm. tre værksteder for eltog, MT Højgaard Danmark
• Køge Kyst, 500 boliger for PensionDanmark, Enemærke & Petersen

"Vores erfaring med partnerskaber og andre samarbejdsmodeller er entydigt positive. En samarbejdskultur baseret på tillid, åbenhed og fælles mål gør projekterne effektive med mindre støj. Vi kan se, at det øger produktiviteten og værdiskabelsen for alle parter. For os er der ingen tvivl – vi skal fortsætte ad denne vej."

Peder Johansen, Strategidirektør i Enemærke & Petersen

Partnerskabet FUUR med Furesø Kommune

MT Højgaard Danmark indgår i stigende grad i samarbejdsaftaler med tidlig involvering og åbne regnskaber, blandt andet med Furesø Kommune. Billedet her er fra Børnehuset Lyngholm i Farum.

Anlæg og infrastruktur

Det høje aktivitetsniveau inden for anlæg og infrastruktur fortsatte i 2024, blandt andet som følge af Infrastrukturplan 2035, den grønne omstilling og projekter inden for klimatilpasning.

I 2024 udgjorde anlægs- og infrastrukturprojekter således ca. 30% af de samlede ordrer målt på omsætning. Omsætningen inden for anlæg og infrastruktur nåede 1,7 mia. kr., mens ordrebeholdningen var 2,1 mia. kr. ved årets udgang. Heri indgår ikke omsætning for Nordhavnstunnelen, der udføres i joint venture med BESIX.

De seneste års markante projekter har igen positioneret MT Højgaard Danmark som en stærk spiller inden for anlæg og infrastruktur. En del projekter gennemføres som joint ventures eller længere samarbejder med

Større anlægs- og infrastrukturprojekter i 2024

• Nordhavnstunnelen i joint venture med BESIX
• Skybrudstunnel i Valby i samarbejde med Eiffage Infra-Spezialtiefbau
• Ny jernbanebro over Guldborgsund
• Udbygning af elnettet i Vestdanmark i samarbejde med Siemens Energy
• Udbygning af Rønne Havn, fase 3 og 4
• DSB grønne værksteder i Brabrand og Næstved
• Udbygning af motorvej E45, broer og vejstrækninger for Vejdirektoratet
• Renovering og modernisering af Mosede Renseanlæg
• Transformerstationen Thor i samarbejde med Siemens Energy

Rønne Havn

MT Højgaard Danmark fortsatte i 2024 udvidelsen af Rønne Havn, et af de største igangværende vandbygningsprojekter i Danmark.

udenlandske partnere, der i stigende grad har fået øjnene op for MT Højgaard Danmarks høje faglighed og kapaciteter på området.

"Anlæg og infrastruktur er en del af koncernens historiske DNA, som vi er godt i gang med at revitalisere. De store anlægsprojekter fylder mere og mere i projektporteføljen, og vi oplever en øget interesse fra de store, internationale spillere i at indgå samarbejder med os. Vi spiller på hele paletten – fra veje, broer og havne til energi- og miljøanlæg og det voksende marked inden for klimasikring."

Mads Peter Olesen, Strategichef i MT Højgaard Danmark

De gode projektmuligheder inden for anlæg, infrastruktur, grøn omstilling og klimasikring ventes at fortsætte. Blandt vækst-driverne er forskellige former for skybrudssikring, opgradering af veje og jernbaner, fjernvarmeudbygning og andre energianlæg.

Koncernen vil fortsætte udbygningen af forretningen inden for anlæg og infrastruktur i de kommende år for at skabe en god balance mellem koncernens markedssegmenter og dermed gøre koncernen mere robust over for konjunkturudsving.

Renovering og bygningstransformation

Nedslidte bygninger, ny lovgivning med nye krav til bygningers energiforbrug samt en generel øget ressourcebevidsthed er med til at drive udviklingen inden for renovering og bygningstransformation. Interessen for renovering og transformation er især voksende i den almene sektor og inden for erhvervs- og industribyggeri.

Modernisering og omdannelse af den eksisterende bygningsmasse er på dagsordenen af flere grunde. I nogle tilfælde er bevaring af værdifuld kulturarv på spil. I andre tilfælde er det begrænsning af klimapåvirkninger

og hensyn til naturressourcer, der driver renovering og transformation. Eller behovet for tidssvarende boliger med et lavere energiforbrug. Og i fremtiden kan klimasikring, f.eks. i forhold til højere vandstand og risiko for oversvømmelse, være med til at øge behovet for til- og ombygning af eksisterende bygninger.

Koncernens forretningsenheder har en solid tradition for renovering og bygningstransformation og gennemfører løbende en lang række større og mindre projekter over hele landet.

Renoverings- og transformationsopgaver for både offentlige, almene og private bygherrer udgør et stort og stabilt potentiale for koncernens forretningsenheder i de kommende år. Koncernen har således en strategisk målsætning om at udnytte markedsmulighederne i hele landet og fastholde et højt kompetence- og aktivitetsniveauet inden for denne projekttype.

Bygningstransformation, Aarhus

I 2024 afleverede MT Højgaard Danmark den omfattende transformation af det gamle psykiatriske hospital, tegnet af arkitekt Bindesbøll, til et nyt, moderne boligkvarter med bevaring af de kulturhistoriske værdier.

Større projekter inden for renovering og bygningstransformation i 2024

• Psykiatrisk hospital i Aarhus transformeret til boligkvarter med almene boliger
• Lyngbyvej 100 transformeres fra domicilejendom til moderne flerbrugerhus
• Gennemgående renovering og modernisering af seks blokke i Bellahøjhusene
• Renovering og modernisering af Grantoften, 456 lejemål i Ballerup
• Transformation af almene boliger i Københavns Nordvestkvarter til større lejemål og nye fællesfaciliteter

Resultater i 2024

DSB, GRØNNE VÆRKSTEDER I BRABRAND

MT Højgaard Danmark har arbejdet for DSB i mere end 100 år, og i 2024 var DSB en af forretningsenhedens største kunder. I Brabrand opfører virksomheden et IC-5 togværksted til 1,3 milliarder kroner. Værkstedet er et vigtigt skridt mod DSB´s målsætning om CO2 neutralitet i 2030.

Indhold

• 25 MT Højgaard Holding koncernen
• 26 MT Højgaard Danmark
• 28 Enemærke & Petersen
• 30 MT Højgaard Property Development
• 31 Resultater i 4. kvartal 2024
• 32 Regnskabsberetning 2024

MT Højgaard Holding koncernen

Læs mere på side 26-27 Storentreprenør inden for nybyggeri, anlæg og infrastruktur samt renovering

Læs mere på side 28-29 Landsdækkende entreprenør inden for nybyggeri, renovering og bygningsservice samt strategiske partnerskaber

MT Højgaard Danmark Enemærke & Petersen MT Højgaard Property Development

Læs mere på side 30 Udvikling og realisering af nybyggeri og byudvikling

Valby skybrudstunnel København

Året i tal

6.081 mio. kr. Omsætning 4.823 mio. kr. Ordreindgang

6.383 mio. kr. Ordrebeholdning 345 mio. kr. Driftsresultat

Økonomisk udvikling

2024 blev et tilfredsstillende år for MT Højgaard Danmark, der løftede både omsætning og indtjening i forhold til sidste år. Omsætningen steg med 9% i forhold til 2023 og nåede 6.081 mio. kr. (2023: 5.590 mio. kr.) efter højere aktivitet på større igangværende bygge- og anlægsprojekter.

Den høje aktivitet i produktionen kombineret med en god kapacitetsudnyttelse sikrede et forbedret driftsresultat på 345 mio. kr. (2023: 271 mio. kr.) og en overskudsgrad på 5,7%. Den stærke udvikling er udtryk for, at driften er stabil, og at udførelsen af projekterne generelt forløber, som de er kalkuleret og kontraheret.

Resultaterne er tilfredsstillende i en branche, der i 2024 var præget af usikkerhed i form af færre udbud inden for nybyggeri og finansielle udfordringer hos flere aktører. MT Højgaard Danmark navigerede igennem 2024 med resultater, der gør det muligt at udvikle virksomhedens kerneforretning yderligere i de kommende år.

Særlige projekter og indsatser

MT Højgaard Danmark har arbejdet målrettet med Momentum 25-strategien, hvor en af målsætningerne er at skabe tre stærke forretningsben inden for henholdsvis nybyggeri, anlæg og infrastruktur samt renovering. De senere års styrkelse af anlægsbenet er lykkedes, og det har sammen med en stabil konsolidering af aktiviteterne inden for nybyggeri skabt et solidt fundament for virksomhedens generelle aktivitetsniveau. I 2024 blev der i tillæg fokuseret på at styrke og udvide renoveringsområdet, hvilket har resulteret i flere nye renoveringsprojekter, primært kontraheret i anden halvdel af året.

Momentum 25 fokuserer derudover på medarbejdernes trivsel og udvikling med en langsigtet målsætning om at videreudvikle virksomheden som en attraktiv arbejdsplads præget af høj faglighed, samarbejde på tværs af fagområder og en stærk fælles kultur.

Forudsætningen for langsigtet succes er at fastholde, videreudvikle og tiltrække branchens dygtigste medarbejdere og samtidig skabe et fællesskab omkring de enkelte bygge- og anlægsprojekter. I den årlige trivselsmåling viste resultatet fra efteråret 2024 det højeste niveau, siden målingerne startede i MT Højgaard Danmark for snart fem år siden.

Særlige ESG-indsatser

MT Højgaard Danmark efteruddannede i 2024 godt 100 håndværkere på det nyudviklede kursus 'Støv, støj og affald i forbindelse med bæredygtigt byggeri'. Kurset er en del af en større indsats for at øge fokus på, hvordan medarbejderne passer bedre på byggepladsens materialeressourcer og sikrer et godt arbejdsmiljø.

MT Højgaard Danmark igangsatte i 2024 en kampagne for at nedsætte tomgangstiden på maskinparken med henblik på at nedbringe energiforbruget og samtidig samle data og erfaringer. Kampagnen har kørt på tre større byggepladser fra marts 2024 og kommer til at fortsætte frem til foråret 2025. Indtil videre viser data, at maskinførerne på de tre projekter har nedsat maskinernes tomgangstid med 6%. En fornuftig start, der skal bygges videre på fremover.

Der er på flere byggepladser sat ind over for skurbyens elforbrug. Blandt andet er der gennemført pilotprojekter på Nordhavnstunnellen og på renoveringsprojektet Solbakken II, hvor intelligente systemer til energistyring er taget i brug. Systemerne kan overvåge indeklimaet i skurene og tilpasse varmeforbruget ved at sænke temperaturen om natten og i weekenden. Resultaterne indikerer, at der kan spares over 50% af varmeforbruget.

MT Højgaard Danmark nedsatte i 2024 en arbejdsgruppe, der skal øge diversiteten blandt MT Højgaard Danmarks timelønnede og funktionærer. MT Højgaard Danmark tiltrådte også Dansk Industris diversitetsløfte, og arbejdet med at øge diversiteten fortsætter i 2025.

OMSÆTNING OG OVERSKUDSGRAD

DRIFTSRESULTAT (EBIT)

Vi har i løbet af 2024 skabt god fremdrift og høj aktivitet på vores projekter og samtidig formået at udnytte vores kapacitetsapparat. Kombinationen af at fokusere benhårdt på vores produktion og samtidig holde vores omkostninger nede sikrer vores konkurrencekraft og skaber resultater. Det kræver engagerede og dygtige kollegaer, der arbejder sammen på tværs af vores mange fagområder. Jeg glæder mig over, at vi i høj grad er lykkedes med dette.

Carsten Lund Adm. direktør MT Højgaard Danmark

Ordreindgang og ordrebeholdning

I 2024 var MT Højgaard Danmarks ordreindgang 4.823 mio. kr. (2023: 5.755 mio. kr.). Den lavere ordreindgang skyldtes de generelle markedstendenser kombineret med en selektiv tilgang til nye projektmuligheder. Den samlede ordrebeholdning udgjorde 6.383 mio. kr. ved udgangen af året (2023: 7.641 mio. kr.).

I løbet af 2024 sikrede MT Højgaard Danmark sig flere nye opgaver inden for vejanlæg, broer og infrastruktur, hvilket har givet en god ordrebeholdning inden for disse markedsområder. Som eksempel kan nævnes to større vejanlæg ved udbygningen af motorvej E45 mellem Vejle og Aarhus.

Et fortsat bredt sigte i markedet har sikret opgaver inden for alle virksomhedens faglige discipliner og strategiske fokusområder, mens et mere målrettet fokus på renoveringsopgaver i den sidste halvdel af året har resulteret i flere nye projekter inden for renovering af almene boliger.

Nye større projekter i 2024

• Ny professionshøjskole for UCL på havnen i Svendborg
• 6 km motorvejsudvidelse af E45 for Vejdirektoratet
• Opførelse af 80 nye boliger ved Viby Ringvej, Aarhus
• Anlæg af Valby Skybrudstunnel (joint operation med Eiffage Infra-Spezialtiefbau)
• Rammeaftale om Energinets transformerstationer i Vestdanmark (partnerskab med Siemens Energy, Bravida og Rambøll)
• Renovering af 456 familieboliger i Grantofteparken for DAB og Ballerup Almennyttige Boligselskab
• Partnerskabsaftale med en stor dansk industrivirksomhed om renovering af kontor- og produktionsbygninger
• Renovering af Boligforeningen AAB's afdeling 49 i Københavns Nordvestkvarter

Markedsopdatering

Markedet for anlægs- og infrastrukturopgaver fortsatte igennem 2024 med høj aktivitet og mange nye udbud inden for nye veje, broer, tunneller, energiforsyning og klimasikring. Aktivitetsniveauet forventes af fortsætte i de kommende år med opgaver, der passer godt til MT Højgaard Danmarks kompetencer og kapaciteter.

Markedet for offentligt nybyggeri var præget af færre af de helt store udbud. På den anden side blev nybyggeri hjulpet godt på vej af private bygherrer, og der har været stigende aktivitet inden for erhvervs- og industribyggeri. Især farmaindustrien har givet og forventes også i de kommende år at give nye projektmuligheder.

Renoveringsmarkedet er stabilt og forventes fortsat at byde på et solidt antal udbud af nye renoveringsprojekter, særligt omkring den almennyttige boligmasse. Renoveringssegmentet forbliver derfor en prioritet i MT Højgaard Danmark.

De nye ESG-krav kombineret med skærpede energirammer vil fremadrettet præge den danske bygge- og anlægsbranche i stigende grad. Kravene vil fremme innovationen i hele værdikæden - både hvad angår materialer, maskiner og produktionsmetoder. De nye mål og arbejdsmetoder vil desuden stille krav til øget samarbejde mellem branchens aktører, herunder datadeling og transparens på materiale- og indkøbssiden. Dertil kommer behov for øget samarbejde i designfasen, hvor energiforbrug og CO2 -aftryk skal tænkes ind i projekterne i de tidlige faser. De nye krav bliver allerede i stigende grad integreret i nye udbud, hvilket er positivt for MT Højgaard Danmark, der er klar til at opfylde de nye krav og indgå i nye samarbejdsformer.

ORDREINDGANG

ORDREBEHOLDNING

Mio. kr.

Sankt Annæ Musikhus, København Foto: Laura Stamer

Året i tal

4.188 mio. kr. Omsætning 4.039 mio. kr. Ordreindgang

Rapporteringen for Enemærke & Petersen omfatter virksomhederne Enemærke & Petersen, Raunstrup og NemByg. De tre virksomheder opererer som selvstændige enheder med egen tilgang til marked og projekter, men deler markedsviden og en række fælles strategiske mål.

Økonomisk udvikling

Årets omsætning nåede 4.188 mio. kr. (2023: 3.882 mio. kr.), en stigning på 8% i forhold til 2023. Omsætningsvæksten var primært drevet af Enemærke & Petersen, hvor aktivitetsniveauet var højere end sidste år takket være afviklingen af en historisk høj ordrebeholdning og afslutning af flere, større enkeltprojekter. Omsætningen i datterselskaberne Raunstrup og NemByg var på niveau med 2023.

Trods omsætningsvæksten faldt driftsresultatet 19% til 121 mio. kr. (2023: 150 mio. kr.) svarende til en overskudsgrad på 2,9% (2023: 3,9%). Udviklingen i driftsresultatet er utilfredsstillende og skyldes primært udfordringer i projektgennemførslen, hvilket medførte nedskrivninger på en håndfuld projekter. Ledelsen i Enemærke & Petersen har iværksat en skærpet indsats for at løfte lønsomheden ved at styrke organisationen og processerne og dermed forbedre projekteksekveringen.

Særlige projekter og indsatser

Enemærke & Petersen

I 2024 igangsatte Enemærke & Petersen mange nye projekter inden for både renovering og nybyg, hvoraf en stor del kom fra byggepartnerskaber. I TRUSTpartnerskabet opførte Enemærke & Petersen Sankt Annæ Musikhus med nye øvelokaler, musikundervisningslokaler og ikke mindst en mindre kammermusiksal. Samtidig blev en del større projekter afsluttet, hvor et af de mest markante var ombygning og renovering af de eksisterende bygninger i Bartholin-komplekset på Aarhus Universitet.

Enemærke & Petersen implementerede i 2024 produktionssystemet EP PRO, der med fastlagte processer, veldefinerede roller og ansvar bidrager til at skabe større sikkerhed i planlægning og projekteksekvering samt løbende procesoptimeringer. EP PRO tager udgangspunkt i et tæt samarbejde mellem alle byggeriets parter, og de første erfaringer med systemet viser, at det er med til at øge trivsel og sikre bedre kommunikation på projekterne. I november 2024 vandt Enemærke & Petersen Procesprisen for EP PRO ved årets Building Awards.

Raunstrup

Raunstrup afleverede i 2024 over 250 boliger/ institutioner/butikker, monterede mere end 1.250 køkkener for faste samarbejdspartnere og takserede mere end 3.000 forsikringssager. Raunstrup udførte desuden næsten 15.000 forsikringssager, hvilket er det højeste antal sager nogensinde. Derudover afleverede Raunstrup anden etape af Solbjergskolen ved Århus med nye tilbygninger, ombygning og renovering af den eksisterende skole samt nye udearealer.

NemByg

2024 var et godt år i NemByg, hvor flere projekter blev afleveret, blandt andet Kirkens Hus i Varde, et nybygget hus i tre etager med god plads til kirkekontor og andre faciliteter. NemByg havde i 2024 fokus på det psykiske arbejdsmiljø for at stå stærkere sammen om at skabe gode oplevelser med byggeri for ansatte, kunder, samarbejdspartnere og samfundet. I 2024 erhvervede Enemærke & Petersen de sidste 40% ejerandel af NemByg.

Særlige ESG-indsatser

130 håndværkere var i 2024 afsted på det nyudviklede kursus 'Støj, støv og affald i forbindelse med bæredygtigt byggeri'. Kurset er vigtigt for at sikre kompetenceopbygning hos håndværkerne inden for bæredygtighed, så Enemærke & Petersen er i stand til at møde både egne og bygherres målsætninger og projektkrav til certificeringer inden for enten DGNB eller Svanemærket.

OMSÆTNING OG OVERSKUDSGRAD

DRIFTSRESULTAT (EBIT)

Der blev i 2024 nedsat et internt materialeudvalg, som arbejder med at indfase flere materialer med bedre miljø- og klimamæssige kvaliteter og opfylde de nye krav i Bygningsreglementet. I første omgang er der arbejdet med materialer, der anvendes på Enemærke & Petersens byggefabrik, mens næste skridt er at integrere materialerne i det faste kalkulation- og projekteringsforløb. Desuden er byggeledelsen blevet efteruddannet i lovgivning og rapporteringskrav i forbindelse med brug af byggematerialer, der indeholder problematiske eller særligt problematiske stoffer med henblik på at udfase disse stoffer fra projekterne.

Dette regnskabsår viser både styrker og udfordringer. Omsætningsvæksten på 8% er udtryk for en god markedsposition og evne til at generere høj aktivitet. Et driftsresultat på 121 mio. kr. er imidlertid utilfredsstillende og understreger behovet for at skærpe vores fokus på lønsomhed og eksekveringskraft. Vi tager situationen alvorligt og er i fuld gang med at styrke vores organisation og processer, så vi kan levere den nødvendige fremgang og løfte resultaterne. Med afsæt i væksten i de senere år vil vi konsolidere forretningen og arbejde målrettet mod at genvinde en stærkere bundlinje – uden at gå på kompromis med kvaliteten af vores leverancer.

Troels Aggersbo Adm. direktør, Enemærke & Petersen

Samarbejdet med den socialøkonomiske virksomhed TAMU blev øget og styrket i løbet af 2024 for at løfte opgaven med at tage socialt ansvar og skabe job for unge på kanten af arbejdsmarkedet i hele landet. TAMU har bl.a. hjulpet med at producere og montere skure af genbrugstræ i et DGNB Guld-præcertificeret byggeprojekt med 64 nye rækkehuse og et fælleshus på 97m2 i Kildebjerg Ry.

Ordreindgang og ordrebeholdning

Ordreindgangen i 2024 var på 4.039 mio. kr. (2023: 3.416 mio. kr.), en stigning på 623 mio. kr. eller 18% i forhold til 2023. Der var i alle tre selskaber en stigning i ordretilgangen i forhold til 2023. Den mest markante stigning var i Enemærke & Petersen, hvor ordrer fra byggepartnerskaberne og projekter med tidlig involvering steg markant og udgjorde tæt på halvdelen af den samlede ordretilgang. Ordrebeholdningen ultimo året var 5.056 mio. kr. (2023: 5.205 mio. kr.). Der blev ved udgangen af året indgået nye ikke-kontraherede ordrer for ca. 580 mio. Disse ordrer forventes underskrevet i 1. kvartal 2025. 66% af ordrebeholdningen består af ordrer i byggepartnerskaber og projekter med tidlig involvering.

Nye større projekter i 2024

• Renovering og udvikling af Granparken i LIVApartnerskabet for Civica (E&P)
• Helhedsplan for Valby-ejendommene for Boligforeningen 3B i Byggepartnerskabet &os (E&P)
• Opførelse af ny kontorejendom i Nordhavn for NREP (E&P)
• Renovering af Lønstrupgård i Vanløse i Byggepartnerskabet &os (E&P)
• Ny daginstitution på Stejlepladsen i TRUST II for Byggeri København (E&P)
• Renovering af Kirkebjerg Skole i Vanløse i TRUST II for Byggeri København (E&P)
• Opførelse af ny administrationsbygning for PI Ejendomme Vejle (Raunstrup)
• Højgaard Property Development (Raunstrup)

• Transformation af Hollænderhuset i Dalum for MT

• Udvidelse af Arlas fabrik i Esbjerg (NemByg)
• Tag-, facade- og lejlighedsrenovering for AAB Kolding/Bovia, afd. 23 (NemByg)

Markedsopdatering

Det nye EU-bygningsdirektiv indebærer en betydelig renovering og transformation af den eksisterende bygningsmasse på tværs af alle segmenter. De nye lovgivningskrav forventes derfor at føre til generelt øget aktivitet og nye muligheder inden for bygningsrenovering og -transformation.

I den almene sektor forventes et fortsat højt aktivitetsniveau inden for især renovering. De seneste års prisstigninger i byggeriet har haft en betydelig indvirkning på almene projekter og medført udskydelser, genudbud eller annulleringer. Det almene segment har dog fået øjnene op for interessebaserede samarbejdsformer, der skaber bedre grundlag for projektgennemførelse. Enemærke & Petersen står dermed stærkt og med gode muligheder for fortsat at vinde projekter.

I det hele taget forventes væksten inden for strategiske partnerskaber og mere integrerede projektforløb at fortsætte, ikke mindst blandt de større bygherrer. De gode erfaringer breder sig også til mindre bygherrer, der ønsker øget forudsigelighed og lavere risiko på projekterne.

ORDREINDGANG

Ordreindgang inkl. ekstraarbejde

ORDREBEHOLDNING

Mio. kr.

Det seneste års faldende renter og et mere stabilt inflationsniveau vil alt andet lige bidrage til at opretholde aktivitetsniveauet for de private bygherrer, også inden for nybyggeri. De private aktører vil ligeledes blive påvirket af EU-taksonomien, hvilket forventes at øge volumen inden for renovering og transformation af den eksisterende bygningsmasse.

Teglsøerne boliger Nivå

Året i tal

495 mio. kr. Omsætning 181 mio. kr. Ordreindgang 403 mio. kr. Ordrebeholdning 40 mio. kr. Driftsresultat

Økonomisk udvikling

Resultaterne for MT Højgaard Property Development udviklede sig bedre end forventet i 2024. Året var, ligesom 2023, kendetegnet ved et svært marked, men særligt to grundsalg i slutningen året var medvirkende til det positive resultat.

Årets omsætning var 495 mio. kr. (2023: 590 mio. kr.), mens driftsresultatet var 40 mio. kr. (2023: 22 mio. kr.), hvilket var bedre end forventet ved årets start og vurderes til at være meget tilfredsstillende i det aktuelle marked. Den positive udvikling blev primært drevet af aktiviteterne på vores projekter i Sydhavnen og i Dalum samt salg af flere grunde og ejendomme fra ejendomsporteføljen.

Ejendomsporteføljens værdi udgjorde 199 mio. kr. ved udgangen af 2024 (2023: 308 mio. kr.) efter salg af de boliger, der blev færdiggjort i 2023, og de omtalte grundsalg.

Særlige projekter og indsatser

MT Højgaard Property Development har i 2024 fokuseret på egen ejendomsportefølje, hvilket har resulteret i frasalg af en række grunde og ejendomme i Aarhus, Roskilde, Høje Taastrup og Korsør. Frasalget er et led i at nedbringe kapitalbindingen i grunde og ejendomme, hvor den tidsmæssige og økonomiske horisont for færdigudvikling har været udfordret af de aktuelle markedsvilkår. Den løbende prioritering og vurdering fortsætter i 2025 for at opnå den optimale bonitet i porteføljen.

Fra en stille start er antallet af bolighandler steget gradvist hen over året godt hjulpet af rentenedsættelser i 3. og 4. kvartal. De indflytningsklare boliger i Roskilde og Nivå er således næsten udsolgte, mens opførelsen af rækkehuse på Dalum Papirfabrik i Odense er godt i gang. Salget af disse rækkehuse følger ikke helt samme takt som på Sjælland, men købsinteressen er stigende. Tendensen er fortsat, at flere handler er betingede af købers eget boligsalg,

hvilket forlænger salgsprocessen.Den positive tendens på boligmarkedet i slutningen af året betød også, at transformationen af Hollænderhuset blev igangsat på Dalum Papirfabrik. Byggeriet af 20 eksklusive ejerlejligheder i den gamle industribygning blev startet primo 4. kvartal og forventes afsluttet i 4. kvartal 2025. Dette byggeri sætter samtidig punktum for færdiggørelsen af hele den nordlige del af papirfabrikken.

I Københavns Sydhavn forløber byggeriet af ca. 22.000 kvadratmeter kombineret bolig- og erhvervsbyggeri efter planen. Boliger og erhvervslokaler er solgt til PFA og Forbundshuset A/S, mens detailbutikken er solgt til REMA1000. Byggeriet forventes færdiggjort og afleveret medio 2026.

Særlige ESG-indsatser

MT Højgaard Property Development har indført biodiversitetsscreening som et fast element inden for egen ejendomsportefølje og i relation til fremtidige investeringer. Resultaterne af screeningen samles i en biodiversitetsstrategi for den enkelte ejendom og indgår som rettesnor for udviklingsindsatsen. For fremadrettede investeringer vil biodiversitetsscreening blive anvendt til at vurdere potentialer og risici.

På Dalum Papirfabrik har transformationen af en faldefærdig og nedrivningstruet bygning til et fælles aktivitetshus været et markant projekt. Huset er blevet et levende samlingspunkt, der fortæller historien om fortiden og samtidigt favner nutiden som mødested for hele områdets beboere.

Ordreindgang og ordrebeholdning

Ordreindgangen i 2024 var 181 mio. kr. (2023: 834 mio. kr.). Ved udgangen af året var ordrebeholdningen på 403 mio. kr. (2023: 717 mio. kr.). Årets tilgang kom primært fra igangsætning af nye boligprojekter i Dalum.

Markedsopdatering

Den usikre og tilbageholdende stemning i ejendomsbranchen fortsatte med at præge markedet langt

OMSÆTNING OG OVERSKUDSGRAD

EJENDOMSPORTEFØLJE

Mio. kr.

hen i 2024. Først sidst på året var der små tegn på en opblødning på grund af rentenedsættelser og et mindre opsving i antallet af ejendomstransaktioner, hvor muligheden for at balancere afkastforventninger, finansieringsomkostninger, lejeniveau og byggeomkostninger var til stede. Projekter med sekundære placeringer forventes at have vanskeligere betingelser i 2025 både hvad angår bolig- og erhvervsbyggeri.

Inden for erhvervssegmentet arbejder MT Højgaard Property Development på flere større og interessante kontorprojekter med attraktive beliggenheder. Generelt er investorerne afventende på grund af den geopolitiske usikkerhed. Beliggenhed og længevarende lejekontrakter, der giver stabilt cashflow, er således grundlæggende forudsætninger for nye investeringer i erhvervsbyggeri.

Resultater i 4. kvartal 2024

4. kvartal blev som ventet årets travleste med tocifret vækst i de to største forretningsenheder, MT Højgaard Danmark og Enemærke & Petersen.

Sammenligningstal for 4. kvartal 2023 vises i parentes.

Samlet steg koncernens omsætning i kvartalet med 15% til 3.139 mio. kr., mens driftsresultatet (EBIT) blev forbedret med 11% til 142 mio. kr. Overskudsgraden på 4,5% var på niveau med marginen for hele året, men lidt lavere end i 4. kvartal 2023 (2023: 4,7%).

MT Højgaard Danmarks omsætning steg 11%, mens driftsresultatet (EBIT) faldt 14% til 81 mio. kr. primært på grund af nedskrivninger på projekter i joint ventures, som opvejede en fortsat god udvikling i egne projekter. Trods faldet opnåede forretningsenheden en tilfredsstillende overskudsgrad på 4,7%.

Enemærke & Petersens omsætning steg 25% til 1.194 mio. kr., mens driftsresultatet (EBIT) faldt 32% til 23 mio. kr. Indtjeningen var belastet af fortsatte nedskrivninger på enkelte problemsager og hensættelser til disse.

MT Højgaard Property Developments omsætning faldt 8% til 233 mio. kr., mens driftsresultatet (EBIT) steg 86% til 39 mio. kr. Fremgangen skyldes avancer fra grundsalg, primært salget af en grund på 25.000 kvadratmeter i Høje Tåstrup.

De finansielle poster, netto var i kvartalet en indtægt på 11 mio. kr. (2023: -20 mio. kr.) som følge af stigende finansielle indtægter.

Resultatet af fortsættende aktiviteter efter skat blev 114 mio. kr. (2023: 133 mio. kr.). Faldet skyldtes en højere effektiv skatteprocent i forhold til 2023, hvor MT Højgaard Holding aktiverede tidligere års skattemæssige underskud.

Underskuddet af ophørende aktiviteter blev reduceret til -39 mio. kr. (2023: -46 mio. kr.). Periodens resultat blev herefter 75 mio. kr. (2023: 87 mio. kr.). Faldet skyldtes de højere skatter, som opvejede forbedringerne af både driftsresultat, finansielle poster og resultat af ophørende aktiviteter.

Pengestrømme

Pengestrømmene fra driften var 241 mio. kr. (2023: 367 mio. kr.). De samlede pengestrømme steg til 274 mio. kr. (2023: 245 mio. kr.). Stigningen skyldtes især en forbedring af arbejdskapitalen og provenu fra salg af internationale aktiviteter.

Ordreindgang

Ordreindgangen var med 3,2 mia. kr. den højeste i et kvartal i 2024. Ordreindgangen steg 40% i forhold til samme kvartal året før.

Beløb i mio. kr				4. kvartal 2024				4. kvartal 2023
	Omsætning	Driftresultat	(EBIT) Ordreindgang	Ordre beholdning	Omsætning	Driftresultat	(EBIT) Ordreindgang	Ordre beholdning
MT Højgaard Danmark	1.730	81	1.717	6.383	1.555	94	827	7.641
Enemærke & Petersen	1.194	23	1.374	5.056	954	34	904	5.205
MT Højgaard Property Development	233	39	124	403	254	21	574	717
Øvrige (inklusiv elimineringer)	-18	-1	-21	-60	-40	-21	-29	-58
MT Højgaard Holding koncernen	3.139	142	3.194	11.782	2.723	128	2.276	13.505

Regnskabsberetning 2024

De fortsættende danske aktiviteter voksede lønsomt for sjette år i træk, og underskuddet i de ophørende internationale aktiviteter blev nedbragt.

Sammenligningstal for 2023 vises i parentes.

Omsætning

Koncernens omsætning steg 9% til 10.682 mio. kr. (2023: 9.788 mio. kr.). Den solide organiske vækst i et udfordret marked blev understøttet af en høj ordrebeholdning ved årets start.

Omsætningen var fordelt på mere end 300 bygge-, renoverings- og anlægsprojekter, næsten 15.000 opgaver inden for skadesservice samt andre service- og udviklingsopgaver. Der var en god spredning af aktiviteterne på geografi, opgavetyper og projektstørrelser.

MT Højgaard Danmark førte an med en toplinjevækst på 9%. Væksten var særlig høj inden for anlæg og infrastruktur, hvor omsætningen voksede 141%, så dette område tegnede sig for 30% af forretningsenhedens samlede omsætning (2023: 13%).

Enemærke & Petersens vækst på 8% var drevet af stigende aktivitet i moderselskabet, mens omsætningen i datterselskaberne Raunstrup og NemByg var på niveau med året før. Endelig faldt omsætningen i MT Højgaard Property Development 16% efter lavere aktivitet.

På tværs af koncernen steg bidraget fra partnerskaber og andre samarbejdssager med 9% og udgjorde uændret 37% af koncernens omsætning.

Resultater

Driftsresultatet (EBIT) steg 25% til 486 mio. kr. med en overskudsgrad på 4,5% (2023: 4,0%). Det er det bedste resultat, siden MT Højgaard Holding fik sin nuværende struktur i 2019. Fremgangen skyldes især fire forhold: Væksten i omsætningen, en stigning i bruttomarginen fra 7,4% til 7,7%, avancer fra grundsalg og en lavere omkostningsprocent.

I forhold til 2023 steg driftsresultatet med 97 mio. kr. MT Højgaard Danmark leverede broderparten af fremgangen ved at øge sin driftsindtjening med 74 mio. kr. efter god kapacitetsudnyttelse og stabil drift, hvor projekterne generelt forløb, som de var kalkuleret og kontraheret.

MT Højgaard Property Development øgede sit driftsresultat med 18 mio. kr. efter avancer fra grundog ejendomssalg.

Også Øvrige – primært moderselskabet MT Højgaard Holding A/S – bidrog til fremgangen i koncernens indtjening ved at reducere omkostningerne med 34 mio. kr.

Modsat faldt indtjeningen i Enemærke & Petersen med 29 mio. kr. efter nedskrivninger på projekter, som medførte en utilfredsstillende indtjening i året. På tværs af koncernen blev der realiseret engangsindtægter, væsentligst avancer fra grundsalg på 56 mio. kr. Niveauet for engangsindtægter var højere end i tidligere år.

Beløb i mio. kr				ÅTD 2024				ÅTD 2023
	Omsætning	Driftresultat	(EBIT) Ordreindgang	Ordre beholdning	Omsætning	Driftresultat	(EBIT) Ordreindgang	Ordre beholdning
MT Højgaard Danmark	6.081	345	4.823	6.383	5.590	271	5.755	7.641
Enemærke & Petersen	4.188	121	4.039	5.056	3.882	150	3.416	5.205
MT Højgaard Property Development	495	40	181	403	590	22	834	717
Øvrige (inklusiv elimineringer)	-82	-20	-85	-60	-274	-54	-56	-58
MT Højgaard Holding koncernen	10.682	486	8.958	11.782	9.788	389	9.949	13.505

Koncernens samlede omkostninger var på niveau med året før, da stigende udgifter til tilbud og salg blev opvejet af lavere administrationsudgifter. Den samlede omkostningsprocent faldt til 3,3% (2023: 3,6%) som følge af væksten i toplinjen.

På ældre tvistsager var der gode fremskridt i indsatsen for at forlige eller afslutte sagerne. Blandt andet blev tvisten vedrørende Niels Bohr Instituttet i København forligt. Samlet havde forligene ingen væsentlig effekt på årets resultat. I de to andre store tvistsager – Nyt Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Gødstrup – var der en mindre udvikling, men de offentlige bygherrer viser stadig begrænset vilje til at afslutte sagerne udenretsligt. MT Højgaard Holdings vurdering af de to sager er i øvrigt uændret.

Afkastet af investeret kapital (ROIC) steg til 56,6% (32,2%) som følge af det højere driftsresultat kombineret med lavere gennemsnitlig investeret kapital. Den gennemsnitlige investerede kapital var i året 669 mio. kr. (2023: 942 mio. kr.).

Finansielle poster, netto blev forbedret til -28 mio. kr. (2023: -59 mio. kr.) efter stigende renteindtægter på likvider og tilgodehavender. I de finansielle poster indgår en regulering på -16 mio. kr. af gældforpligtelsen på at købe de sidste aktier i NemByg. Enemærke & Petersen afregnede i juli købet af aktierne ved en resultatafhængig earn-out model.

Resultatet af fortsættende aktiviteter efter skat steg til 357 mio. kr. (2023: 305 mio. kr.). Fremgangen i både driftsresultat og finansielle poster blev i nogen grad opvejet af højere skatter på 102 mio. kr. (2023: 25 mio. kr.). Den effektive skatteprocent steg til 22% (2023: 8%) som følge af, at MT Højgaard Holding i 2023 aktiverede tidligere års skattemæssige underskud.

Ophørende aktiviteter fik et stort, men dog faldende underskud på -168 mio. kr. (2023: -201 mio. kr.). Underskuddet skyldtes især aktiviteterne i Grønland, hvor der blev afholdt betydelige ekstraomkostninger til at færdiggøre lufthavnen i Nuuk og andre entreprisesager for at fremme afviklingen af forretningen.

Årets resultat blev herefter 189 mio. kr. (2023: 104 mio. kr.). Resultatet forrenter egenkapitalen med 20,1% (2023: 13,1%).

Bestyrelsen indstiller, at der for året udbetales et udbytte på 6,50 kr. pr. aktie, som svarer til en samlet udlodning på 26,8% af årets resultat. Indstillingen følger koncernens udbyttepolitik.

OMSÆTNING DRIFTSRESULTAT (EBIT)

Mio. kr.

4,7% 4,1% 4,7% 4,9% 4,5%

OPFØLGNING PÅ UDMELDTE FORVENTNINGER

	22. februar	12. november	3. december	Resultat
Omsætning	10,0-10,5 mia. kr.	~10,5 mia. kr.	~10,5 mia. kr.	10,7 mia. kr.
EBIT	400-425 mio. kr.	440-460 mio. kr.	475-495 mio. kr.	486 mio. kr.

Egenkapital

Egenkapitalen voksede til 1.037 mio. kr. (2023: 846 mio. kr.), primært som følge af årets resultat. Soliditetsgraden blev forbedret til 22,2% (2023: 15,9%), og medregnet et ansvarligt lån fra Knud Højgaards Fond var soliditeten 27,3% (2023: 21,9%).

Pengestrømme og gæld

Pengestrømmene fra driften var 25 mio. kr. (2023: 793 mio. kr.). Faldet fra det ekstraordinært høje niveau i 2023 skyldtes især ændringer i arbejdskapitalen efter højere betalinger til leverandører og et lavere nettoaktiv på entreprisekontrakter. Der var også en mindre effekt fra højere skattebetalinger.

Pengestrømmene til investeringer var netto 53 mio. kr. (2023: -15 mio. kr.). Udviklingen skyldtes især provenuet fra frasalg af internationale aktiver og aktiviteter samt stigende udbytter fra joint ventures. Pengestrømmene fra finansiering var -244 mio. kr. (2023: -228 mio. kr.). Stigningen skyldtes primært købet af de sidste udestående aktier i NemByg. Det ansvarlige lån fra Knud Højgaards Fond blev i året nedbragt fra 320 mio. kr. til 240 mio. kr. som led i den planlagte afvikling af lånet frem til marts 2027. I januar 2025 afdrog MT Højgaard Holding yderligere 80 mio. kr. på lånet.

Årets pengestrøm var -165 mio. kr. (2023: 550 mio. kr.), og de likvide beholdninger var ved udgangen af året 771 mio. kr. (2023: 936 mio. kr.).

Den nettorentebærende gæld (NIBD) var et indestående på 304 mio. kr., en forbedring på 64 mio. kr.

Kapitalberedskab

Ud over de likvide beholdninger har koncernen uudnyttede kreditfaciliteter i banker og en facilitet på 100 mio. kr., som er stillet til rådighed af Knud Højgaards Fond. Bestyrelsen vurderer, at kapitalberedskabet er tilstrækkeligt til at dække de planlagte aktiviteter, realisere de strategiske planer og modstå eventuelle udsving i likviditeten.

Regnskabsmæssige skøn

For visse aktiver og forpligtelser samt resultatopgørelsesposter er der foretaget vurderinger af estimater og skøn. Der henvises til note 5.3 for en nærmere beskrivelse.

Moderselskabet

Moderselskabet MT Højgaard Holding A/S varetager en række koncernfunktioner som økonomi, strategi, forretningsudvikling, bæredygtighed, Investor Relations, IT og jura. Moderselskabet fik i 2024 et driftsresultat (EBIT) på -18 mio. kr. (2023: -40 mio. kr.), hvilket var en anelse bedre end ventet. Resultatet af dattervirksomheder var 221 mio. kr. (2023: 136 mio. kr.), og årets resultat var 189 mio. kr. (2023: 103 mio. kr.). Moderselskabets samlede aktiver udgjorde 3.424 mio. kr. (2023: 3.480 mio. kr.), og egenkapitalen var 1.037 mio. kr. (2023: 844 mio. kr.). I 2025 ventes moderselskabet at få et driftsresultat på -35 til -40 mio. kr.

Årsrapport 2024 34

Generelle ESG-oplysninger

SOLBJERGSKOLEN, AARHUS

Raunstrup har afleveret etape 2 af Solbjergskolen ved Aarhus, et projekt bestående af to nye tilbygninger, ombygning og renovering af den eksisterende skole samt nye udearealer.

Indhold

• 36 Generel redegørelse
• 37 Strategiske prioriteter inden for ESG
• 39 Påvirkninger og risici i værdikæden
• 40 Dobbelt væsentlighedsanalyse
• 47 Politikker

Generel redegørelse

ESG-redegørelsen er udarbejdet for at synliggøre koncernens strategi, målsætninger, indsatser, resultater, muligheder og udfordringer på tværs af sociale, miljømæssige og ledelsesmæssige områder. Det tilstræbes at levere nøjagtige og relevante oplysninger, der afspejler indvirkningen af koncernens aktiviteter.

ESG-redegørelsen offentliggøres i år som en del af ledelsesberetningen i koncernens samlede årsrapport i overensstemmelse med Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og dækker derfor samme periode som det finansielle regnskab, 1. januar til 31. december 2024. ESG-redegørelsen udgør desuden MT Højgaard Holdings lovpligtige redegørelse for samfundsansvar jf. årsregnskabslovens §99 a, redegørelse for mangfoldighed i ledelsesorganer jf. årsregnskabslovens § 107 d samt afrapportering på selskabslovens § 139 c.

ESG-redegørelsen er udarbejdet med henvisning til European Sustainability Reporting Standards (ESRS) udstedt af European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG). Alle de datapunkter, der indgår i ESGredegørelsen, er blevet vurderet som væsentlige i henhold til koncernens dobbelt væsentlighedsanalyse. Læs mere på side 40-46.

I ESG-redegørelsen anvendes de tidshorisonter, der er defineret i ESRS 1, afsnit 6.4, hvor kort sigt defineres som inden for 12 måneder, mellemlangt sigt defineres som perioden fra slutningen af den kortsigtede rapporteringsperiode op til fem år og lang sigt defineres som over fem år.

Processerne for ESG-rapportering er beskrevet for de enkelte forretningsenheder, og al ESG-data defineres i koncernens ESG-datamanual. Den rapporterede ESGdata gennemgår kontrol efter "fire øjne princippet". Koncernen overvåger og optimerer løbende sine processer og kontroller for ESG-rapportering for at sikre, at de fungerer effektivt.

Risici ved ESG-rapporteringen vurderes og prioriteres med fokus på væsentlige afvigelser og erfaringer med datakvalitet. Typiske risici omfatter manuelle indtastninger samt lokalt afvigende datadefinitioner i forhold til koncernen. For at imødegå disse risici er der udpeget dedikerede medarbejdere, som regelmæssigt udfører kontrolopgaver. De analyserer udviklingen og gennemfører stikprøver af dokumentation. Resultaterne af risikovurderinger og de interne kontroller rapporteres årligt til Revisionskomitéen. I 2024 er området blevet styrket yderligere med ansættelser inden for ESG-controlling. Bestyrelsen har, ligesom for den finansielle rapportering, det overordnede ansvar for risikostyring og -håndtering. Koncernens eksterne revision, EY, har givet revisorerklæring med begrænset grad af sikkerhed på den samlede ESG-redegørelse.

Sammenlignelige oplysninger for følgende datapunkter har ikke tidligere været omfattet af den uafhængige revisors erklæring med begrænset grad af sikkerhed: EU-taksonomi, biogene emissioner, energi- og brændselsforbrug, alderssammensætning, lønforskel og leverandørkontroller.

Rapporteringens omfang

Data i ESG-redegørelsen omfatter moderselskabet MT Højgaard Holding A/S og datterselskaber kontrolleret af MT Højgaard Holding A/S. Koncernens datterselskaber MT Højgaard Danmark A/S og Enemærke & Petersen A/S har benyttet undtagelsesmuligheden for at udarbejde egen bæredygtighedsrapportering, da de er omfattet af MT Højgaard Holdings rapportering.

Da ESG-rapporten aflægges med anvendelse af GHGprotokollens regnskabsprincipper er ophørende aktiviteter inkluderet i de konsoliderede ESG-nøgletal. Joint ventures, joint operations og associerede selskaber inkluderes i koncernens klimaregnskab. For detaljeret information om regnskabsprincipper for deres inddragelse henvises til regnskabspraksis for klimaforandringer.

ESG-data er opgjort i overensstemmelse med den regnskabspraksis, der er beskrevet under de enkelte afsnit. Regnskabspraksis indeholder beskrivelser af de anvendte definitioner og metoder, som danner grundlaget for ESG-redegørelsen.

Koncernens opstrøms- og nedstrømsværdikæde er afdækket i koncernens dobbelt væsentlighedsanalyse og indgår i klimaregnskabets scope 3 opgørelse, hvor bl.a. udledning fra leverandører opgøres. Beregning af scope 3 udledningen er baseret på en kombination af mængde- og spend-baseret data. Der refereres til regnskabspraksis for klimaforandringer på side 63-64 for mere information vedrørende dette. Der arbejdes løbende på at øge andelen af mængdebaseret data.

Koncernen har ikke benyttet sig af muligheden for at udelade en bestemt oplysning, der svarer til intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater. Koncernen har ikke omsætning fra hverken kul, olie, gas, kemisk produktion, kontroversielle våben eller dyrkning og produktion af tobak.

Kilder til usikkerhed

Ved udarbejdelsen af ESG-redegørelsen kan der være kilder til usikkerhed. For de datapunkter, der er forbundet med måleusikkerhed, vil usikkerhedsfaktorer være beskrevet under regnskabspraksis til det pågældende datapunkt. Dette gælder EU-taksonomi på side 54, drivhusgasudledning på side 63-64, forurening på side 67, biodiversitet på side 70, affald på side 73 samt leverandørkontroller på side 85. Her vil det også være

beskrevet, hvis der er anvendt estimater, antagelser eller skøn.

Ændringer i rapporten

Store dele af ESG-redegørelsens struktur er ændret, så den følger kravene i CSRD. Derudover er der sket tilpasninger i ESG-data som følge af strukturelle ændringer i koncernen, forbedring af metodiske regnskabsprincipper, tilgængelighed og styrkelse af datagrundlag samt identificering af fejl. Der findes et uddybende afsnit om dette i 'Tilpasninger i ESG-data' på side 164-165.

Referencer til andre dele af ledelsesberetning

En række krav under ESRS 2 besvares i andre dele af ledelsesberetningen, jf. nedenstående tabel.

Følgende oplysninger er indarbejdet ved henvisning til andre dele af ledelsesberetningen:

• Forretningsmodel (ESRS 2 SBM-1): side 7 under Overblik
• Antal ansatte efter geografisk område (ESRS 2 SBM-1 punkt 40, litra a, iii): side 75 under Sociale Oplysninger
• Selskabsledelse (GOV-1 pkt. 21): side 94-95 under Ledelsesoplysninger
• ESG-aflønning (GOV-3 pkt. 29 d): side 96 under Ledelsesoplysninger
• Due diligence (GOV-4 pkt. 32): side 92-93 under Ledelsesoplysninger
• Tilpasninger i ESG-data (BP-2 pkt. 13 og 14): side 164-165 under Andre ESG-oplysninger
• Liste over ESRS oplysningskrav (BP-2, pkt. 15): side 166-167 under Andre ESG-oplysninger

Governance

Strategiske prioriteter inden for ESG

De strategiske prioriteter guider koncernens indsats for at balancere hensynet til miljø, klima og mennesker med målet om at drive en succesfuld og modstandsdygtig virksomhed. Hver prioritet er understøttet af konkrete mål og indsatser.

Miljøhensyn

Klimaforandringer

• Reduceret klimaaftryk i egen drift og værdikæde i overensstemmelse med Parisaftalens mål om 1,5 °C
• Prioritere projekter der bidrager til den grønne omstilling

Forurening og biodiversitet

• Udfase materialer med uønsket kemi
• Nedsætte aftrykket på biodiversitet

Cirkulær økonomi

• Øget genbrug og genanvendelse af affald
• Ansvarligt materialeindkøb med lavere råstofforbrug
• Udnytte ressourcer mere effektivt

Social ansvarlighed

Sundhed og sikkerhed

• Et sikkert arbejdsmiljø med langt færre ulykker
• Understøtte medarbejdertrivsel og sundhed

Diversitet og vilkår

• Understøtte diversitet og inklusion
• Sikre konkurrencedygtige arbejdsvilkår

Uddannelse og udvikling

• Bidrage til at uddanne de kommende generationer
• Øget kompetence- og talentudvikling af medarbejdere

Lokalt ansvar

• Tage hensyn til berørte samfund i byggeprocessen
• Støtte lokalsamfund og sociale indsatser

Forretningsadfærd

• Stærkt ledelsessystem med understøttende politikker og processer
• Styrket due diligence i værdikæden og ansvarlige praksisser hos leverandører og underentreprenører

Samarbejde og dokumenteret bæredygtighed

• Prioritere samarbejde og støtte brancheløsninger
• Arbejde for dokumenteret bæredygtighed på projektniveau

Læs mere

• 49 EU-taksonomi
• 55 ESRS E1 Klimaforandringer
• 66 ESRS E2 Forurening
• 68 ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer
• 71 ESRS E5 Cirkulær økonomi
• 75 ESRS S1 Egen arbejdsstyrke
• 84 ESRS S2 Arbejdstagere i værdikæden
• 86 ESRS S3 Berørte samfund

89 ESRS G1 Virksomhedens adfærd

Fremskridt mod opnåelse af 2025 mål

Til højre præsenteres et udvalg af MT Højgaard Holdings kvantitative mål for 2025. Disse målsætninger er fastlagt for at evaluere koncernens resultater og effektivitet i håndteringen af væsentlige indvirkninger, risici og muligheder. En komplet oversigt over 2025-målene, inkl. de kvalitative mål, findes i de respektive ESRS-afsnit.

Koncernens strategi og mål er tæt forbundet, idet de valgte indikatorer og mål understøtter strategiens overordnede retning og ambitioner. I forbindelse med udarbejdelsen af en ny koncernstrategi for 2026-2028 vil målene blive revideret for at sikre fortsat relevans og tilpasning til strategien. Bestyrelsen og direktionen har en central rolle i fastsættelsen og overvågningen af ESG-mål, og de præsenteres løbende for rapportering om status og udfordringer. Bestyrelsen har godkendt alle mål. Interessenter har ikke været direkte involveret i fastlæggelsen af koncernens ESG-mål, men deres perspektiver er indirekte indarbejdet gennem dobbelt væsentlighedsanalysen.

Fremskridt i forhold til målene overvåges systematisk gennem interne rapporteringsprocesser og regelmæssig opfølgning. Data indsamles og analyseres for at vurdere udviklingen. I 2024 blev koncernens mål for klimaforandringer revideret for at afspejle betydelige ændringer i opgørelsesmetode for scope 3, hvilket beskrives yderligere på side 58. Der er ikke ændret i andre eksisterende mål, men der er vedtaget nye kvalitative mål på en række områder. For at sikre en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed er koncernens mål overordnede og dækker hele koncernen frem for specifikke produkter, kunder eller geografiske områder. Forretningsmæssigt er der dog en ambition om at styrke koncernens position inden for forretningsområder relateret til klimaforandringer, herunder klimasikring, energiomstilling, lavemissionsbyggeri, energirenovering samt bygningstransformation. Markederne for disse projekttyper vurderes at være i vækst på grund af stigende kundekrav og regulatoriske krav.

3,7%

2030 målsætninger: 42% reduktion fra brændstof og energi og 42% reduktion i værdikæden

Sundhed og sikkerhed

Diversitet og vilkår

Uddannelse og udvikling

Mål

Påvirkninger og risici i værdikæden

Som en del af dobbelt væsentlighedsanalysen har koncernen vurderet de væsentligste ESG-påvirkninger og -risici i egne aktiviteter og i værdikæden. På denne side vises et uddrag af påvirkninger og risici for at give et indblik i koncernens position i værdikæden og ESG-forhold med særlig betydning.

Dobbelt væsentlighedsanalyse

Dobbelt væsentlighedsanalysen udgør MT Højgaard Holdings strategiske tilgang til at evaluere bæredygtighedsrelaterede indvirkninger, risici og muligheder.

Dobbelt væsentlighedsanalysen er udarbejdet af MT Højgaard Holding i tæt samarbejde med koncernens forretningsenheder og med input fra eksterne interessenter. Analysen omfatter egne aktiviteter for moderselskabet MT Højgaard Holding samt de datterselskaber, hvor moderselskabet har aktiemajoritet og bestemmende indflydelse. Ydermere inkluderes de indvirkninger, risici og muligheder, som koncernen er involveret i eller er relateret til som følge af forretningsforbindelser.

Analysen er baseret på vejledning fra EFRAG og bygger på en struktureret proces med scoringsmatricer og en trinvis metode for at sikre valide og pålidelige resultater. Analysens formål er at identificere de ESG-emner, der har størst betydning for koncernen både finansielt og i forhold til indvirkninger på mennesker og miljø. Kortlægningen gør det muligt at målrette ESG-indsatser og maksimere værdiskabelsen for både koncernen og dens interessenter. Analysen skaber et fundament for strategiske beslutninger og understøtter en fremtidssikret forretningspraksis, der lever op til krav og forventninger fra investorer, myndigheder og andre interessenter.

Dobbelt væsentlighedsprincippet

Dobbelt væsentlighed er en vurdering af forholdet mellem virksomheden og dens omgivelser. Den identificerer kritiske faktorer for koncernens langsigtede værdiskabelse og giver en helhedsorienteret forståelse af, hvordan koncernen både påvirker og påvirkes af interne og eksterne faktorer. Det dobbelte perspektiv består af:

Finansiel væsentlighed, hvor der vurderes de finansielle risici og muligheder, der opstår i virksomhedens samspil med miljø og samfund, såsom

klimaforandringer, lovgivning og sociale forhold, som kan påvirke økonomiske resultater og vækst. Både risici og muligheder vurderes ud fra sandsynlighed og omfang/størrelse, hvor omfang/størrelse i videst muligt grad er kvantificeret. Indvirkningsvæsentlighed fokuserer på koncernens positive og negative indvirkninger på samfund og miljø, herunder CO2 -udledning, ressourceforbrug, arbejdsforhold og sociale forhold i værdikæden. Positive indvirkninger og potentielle negative indvirkninger vurderes ud fra alvorlighed og sandsynlighed. For aktuelle negative indvirkninger vurderes uoprettelighed i stedet for sandsynlighed. Et emne anses for værende væsentligt for koncernen, hvis emnet scorer 4 eller derover på en skala fra 1-5 i enten finansiel væsentlighed, indvirkningsvæsentlighed – eller begge.

I identificering og vurdering af indvirkninger, risici og muligheder er der taget højde for særlige forhold i koncernens forskellige forretningsområder og geografier. Derudover er forskellige typer af forretningsforbindelser og deres forhold til koncernens indvirkninger analyseret, hvor de identificerede indvirkninger enten kan tilskrives

koncernens egne aktiviteter eller forretningsforbindelser. De direkte indvirkninger stammer fra koncernens aktiviteter, som f.eks. energiforbrug, materialevalg og affaldshåndtering, mens de indirekte indvirkninger opstår gennem værdikæden, f.eks. produktion og transport af byggematerialer. Analysen sikrer således, at koncernen adresserer både egne og værdikædens bidrag til miljøog samfundspåvirkninger. For indvirkninger, risici og muligheder er tidshorisonterne for forventede effekt specificeret. Indvirkninger, der forventes at manifestere sig på kort sigt, vurderes at have en effekt inden for ca. 1 år. Mellemlangt sigt omfatter indvirkninger, der forventes at have en effekt inden for 2-5 år, mens langsigtede indvirkninger vurderes at materialisere sig over en periode på 5 år eller mere. Disse tidshorisonter giver et klart billede af, hvornår de forskellige faktorer forventes at have en indvirkning på koncernen, og hjælper dermed med at informere og justere strategi og forretningsmodel i forhold til de kommende udfordringer og muligheder.

Styrket proces i 2024

I 2024 er processen for analysen styrket gennem forbedret governance, udvidet ekspertviden og en mere omfattende inddragelse af både interne og eksterne interessenter. Der er gennemført interviews med flere interessenter og nye interessentgrupper, hvilket har givet en dybere indsigt i, hvordan interessenter kan blive påvirket af koncernens ageren.

Risikostyring og procedurer

Der arbejdes fortsat målrettet på at integrere dobbelt væsentlighedsanalysens indsigter i eksisterende risikostyringsprocesser. På nuværende tidspunkt anvendes forskellige risikovurderingsværktøjer for de generelle virksomhedsrisici (se side 14-16) og ESG-relaterede risici. Resultaterne af begge metoder indgår dog i koncernens overordnede vurdering af risikoprofil. Der er i 2024 etableret generelle processer til at håndtere indvirkninger, risici og muligheder, men der er endnu ikke deciderede kontrolmekanismer. Det er en prioritet at strømline koncernens procedurer for risici og kontroller i 2025 for at fremme en mere helhedsorienteret og fremtidssikret

tilgang til risikohåndtering. Ydermere er et fokusområde at integrere håndtering af indvirkninger og muligheder i allerede etablerede procedurer og funktioner for at styrke forretningsudvikling og compliance inden for ESG. Direktionen modtager regelmæssig information om væsentlige indvirkninger, risici og muligheder fra bæredygtighedsteamet og CSRD-styregruppen. Bestyrelsen modtager som minimum årligt rapportering om implementering af processer. To gange årligt informeres bestyrelsen om resultaterne af tiltag og mål.

Fra analyse til indsatser

MT Højgaard Holding ser ikke kun ESRS-standarderne og kravet om dobbelt væsentlighedsanalyse som et rapporteringskrav, men i høj grad som et strategisk rammeværktøj for arbejdet med ESG. Med udgangspunkt i analysens resultater er koncernens strategiske prioriteter og målsætninger i 2024 blevet tilpasset, som vist på side 37-38. Ydermere er politikker opdateret og processer for handlingsplaner styrket. Denne indsats skal bidrage til, at de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder adresseres gennem konkrete indsatser. I rapporteringsperioden har ledelse og bestyrelse behandlet emner inden for alle ESG-områder. I særligt fokus har været:

• CO2 -udledning, herunder målsætninger og tiltag for reduktion samt LCA-beregninger
• Muligheder inden for grøn omstilling
• Arbejdsulykker og tiltag til forbedret arbejdsmiljø
• Diversitets- og inklusionstiltag
• Sociale risici og negative indvirkninger i værdikæden, herunder arbejdsforhold og eksponering for skadelige stoffer
• Styrkelse af governance-processer og politikker, herunder whistleblower og anti-korruptionsindsatser
• Lovgivningsmæssige risici fra tiltagende ESG-krav

Det kræver stærke processer og ledelsesfokus at bære ESG-indsatser videre i driften, så den krævede forandring sker på koncernens mange projekter. Dette har været en særlig prioritet i 2024, som vil fortsætte de kommende år.

Finansiel væsentlighed

De væsentligste ESG-emner

Resultatet af koncernens dobbelt væsentlighedsanalyse viser, at otte ud af de ti ESRS-emner er væsentlige. De ti emner består af 37 underemner, hvoraf 19 er væsentlige for koncernen.

Miljøemne Socialt emne Governance emne

Indvirknings-væsentlighed

Ændringer og ikke-væsentlige emner

Sammenlignet med sidste års analyse, fremgår emnet Forbrugere og slutbrugere nu som ikke-væsentligt. For Biodiversitet er underemnet Virkninger på arters tilstand ændret til væsentlig, mens Virkninger på og afhængigheder af økosystemtjenester er ændret til ikke-væsentligt. For Virksomhedernes adfærd er underemnet Beskyttelse af whistleblowere ændret til væsentligt.

Emnerne Forbrugere og slutbrugere samt Vand og havressourcer er vurderet ikke-væsentlige, hvorfor der ikke rapporteres på emnernes oplysningskrav. Da Forbrugere og slutbrugere primært interagerer med bygherre, er de potentielle indvirkninger vurderet moderate. Hensyntagen til nærmiljø i byggeprocessen dækkes af emnet Berørte samfund. For Vand og havressourcer er egne aktiviteter samt værdikæde både op- og nedstrøms screenet med anvendelse af interne analyser, eksterne data og interviews. Der er ikke gennemført høringer med berørte samfund. Der er identificeret negative indvirkninger ved opstrøms udvinding af råstoffer fra havbunden. Disse er dog dækket under Cirkulær økonomi. Vandrelaterede muligheder, herunder klima- og kystsikring, behandles under Klimaforandringer.

Vurderingen af emnerne vil løbende blive revideret og opdateret for at sikre, at analysen forbliver aktuel og relevant. Denne tilgang giver mulighed for at tilpasse strategiske fokusområder i takt med ændringer i omverdenens krav og koncernens indvirkninger.

Strategisk betydning

Dobbelt væsentlighedsanalysens resultater bidrager med nye perspektiver, og illustrerer, at de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder er direkte forbundet med koncernens forretningsmodel. For eksempel stammer kritiske udfordringer som ressourceknaphed, CO2 -udledning og biodiversitetstab fra materialeforbrug og produktionsprocesser. Sociale udfordringer som arbejdsulykker og diskrimination rammer

koncernens egne medarbejdere, mens social dumping og farlige arbejdsforhold relaterer til leverandører. Bestyrelsen og direktionen sikrer, at indvirkninger og muligheder anvendes aktivt i koncernens strategiske beslutninger og væsentlige transaktioner, så strategi og forretningsmodel er modstandsdygtige over for ESG-forhold. MT Højgaard Holdings strukturerede tilgang til ESG-området er designet til at sikre, at projekter og processer tilpasses nye krav og forventninger fra kunder og regulering. Flere af analysens væsentlige muligheder inden for grøn omstilling og energieffektive løsninger er f.eks. allerede en integreret del af koncernens nuværende strategi. De væsentlige risici og negative indvirkninger søges mitigeret gennem indsatser blandt både egen arbejdsstyrke, men også i værdikæden i form af undersøgelser, øgede krav og systematisk monitorering af leverandører.

Yderligere information om hvordan koncernen håndterer de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, findes i de tematiske afsnit under 'Miljøoplysninger', 'Sociale oplysninger' og 'Governance'. På de kommende sider introduceres først et overblik over, hvilke underemner koncernen har vurderet væsentlige. Dette efterfølges af en gennemgang af alle væsentlige positive og negative indvirkninger, risici og muligheder struktureret efter underemnerne.

Finansielle virkninger

De identificerede risici og muligheder vurderes ikke at have betydelig påvirkning af koncernens finansielle stilling. Den regnskabsmæssige værdi af aktiver kan påvirkes af klimaforandringer, hvilket afdækkes i det finansielle regnskab. Koncernens investeringsplaner omfatter budget til klimarelaterede tiltag som f.eks. elektrificering af maskin- og bilpark.

De væsentlige ESG-underemner

Indvirkninger, risici og muligheder

inden for energieffektiv byggeproces

Positiv indvirkning Negativ indvirkning Mulighed Risiko

E1	E2	E4	E5
Klimaforandringer	Forurening	Biodiversitet & Økosystemer	Cirkulær økonomi
Tilpasning til klimaændringer Tilpasning og fremtidssikring af byggeri og anlæg til at modstå ændrede vejrsystemer og vandstand Forretningsmulighed ved levering af anlæg og in frastruktur inden for klimasikring, f.eks. skybrudssik ring og kystsikring Modvirkning af klimaændringer Energirenovering og effektivisering af eksisterende bygningsmasse samt opførsel af energieffektivt byggeri CO2 -udledning i egen drift og værdikæde, som er er svær at reducere, særligt grundet øgning i infrastrukturopgaver	Luftforurening Udledning fra udvinding, fremstilling og transport af materialer samt aktiviteter på byggepladser forårsager luftforurening Problematiske stoffer Bidrag til forsvarlig håndtering og behandling af ma terialer med skadelig kemi ifm. renoveringsprojekter Anvendelse af materialer med problematiske stoffer med dertilhørende sundhedsmæssige risici ved håndtering og bortskaffelse samt negativ effekt på miljøet ved endt levetid Forretningsmulighed ved styrket kemikrav og -indsats, der sikrer bygherre og slutbruger	Drivkræfter for virkning på tab af biodiversitet Bidrag til klimaforandringerne med negativ effekt på natur og økosystemtjenester Overudnyttelse af naturressourcer og udtømning af ikke-fornybare ressourcer Inddragelse af natur og forurening fra udvinding og produktion af materialer Virkning på arter tilstand Udvinding af naturressourcer er ansvarlig for tab af biodiversitet og dermed trusler mod sjældne/truede arter	Ressourcetilstrømning Tiltagende fokus på genanvendelse af materialer bidrager til at mindske ressourceforbruget Ressourceforbrug af råstoffer hvis udvinding belaster miljøet og kan føre til udtømning af ikke-fornybare ressourcer Optimeringsmulighed ved minimering af spild og dermed omkostninger forbundet med ressourceforbrug Risiko ved mangel på ressourcer, som kan skabe produktionsbegrænsninger og materialeprisstigninger Risiko for retssager eller kompensation ved brug af materialer, hvis egenskaber senere viser sig at være skadelige eller uholdbare
Forretningsmulighed inden for byggeri med lavere udledning givet stærke kompetencer inden for bl.a. LCA Risiko ved markedsændringer og regulering drevet af CO2 -hensyn, som kan føre til bl.a. mindre nybyggeri Energi Brændstof- og energiforbrug fra fossile brændsler i egne aktiviteter og værdikæde, særligt fra infrastruktur- og anlægsprojekter samt produktion og transport af materialer Optimeringsmulighed i omstilling til mere energieffektive og lavemissions køretøjer og maskiner, som nedsætter udgifter til indkøb af fossile brændsler og positionerer forretningen	Særligt problematiske stoffer Anvendelse af materialer med særligt problematiske stoffer med dertilhørende sundhedsmæssige risici ved håndtering og bortskaffelse samt negativ effekt på miljøet ved endt levetid		Affald Øget sortering af affald på byggepladser og tiltag til genbrug og genanvendelse af materialer, herunder take-back aftaler med producenter og anvendelse af GenByg Produktion af store mængder affald Genanvendelsesindsatser medfører ofte "downcycling", f.eks. hvor materialer som beton og mursten knuses til vejfyld Integrering af cirkulær økonomi modeller giver mulighed for at reducere råstofbehov og dermed produktionsomkostninger Forretningsmulighed inden for tilbud om cirkulære

løsninger til bygherre

Indvirkninger, risici og muligheder

Positiv indvirkning Negativ indvirkning Mulighed Risiko

S1	S2	S3	G1
Egen arbejdsstyrke	Arbejdere i værdikæden	Berørte samfund	Virksomhedens adfærd
Arbejdsvilkår Diversitets- og inklusionstiltag for at forbedre medarbejderforhold og skabe bedre vilkår Styrkede arbejdsmiljøindsatser til forebyggelse af ulykker på byggepladser Struktureret og prioriteret uddannelse og udvikling af medarbejdere samt fokus på lærlinge og praktikprogrammer Utilstrækkelig understøttelse af balance mellem arbejdsliv og privatliv Psykisk og fysisk overbelastning og arbejdsulykker blandt medarbejdere Mulighed for at blive tilvalgt af kunder grundet sikring af attraktive arbejdsvilkår Risici forbundet med højt niveau af arbejdsulykker, herunder produktionspåvirkning, forbud eller bøder fra myndigheder samt fravalg fra kunder Ligebehandling og lige muligheder Indsatser for at skabe lige muligheder for alle med særligt fokus på underrepræsenterede grupper Bias og forskelsbehandling i ansættelser, arbejds proces og i engagement med forretningsrelationer Mulighed for et inkluderende og sikkert arbejds miljø, der kan styrke tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft og understøtte fastholdelse Risici for rekrutteringsudfordringer og mangel på kompetencer	Arbejdsvilkår Krav om overholdelse af overenskomstlignende vilkår og kontrolindsats til sikring af efterlevelse blandt underentreprenører og under-underentreprenører Potentielt farlige og sundhedsskadelige arbejds forhold i værdikæden, særligt i udvinding og forarbejdning af materialer samt ved nedrivning og renovering Udledning af skadelige stoffer til vand og luft ved udvinding og forarbejdning af materialer kan skabe sundhedsrisici for lokalbefolkning Utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger og sprogbarrierer blandt underleverandører kan øge risikoen for arbejdsulykker Risici forbundet med social dumping, dvs. overtrædel se af løn- og arbejdsvilkår blandt underentreprenører Andre arbejdsrelaterede rettigheder Potentiel forekomst af tvangs- og børnearbejde i produktionen af materialer, særligt uden for Europa	Samfundenes økonomiske, sociale, kulturelle rettigheder Gener for lokalområdet fra projekter, herunder støv, støj, lys, vibrationer og blokering af adgangsveje Særlige gener ved renoveringer, som kræver genhusning eller adgang til folks hjem Potentielle sundheds- og sikkerhedsrisici for beboere og lokalsamfund ved manglende sikkerhed eller fund af skadelige materialer under renovering Fællesskabernes borgerlige og politiske rettigheder Utilstrækkelig inkludering af, og information til, lokalsamfund om projekter Utilstrækkelige konktaktmuligheder for omkringlig gende samfund ift. deling af bekymringer eller klager over byggeprojekter	Virksomhedskultur Potentielle udfordringer med virksomhedskultur og samarbejde på enkelte projekter Beskyttelse af whistleblowere Høj grad af beskyttelse af whistleblowere og effektive håndteringsprocesser Manglende kendskab til og benyttelse af klage- og indberetningsmekanismer, herunder whistleblower-ordning Korruption og bestikkelse Tilfælde af korruption i form af misbrug af betroet magt eller sammenblanding af privat- og virksomhedsøkonomi

Metode og proces

Dobbelt væsentlighedsanalysen er udført som en iterativ proces og bygger på både intern viden indsamlet på tværs af koncernens forretningsenheder samt eksternt input fra interessenter.

Intern kortlægning og identificering

Udarbejdelsen af analysen er baseret på en systematisk proces, der tager udgangspunkt i en detaljeret kortlægning af koncernens forretningsmodel og værdikæde koblet med gennemgang af eksisterende analyser og vurderinger. Kortlægningen har dannet fundamentet for en række workshops, hvor en bred gruppe af interne emneeksperter fra koncernens datterselskaber og udvalgte eksterne fageksperter deltog. Formålet med disse workshops var at identificere potentielle og aktuelle positive og negative indvirkninger, risici og muligheder knyttet til alle ESRS-emnerne og tilhørende underemner i værdikædens forskellige led. Gennem processen blev der skabt en dybere forståelse af de centrale områder med betydning for koncernen og dens interessenter.

For at styrke analysens grundlag og sikre, at alle væsentlige perspektiver blev belyst, er der desuden gennemført interviews med udvalgte timelønnede medarbejdere fra en af koncernens byggepladser. Medarbejderne bidrog med værdifulde input, særligt inden for de sociale emner, som er afgørende på en byggeplads.

Inddragelse af eksterne interessenter

Baseret på resultaterne fra de interne workshops og interviews blev relevante eksterne interessenter identificeret i samarbejde med ledelsen i koncernens datterselskaber. Dette sikrede, at de udvalgte interessenter repræsenterede en bred vifte af perspektiver og indsigt i de områder, hvor koncernen har direkte eller indirekte indvirkning. Formålet med de eksterne interviews var at opnå en forståelse af interessenternes overordnede holdning til koncernens indvirkninger samt at vurdere betydningen og vægtningen af disse. Samtalerne gav også værdifulde indsigter i, hvordan koncernens aktiviteter opfattes, og hvilke områder der vurderes som mest kritiske eller gavnlige for de eksterne parter. Denne inddragelse har bidraget til en mere nuanceret analyse og sikrer, at væsentlighedsvurderingen ikke alene reflekterer interne opfattelser, men også adresserer de forventninger og behov, som koncernens interessenter har. Yderligere information om koncernens

interessenter og deres inddragelse i arbejdet med dobbelt væsentlighedsanalyse findes på side 46.

Tværgående kalibrering

Vurderingen af de identificerede indvirkninger, risici og muligheder, baseret på input fra interne og eksterne interessenter, er blevet yderligere valideret gennem ni emnespecifikke CSRD-arbejdsspor, som er en del af den projektorganisation, der arbejder med implementering af CSRD. For at sikre ensartethed og sammenlignelige vurderinger blev det endelige resultat kalibreret af MT Højgaard Holdings bæredygtighedsafdeling. Denne kalibrering sikrede, at vurderingsskalaerne var afstemt på tværs af emner og dermed resulterede i en valid analyse. I denne fase blev det også sikret, at hver positiv eller negativ indvirkning samt risiko eller mulighed blev vurderet i overensstemmelse med CSRD og EFRAG's 'Materiality Assessment Implementation Guidance'. For indvirkninger inkluderer det vurdering af skala, omfang, uoprettelighed og sandsynlighed, mens vurderingen af muligheder og risici bygger på størrelse af den finansielle effekt og sandsynlighed.

Input fra risikoanalyser

Som en del af koncernens arbejde med at etablere en mere omfattende due diligence proces er der

udarbejdet to risikoanalyser af henholdsvis underentreprenører og leverandører samt materialer. Formålet med risikoanalyserne er at undersøge de væsentligste negative indvirkninger i værdikæden mere dybdegående for at kunne implementere forebyggende indsatser. Resultatet af de to analyser har informeret dobbelt væsentlighedsanalysen yderligere. Risikoanalyserne er uddybende beskrevet på side 92-93 i afsnittet om due diligence.

Godkendelse af bestyrelse og direktion

Koncernens direktion har bidraget med input og validering af dobbelt væsentlighedsanalysen. Efterfølgende er analysens proces, metode og resultater gennemgået og godkendt af koncernens Bæredygtighedsudvalg, inden den endeligt blev godkendt af koncernens bestyrelse.

Fremadrettet vil dobbelt væsentlighedsanalysen blive opdateret i en "light"-version hvert år og gennemgå en fuldstændig opdatering hvert tredje år som en integreret del af koncernens strategiproces.

Denne tilgang sikrer, at analysens resultater forbliver aktuelle og relevante, så de effektivt kan understøtte strategiske prioriteringer og beslutninger.

Interessenters synspunkter og forventninger

MT Højgaard Holding lytter til og engagerer sig i dialog med interessenter. Koncernens tilgang er baseret på internationale normer og kodekser, og der arbejdes løbende på at forstå interessenternes holdninger, bekymringer og forventninger. Der inddrages perspektiver fra både dem, der direkte påvirkes af koncernens aktiviteter, og dem, der anvender de oplysninger, koncernen offentliggør.

Indsigten fra interessentdialog er central for MT Højgaard Holdings vurdering af væsentlige emner og danner grundlag for tilpasning og udvikling af ESGinitiativer, målsætninger og overordnet strategi, så interessenternes synspunkter imødekommes. Interaktionen informerer også dobbelt væsentlighedsanalysen og due diligence-processer. Interessenternes synspunkter vedrørende ESG kommunikeres via periodiske møder til Bæredygtighedsudvalg og CSRD-styregruppe.

Tabellen til højre giver en oversigt over MT Højgaard Holdings ni prioriterede interessentgrupper. Gennem forskellige kanaler og i tæt samarbejde med kolleger og teams på tværs af koncernen indsamles værdifuld viden om emner, der er vigtige for disse grupper. I 2024 har der været særligt fokus på opstrøms værdikæde, især de første led inden for ressourceudvinding og produktion, som illustreret på side 39. Derudover er dialogen om underentreprenørers arbejdsstyrke intensiveret, særligt på det sociale område. Dette har ført til styrkede compliance- og kontroltiltag i 2024, som vil blive yderligere udbygget i 2025.

Koncernen deltager aktivt i partnerskaber for at udvikle løsninger, sætte standarder og fremme fælles ESG-dagsordener. Dette engagement er en central del af ESG-strategien. Indsatsen prioriteres, hvor koncernen har størst indflydelse og kan skabe størst værdi.

INTERESSENTER	INTERAKTION	CENTRALE ESG-EMNER OG BEKYMRINGER	TILTAG I KONCERNEN
Aktionærer og finansielle institutioner	Regelmæssige møder Markedskommunikation	Sikring af ansvarlig forretningsførelse gennem åbenhed. Fokus på stabile finansielle resultater og langsigtet værdiskabelse. Effektiv risikostyring og compliance for at håndtere ESG- og forretningsmæssige udfordringer. Evnen til at opfange tendenser og markedsudvikling.	Øget gennemsigtighed i ESG-rapportering. Løbende risikovurdering og implementering af tiltag for robust forretningsførelse.
Bygherrer	Projektsamarbejde	Partnerskaber og branchedialoger Projekter, der leveres til tiden, inden for budget og i høj kvalitet. Krav til bæredygtighed, certificeringer og EU-taksonomi. Arbejdsmiljø og -forhold på byggepladser. Partnerskaber, der fremmer innovative løsninger og sikrer fælles målsætninger.	Styrkede procedurer og processer for ESG-tiltag, herunder dokumentation for opfyldelse af krav. Øget arbejdsmiljøindsats. Styrket kontrolindsats ift. værdikæde.
Medarbejdere	Tilfredshedsundersøgelser Uddannelse og udvikling Arbejdsgrupper	Muligheder for karriereudvikling og konkurrencedygtig løn og vilkår. Muligheder for videreuddannelse inden for ESG-området. Et sundt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og sikkerhed. Diversitet og inklusion på arbejdspladsen.	Forbedrede uddannelses- og udviklingsprogrammer. Initiativer for diversitet og inklusion. Øget arbejdsmiljøindsats og ny organisering heraf.
Rådgivende ingeniører og arkitekter	Projektsamarbejde	Partnerskaber og branchedialoger Samarbejde om innovation og miljø- og klimatiltag på byggeprojekter. Øget fokus på rådgivning om bæredygtighed i projekter. Tiltag for genanvendelse af materialer og opbevaring af disse.	Tiltag på de individuelle byggepladser. Skærpet fokus på genanvendelse af materialer ved renoveringsprojekter.
Leverandører og underentreprenører	Rammeaftaler og forhandlinger Kontrol af arbejdsforhold Tiltag på byggepladser	Fair rammeaftaler og forhandlingspraksis. Adgang til ESG-data og dokumentation om produkter. Koncernens krav til certificeringer og EU-taksonomi. Større fokus på ESG, særligt håndtering af identificerede negative indvirkninger inden for løn, sikkerhed, kemi og klima.	Dialoger om ESG-forventninger og krav. Styrket kontrolindsats ift. værdikæde. Handlingsplan for mitigering af væsentlige risici og negative indvirkninger i værdikæden. Ny Code of Conduct for leverandører.
Lokalsamfund og slutbrugere	Kommunikation om projekter Klagekanaler	Påvirkning af slutproduktet i relation til brugervenlighed og bæredygtighed. Minimering af gener under byggeprocessen. Prioritering af lokal arbejdskraft i projekter.	Styrkede klagemuligheder ift. processer for eksiste rende kanaler og oprettelse af ny klagemulighed. Beskæftigelsesindsatser målrettet borgere uden for arbejdsmarkedet.
Myndigheder	Henvendelser om lovkrav Dialog om udbud	Overholdelse af lovgivning og ESG-regulering. Fokus på ESG-krav i offentlige udbud. Bidrag til jobskabelse og økonomi. Overholdelse af regler inden for arbejdsmiljø.	Tættere samarbejde med myndigheder og andre aktører om regulering. Indsatser for forebyggelse af ulykker, herunder samarbejde med Arbejdstilsynet.
Uddannelses institutioner	Forskningsprojekter Samarbejde om uddannelser	Fokus på forskning og innovation i branchen. Etablering af uddannelsesstillinger og praktikpladser. Bidrag til fag- og jobmesser.	Øget samarbejde om forskningsprojekter inden for bæredygtighed i byggeriet. Tiltag for det gode praktik- og lærlingeforløb. Indsats målrettet unge på kanten af arbejdsmarkedet.
Branche organisationer og interesse fællesskaber	Erfarings- og vidensdeling Branchetiltag og -standarder	Udvikling af standarder, der understøtter bæredygtighed inden for byggeri og anlæg. Indflydelse på lovgivning og politiske beslutninger samt branchens fortolkning af krav.	Aktiv deltagelse i branchefællesskaber og høringer. Udarbejdelse af vejledninger og fortolkninger.

Politikker

Koncernen prioriterer overholdelse af etiske standarder og respektfuld adfærd højt. Dette gælder ift. at udøve en ansvarlig forretningspraksis og agere fair, professionelt og med integritet i alle aktiviteter. Koncernpolitikkerne er rammesættende for de standarder og den adfærd, der forventes af koncernens medarbejdere og samarbejdspartnere.

Proces og målgruppe

Koncernpolitikkerne er udarbejdet i MT Højgaard Holding og er gældende for alle medarbejdere i koncernen, herunder alle datterselskaber, hvor moderselskabet har aktiemajoritet og bestemmende indflydelse. Alle koncernpolitikker revideres en gang årligt efter et fastsat årshjul i samarbejde med de fagansvarlige afdelinger i koncernen.

Godkendelse

Godkendelse af koncernens politikker følger en femtrinsmodel, som har til hensigt at sikre ansvarlighed og faglighed for indholdet. Det sidste trin er godkendelse i enten direktionen eller bestyrelsen for MT Højgaard Holding. Direktionen eller bestyrelsen er således det højeste ledelsesniveau, som er ansvarlig for gennemførsel af politikker i koncernen.

Værdikæde

Udvalgte koncernpolitikker dækker bredere i værdikæden, så koncernens fokus, krav og opfølgning også retter sig mod leverandører og de samfund, der berøres af koncernens aktiviteter. Koncernen har en særlig politik, som omhandler krav og forventninger til leverandører inden for klima og miljø samt menneskerettigheder. Politikken er samtidig rammesættende for den standard, hvorfra koncernen forebygger, afbøder og afhjælper de identificerede indvirkninger på samfundet.

Principper

Koncernen respekterer og følger en række principper inden for klima, miljø og menneskerettigheder samt anbefalingerne for god selskabsledelse. Koncernpolitikkerne er udarbejdet med udgangspunkt i disse. Konkret følger og respekterer koncernen standarderne i henhold til FN's vejledende principper for menneskerettigheder og erhverv - UN Guiding Principles (UNGP), FN's Global Compact, OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og ILO's retningslinjer for internationale standarder og grundlæggende arbejdsstandarder.

VIGTIGSTE KONCERNPOLITIKKER

Koncernens politikker følger en ensartet struktur der indledningsvis beskriver formål, anvendelsesområde og interessentmålgruppe. Via fokusområder beskrives det centrale politikindhold, der samtidig behandler de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder. Afslutningsvis fremgår overvågning af politikkens indhold samt det højeste ledelsesniveau for godkendelse af politikken. I det kommende beskrives de vigtigste koncernpolitikker, hvis relevans er yderligere beskrevet under de emnespecifikke ESRS'er. Alle politikker kan ses på koncernens hjemmeside: https://mthh.dk/governance/

CoC for medarbejdere sætter de overordnede rammer for den adfærd, koncernen forventer af medarbejderne inden for klima og miljø samt arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder. CoC er en del af det ansættelseskontraktlige grundlag og obligatorisk i onboarding-forløb.

CoC for leverandører (CoCE) sætter rammerne for det regelsæt og den adfærd, koncernen forventer af leverandører inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder samt klima og miljø. Rammerne gælder også bredere i værdikæden, hvorfor politikken dækker koncernens forventninger til indirekte forretningsforbindelser. Koncernen har iværksat en proces for at sikre, at strategiske samarbejdspartnere underskriver CoCE i forbindelse med indgåelse af kontrakter.

Klima- og miljøpolitikken beskriver koncernens ambition om at tage ansvar for både direkte og indirekte klima- og miljøpåvirkninger i overensstemmelse med Danmarks nationale klimamål og Paris-aftalen. Politikken fremhæver koncernens fokus på reduktion af drivhusgasudledninger, effektiv ressourceanvendelse, cirkulær økonomi og på affaldshåndtering gennem hele værdikæden. Den understreger betydningen af at minimere miljømæssige risici ved anvendelse af kemikalier og beskytte biodiversitet. Derudover fremhæver politikken koncernens indsats for at efterleve EU's taksonomiforordning og understøtte dokumenteret bæredygtighed.

Ligestillings- og mangfoldighedspolitikken beskriver, at mangfoldighed, lige muligheder og inklusion er grundlæggende elementer for et sundt arbejdsmiljø. Andelen af kvinder i koncernen, ligelig fordeling mellem køn i ledelsen, udviklingsmuligheder, fleksibilitet, aflønning og omgangstone er de markører, som koncernen ser som retningsgivende for en inklusionsskabende og mangfoldig kultur, og som derfor er beskrevet i politikken.

Menneskerettighedspolitikken beskriver koncernens respekt for menneskerettigheder. Løn og arbejdsvilkår, børnearbejde, tvangsarbejde, kulturelle rettigheder og forsamlingsfrihed er centrale fokusområder for koncernen i forhold til at udvise respekt for menneskerettigheder og politikken sætter rammerne for efterlevelse af disse.

Antikorruptionspolitikken fremhæver koncernens nul-tolerance over for korruption og bestikkelse og sætter retningslinjer for håndtering af facilitation payments, gaver og repræsentation, deltagelse i arrangementer samt håndtering af sponsorater og donationer. Politikken beskriver desuden koncernens nul-tolerance over for enhver form for handel eller transaktion, der er i strid med sanktioner vedtaget af EU. Processen for at monitorere sanktionerede personer, lande, produkter og tjenesteydelser indgår som en del af politikken.

Whistleblower-politikken repræsenterer kravene i EU's whistleblower direktiv for at indberette lovovertrædelser. Politikken beskriver anvendelsesområdet for at indberette til ordningen, som er gældende for både medarbejdere i koncernen og eksterne interessenter. Ligeledes omfatter politikken rammer for ordningen, herunder anonymitet og tavshedspligt.

Persondatapolitikkerne beskriver koncernens håndtering af persondataforordningens regelsæt. Dette omfatter karakteren af de personoplysninger, koncernen opbevarer, retten til indsigt og sletning af data samt klager. Persondatapolitikkerne er opdelt i en generel politik og en politik målrettet aktionærer.

Politik for dataetik beskriver den måde, koncernen arbejder med data og tager ansvar for data, herunder principper for dataetisk behandling af data og beskyttelse af oplysninger.

Skattepolitikken samler koncernens principper, processer og praksis på skatte- og afgiftsområdet, herunder risikostyring, håndtering af compliance og ansvarlighed i udførsel af koncernens aktiviteter.

Selskabsspecifikke politikker

I hver af koncernens datterselskaber findes der uddybende selskabspolitikker. Disse er målrettet de aktiviteter, der udføres i det enkelte selskab, og selskabets medarbejdersammensætning. Selskabspolitikkerne berører flere emneområder såsom arbejdsmiljø, kemi, uddannelse og udvikling samt retningslinjer for adfærd. Fælles for de selskabsspecifikke politikker er, at de specificerer handlingssættende rammer for medarbejderen i det pågældende selskab.

Miljøoplysninger

DTU, CLIMATE CHALLENGE LABORATORY

MT Højgaard Danmark færdiggjorde i 2024 en ny forskningsbygning på Danmarks Tekniske Universitet. Bygningen bliver med sin syv-etagers træ- og betonkonstruktion et af Danmarks højeste træbyggerier.

Indhold

• 49 EU-taksonomi
• 55 E1 Klimaforandringer
• 66 E2 Forurening
• 68 E4 Biodiversitet
• 71 E5 Cirkulær økonomi

EU-taksonomi

I 2024 arbejdede koncernen fortsat målrettet med implementeringen af EU-taksonomien i bygge- og anlægsprojekter.

MT Højgaard Holding er omfattet af rapportering i henhold til EU-taksonomiens klassifikationssystem. EU's taksonomiforordning fastsætter specifikke kriterier for, hvornår en aktivitet kan klassificeres som bæredygtig. Koncernen anvender derfor Taksonomiens tekniske screeningskriterier som grundlag for konkrete bæredygtighedstiltag for at forbedre projekter.

De tekniske screeningskriterier

Koncernen har i årets løb fortsat arbejdet med at implementere processer og udvikle værktøjer til at sikre efterlevelse af Taksonomiens krav. Koncernen screener hvert projekt for om det henholdsvis kan kvalificeres til og efterlever Taksonomiens kriterier. Som illustreret i figuren til højre skal et efterlevende projekt bidrage væsentligt til ét miljømål, samtidig med at det ikke må gøre væsentlig skade (DNSH) på de resterende fem miljømål. Derudover skal koncernen efterleve kriterierne for minimumsgarantierne.

Koncernens selskaber har deltaget i arbejdsgrupper på tværs af branchen med det formål at samle branchen om at udvikle fælles vejledninger for, hvordan EU-taksonomien bør implementeres i praksis ved opførelse af nybyggeri og renovering. På baggrund af dette arbejde blev der i 2024 udgivet nye branchevejledninger for nybyggeri og renovering. Projekter er screenet i takt med, at branchens forståelse for kriterierne har udviklet sig og nye vejledninger er udgivet.

Koncernen havde i 2024 projekter inden for forskellige aktivitetskategorier, fra bygge- og anlægsprojekter samt energi- og klimasikringsprojekter, som bidrog til en samlet efterlevende omsætning på 2,7% (1,1% i 2023). Fordelingen inden for kategorierne kan ses på næste side. For aktivitetskategorier, hvor der endnu ikke findes branchespecifikke vejledninger eller fortolkninger, baserer koncernen screeningen af disse projekter efter egen fortolkning. Koncernens egen fortolkning sætter faste rammer for dokumentationskrav for de enkelte kriterier.

I 2024 var der særligt fokus på at screene EUtaksonomiens krav i nye projekter og at tage tidlige dialoger med projekternes andre aktører, herunder bygherrer. Nye projekter var i fokus som en konsekvens af, at dokumentationskravene for specielt forureningskriterierne for nybyggeri og renovering er blevet skærpet. Tidlige dialoger med bygherrer og byggeriets andre aktører kan derfor fremadrettet give større mulighed for at påvirke projekternes bæredygtighedstiltag i de tidlige faser, inden de bliver for fastlåste i projekteringsfaserne.

CapEx

CapEx dækker investeringer i særligt maskiner og biler til udførelse af bygge- og anlægsprojekter. Udviklingen i efterlevende CapEx fra 3,4% i 2023 til 0,0% i 2024 skyldes, at der er lave CapEx investeringer relateret til den efterlevende omsætning i 2024.

Minimumsgarantier

Koncernen arbejdede i løbet af året intensivt på at udvikle due-diligence processer, som også indebærer overholdelse af kravene til minimumsgarantier. Minimumsgarantierne overholdes på koncernniveau,

EU-TAKSONOMI 2024	Omsætning		CapEx		OpEx
	DKKm	%	DKKm	%	DKKm	%
Kvalificerede aktiviteter	8.618,5	78,7	86,1	77,5	-	0,0
Heraf efterlevende aktiviteter	293,4	2,7	0,0	0,0	-	0,0
Ikke-kvalificerede aktiviteter	2.329,5	21,3	24,9	22,5		45,6 100,0

og samtlige forretningsenheder efterlever dermed disse krav. Udviklingen inden for due-diligence og minimumsgarantier kan findes på side 92-93.

Udvikling og samarbejder

Koncernens forretningsenheder arbejdede i 2024 med at kortlægge projekter, der havde potentiale for efterlevelse. Dette blev udført gennem screening af udvalgte projekter, hvor mangler i dokumentationen blev identificeret. Screening af projekter i henhold til EUtaksonomiens kriterier er en strategisk del af udviklingen af arbejdet med Taksonomien, der giver større viden om, hvor fokus fremover bør lægges for at udvikle metoder, som sikrer efterlevelse.

Et fokusområde i 2024 var at arbejde videre på forureningskriterierne for nybyggeri og renovering. Især skærpede krav til indholdsstoffer og afgasning fra materialer er svære at dokumentere, hvilket medførte øget fokus på dokumentation og samarbejde med leverandører. Koncernens selskaber bidrog til udvikling af dokumentation for forureningskriteriet ved løbende at efterspørge og indsamle erklæringer fra leverandører om, hvorvidt deres produkter overholder kravene.

Udfordringer

En udfordring med EU-taksonomien er, at den følger årsrapporteringen, mens bygge- og anlægsprojekter typisk strækker sig over flere år. Dette medfører, at Taksonomien kræver dokumentation fra projekter, uagtet hvilken byggefase projektet er i, i stedet for at afvente en fuld dokumentationspakke ved fasernes afslutning. Derudover er det også en udfordring, at de tekniske screeningskriterier er omskiftelige, og at der løbende udgives opdateringer og afklaringer. Dette medvirker til, at koncernens og branchens fortolkninger også løbende skal opdateres. Koncernen arbejder på at sikre ensrettede processer for dokumentationsindsamling, der tager højde for byggeriets faser.

EU-TAKSONOMI KVALIFICERET OG EFTERLEVENDE OMSÆTNING (%)

Efterlevelse af EU-taksonomien per forretningsenhed og aktivitet

EU-taksonomi per forretningsenhed

Koncernen har systematisk screenet aktiviteterne for at vurdere, hvorvidt de er kvalificerede og efterlever Taksonomiens kriterier. Omsætning og CapEx for hvert bygge- og anlægsprojekt opgøres ud fra, om selve projektet er kvalificeret og efterlever Taksonomien. I 2024 var 78,7% af koncernens aktiviteter kvalificeret i henhold til EU-taksonomien (84,3% i 2023), hvormed 21,3% af aktiviteterne ikke var kvalificeret (15,7% i 2023). Sidstnævnte andel vedrører primært mindre serviceydelser og grundsalg, som ikke falder inden for en defineret aktivitetskategori i EU-taksonomien.

I 2024 opnåede koncernen en efterlevelse på 2,7% af den samlede omsætning (1,1% i 2023). Der er et fald i kvalificerede aktiviteter, som primært skyldes at der er et fald i omsætningen fra projekter iht. aktivitetskategorien 7.1 Opførelse af nye bygninger. Koncernen har efterlevende omsætning fra projekter i MT Højgaard Danmark og MT Højgaard Property Development. Ud af MT Højgaard Danmarks omsætning efterlever 1,5%, og i MT Højgaard Property Development efterlever 58,9% af omsætningen. Enemærke & Petersen har

fortsat sit arbejde med at screene projekter for Taksonomiens kriterier og har kortlagt centrale udfordringer med efterlevelse. Andelen af efterlevende omsætning er steget, da de efterlevende projekter har en højere omsætning i 2024.

Koncernens forretningsenheder holder sig løbende opdateret på Taksonomiens krav og arbejder med implementering af kriterierne i konkrete projekter. Dog er flere kriterier meget omfattende og kræver betydelige ændringer i projektering og dokumentation, som stiller nye krav til både værdikæden og egne processer. Koncernen arbejder målrettet på at integrere konkrete initiativer fra Taksonomiens kriterier til processerne for blandt andet indkøb og byggefasen. En væsentlig del af kriterierne er fortsat afhængige af bygherrers ambition for efterlevelse, hvilket gør tidlige dialoger med samarbejdspartnere afgørende for at etablere et fælles bæredygtighedsniveau fra projektets start.

EU-taksonomi per aktivitet

Koncernen har flest kvalificerede aktiviteter inden for nybyggeri og renovering, som udgør 72,2% af den samlede omsætning. Derudover har MT Højgaard Danmark projekter inden for infrastruktur og anlæg, hvor antallet af projekter har været stigende de senere år, blandt andet på grund af opstart af flere klimasikringsprojekter. Den resterende kvalificerede omsætning knytter sig til mindre aktiviteter, som er listet på side 51.

De tekniske screeningskriterier, herunder omfattende krav til kemi i byggematerialer og -produkter, begrænser mulighederne for at efterleve Taksonomien på mange nybyggeri- og renoveringsprojekter. Det er derfor afgørende, at kravene indarbejdes fra projektets indledende faser. Hvis Taksonomien først forsøges efterlevet, når projekter er i udførelsesfasen, er erfaringen, at kriterierne der kræver tidlig specificering, herunder forureningskriterier, ikke kan overholdes. I 2024 ses 5,9% efterlevende omsætning inden for aktivitetskategorien 7.1 Opførelse af nybyggeri (0,3% i 2023) som følge af, at MT Højgaard Property Development

udvikler projektet 'Forbundshuset'. Projektet har implementeret Taksonomiens krav fra starten og har haft særligt fokus på kemiindhold i materialer og konkretisering af dokumentationskrav. Projektet markerer et vigtigt skridt som det første efterlevende nybyggeri, efter stramningen af Taksonomiens kemikrav. Derudover efterlever et af MT Højgaard Danmarks projekter inden for fjernvarmeforsyning, som relaterer sig til 4.15 Distribution af fjernvarme/-køling. Projektet udgør 100% af omsætning i kategorien (93,5% i 2023). Begge projekter bidrager væsentligt til modvirkning af klimaforandringer med blandt andet optimeret energiforbrug og -distribution samt udarbejdelse af livscyklusvurderinger. I de resterende aktivitetskategorier er der ikke opnået efterlevelse i 2024.

Koncernen vil fremadrettet intensivere fokus på konkretisering af kriterier for infrastruktur og anlægsprojekter, herunder klimasikringsprojekter, der udgør en stigende andel af aktiviteterne. Dette forventes at kunne bidrage med en stigning i efterlevende projekter.

EU-TAKSONOMI KVALIFICERET OG EFTERLEVENDE OMSÆTNING PER FORRETNINGSENHED 2024

EU-TAKSONOMI KVALIFICERET OG EFTERLEVENDE OMSÆTNING PER AKTIVITET 2024

	Kriterium for væsentligt bidrag				DNSH-kriterier ("ikke at gøre væsentlig skade")
Detaljeret EU-taksonomi rapportering		Ab so lut om	An de l af											Cir		Mi	en om sst An ing em de fat l af tet	Ka teg ori (m	Ka teg ori
Tabel 1: Omsætning	Ko de (r) (2)	sæ tn ing 20 24 (3	om sæ tni ng 20 24 (4	klim aæ Mo nd dv irk rin nin ge r (5 g a	klim aæ Til nd pa rin sn ge ing r (6 til	Va nd (7	Fo rur en ing (8	Cir ku læ r ø ko no mi (9	Bio div ers ite t (1	klim aæ Mo nd dv rin irk ge nin r (1 g a	klim aæ nd Til rin pa ge sn ing r (1 til	Va nd (1	Fo rur en ing (1	ku læ r ø ko no mi (1	Bio div ers ite t (1	nim um sg ara nti er (17	ssy me om af ste lse (A m me sæ .2) ed tni t, 2 kl (A ng ass 02 .1) i o 3 ( ific el ve 18 er ler	ulig he ak ds tiv ska ite be t) ( nd 19	(o ms till ing sa ktiv (20 ite
ØKONOMISKE AKTIVITETER (1)		)	)	f )	)	)	)	)	0)	1) f	2)	3)	4)	5)	6)	)	r )	e )	t) )
		mio.		Ja/Nej/Ej	Ja/Nej/Ej	Ja/Nej/Ej	Ja/Nej/Ej	Ja/Nej/Ej	Ja/Nej/Ej
		DKK	%	Om/Om	Om/Om	Om/Om	Om/Om	Om/Om	Om/Om	Ja/Nej	Ja/Nej	Ja/Nej	Ja/Nej	Ja/Nej	Ja/Nej	Ja/Nej	%	M	O
A. AKTIVITETER DER ER OMFATTET AF KLASSIFIKATIONSSYSTEMET
A.1. Miljømæssigt bæredygtige aktiviteter (i overensstemmelse med klassificeringssystemet)
Opførelse af nye bygninger	7.1	288,9	2,64	Ja	Nej	EjOm	Nej	EjOm	EjOm	-	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	0,2
Distribution af fjernvarme/-køling	4.15	4,4	0,04	Ja	Nej	EjOm	EjOm	EjOm	EjOm	-	Ja	Ja	Ja	-	Ja	Ja	0,9
Omsætning, der hidrører fra miljømæssigt bæredyg tige aktiviteter (i overensstemmelse med klassificer ingssystemet) (A.1)		293,4	2,7	2,7%	0,0%	0,0%	0,0%	0,0%	0,0%	-	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	1,1
Heraf mulighedsskabende aktiviteter		-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-
Heraf omstillingsaktiviteter		-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-
	A.2 Aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet)
Opførelse af nye bygninger		7.1/3.1 4.583,2	41,9	Om	Om	EjOm	EjOm	Om	EjOm								53,1
Renovering af eksisterende bygninger		7.2/3.2 3.312,1	30,3	Om	Om	EjOm	EjOm	Om	EjOm								27,9
Installation m.m. af energibesparende udstyr	7.3	104,7	1,0	Om	Om	EjOm	EjOm	EjOm	EjOm								0,2
Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier	7.6	3,3	0,0	Om	Om	EjOm	EjOm	EjOm	EjOm								0,0
Infrastruktur til gående og cyklister	6.13	34,3	0,3	Om	Om	EjOm	EjOm	EjOm	EjOm								0,0
Infrastruktur til jernbanetransport	6.14	194,0	1,8	Om	Om	EjOm	EjOm	EjOm	EjOm								1,1
Distribution af fjernvarme/-køling	4.15	-0,3	0,0	Om	Om	EjOm	EjOm	EjOm	EjOm								0,1
Opførelse af forsyningssystemer	5.1	12,5	0,1	Om	Om	EjOm	EjOm	EjOm	EjOm								0,0
Infrastruktur til forebyggelse og beskyttelse mod oversvømmelsesrisici	14.2	77,2	0,7	EjOm	Om	EjOm	EjOm	EjOm	EjOm								0,8
Liberale tjenesteydelser ifm. bygningers energimæssige ydeevne	9.3	4,0	0,0	Om	EjOm	EjOm	EjOm	EjOm	EjOm								0,0
Omsætning, der hidrører fra aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet (A.2)		8.325,1	76,0														83,2
I alt (A.1 + A.2)		8.618,5	78,7
B. AKTIVITETER, DER IKKE ER OMFATTET AF KLASSIFICERINGSSYSTEMET
Omsætning, der hidrører fra aktiviteter, der ikke er
omfattet af klassificeringssystemet (B)		2.329,5	21,3
I alt (A + B)		10.948,0	100,0

Ovenstående omsætning er inklusive ophørende aktiviteter. Koncernens samlede omsætning ekskl. ophørende aktiviteter er 10.682 mio. DKK. Ingen af de ophørende aktiviteter bidrager til koncernens efterlevende omsætning. Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.

EjOm = Ikke kvalificeret inden for det pågældende miljømål Om = Kvalificeret inden for det pågældende miljømål

Ja = Taksonomi-efterlevende og taksonomi-kvalificeret inden for det pågældende miljømål Nej = Taksonomi-kvalificeret men ikke taksonomi-efterlevende inden for det pågældende miljømål

			Kriterium for væsentligt bidrag				DNSH-kriterier ("ikke at gøre væsentlig skade")
EU-taksonomi
Tabel 2: CapEx																	en om sst	Ka teg	Ka
ØKONOMISKE AKTIVITETER (1)	Ko de (r) (2)	Ab so lut C ap Ex 20 24 (3 )	An de l af C ap Ex 20 24 (4 )	klim aæ Mo dv nd irk rin nin ge r (5 g a ) f	klim aæ Til nd pa rin sn ge ing r (6 til )	Va nd (7 )	Fo rur en ing (8 )	Cir ku læ r ø ko no mi (9 )	Bio div ers ite t (1 0)	klim aæ Mo nd dv rin irk ge nin r (1 g a 1) f	klim aæ nd Til rin pa ge sn ing r (1 til 2)	Va nd (1 3)	Fo rur en ing (1 4)	Cir ku læ r ø ko no mi (1 5)	Bio div ers ite t (1 6)	Mi nim um sg ara nti er (17 )	ing em fat An tet ssy me de af ste lse l af (A m me C .2) ed t, 2 ap kl (A ass Ex 02 .1) i o 3 ( ific el ve 18 er ler r )	ori (m ulig he ak ds tiv ska ite be t) ( nd 19 e )	teg ori (o ms till ing sa ktiv (20 ite t) )
		mio. DKK	%	Ja/Nej/Ej Om/Om	Ja/Nej/Ej Om/Om	Ja/Nej/Ej Om/Om	Ja/Nej/Ej Om/Om	Ja/Nej/Ej Om/Om	Ja/Nej/Ej Om/Om	Ja/Nej	Ja/Nej	Ja/Nej	Ja/Nej	Ja/Nej	Ja/Nej	Ja/Nej	%	M	O
A. AKTIVITETER DER ER OMFATTET AF KLASSIFIKATIONSSYSTEMET
A.1. Miljømæssigt bæredygtige aktiviteter (i overensstemmelse med klassificeringssystemet)
Opførelse af nye bygninger	7.1	0,0	0,0	Ja	Nej	EjOm	EjOm	EjOm	EjOm	-	Ja	Ja	Ja	-	Ja	Ja	0,0	-	-
Distribution af fjernvarme/-køling	4.15	0,0	0,0	Ja	Nej	EjOm	EjOm	EjOm	EjOm	-	Ja	-	Ja	Ja	Ja	Ja	3,4	-	-
CapEx, der hidrører fra miljømæssigt bæredygtige aktiviteter (i overensstemmelse med klassificer ingssystemet) (A.1)		0,0	0,0	0,0%	0,0%	0,0%	0,0%	0,0%	0,0%	-	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja	3,4
Heraf mulighedsskabende aktiviteter		-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-
Heraf omstillingsaktiviteter		-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-
A.2 Aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet)
Opførelse af nye bygninger	7.1/3.1	46,8	42,2	Om	Om	EjOm	EjOm	Om	EjOm								23,5
Renovering af eksisterende bygninger	7.2/3.2	31,5	28,4	Om	Om	EjOm	EjOm	Om	EjOm								15,9
Installation m.m. af energibesparende udstyr	7.3	2,6	2,3	Om	Om	EjOm	EjOm	EjOm	EjOm								0,4
Installation, vedligeholdelse og reparation af vedvarende energiteknologier	7.6	0,,1	0,1	Om	Om	EjOm	EjOm	EjOm	EjOm								0,0
Infrastruktur til gående og cyklister	6.13	0,4	0,3	Om	Om	EjOm	EjOm	EjOm	EjOm								0,0
Infrastruktur til jernbanetransport	6.14	2,1	1,8	Om	Om	EjOm	EjOm	EjOm	EjOm								25,5
Distribution af fjernvarme/-køling	4.15	0,0	0,0	Om	Om	EjOm	EjOm	EjOm	EjOm								0,3
Opførelse af forsyningssystemer	5.1	0,1	0,1	Om	Om	EjOm	EjOm	EjOm	EjOm								0,0
Infrastruktur til forebyggelse og beskyttelse mod oversvømmelsesrisici	14.2	2,5	2,2	EjOm	Om	EjOm	EjOm	EjOm	EjOm								0,1
Liberale tjenesteydelser ifm. bygningers energimæssige ydeevne	9.3	0,0	0,0	Om	EjOm	EjOm	EjOm	EjOm	EjOm								0,0
CapEx, der hidrører fra aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæs sigt bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overens stemmelse med klassificeringssystemet (A.2)		86,0	77,5														65,7
I alt (A.1 + A.2)		86,1	77,5
B. AKTIVITETER, DER IKKE ER OMFATTET AF KLASSIFICERINGSSYSTEMET
CapEx, der hidrører fra aktiviteter, der ikke er omfat
tet af klassificeringssystemet (B)		24,9	22,5
I alt (A + B)		111,0	100,0

Ovenstående omsætning er inklusive ophørende aktiviteter. Koncernens samlede CapEx relateret til EU-taksonomien ekskl. ophørende aktiviteter er 111,0 mio. DKK, og ingen af de ophørende aktiviteter bidrager til koncernens efterlevende CapEx. Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.

EjOm = Ikke kvalificeret inden for det pågældende miljømål Om = Kvalificeret inden for det pågældende miljømål

• Ja = Taksonomi-efterlevende og taksonomi-kvalificeret inden for det pågældende miljømål Nej = Taksonomi-kvalificeret men ikke taksonomi-efterlevende inden for det pågældende miljømål
  -

EU-taksonomi

Tabel 3: OpEx							Kriterium for væsentligt bidrag				DNSH-kriterier ("ikke at gøre væsentlig skade")
ØKONOMISKE AKTIVITETER (1)	Ko de (r) (2)	Ab so lut O pE x 2 02 4 ( 2)	An de l af O pE x 2 02 4 ( 3)	klim aæ Mo nd dv rin irk nin ge r (5 g a f )	klim aæ Til nd pa rin sn ge ing r (6 til )	Va nd (7 )	Fo rur en ing (8 )	Cir ku læ r ø ko no mi (9 )	Bio div ers ite t (1 0)	klim aæ Mo nd dv rin irk ge nin r (1 g a 1) f	klim aæ nd Til rin pa ge sn r (1 ing til 2)	Va nd (1 3)	Fo rur en ing (1 4)	Cir ku læ r ø ko no mi (1 5)	Bio div ers ite t (1 6)	Mi nim um sg ara nti er (17 )	af me An (A. lse de 2) m l af kla ed O ssi (A pE fic .1) x i eri el ov ng ler ere ssy 20 om ns ste 23 ste fat (1 me tet m 8) t,	Ka teg ori (m ulig he ak ds tiv ska ite be t) ( nd 19 e )	Ka teg ori (o ms till ing sa ktiv (20 ite t) )
		mio.		Ja/Nej/Ej	Ja/Nej/Ej	Ja/Nej/Ej	Ja/Nej/Ej	Ja/Nej/Ej	Ja/Nej/Ej
		DKK	%	Om/Om	Om/Om	Om/Om	Om/Om	Om/Om	Om/Om	Ja/Nej	Ja/Nej	Ja/Nej	Ja/Nej	Ja/Nej	Ja/Nej	Ja/Nej	%	M	O
A. AKTIVITETER DER ER OMFATTET AF KLASSIFIKATIONSSYSTEMET
A.1. Miljømæssigt bæredygtige aktiviteter (i overensstemmelse med klassificeringssystemet)
OpEx, der hidrører fra miljømæssigt bæredyg tige aktiviteter (A.1)		0,0	0,0														0,0
Heraf mulighedsskabende aktiviteter
Heraf omstillingsaktiviteter
A.2 Aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt bæredygtige (aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet)
OpEx, der hidrører fra aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, men som ikke er miljømæssigt bæredygtige (A.2)		0,0	0,0
I alt (A.1 + A.2)		0,0	0,0
B. AKTIVITETER, DER IKKE ER OMFATTET AF KLASSIFICERINGSSYSTEMET
OpEx, der hidrører fra aktiviteter, der ikke er omfattet af klassificeringssystemet (B)		45,6	100,0														100,0
I alt (A + B)		45,6	100,0														100,0

Ovenstående OpEx er inklusive ophørende aktiviteter. Koncernens samlede OpEx relateret til EU-taksonomien ekskl. ophørende aktiviteter er 35,2 mio. DKK. Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.

Regnskabspraksis for EU-taksonomien

§ Anvendt regnskabspraksis

Koncernens økonomiske aktiviteter er bygget op om projekter, og derfor foretages EU-taksonomi screeningen af de enkelte projekter.

Projekterne klassificeres i henhold til hvilken EUaktivitetskategori, de hører under (f.eks. Opførelse af nye bygninger (7.1) eller Renovering af eksisterende bygninger (7.2)).

EU-aktivitetskategorierne definerer, om et projekt er kvalificeret til screening eller ej. Om et projekt er taksonomi-efterlevende, afgøres efter en dybdegående screening af, om projektet opfylder de tekniske screeningskriterier, som er defineret for dets aktivitetskategori.

Som en del af screeningen skal der foreligge dokumentation iht. koncernens fortolkning af de tekniske screeningskriterier. Derudover arbejder koncernen i overensstemmelse med EU-taksonomiens minimumsgarantier, hvilket også er et krav for, at en aktivitet kan rapporteres som efterlevende.

Den anvendte regnskabspraksis for identificering af relevant omsætning, CapEx og OpEx, tager udgangspunkt i metoderne til identificering og opgørelse af KPI'er for ikke-finansielle virksomheder, som specificeret i bilag I til EU Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178.

Kortlægningen af kvalificerede aktiviteter og allokeringen af finansielle data er foretaget på baggrund af data fra de respektive forretningsenheder.

Omsætning

For hver forretningsenhed er der anvendt den faktisk bogførte omsætning for regnskabsåret 2024, og der er ikke anvendt en fordelingsnøgle. Omsætningstallene er specificeret på projektniveau, så omsætningen på de enkelte projekter kan summeres til forretningsenhedens samlede omsætningstal, som kan findes i Årsregnskabets resultatopgørelse (som dog ikke inkluderer ophørende aktiviteter).

For at undgå dobbelttælling er alle projekter opgjort med både intern og ekstern omsætning, hvorefter al intern omsætning er udeladt.

Projekterne kategoriseres efter screening som hhv. ikke-kvalificeret, kvalificeret eller efterlevende. De to KPI'er for omsætning udregnes således: (Omsætning for kvalificerede projekter/Samlet omsætning) x 100

(Omsætning for efterlevende projekter/Samlet omsætning) x 100

CapEx

CapEx dækker investeringer (faktisk bogførte tilgange på anlægsaktiver) i materielle og immaterielle aktiver til produktionen i løbet af regnskabsåret, før afskrivninger, amortiseringer og eventuelle reevalueringer, herunder som følge af opskrivninger og værdiforringelser i indeværende regnskabsår, eksklusive ændringer til dagsværdi.

CapEx dækker desuden leasing (IFRS 16) af biler, maskiner, grunde og bygninger til brug i produktionen.

CapEx investeringer samt leasing kan afstemmes med Årsregnskabets note 2.1 om immaterielle

aktiver, note 2.2 om materielle aktiver og note 2.3 om leasing.

Hvor muligt er investeringer henført direkte til et projekt eller en gruppe af projekter. Hvor det ikke er muligt at henføre en investering direkte til et projekt fordeles den med en fordelingsnøgle. Den mest anvendte fordelingsnøgle er omsætning, hvilket anses som rimeligt, da disse investeringer typisk anvendes på mange projekter, og det ikke er muligt at henføre dem til specifikke projekter. I de tilfælde, hvor CapEx er fordelt efter omsætningsnøgle, sker dette udelukkende på baggrund af den eksterne omsætning for at undgå dobbelttælling. CapEx screenes ikke efter aktivitet men fordeles til projekterne og projektets screening afgør om investeringerne kan kategoriseres som hhv. ikke-kvalificeret, kvalificeret eller efterlevende.

De to KPI'er for CapEx udregnes således: (CapEx for kvalificerede projekter/Samlet CapEx) x 100 (CapEx for efterlevende projekter/Samlet CapEx) x

OpEx

100

OpEx dækker driftsomkostninger relateret til reparation og vedligehold af materielle aktiver, som er nødvendige for at sikre en fortsat og effektiv brug af aktiverne, eksempelvis vedligehold af biler og reparation og vedligehold af produktionsanlæg.

OpEx udgør en meget lille del af koncernens produktionsomkostninger, og opgøres på et så overordnet niveau i det finansielle regnskab, at direkte afstemning til Årsrapporten ikke er mulig. For visse

omkostningsposter kan det være nødvendigt at skønne, hvor stor en del af disse, der falder ind under OpEx-definitionen.

OpEx-omkostningerne fordeles ikke ud til projekterne, da den delegerede retsakt om oplysningsforpligtelser i Bilag I, punkt 1.1.3.2 giver mulighed for at blive fritaget for beregning af tælleren i OpEx KPI'en, hvis OpEx anses for at være "ikke væsentlig" for forretningsmodellen, hvilket er tilfældet i koncernen.

Koncernen udfører ingen atom- og fossilgasrelaterede aktiviteter og anser derfor disse økonomiske aktiviteter som ikke relevante.

Kilder til usikkerhed

Som beskrevet er der en mindre usikkerhed ift. fortolkning af dokumentationskravene for efterlevelse af de tekniske screeningskriterier.

Klimaforandringer

MT Højgaard Holding arbejder målrettet på at reducere både direkte og indirekte drivhusgasudledninger i værdikæden og integrere klimatiltag som en central del af forretningsstrategien.

Bygge- og anlægsbranchen er en af de største bidragsydere til CO2 -udledninger, hvilket skyldes flere faktorer, herunder produktionen af byggematerialer, selve byggeprocessen og det efterfølgende energiforbrug, som bygninger anvender i deres levetid. Branchen spiller derfor en central rolle i klimaforandringerne og står over for betydelige udfordringer, men også muligheder for at reducere dens påvirkning. Som en del af denne branche med høj klimapåvirkning har koncernen ikke alene et ansvar, men også en unik

Politikker

Miljø og klimapolitik

Miljø- og klimapolitikken beskriver koncernens mål om at modvirke klimaforandringer gennem indsatser for reduktion af drivhusgasser i egne aktiviteter og i værdikæden. Derudover understøtter politikken koncernens arbejde med tilpasning til klimaforandringer ved at levere løsninger inden for bl.a. skybrudssikring og kystsikring. Politikken vedrører desuden arbejdet med energieffektive løsninger i de indledende faser af byggeriet samt at udbrede anvendelsen af vedvarende energi.

mulighed for at tage aktiv del i omstillingen til et mere klimaansvarligt og bæredygtigt byggeri, der kan inspirere resten af branchen.

Koncernen har anlagt en målrettet og datadrevet tilgang til at håndtere klimaforandringer og deres konsekvenser. Gennem omfattende dataindsamling, -bearbejdning og analyse skabes der et detaljeret overblik over det samlede klimaaftryk, hvilket gør det muligt at identificere de områder, hvor indsatsen vil have størst effekt. Denne systematiske tilgang sikrer, at de initiativer, der potentielt kan levere de mest markante reduktioner af drivhusgasudledninger prioriteres, samtidig med at resultaterne kvantificeres og dokumenteres. Ved at basere indsatsen på valide data skabes der en solid basis for beslutningstagning, hvilket sikrer en dokumenteret og målbar fremgang. Dette bidrager til at opretholde en høj grad af transparens og troværdighed i koncernens samlede klimaindsatser, hvilket er afgørende for at skabe tillid blandt interessenter.

I takt med de stigende krav fra både lovgivning og markedet er det blevet stadig mere afgørende at etablere stærke samarbejder på tværs af værdikæden for at fremme mere bæredygtige løsninger i bygge- og anlægsbranchen. MT Højgaard Holding arbejder derfor tæt sammen med bygherrer, rådgivere og leverandører for at sikre, at klimahensyn bliver integreret så tidligt som muligt i projektforløbet, særligt i de afgørende design- og planlægningsfaser. Gennem tæt samarbejde bliver det muligt at implementere løsninger, der markant reducerer CO2 -udledninger – både i selve byggefasen og gennem bygningernes samlede livscyklus.

Ved at kombinere interne indsatser for CO2 -reduktion med et bredt branchesamarbejde kan MT Højgaard Holding bidrage til at drive den nødvendige grønne omstilling og støtte Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til under 1,5 °C.

STRATEGISKE PRIORITETER

• Reduceret klimaaftryk i egen drift og værdikæde i overensstemmelse med Parisaftalens 1,5°C mål
• Prioritere projekter der bidrager til den grønne omstilling

2025 mål

• 12% reduktion af CO2 -udledning fra brændstof og energi (scope 1 og 2) ift. 2023
• 12% reduktion af CO2 -udledning fra indkøbte materialer (scope 3) ift. 2023

Væsentlighed

• Tilpasning og fremtidssikring af byggeri og anlæg til at modstå ændrede vejrsystemer og vandstand
• Energirenovering og effektivisering af eksisterende bygningsmasse
• CO2 -udledning i egen drift og værdikæde
• Brændstof- og energiforbrug fra fossile brændsler i egne aktiviteter og værdikæde
• Forretningsmulighed ved levering af anlæg og infrastruktur inden for klimasikring, f.eks. skybrudssikring og kystsikring
• Risiko ved markedsændringer og regulering drevet af CO2 -hensyn, som kan føre til bl.a. mindre nybyggeri

Valby Skybrudstunnel

Et eksempel på, hvordan koncernen arbejder strategisk med klimaforandringer, er MT Højgaard Danmarks anlæg af Valby Skybrudstunnel. Tunnelen, der udføres i joint venture-samarbejde med Eiffage for HOFOR, skal håndtere oversvømmelser som følge af kraftig nedbør, der i stigende grad rammer byområder som følge af klimaforandringer. Med en indvendig diameter på 3,4 meter og kapacitet til at indeholde ca. 30.000 kubikmeter vand vil tunnelen spille en afgørende rolle i at beskytte lavtliggende områder mod oversvømmelser. I takt med at ekstreme vejrhændelser bliver mere hyppige, repræsenterer klimatilpasningsprojekter en væsentlig strategisk mulighed, hvor koncernens kernekompetencer inden for komplekse anlæg- og infrastrukturprojekter kan bidrage til at fremtidssikre samfundets kritiske infrastruktur.

Modstandsdygtighed og klimascenarier

Klimaforandringer og den grønne omstilling har stor betydning for koncernens fremtidige forretningsstrategi. Modstandsdygtighedsanalysen vurderer både risici og muligheder for at sikre en effektiv tilpasning og styrke den langsigtede konkurrenceevne.

MT Højgaard Holding har gennemført en omfattende modstandsdygtighedsanalyse for at give indblik i koncernens eksponering over for klimarelaterede risici og muligheder. Analysens resultater understøtter strategiske beslutningsprocesser og bidrager til at forberede koncernen på fremtidige klimarelaterede udviklinger.

Modstandsdygtighedsanalysen omfatter MT Højgaard Holding og de datterselskaber, hvor koncernen har aktiemajoriteten og dermed bestemmende indflydelse. Medmindre andet er specificeret, gælder alle informationer for hele koncernen. For visse risici og muligheder kan der dog være særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte dele af koncernen, f.eks. på grund af geografiske forhold eller forskellige forretningsmodeller. De anvendte klimascenarier i analysen er kompatible med de klimarelaterede antagelser, der indgår i den finansielle redegørelse.

Klimarelaterede risici og muligheder

Analysen er udarbejdet i 2024, og vurderer, hvor modstandsdygtige koncernens aktiver og forretningsaktiviteter er over for forskellige klimascenarier. Det primære formål er at identificere potentielle sårbarheder, som kan danne grundlag for en strategisk tilpasning og sikre koncernens fortsatte konkurrenceevne. Analysen er opdelt i to hovedkategorier: klimarelaterede fysiske risici og klimarelaterede omstillingsrisici- og

muligheder. Koncernens aktiver og forretningsaktiviteter vurderes ud fra begge områder:

• Fysiske risici opstår som en direkte konsekvens af klimaforandringer og deres påvirkning på miljøet. Til identificeringen af disse risici er der anvendt klassificering af klimarelaterede farer og tilhørende vejledninger fra EU Kommissionens delegerede forordning. Analysen af fysiske klimarisici for koncernens grunde og bygninger er baseret på geospatiale data.

• Omstillingsrisici- og muligheder opstår i forbindelse med overgangen til en lavemissionsøkonomi og de markeds- og lovgivningsmæssige forandringer, denne overgang medfører. Her er TCFD's anbefalinger om klimarelateret finansiel rapportering anvendt.

Klimascenarier og tidshorisonter

De identificerede risici og muligheder evalueres på baggrund af tre klimascenarier: RCP 2.6, RCP 4.5 og RCP 8.5. Disse scenarier er valgt, da de er repræsentative for en bred vifte af mulige fremtidige klimatiske udviklinger og bygger på IPCC's prognoser. Klimascenarierne adskiller sig således:

• RCP 2.6 repræsenterer et scenario, hvor der gennemføres omfattende tiltag for at begrænse udledningen af drivhusgasser, hvilket resulterer i, at den globale opvarmning begrænses til under 2 °C i forhold til førindustrielt niveau. Dette scenario forudsætter en hurtig overgang til en lavemissionsøkonomi og en markant global indsats for at reducere udledninger.

• RCP 4.5 beskriver en mellemvej, hvor der opnås en moderat temperaturstigning på omkring 2,5-3 °C. Det antager en vis omstilling til grøn energi og teknologi, men ikke i samme hastighed som i RCP 2.6.

• RCP 8.5 repræsenterer et "business-as-usual"-scenario, hvor der ikke implementeres væsentlige tiltag for at reducere drivhusgasudledninger. Dette resulterer i en kraftig temperaturstigning på over 4 °C, hvilket medfører omfattende klimatiske konsekvenser.

Derudover vurderes de identificerede risici og muligheder på tre tidshorisonter: kort sigt (frem til 2050),

mellemlang sigt (2050-2070) og lang sigt (2070-2100). Tidshorisonterne fastlægges ud fra tilgængelige data, der anvendes til vurderingen af de enkelte risici. En klimarelateret risiko eller mulighed vurderes som fremtrædende, hvis den opfylder kriterierne for sårbarhed, baseret på en vurdering af følsomhed og eksponering inden for de tre klimascenarier. Det anerkendes, at scenarieanalysen kan være udfordret af usikkerheder forbundet med fremtidige klimatiske, politiske og økonomiske udviklinger, samt begrænsninger i tilgængeligheden og præcisionen af data, hvilket kan påvirke analysens nøjagtighed.

Resultater

Analysen af modstandsdygtighed viser, at flere af koncernens aktiver og forretningsaktiviteter er sårbare over for både klimarelaterede fysiske risici og omstillingsrisici, som kan få betydelige konsekvenser i fremtiden. De fysiske risici omfatter blandt andet oversvømmelser, kraftig nedbør, havvandsstigning og jordskred, hvor særligt koncernens grunde og bygninger på Maldiverne er udsatte på grund af deres geografiske placering.

Omstillingsrisiciene dækker over skærpede klimakrav, manglende omstillingsparathed i værdikæden samt en potentiel risiko for forringet omdømme, hvis ikke lovgivningens og markedets stigende forventninger til bæredygtighed efterleves. Disse risici påvirker især koncernens kerneaktiviteter inden for nybyggeri, projektudvikling samt anlæg og infrastruktur, hvor øgede krav og ekstreme vejrforhold kan medføre driftsforstyrrelser og øgede omkostninger. Derudover kan koncernens ejede brændstoftunge maskiner udgøre en risiko i form af indlejrede drivhusgasemissioner, som kan blive påvirket af stigende CO2 -afgifter og skærpede emissionskrav. Dog er graden af denne risiko for koncernen begrænset, da en stor del af det anvendte maskinel er leaset, hvilket giver en større fleksibilitet i forhold til løbende at tilpasse sig nye teknologier og emissionskrav.

Samtidig er der identificeret væsentlige omstillingsmuligheder, som kan skabe konkurrencefordele i takt med, at klimaforandringerne accelererer. Blandt de største potentialer er en stigende efterspørgsel på klimatilpasnings- og energiomstillingsprojekter, hvilket kan give koncernen en strategisk fordel og særligt drive vækst inden for aktiviteter relateret til anlæg og infrastruktur. Disse omstillingsmuligheder er typisk mere eksponerede i de lave klimascenarier (RCP 2.6), da disse forudsætter en hurtigere overgang til en lavemissionsøkonomi. Denne overgang vil resultere i en større efterspørgsel på grønne løsninger og teknologier. Analysens resultater er illustreret i figuren på næste side.

Overgangen til en lavemissionsøkonomi forventes desuden at drive væsentlige ændringer i makroøkonomiske tendenser, energiforbrug og teknologianvendelse, hvilket kan påvirke koncernens langsigtede strategi. Skærpede klimamål og regulatoriske krav vil øge investeringerne i energieffektivitet, samtidig med at udviklingen af nye teknologier og materialer kan skabe nye markedsmuligheder og konkurrenceparametre i bygge- og anlægsbranchen.

I 2025 vil der være øget fokus på at implementere målrettede tiltag, der skal sikre koncernens tilpasning til de identificerede risici og styrke modstandsdygtigheden.

	KLIMARELATEREDE RISICI OG MULIGHEDER									inf An ras læ tru g o ktu g r	Ny by gg eri	Re no ve rin g	Dr ift og se rvi ce	Pro jek tud vik ling
Risiko	Beskrivelse		Klimascenarier Tidshorisont RCP2.6 RCP4.5 RCP8.5 Kort Mellem Lang						Berørte aktiver	Berørte forretningsaktiviteter
Fysiske risici
Oversvømmelse		Risiko for bygningsskader på eksisterende grunde og bygninger og ved opførelse af nybyggeri og projektudvikling i Danmark på lang sigt, samt for udenlandske aktiver og aktiviteter på kort sigt. Derudover er der risiko for skader på biler, maskiner samt containere og skurvogne.							• Maskiner, biler • Containere, skurvogne, pavillioner • Grunde og bygninger i Danmark, Grønland, Maldiverne og Vietnam
Kraftig nedbør	Risiko for bygningsskader, herunder fugtskader og kælderoversvømmelser i Danmark, samt risiko for ødelæggelse af materialer. Der er desuden høj risiko for vandskader under renoveringsarbejder på lang sigt.							• Materialer • Grunde og bygninger i Danmark
Havvandsstigning	Maldiverne og Vietnam er i høj risiko for oversvømmelse af bygninger og grunde på kort sigt.							• Grunde og bygninger i Maldiverne og Vietnam
Jordskred	Risiko for jordskred er direkte korreleret med havvandsstigninger, da kroni ske havvandsstigninger giver anledning til jordskred.							• Grunde og bygninger i Maldiverne og Vietnam
Omstillingsrisici
Lovgivning	Klimakrav til byggeri og bygningsdrift	Skærpede klimakrav til byggeri og bygn ingsdrift vil kræve ændringer i processer og omkostninger til nye byggematerialer og maskiner, særligt ved RCP 2.6.							• Maskiner
	Politisk beslutninger om byggestop	Politiske beslutninger om byggestop udgør en høj risiko, da det kan være en nødvendighed for at opnå klimascenarierne RCP 2.6 og 4.5.
Marked	Manglende omstilling sparathed i værdikæde ift. at levere på klimakrav
Omdømme	Forringet omdømme grundet manglende efterlevelse af klimakrav	Risiko for forringet omdømme og konkur rencedygtighed, hvis koncernen ikke kan leve op til krav fra lovgivning eller markedet.
Omstillingsmuligheder
Marked	Efterspørgsel på klimatil pasnings- og energiom stillingsprojekter	Konsekvenser af klimaforandringer forventes at skabe øget efterspørgsel på anlægsprojekter inden for klimatilpasning.

OVERBLIK STRATEGI RESULTATER GENEREL INFORMATION MILJØOPLYSNINGER SOCIALE OPLYSNINGER LEDELSESOPLYSNINGER REGNSKAB PÅTEGNINGER

Sårbarhed Høj Middel Lav

Øget efterspørgsel på renoveringsprojekter, særligt inden for energirenovering.

Efterspørgsel på renoveringsopgaver

Tidspunkt for effekt Forventet periode Fuld effekt

Ekponering Høj Middel

Koncernen har forpligtet sig til at reducere drivhusgasudledninger fra egne aktiviteter og værdikæden. For at bidrage til at begrænse den globale opvarmning til 1,5°C er der fastsat ambitiøse reduktionsmål, som er forenelige med Parisaftalens målsætninger.

MT Højgaard Holding har fastlagt absolutte reduktionsmål for hhv. scope 1 og 2 samt scope 3-udledninger. Målene er udviklet i overensstemmelse med metoden fra Science Based Targets initiative (SBTi), der sikrer en videnskabelig og troværdig tilgang til klimamål. Koncernen er dog ikke tiltrådt SBTi. Begge reduktionsmål forpligter koncernen til at reducere drivhusgasudledningerne med 42% inden 2030 ift. basisåret 2023, hvilket er i tråd med Paris-aftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5°C.

Da der ikke eksisterer en sektorspecifik metode, der tilstrækkeligt dækker entreprenørforretninger, følger koncernen en generel tilgang til reduktion af drivhusgasudledninger. Tilgangen sikrer, at målene afspejler både koncernens ambitioner og branchens nuværende rammer.

Antagelser for fastsættelse af mål

Ved fastsættelsen af reduktionsmål for drivhusgasudledninger er der indarbejdet en række kritiske antagelser for at sikre realistiske og ambitiøse mål, som tager højde for fremtidige udviklingstendenser. Den forventede vækst i koncernens forskellige forretningsområder er taget i betragtning, da niveauerne af udledninger varierer betydeligt mellem aktiviteter. F.eks. er udledninger for projekter inden for anlæg og infrastruktur typisk højere end renoveringsprojekter.

Samtidig er der taget højde for de regulatoriske klimakrav, der forventes at påvirke byggeri i stigende grad, samt de markedsdynamikker, der driver et nuværende fokus på renovering og transformation af eksisterende bygningsmasse. Dette skift repræsenterer både en udfordring og en mulighed for koncernen ift. at reducere udledninger og tilpasse sig nye krav og forventninger fra markedet.

En central antagelse i målfastsættelsen er desuden den teknologiske udvikling, der forventes at spille en afgørende rolle for at opnå de ønskede reduktioner. Dette inkluderer øget anvendelse af vedvarende energikilder, som vil bidrage til lavere emissionsfaktorer for el- og varmeforbrug i koncernens egen drift samt for værdikæden. Hertil kommer innovation og udvikling af nye byggematerialer med et lavere klimaaftryk, der kan bidrage til at reducere udledningen i scope 3.

Nyt basisår for reduktionsmål

11.878

Koncernens reduktionsmål er i år tilpasset med en ændring af basisåret fra 2022 til 2023. Tilpasningen er nødvendig grundet betydelige ændringer i koncernens metode for opgørelse af klimaregnskabet, særligt inden for scope 3, kategori 1 (Indkøbte varer og tjenesteydelser). Kategori 1 udgør 91% af den samlede scope 3-udledning, og har derfor en afgørende

REDUKTIONSMÅL FOR SCOPE 1 OG 2 UDLEDNING

-12% -42%

10.453

2023 2025 2030

6.889

Metodeændringen indebærer bl.a., at udledningen i kategori 1 nu ikke kun inkluderer data fra materialer, men også fra underentreprenører og andre serviceydelser, hvilket giver et mere præcist og retvisende billede af udledningerne i koncernens værdikæde.

Ændringen af basisåret skyldes også ændringer i koncernens porteføljesammensætning som følge af frasalg af selskaber og ophørende aktiviteter. Disse strukturelle ændringer påvirker både omfanget og typen af udledninger i koncernens aktiviteter.

Ved at ændre basisåret til 2023 sikres det, at reduktionsmålene afspejler MT Højgaard Holdings aktuelle aktiviteter, strategi og forretningsmodel. Den nye baseline muliggør mere præcis sporing af fremskridt mod målene og understøtter samtidig koncernens evne til at rapportere konsistente og transparente data over tid, så målene forbliver realistiske og ambitiøse ift. den faktiske udvikling.

Mål for scope 1 og 2

Tilpasninger af data og ændring af basisår fra 2022 til 2023 medfører, at værdien i basisåret for scope 1 og 2 samlet ændres fra 10.077 tCO2 e til 11.878 tCO2 e. Målene for den absolutte udledning i 2025 ændres fra

REDUKTIONSMÅL FOR SCOPE 3 UDLEDNING

8.489 tCO2 e til 10.453 tCO2 e, og i 2030 fra 5.844 tCO2 e til 6.889 tCO2 e.

Mål for scope 3

Tilpasninger af data og ændring af basisår fra 2022 til 2023 medfører, at værdien i basisåret for scope 3 ændres fra 113.932 tCO2 e til 463.806 tCO2 e. Målet for reduktion af den absolutte udledning i 2025 ændres fra 100.260 tCO2 e til 408.149 tCO2 e, og i 2030 fra 66.080 tCO2 e til 269.008 tCO2 e.

Reduktionsmålet for scope 3 omfatter samtlige rapporterede kategorier inden for scope 3, hvor målet tidligere blot har inkluderet kategori 1. En væsentlig årsag til denne ændring er, at koncernen fra og med i år også rapporterer på kategori 15 (Investeringer). Denne kategori dækker en betydelig del i scope 3, særligt for MT Højgaard Danmark, og bidrager dermed også til det samlede klimaaftryk.

Omstillingsplan

MT Højgaard Holding har en klar ambition om at bidrage aktivt til overgangen mod en mere bæredygtig økonomi. Koncernen er ikke udelukket fra Paristilpassede EU-benchmarks. For at opnå målene for drivhusgasreduktion tilpasser koncernen løbende sin strategi, så den afspejler de nødvendige omstillinger i egen drift, i samarbejdet med værdikæden og i mødet med de voksende krav fra kunder og samfundet. Omstillingsplanen beskriver de konkrete initiativer, der understøtter koncernens reduktionsmål for scope 1, 2 og 3.

Omstillingsplan for egen drift (scope 1 og 2)

Koncernens omstillingsplan for reduktion af drivhusgasser i egen drift fokuserer på en række målrettede indsatser inden for scope 1 og 2. For scope 1 er der særligt fokus på elektrificering af bilflåden og maskiner, som reducerer afhængigheden af fossile

Årsrapport 2024 58

brændstoffer. Samtidig prioriteres optimering af brændstofforbruget gennem effektivisering af kørsel og maskinanvendelse, hvilket bidrager til en direkte reduktion af udledninger. Indsatserne for scope 2 har til formål at nedbringe udledninger forbundet med energiforbrug på kontorer og byggepladser. Dette omfatter øget anvendelse af vedvarende energi, som reducerer afhængigheden af fossile energikilder, og implementering af miljøledelsessystemer (ISO 14001), der sikrer en systematisk og effektiv tilgang til at minimere energiforbruget og mere effektiv energianvendelse.

Som en del af arbejdet med at reducere energiforbruget anvender koncernen visualiseringer af data i form af dashboards, der løbende viser forbrugsmønstre og tilhørende klimaaftryk på projektniveau. Formålet er at skabe øget opmærksomhed og handling på ineffektive processer. Denne tilgang sikrer ikke blot bedre beslutningsgrundlag, men skaber også en kultur for ansvarlighed og kontinuerlig forbedring blandt medarbejdere og samarbejdspartnere. Foruden egne indsatser, understøttes reduktionsmålet yderligere af den forventede grønne omstilling af samfundet, herunder en stigende andel af vedvarende energi i energimikset for el og varme, som reducerer de indirekte udledninger i scope 2. Der er fortsat et behov for at definere yderligere indsatser for at sikre, at koncernen kan opnå målet om 42% reduktion i 2030. I 2025 vil en række processer foregå for at identificere og implementere yderligere tiltag til reduktion af udledninger i egen drift.

Til gennemførelse af udvalgte klimatiltag er der planlagt CapEx-investeringer. Beløbene fremgår af koncernens omstillingsplan og omfatter bl.a. investeringer i elektrificering af bilflåde og materiel og optimering af energiforbrug samt overgang til vedvarende energi. CapEx-investeringerne er opgjort i overensstemmelse med EU-taksonomiens regnskabspraksis herfor og rapporteres ikke eksternt, da dette vurderes uvæsentligt. I overensstemmelse med EU-taksonomien opgøres der ikke OpEx-omkostninger forbundet med tiltagene.

Omstillingsplan for værdikæden (scope 3)

Koncernens omstillingsplan for reduktion af udledninger i værdikæden er baseret på overordnede strategiske tiltag, hvorfor planen ikke er kvantificeret som for scope 1 og 2. I 2025 videreudvikles planen med fokus på at definere indsatser med beregnede CO2 reduktioner. Denne tilgang afspejler kompleksiteten i scope 3-udledninger, hvor en betydelig del af koncernens klimaaftryk er knyttet til værdikædens aktiviteter. Omstillingsplanen fokuserer derfor på to områder: De indsatser, koncernen selv kan gennemføre, og de forventede positive effekter af udviklingen i værdikæden.

En væsentlig del af koncernens egne indsatser er rettet mod materialeindkøb og -forbrug. Koncernen arbejder aktivt med at forbedre screeningen af materialers klimaaftryk, bl.a. gennem øget anvendelse af miljøvaredeklarationer (EDP'er). Der undersøges desuden alternativer til eksisterende standardmaterialer med henblik på at reducere drivhusgasudledningerne, f.eks. gennem brug af materialer med genanvendt eller biogent indhold. Samtidig arbejdes der på at optimere design og løsninger, der kan reducere materialeforbruget og sikre anvendelsen af mindre udledende materialer.

Da en betydelig andel af koncernens scope 3-udledning kommer fra underentreprenører, arbejdes der på at reducere denne gennem krav til anvendelse af materialer og maskinel. Derudover vil underentreprenører løbende blive screenet for at sikre, at de lever op til koncernens standarder for klima og bæredygtighed generelt. Koncernen arbejder desuden aktivt på at understøtte underentreprenører i implementeringen af bæredygtighedstiltag og opbygge kapacitet til at beregne og reducere deres udledninger. Dette er en vigtig del af strategien for at løfte hele værdikædens klimaindsats.

Inden for affaldshåndtering intensiveres indsatsen for at fremme sortering og udnytte take-back-aftaler, som bidrager til at reducere affaldsmængder og fremme

cirkulær anvendelse af materialer. Der iværksættes tiltag, som sikrer, at restmaterialer fra byggeprojekter kan genanvendes eller finde ny anvendelse, hvilket reducerer ressourcespild og mindsker klimaaftrykket.

Foruden koncernens egne indsatser, sker der betydelige udviklinger i værdikæden, som forventes at bidrage væsentligt til reduktion af scope 3 drivhusgasudledning de kommende år. De nye klimakrav i det danske bygningsreglement er en væsentlig drivkraft, da den kræver reduktion af udledning fra byggeri og bygningsdrift. For at overholde de reviderede grænseværdier for klimapåvirkning skal klimaaftrykket reduceres med ca. en fjerdedel for en gennemsnitsbygning. Brancheerfaringer viser, at optimering af typer, tykkelser og styrker af beton kan reducere udledningen med 30-50%. Kravene forventes at påvirke sammensætningen af koncernens betonindkøb positivt og understøtte målet om lavere udledninger. Derudover fremmer de nye regler en mere systematisk tilgang til kvantificering af projekters udledning.

Innovation spiller også en afgørende rolle i værdikædens grønne omstilling. Udvikling af biobaserede og andre lavemissionsmaterialer skaber mulighed for at vælge mindre udledende alternativer og driver en langsigtet forandring i branchen. En væsentlig reduktion af udledninger fra materialer forventes også i takt med, at producenter udvikler bedre og mere klimavenlige produktionsmetoder, som sænker udledninger fra materialerne over tid. Dette gælder især materialer som beton og stål, som udgør en betydelig del af koncernens samlede klimaaftryk.

Endelig oplever koncernen en stigende modenhed inden for klimaforandringer blandt kunder. Bygherrer stiller større krav til udledningsreduktion i udbudsmateriale og efterspørger løsninger med fokus på bæredygtighed, også for projekter, der ikke er underlagt bygningsreglementets krav. Dette bidrager til at accelerere koncernens indsats og realisering af reduktionsmålene. Samlet set vil disse tendenser skabe betydelige reduktioner i værdikæden. De supplerer koncernens egne strategiske tiltag og understøtter de overordnede mål om at reducere udledningerne i scope 3.

Omstillingsplanen er godkendt af ledelsen i hvert selskab.

SCOPE 1, 2 OG 3 UDLEDNING

Ton CO2e

463.806 517.202 1.009 975 Scope 1 Scope 2 Scope 3 2023 2024 10.869 13.298 531.475 475.684 517.202 463.806

SAMLET SCOPE 1, 2 OG 3 UDLEDNING PER FORRETNINGSENHED 2024

Drivhusgasudledning

MT Højgaard Holding arbejder aktivt på at reducere drivhusgasudledninger både i egen drift og i værdikæden gennem en række målrettede indsatser.

Resultater

Egen drift (scope 1 og 2)

I 2024 udgjorde koncernens direkte udledning i scope 1 13.298 tCO2 e, svarende til 3% af den samlede udledning (10.869 tCO2 e i 2023). Den indirekte lokationsbaserede udledning i scope 2 fra el og varme udgjorde 975 tCO2 e, hvilket svarer til 0,2% af den samlede udledning for koncernen (1.009 tCO2 e i 2023). Sammenlignet med 2023 er scope 1 udledningen steget med 22,3%, mens scope 2 udledningen er reduceret med 3,4%. Samlet set er der tale om en stigning på 20,2%, hvilket betyder, at udviklingen går i den modsatte retning af koncernens målsætning om at reducere udledningen med 12% i 2025 og 42% i 2030. Stigningen i scope 1 udledninger kan primært tilskrives øgede aktiviteter på tværs af koncernens danske selskaber, hvor særligt MT Højgaard Danmark har bidraget til stigningen. Dette skyldes en væsentlig stigning i

brændstoftunge anlægsprojekter. MT Højgaard Danmarks udledning fra brændstof stiger samlet set med 49% i 2024 i forhold til 2023. Reduktionen i scope 2-udledninger skyldes en forbedring af emissionsfaktorer for særligt fjernvarme, hvilket bidrager til en lavere udledning.

Udledningsintensiteten fra scope 1 og 2 stiger til 1,3 i 2024 (1,2 i 2023). Dette viser tydeligt, at drivhusgasudledningen fra egen drift bevæger sig i en uønsket retning i forhold til koncernens målsætning. Dette understreger behovet for at intensivere indsatsen og implementere yderligere tiltag for at reducere udledningen markant.

Den samlede scope 1 og 2-udledning afspejler koncernens voksende aktivitetsniveau, men understreger også behovet for energieffektiviserede tiltag og potentialet for at reducere fremtidige emissioner, som beskrevet i afsnittet "Omstillingsplan" på side 58-59. For at vende udviklingen med den stigende udledning i scope 1 intensiveres arbejdet med målrettede reduktionstiltag, som beskrevet under "Indsatser og ressourcer". Med et skærpet fokus på målrettede indsatser og udarbejdelse af koncernens omstillingsplan for modvirkning af klimaforandringer forventes målsætningen dog stadig at

DRIVSHUSGASUDLEDNING PER FORRETNINGSENHED		Scope 1		Scope 2 lokationsbaseret		Scope 3
	Enhed	2024	2023*	2024	2023*	2024	2023*
Total koncern (50a)	Ton CO2e	13.298	10.869	975	1.009	517.202	463.806
MT Højgaard Holding	Ton CO2e	13	16	8	13	8.581	9.323
MT Højgaard Danmark	Ton CO2e	10.189	6.851	439	393	344.776	261.861
Enemærke & Petersen	Ton CO2e	3.002	3.061	408	460	138.258	164.673
MT Højgaard Property
Development	Ton CO2e	11	27	13	8	15.986	4.613
MT Højgaard International	Ton CO2e	82	914	107	135	9.600	23.337
Investeringer, associerede
selskaber og joint ventures (50b)	Ton CO2e	19,9	0,0	0,0	0,0	-	-

* Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.

være realistisk. De kommende år vil der være øget monitorering af effektive CO2 -reducerende tiltag.

Værdikæden (scope 3)

Den samlede udledning i scope 3 steg i 2024 til 517.202 tCO2 e (463.806 tCO2 e i 2023), svarende til en stigning på 11,5%. Den primære kilde til scope 3-udledninger er kategori 1, Indkøbte varer og tjenesteydelser, som tegner sig for 91,3% af den samlede scope 3 udledning. Udledningen fra denne kategori steg til 472.362 tCO2 e i 2024 (448.313 tCO2 e i 2023), svarende til en stigning på 5,4%.

Udledningsintensiteten fra scope 3 stiger til 47,2 i 2024 (45,2 i 2023), hvilket svarer til en stigning på 4,6%. Denne udvikling viser en negativ tendens, særligt drevet af øgede emissioner fra koncernens indkøbte materialer og underentreprenører. Stigningen afspejler desuden en vækst i anlægsprojekter i MT Højgaard Danmark, hvor brugen af udledningstunge materialer har haft en betydelig indvirkning på den samlede udledning.

Indkøbte varer og tjenesteydelser opdeles i tre underkategorier: byggematerialer, underentreprenører og øvrige indkøb. Den samlede udledning fra indkøbte byggematerialer faldt med 11,2% i 2024, primært drevet af Enemærke & Petersen, hvis udledning fra indkøbte materialer falder med 33,0% i 2024. Faldet skyldes blandt andet en stigning i renoveringsprojekter hos Enemærke & Petersen, hvor andelen af omsætning fra renoveringsprojekter steg med ca. 10% i 2024. Renoveringsprojekter har typisk et lavere klimaaftryk grundet et lavere behov for højtudledende konstruktionsmaterialer som beton og armering. Derudover kan faldet I Enemærke & Petersen tilskrives et øget fokus på indkøbte materialers klimaaftryk, herunder gennem mere aktiv anvendelse af miljøvaredeklarationer (EPD'er). I modsætning hertil steg udledningen fra indkøbte byggematerialer i MT Højgaard Danmark, hvilket var en direkte konsekvens af øget anlægsaktivitet og et højere forbrug af beton og stål.

Drivhusgasudledning (fortsat)

Udledningen fra koncernens underentreprenører steg med 12,5% i 2024 sammenlignet med 2023. Stigningen er især drevet af MT Højgaard Danmark, der står for 63% af den samlede udledning fra underentreprenører. Den øgede udledning afspejler et højere aktivitetsniveau på koncernens byggepladser.

Der ligeledes sket en stigning i udledningen fra mindre scope 3-kategorier, herunder Brændsels- og energirelaterede aktiviteter, Affald fra virksomhedsdrift, Medarbejderpendling og Investeringer. Stigningen i udledning fra Brændsels- og energirelaterede aktiviteter på 22,2% skyldes et øget forbrug af brændstof, som følge af den samlede vækst i byggeaktiviteten. Ligeledes skyldes den øgede udledning fra affald på

18,9% den større affaldsmængde fra byggepladserne, hvilket afspejler det højere aktivitetsniveau i koncernen. Den mest markant stigning ses dog i kategorien Investeringer, hvor udledningen er steget med 626,4% i 2024. Årsagen skal findes i udledning fra joint venture-projektet Nordhavnstunnellen, der i løbet af året er overgået fra de indledende faser med gravearbejde til de mere materialetunge byggefaser. Dette medfører et betydeligt øget indkøb af byggematerialer, særligt beton og stål, som begge er væsentlige kilder til drivhusgasudledning.

Omvendt er der sket en reduktion i udledningen inden for kategorierne Anlægsaktiver, Forretningsrelateret medarbejdertransport og Brug af solgte produkter.

Faldet i udledningen fra anlægsaktiver på 9,0% hænger sammen med et generelt fald i koncernens

CapEx-investeringer, samt en forskydning i investeringerne mod mindre udledende aktiver, såsom software og digital infrastruktur relativt til mere udledende aktiver som maskiner. Inden for forretningsrelateret medarbejdertransport, som omfatter færge- og flyrejser, skyldes faldet i udledning på 13,8% blandt andet en nedgang i rejseaktivitet som følge af frasalg af selskaber uden for Danmark. Den faldende udledning fra solgte bygninger på 78,7% skyldes dels et lavere antal solgte bygninger i MT Højgaard Property Development sammenlignet med 2023, dels forbedrede fremskrivningsfaktorer for energirammeberegningerne som følge af større andel af vedvarende energi i det danske

energimiks for el og fjernvarme. Dette resulterer samlet set i en lavere estimeret klimabelastning fra de bygninger, der sælges.

Den samlede udvikling i scope 3 udledning afspejler således den øgede aktivitet i koncernen. Stigningen i udledning understreger vigtigheden af fortsat fokus på materialevalg og ressourceeffektivitet for at reducere koncernens klimapåvirkning fra værdikæden.

Indsatser og ressourcer Egen drift (scope 1 og 2)

I 2024 blev en række indsatser iværksat for at reducere drivhusgasudledningerne fra koncernens egne aktiviteter. For at mindske den direkte udledning fra brændstofforbrug (scope 1) arbejder flere af koncernens selskaber på at udskifte fossildrevne biler og maskiner med eldrevne alternativer. Samtidig er der implementeret tiltag for at optimere brændstofforbruget. MT Højgaard Danmark har blandt andet haft et særligt fokus på at reducere tomgangstiden for maskiner. Målet er at nedbringe den gennemsnitlige tomgangstid til 20% i 2030, hvilket er en markant reduktion sammenlignet med det nuværende niveau på 35%. Derudover har Enemærke & Petersen indført fartbegrænsning og installeret GPS-systemer i varebiler. Disse tiltag gør det muligt at spore kørselsmønstre og optimere brændstofforbruget, hvilket bidrager til en mere effektiv og klimavenlig drift.

DRIVHUSGASUDLEDNING		Mål		Udledning
	Enhed	2025	2030	2024	2023*	%
Drivhusgasudledning scope 1-3 (lokationsbaseret)	Ton CO2 e	-	-	531.475	475.684	11,7
Drivhusgasudledning scope 1-3 (markedsbaseret)	Ton CO2 e	-	-	533.354	477.309	11,7
Scope 1	Ton CO2 e	9.565	6.304	13.298	10.869	22,3
Andel af scope 1 fra regulerede emissionshandelsordninger (ETS)	%	-	-	0	0	0
Scope 2 (lokationsbaseret)	Ton CO2 e	888	585	975	1.009	-3,4
Scope 2 (markedsbaseret)	Ton CO2 e	-	-	2.854	2.633	8,4
Scope 3	Ton CO2 e	408.149	269.008	517.202	463.806	11,5
K1: Indkøbte varer og tjenesteydelser	Ton CO2 e	-	-	472.362	448.313	5,4
Byggematerialer	Ton CO2 e	-	-	113.542	127.899	-11,2
Underentreprenører	Ton CO2 e	-	-	332.229	295.439	12,5
Øvrige	Ton CO2 e	-	-	26.591	24.976	6,5
K2: Anlægsaktiver	Ton CO2 e	-	-	4.434	4.872	-9,0
K3: Brændsel- og energirelaterede aktiviteter	Ton CO2 e	-	-	3.654	2.990	22,2
K4: Upstream transport og distribution	Ton CO2 e			Opgøres ikke
K5: Affald fra virksomhedsdrift	Ton CO2 e	-	-	446	375	18,9
K6: Forretningsrelateret medarbejdertransport	Ton CO2 e	-	-	870	1.009	-13,8
K7: Medarbejderpendling	Ton CO2 e	-	-	1.371	1.322	3,7
K8: Upstream leasede aktiver	Ton CO2 e			Ikke relevant
K9: Downstream transport og distribution	Ton CO2 e			Ikke relevant
K10: Forarbejdning af solgte produkter	Ton CO2 e			Ikke relevant
K11: Brug af solgte produkter	Ton CO2 e	-	-	52	242	-78,7
K12: Behandling af solgte produkter efter endt levetid	Ton CO2 e			Opgøres ikke
K13: Downstream leasede aktiver	Ton CO2 e			Ikke relevant
K14: Franchises	Ton CO2 e			Ikke relevant
K15: Investeringer	Ton CO2 e	-	-	34.013	4.682	626

* Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.

Drivhusgasudledning (fortsat)

For at reducere den indirekte udledning fra varme- og elforbrug (scope 2) har alle koncernens selskaber igangsat en række konkrete handlinger. Særligt MT Højgaard Danmark og Enemærke & Petersen har sat ind på at optimere energiforbruget på byggepladserne. Tiltagene omfatter bl.a. optimeret indretning, valg af mere energieffektive skurvogne, sensorstyring af elforbrug og bedre isolering af materialecontainere.

Derudover er der implementeret visualiseringer af energiforbrug gennem dashboards, som giver et løbende overblik over forbrugsmønstre og de tilknyttede klimaaftryk for de enkelte projekter. Denne datadrevne tilgang forventes at skabe større opmærksomhed om energiforbruget og motivere til yderligere handlinger, der kan reducere det samlede forbrug.

Disse indsatser understøtter koncernens målrettede arbejde med at reducere klimapåvirkningen fra egen drift og skaber et stærkt grundlag for yderligere reduktioner fremadrettet. For at sikre, at koncernen når reduktionsmålene for 2025 og 2030 er der dog behov for yderligere indsatser og et markant skærpet fokus

på at reducere udledningen fra brændstof, særligt i MT Højgaard Danmark.

Værdikæden (scope 3)

For at reducere udledningerne i værdikæden (scope 3) fokuserer koncernen målrettet på indkøb af byggematerialer og samarbejde med underentreprenører, da disse områder udgør størstedelen af udledningerne i værdikæden. En central indsats er systematisk screening af produkters klimabelastning gennem brug af miljøvaredeklarationer (EPD'er). Dette gør det muligt at prioritere mere klimavenlige løsninger i planlægning og indkøb samt valg af materialer med lavere udledning end de traditionelle alternativer. Et konkret eksempel er MT Højgaard Danmarks indsats for at anvende "grøn beton" som et mere klimavenligt alternativ til almindelig beton på flere projekter. Derudover er der planlagt indsatser for at stille tydelige krav til underentreprenører. Både MT Højgaard Danmark og Enemærke & Petersen arbejder på at implementere kontraktkrav, der omfatter reduktion af tomgangstid på maskiner, brug af mindre udledende materialer og optimerede transportløsninger. Disse

BIOGENE EMISSIONER	Enhed	2024	2023
Biogene emissioner (scope 1)	Ton CO2 e	37	20
Biogene emissioner (scope 2)	Ton CO2 e	707	619
Biogene emissioner (scope 3)	Ton CO2 e	16.069	17.469

UDLEDNINGS- OG ENERGIINTENSITET	Enhed	2024	2023*	%
Omsætning	mDKK	10.948	10.266	6,6
Udledningsintensitet (scope 1-3 markedsbaseret)	Ton/mDKK	48,7	46,5	4,8
Udledningsintensitet (scope 1-3 lokationsbaseret)	Ton/mDKK	48,5	46,3	4,8
Scope 1 og 2 intensitet lokationsbaseret	Ton/mDKK	1,3	1,2	12,7
Scope 1 og 2 intensitet markedsbaseret	Ton/mDKK	1,5	1,3	12,2
Scope 3 intensitet	Ton/mDKK	47,2	45,2	4,6
Energiintensitet (scope 1-2)	MWh/mDKK	5,8	5,3	10,7
Intensitet i sektorer med høj klimapåvirkning	MWh/mDKK	5,8	5,3	10,7

* Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.

tiltag skal sikre, at underentreprenører ikke alene opfylder klimakravene, men også bidrager aktivt til at nedbringe værdikædens samlede udledning.

Gennem en kombination af præcise screeningsprocesser, valg af mindre udledende materialer og samarbejde på tværs af værdikæden tager koncernen et samlet ansvar for at drive en grøn omstilling og reducere de klimapåvirkninger, der knytter sig til byggeriets livscyklus. For beskrivelse af allokerede ressourcer henvises til afsnittet "Omstillingsplan" på side 58-59.

Biogene emissioner

De biogene emissioner repræsenterer udledninger fra biogene kilder, som ikke indgår i de anvendte emissionsfaktorer for scope 1, 2 og 3. Biogene emissioner opgøres separat for at sikre en fuldstændig og gennemsigtig rapportering af drivhusgasudledninger.

I scope 1 stammer de biogene emissioner fra anvendelsen af biodiesel i koncernens aktiviteter. I scope 2 stammer de biogene emissioner fra andelen af biomasse i det lokationsbaserede energimiks, der anvendes til koncernens el- og varmeforbrug. I scope 3 stammer de biogene emissioner primært fra indkøbte materialer, hvor træ er den væsentligste kilde. Træbaserede materialer spiller en central rolle i koncernens projekter og bidrager derfor betydeligt til de samlede biogene emissioner. Derudover er de biogene emissioner også inkluderet fra energiforbruget fra investeringer (kategori 15).

Med de planlagte indsatser for at øge brugen af lavemissionsmaterialer med en større andel af genanvendt og biogent indhold forventes det, at de biogene emissioner i scope 3 vil stige over de kommende år. Dette afspejler en strategisk indsats for at fremme en mere klimavenlig materialeanvendelse, hvor reduktionen af fossile emissioner prioriteres, selvom det medfører en stigning i udledninger fra biogene kilder. Denne udvikling understøtter koncernens ambition om at bidrage til reduktion af klimaaftrykket i værdikæden.

Regnskabspraksis for drivhusgasudledning

§ Anvendt regnskabspraksis

Koncernens klimaregnskab er baseret på metoden som angivet CSRD's ESRS E1-6 og er opdelt i henholdsvis scope 1, 2 og 3 CO2 e-udledninger. Scope 1, 2 og 3 udledning opgøres efter finansiel kontrol-metoden med udgangspunkt i EFRAG's vejledning i 'Value Chain Implementation Guide'. Undtagelsen herfor er joint ventures, joint operations og associerede selskaber, der jf. ESRS E1-46 opgøres med operationel kontrol-metoden.

I udarbejdelsen af klimaregnskabet har koncernen taget stilling til væsentligheden af scope 3 kategorierne og i tråd med dette afgrænset, hvad der måles på, og hvilke forretningsenheder som er omfattet af de forskellige udledningskategorier. MT Højgaard Property Development og Enemærke & Petersen er inkluderet som de eneste i kategori 11 "Brug af solgte produkter", da de er de eneste forretningsenheder i koncernen, som agerer bygherre på solgte projekter. Der henvises til tabellen på side 61 for det fulde overblik over inkluderede scope 3-kategorier.

Scope 1

CO2 e-udledninger i scope 1 stammer hovedsageligt fra forbrug af diesel, biodiesel, benzin og olie til køretøjer. En mindre andel oprinder fra brug af fyringsolie og naturgas til opvarmning af bygninger. Størstedelen af forbrugsdata indsamles direkte fra leasingselskaber og brændstofleverandører, hvor en koncernaftale er aktiv. Hvor et indkøb ikke er dækket af en koncernaftale, indsamles eller estimeres forbrugstal baseret på faktura eller via dialog med leverandører. De anvendte emissionsfaktorer er baseret på Energistyrelsen (2023): Standardfaktorer for brændværdier og CO2 e-emissionsfaktorer.

Scope 2

CO2 e-udledninger i scope 2 stammer hovedsageligt fra koncernens forbrug af el og fjernvarme. Dette omfatter indkøbt el og fjernvarme til afbenyttelse i bygninger og på byggepladser samt el til biler. Forbrugstal for el i Danmark trækkes direkte fra Eloverblik mens elforbrug uden for Danmarks grænser baseres på data fra leverandør- eller fakturaopgørelser. Forbrugstal for el til biler er indsamlet direkte fra leverandører. Fjernvarmeforbruget på tværs af hele koncernen er baseret på leverandør- eller fakturaopgørelser.

Emissionsfaktorer for fjernvarme varerier i henhold til forsyningsselskabets lokationsspecifikke miljødeklarationer. For den lokationsbaserede udledning fra elektricitet i Danmark er der anvendt emissionsfaktorer fra miljødeklarationer fra Energinet for hver enkelt kommune. De lokationsbaserede emissionsfaktorer for el i Danmark er den samme for 2023 og 2024. Den markedsbaserede udledning fra el i Danmark beregnes på baggrund af den generelle miljødeklaration opgjort af Energinet. Den markedsbaserede udledning fra el omfatter også andelen fra VE-certifikater fra Ørsted, som dokumenterer at en given mængde produceret el stammer fra energi fra vedvarende kilder i Europa (kontraktlige instrumenter).

For koncernens udledning fra el uden for det danske marked (Grønland, Maldiverne og Vietnam) er der ikke forskel på den lokations- og markedsbaserede emissionsfaktor. For Vietnam og Grønland er der anvendt landespecifikke emissionsfaktorer fra IEA, mens der for Maldiverne er anvendt regionsbaserede emissionsfaktorer fra IEA.

Udledning fra virksomheder, der er investeret i

Udledning fra joint operations, hvor koncernen har operationel kontrol, inkluderes de i det normale klimaregnskab (scope 1, 2 og 3). I disse tilfælde opsplittes udledningen i scope 1 og 2 med koncernens ejerandel i det konsoliderede klimaregnskab 50(a) og med samarbejdspartners ejerandel i 50(b). Udledningen i scope 3 opsplittes ikke, men indgår 100% i det konsoliderede klimaregnskab 50(a). Koncernen har ikke joint ventures eller associerede selskaber med operationel kontrol. For investeringer uden operationel kontrol se beskrivelse for kategori 15 på næste side.

Scope 3

CO2 e-udledninger i scope 3 vedrører emissioner fra kilder, som koncernen ikke selv ejer eller kontrollerer direkte. De inkluderede scope 3 kategorier er beskrevet i det kommende:

Kategori 1 - Indkøbte varer og tjenesteydelser

Inkluderer udledninger forbundet med koncernens indkøbte materialer og ydelser fra underentreprenører, rådgivere og leje samt andre tjenesteydelser.

Udledningerne for indkøbte varer (materialer) er baseret på en kombination af mængde- og spend-baseret data. Mængdebaserede materialeopgørelser er indhentet fra koncernens største materialeleverandører og angiver information om de enkelte indkøbte varer. Såfremt der forefindes en produktspecifik miljøvaredeklaration (EPD) for produktet er denne benyttet som emissionsfaktor til at beregne CO2 eudledningen. Alternativt er der benyttet branchespecifikke EPD'er og generisk data fra blandt andet Ökobau til at beregne CO2 e-udledningen for

de enkelte varer. For koncernens øvrige leverandører er udledningerne baseret på indkøbssummen (spendbaseret-data). Leverandørerne klassificeres i henhold til deres produkttyper, og CO2 eudledningerne beregnes på baggrund af emissionsfaktorer fra blandt andet EXIOBASE for de enkelte typer af leverandører.

Udledninger fra underentreprenører, rådgivere og leje samt andre tjenesteydelser er baseret på data for indkøbssummen. Underentreprenører er kategoriseret i henhold til deres faggruppe, som hver tildeles en emissionsfaktor. Emissionsfaktoren for de enkelte underentreprenørkategorier er baseret på en kombination af emissionsfaktorer for materialer og tjenesteydelser. Disse er vægtet i henhold til statistiske opgørelser for hvordan de enkelte faggrupper fordeler udgifter til henholdsvis materialer og tjenesteydelser. Emissionsfaktorerne for underentreprenører, rådgivere, leje og øvrige tjenesteydelser er baseret på samme kilder som for indkøbte varer.

Kategori 2 – Anlægsaktiver

Omfatter de aktiver, som er aktiveret på balancen i regnskabsåret, inklusive leasede aktiver. I beregningen af CO2 e-udledningen tildeles hver anlægsinvestering en kategori, der matches med emissionsfaktorer fra Climatiq.

Kategori 3 - Brændsel- og energirelaterede aktiviteter

Udledningen er opdelt i to grupper 1) brændstoffer og 2) elektricitet og fjernvarme. I begge tilfælde opgøres de CO2 e-udledninger, som ikke allerede indgår i scope 1 og 2. Forbrugstallene er multipliceret med en Well-to-tank (WTT) faktor fra DEFRA (2024). Der er yderligere beregnet transmissions- og

Regnskabspraksis for drivhusgasudledning (fortsat)

§ Anvendt regnskabspraksis

distributionsstab forbundet med elektricitet ud fra de kommunespecifikke miljødeklarationer. For lokationer uden for Danmark beregnes transmissions- og distributionstabet ud fra emissionsfaktorer fra DEFRA (2024). Transmissions- og distributionstabet beregnes ikke særskilt for fjernvarme, da dette er inkluderet i emissionsfaktorerne under scope 2.

Kategori 5 - Affald fra virksomhedsdrift

Inkluderer både bygge- og husholdningsaffald. CO2 e-udledningen beregnes på baggrund af affaldsfraktionen i kombination med behandlingen af affald. Håndteringsmetoder omfatter genbrug, genanvendelse, materialenyttiggørelse, energinyttiggørelse og deponi. Emissionsfaktorer for affald er baseret på generiske værdier fra DEFRA samt hhv. produkt- og branchespecifikke EPD'er. Der er tildelt emissionsfaktorer for hver unik kombination af affaldsfraktion og håndteringsmetode. De anvendte emissionsfaktorer for størstedelen af data er baseret på generiske emissionsfaktorer, og der er ved utilstrækkelige emissionsfaktordata eller viden om affaldsfraktionen udvalgt en konservativ faktor.

Kategori 6 – Forretningsrejser

Omfatter afstanden tilbagelagt af medarbejdere til forretningsformål. Kategorien er afgrænset til at inkludere rejser med fly og færge, da disse er vurderet mest væsentlige i koncernen. Emissionsfaktorer på flyrejser er fra DEFRA (2024) og inddelt i henholdsvis korte, mellemlange og lange flyrejser. Der er taget højde for strålingspåvirkningen. For færgerejser er emissionsfaktorer også fra DEFRA (2024).

Kategori 7 – Medarbejderpendling

Dækker antal kørte kilometer i bil. Dette betyder, at der ikke differentieres mellem forretningsrejser i bil (kategori 6) og medarbejderpendling i bil (kategori 7) grundet udfordringer med at opdele data. Forbrugstal er kun inkluderet, hvis medarbejdere modtager kørselsgodtgørelse. Emissionsfaktorer er fra DEFRA (2024) og inddelt i fire forskellige typer af køretøjer: diesel, benzin, el og hybrid.

Kategori 11 - Brug af solgte produkter

Omfatter solgte projekter i rapporteringsåret, hvor en forretningsenhed har ageret bygherre. CO2 eudledningen beregnes på baggrund af det estimerede energiforbrug fra elektricitet og varme (fra energirammeberegningen) med en betragtningsperiode på 50 år, som er samme forudsætninger som bygningsreglementets klimakrav (BR18 § 297). Den fremskrevne emissionsfaktor er en middelværdi af emissionsfaktorerne for år 2025-2075, hvilket er baseret på anbefalinger fra Social- og boligstyrelsen.

Kategori 15 - Investeringer

Investeringer omfatter scope 1, 2 og 3 CO2 udledning fra joint ventures og associerede selskaber, hvor koncernen ikke har operationel kontrol. For disse inkluderes koncernens ejerandel af den pågældende investerings scope 1 og 2 udledning i kategori 15. Hvis der vurderes at være en væsentlig scope 3 udledning i investeringen, inkluderes denne også. Hvis der er aktivitetsbaseret data til at foretage beregning af scope 1, 2 og 3, anvendes de samme emissionsfaktorer som i de pågældende kategorier. Hvis der ikke er aktivitetsbaseret data, anvendes i stedet emissionsfaktorer byggende på enten estimeret energiforbrug fra el og varme eller omsætning, hvor emissionsfaktorer fra Climatiq anvendes.

Udledning- og energiintensitet

Udledningsintensitet defineres som ton CO2 e ift. omsætning i mio. DKK. Energiintensitet defineres som MWh ift. omsætning i DKK. Omsætningen

findes i Årsregnskabets resultatopgørelse (som dog ikke inkluderer ophørende aktiviteter).

Biogene emissioner

De biogene emissioner adskilles fra den samlede drivhusgasudledning i scope 1, 2 og 3 og rapporteres særskilt. De biogene emissioner omfatter:

• CO2 -udledning fra biodiesel (scope 1).
• CO2 -udledning fra biogene kilder i energimiks for lokationsbaseret el og varme (scope 2).
• CO2 -udledning fra biogene emissioner fra mængdebaserede indkøbte varer og investeringer (scope 3).

Biogene emissioner fra indkøbte varer opgøres som én samlet værdi, der både inkluderer de positive biogene udledninger fra produktionsfasen, f.eks. fra afbrænding af biomasse, samt de potentielle udledninger ved endt levetid i forbindelse med frigørelsen af CO2 -optaget i biogene materialer. Andel emissioner fra biogene kilder multipliceres med "out of scope"-emissionsfaktorer fra DEFRA (2024) for hhv. biodiesel og biomasse, samt opgøres med biogene emissioner fra EPD'er og generisk data for indkøbte varer.

Kilder til usikkerhed

Klimaregnskabet bygger på omfattende data fra mange kilder, hvilket kan medføre over- eller underestimeringer af CO2 -udledninger. Der arbejdes løbende på at forbedre processer som klassificering, dataindsamling og kvalitetssikring for at reducere usikkerheder. Nedenfor fremhæves de væsentligste kilder til usikkerheder:

Scope 1: Mindre usikkerhed i brændstofdata uden for koncernaftaler, hvor omregning fra kroner eller anden valuta til volumen anvendes.

Scope 2: Lav usikkerhed grundet automatiseret eldata fra Eloverblik, men risiko for fejl i manuelt indtastet fjernvarmedata.

Scope 3 kategori 1: Den største kilde til udledning, er også den væsentligste kilde til usikkerhed. De primære usikkerheder er i) Risiko for fejlklassificering af leverandører som enten materialeleverandører eller underentreprenører. Grænsen mellem de to grupper kan være uklar og kræver skøn. Forkert klassificering kan påvirke emissionsberegning; ii) Forkert klassificering af materialer kan medføre brug af forkerte emissionsfaktorer, især ved store datamængder fra leverandører (f.eks. opgørelser med tusindvis af rækker). Forkert klassificering kan påvirke emissionsberegning; iii) Ved spend-data er der en risiko for overestimering, da det ikke altid er muligt at ekskludere tillæg og transport. Samtidig er detaljeringsgrad af data en risiko, da udledning beregnes per leverandør ikke per materiale; iv) Data fra leverandører kan være ufuldstændige, f.eks. hvis indkøb fra mindre datterselskaber utilsigtet udelades. Dette kan føre til underestimering af de samlede udledninger.

Biogen udledning fra scope 3: Materialekategorier klassificeres efter biogene andele, men fejl i klassificering kan føre til, at biogene emissioner utilsigtet ekskluderes.

Scope 3 kategori 5: Usikkerhed i affaldsdata fra leverandører uden for koncernaftaler, da der anvendes estimater og fordelingsnøgler til opgørelse af håndteringsmetoden.

Scope 3 kategori 7: For en mindre del af data estimeres biltyper via fordelingsnøgler.

Energi- og brændstofforbrug

Koncernen arbejder løbende på at reducere energiforbruget og øge andelen af vedvarende energikilder i driften.

Resultater

Koncernens samlede energiforbrug er steget til 63.457 MWh (53.918 MWh i 2023) svarende til en stigning på 17,7%. Samtidig er andelen af energi fra fossile kilder øget, mens andelen fra vedvarende energikilder tilsvarende er reduceret. Denne udvikling skyldes primært en stigning i forbruget af brændstoffer, mens forbruget af el og varme – hvor vedvarende energikilder udgør en større andel – er faldet.

Koncernens energiforbrug er baseret på det markedsbaserede energimiks, som er beregnet på baggrund af den generelle miljødeklaration opgjort af Energinet. Dette betyder, at andelen af vedvarende energi er markant lavere end ved anvendelsen af det lokationsbaserede energimiks. Forskellen skyldes brug af

kommunespecifikke emissionsfaktorer og det tilhørende energimiks for hvert enkelt projekt og kontor i koncernen. Den markedsbaserede tilgang afspejler således ikke energimikset for de enkelte lokationer, men viser koncernens tiltag for at indkøbe elektricitet fra vedvarende kilder. Fordelingen af energiforbrug understreger behovet for at øge andelen af vedvarende energi yderligere.

Indsatser og ressourcer

Flere af koncernens selskaber har iværksat konkrete indsatser for at fremme brugen af vedvarende energikilder. Eksempelvis har Enemærke & Petersen netop igangsat etableringen af et solcelleanlæg på deres hovedkontor, Klostergården, i Ringsted. Denne indsats vil bidrage til en højere andel af vedvarende energi og forventes derfor at reducere afhængigheden af fossile energikilder. Tilsvarende har NemByg planlagt at installere et solcelleanlæg på et af deres værksteder, hvilket ligeledes vil øge andelen af vedvarende energi i deres samlede energiforbrug. Disse indsatser udgør en del af den samlede strategi for omstillingen til en grønnere drift.

For yderligere at fremme den grønne omstilling gør koncernen desuden brug af kontraktlige instrumenter til at sikre en højere andel af vedvarende energi i energiforbruget. Ved at indkøbe certifikater for vedvarende energi understøtter koncernen omstillingen til en fossilfri energiforsyning. Den indkøbte andel af vedvarende energi fra kontraktlige instrumenter udgjorde samlet set 30,9% af koncernens samlede energiforbrug i scope 2.

Anvendelse af primær data

Koncernen arbejder løbende på at øge brugen af primære data for scope 3 med henblik på at beregne udledninger så mængdebaseret som muligt frem for spendbaseret, da mængdebaserede opgørelser anses for at give et mere retvisende billede. Inden for scope 3, kategori 1 (indkøbte varer og serviceydelser) beregnes en stor del af udledningen i dag på baggrund af spendbaserede emissionsfaktorer og estimater. Derfor er der et betydeligt behov for at videreudvikle metoden, så beregningerne i højere grad baseres på mængdedata.

§ Anvendt regnskabspraksis

Energi- og brændstofforbrug

Energi- og brændstofforbrug opgøres i MWh. For indsamling af data henvises til beskrivelser under hhv. scope 1 og scope 2. Energi- og brændstofforbruget inddeles i hhv. vedvarende, fossile og nukleare kilder.

Vedvarende energikilder

Vedvarende energi defineres som energi i form af vindkraft, solenergi, geotermisk energi, vandkraft, biomasse og biogas. Vedvarende kilder dækker koncernens forbrug af biodiesel samt de vedvarende energikilder fra energimikset i de markedsbaserede miljødeklarationer for el og varme. Derudover omfattes forbruget (kWh) fra den vedvarende energi, der er aftalt ud fra kontraktlige aftaler med Ørsted.

Fossile energikilder

Fossile energikilder defineres som energi fra olie, kul og gas. Fossile kilder dækker koncernens forbrug af diesel, benzin, fyringsolie og naturgas samt andelen af de fossile kilder i energimikset i de markedsbaserede miljødeklarationer for el og varme.

Nukleare energikilder

Nukleare kilder dækker andelen af de nukleare kilder i energimikset i de markedsbaserede miljødeklarationer for el og varme.

Data for brændstof modtages fra leverandører i enhederne liter eller m3 . Omregningsfaktorerne til MWh og tilhørende nedre brændværdier er følgende:

Diesel: 0,009963897 – 35,87GJ/m3 Benzin: 0,009125007 – 32,85 GJ/m3 Biodiesel: 0,008854174 – 37,5 GJ/ton Naturgas: 0,011000009 – 0,0396 GJ/m3 Fyringsolie: 0,009485008 – 40,65 GJ/ton

Andel af primær data for scope 3

Procentandelen af emissioner beregnet på baggrund af aktivitets- og mængdebaserede data modtaget direkte fra leverandører ift. andelen af de samlede emissioner.

ENERGI- OG BRÆNDSELSFORBRUG		2024	2023
Enhed	%	MWh	%	MWh	%
Samlet energiforbrug	100,0	63.457	100,0	53.918	17,7
Energiforbrug fra fossile kilder	87,7	55.682	86,3	46.545	19,6
Brændstofforbrug fra kul og kulprodukter	-	-	-	-
Brændstofforbrug fra råolie og olieprodukter	77,5	49.202	74,6	40.203	22,4
Brændstofforbrug fra naturgas	0,1	61	0,1	39	55,5
Brændstofforbrug fra andre fossile kilder	-	-	-	-
El og varme fra fossile kilder	10,1	6.420	11,7	6.303	1,9
Energiforbrug fra nukleare kilder		444	0,8	443	0,2
Energiforbrug fra vedvarende kilder	11,6	7.330	12,9	6.930	5,8

ØVRIGE FORHOLD KLIMAREGNSKAB	Enhed	2024	2023
Kontraktlige instrumenter (kWh)	%	30,9	34,5
Andel af primær data for scope 3	%	12,2	16,1

E2 Forurening

Forurening er en kritisk faktor for både miljømæssig og menneskelig sundhed, og det er derfor en prioritet at reducere forurening fra bygge- og anlægsprojekter.

Byggebranchen bidrager til forurening på flere niveauer. Der udledes skadelige stoffer til luft og miljø, som opstår ved udvinding, fremstilling og transport af byggematerialer. Dette skaber betydelige negative effekter på både lokal og global skala. Derudover er der også forurening forbundet med egen drift, herunder NOx-udledning fra køretøjer og støv fra byggepladser.

En af de største udfordringer ligger dog i anvendelsen af problematiske stoffer i materialer, der både under byggefasen og ved endt levetid kan udgøre sundhedsmæssige risici for arbejdere og slutbrugere. Særligt problematiske stoffer, der findes i visse byggematerialer, kan have konsekvenser for både miljøet og de mennesker, der kommer i kontakt med dem. Koncernen har i 2024 haft et øget fokus på at håndtere og minimere brugen af skadelige stoffer i materialer. Gennem en styrket indsats arbejdes der aktivt på at reducere risikoen fra problematiske og særligt problematiske stoffer.

STRATEGISKE PRIORITETER

• Udfase materialer med uønsket kemi

2025 mål

• Udfase anvendelsen af produkter, der indeholder særligt problematiske stoffer (SVHC)
• Reducere anvendelsen af produkter, der indeholder problematiske stoffer (SOC)

Politikker

Klima- og miljøpolitik Selskabsspecifikke arbejdsmiljø- og kemipolitikker

Miljø- og klimapolitikken fremhæver koncernens fokus på at minimere risikoen for luftforurening samt udfasningen af særligt problematiske stoffer og erstatning og minimering af problematiske stoffer fra byggematerialer. Politikken er primært fokuseret på forureningen i vores egen drift og dækker alle koncernens datterselskaber. De selskabsspecifikke arbejdsmiljø- og kemipolitikker understreger fokus på sikkerhed i forbindelse med håndtering af kemi.

Koncernens målsætninger er frivillige og ikke et lovgivningsmæssigt krav. Som beskrevet under 'Resultater' er det ikke muligt at opgøre de faktiske mængder af problematiske og særligt problematiske stoffer, hvorfor der ikke er sat en kvantitativ målsætning om reduktion heraf. Koncernens mål er dog stadig direkte målbart i form af reduktion af andel anvendte produkter indeholdende disse stoffer. Målopnåelse vurderes ud fra 2024 som basisperiode. Da det ikke har været muligt for koncernen at opgøre belastning fra luftforurenende stoffer, er der heller ikke sat mål herfor. Der arbejdes i 2025 videre på at opnå dataindsigt, så der kan sættes mål på området.

I forbindelse med udarbejdelsen af koncernens væsentlighedsanalyse har der ikke været direkte dialog med berørte samfund specifikt om forurening. Berørte samfund høres dog ofte i projektfaserne.

Resultater

Fordelingen af problematiske stoffer i koncernens anvendte kemiske produkter viser, at 12,3% af de anvendte produkter i koncernens projekter indeholder særligt problematiske stoffer, 60,4% af de kemiske produkter indeholder problematiske stoffer, mens 27,3% af produkterne hverken indeholder problematiske eller særligt problematiske stoffer. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre de faktiske mængder af problematiske og særligt problematiske stoffer i de anvendte produkter i koncernen. Dvs. at ovenstående tal viser alle de anvendte produkter, men ikke hvilken mængde af hvert produkt, der er anvendt. En mængdeopgørelse af anvendte produkter ville kunne give et endnu bedre billede af, hvor langt koncernen er i arbejdet med at udfase særligt problematiske stoffer og reducere problematiske stoffer i de produkter, der indkøbes og anvendes.

Indsatser og ressourcer

I 2024 blev der igangsat en tværgående indsats i koncernen, hvor forretningsenhederne arbejder på at kunne opgøre mængder forurenende stoffer fremadrettet. Ydermere har der været arbejdet på en metode for opgørelse af belastning fra luftforurenende stoffer, særligt NOx. Langt størstedelen af maskiner og køretøjer, der bidrager til luftforurening, er leasede og koncernens leasingudbydere er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at levere data for luftforurening. Derfor har det ikke været muligt at opgøre denne data for 2024.

Der arbejdes desuden målrettet med forskellige indsatser for at håndtere og reducere brugen af skadelige kemi. Enemærke & Petersen har igangsat en udfasningsindsats for at sikre, at der ikke anvendes kemiske sammensætninger eller produkter, der indeholder særligt problematiske stoffer. I de kommende år vil indsatsen udvides til produkter med problematiske stoffer.

Væsentlighed

• Forsvarlig håndtering af skadelig kemi i renoveringsprojekter
• Luftforurening fra udvinding, fremstilling og transport af materialer samt fra aktiviteter på byggepladser
• Sundheds- og miljørisici ved anvendelse og bortskaffelse af materialer med problematiske og særligt problematiske stoffer
• Forretningsmulighed gennem styrkede kemikrav, der gavner bygherre og slutbruger

FORDELING AF PROBLEMATISKE STOFFER I KEMISKE PRODUKTER 2024

• Særligt problematiske stoffer
• Problematiske stoffer
• Uden problematiske stoffer

MT Højgaard Danmark har i løbet af 2024 kortlagt produkter med problematiske stoffer, hvilket skal danne grundlag for det videre arbejde med udfasning af særligt problematiske stoffer. I det kommende år anvendes kortlægningen til at tydeliggøre, hvilke stoffer der skal udfases. Som en del af indsatsen udarbejdes et katalog over alternative produkter, der kan erstatte de udfasede produkter.

MT Højgaard Danmark og MT Højgaard Property Development har samarbejdet om en metode til digitalisering af kemiindholdet i byggerier, hvilket kan sikre, at alle kemiske produkter kortlægges for konkrete bygningsdele. MT Højgaard Property Development har i 2024 også arbejdet aktivt med kemireduktion på flere andre områder. I projekteringsfasen har der været øget fokus på at minimere brugen af kemikalier ved mekaniske samlinger og gennem indarbejdelse af cirkulær økonomi-tiltag. Som en del de langsigtede ambitioner er målet, at alle projekter skal være i overensstemmelse med EU-taksonomien, herunder kemikravene.

Ovenstående indsatser understøtter koncernens fokus på at levere løsninger, der er miljømæssigt ansvarlige.

§ Anvendt regnskabspraksis

Fordelingen af problematiske stoffer i koncernens anvendte kemiske produkter foretages med udgangspunkt i Avichems kemikaliestyringssystem (COS), som bruges til at registrere de kemiske produkter, der anvendes af koncernens datterselskaber. De anvendte kemiske produkter klassificeres i COS som henholdsvis problematiske, særligt problematiske og ikke-problematiske stoffer. Rapporteringen udføres årligt og omfatter alle kemiske produkter, der er blevet registreret i COS-systemet i løbet af et projekts levetid.

Ved udgangen af regnskabsåret foretages et samlet dataudtræk fra COS-systemet, som omfatter alle kemiske produkter registreret i koncernens aktive projekter.

Kilder til usikkerhed

Fordelingen kan kun rapporteres for de forretningsenheder, der aktivt anvender Avichems COS-system. På nuværende tidspunkt dækker dette MT Højgaard Danmark, Enemærke & Petersen og NemByg. En yderligere usikkerhed skyldes systemmæssige begrænsninger i COS, der ikke tillader præcis registrering af dato for anvendelsen af kemiske produkter. Derfor kan nogle produkter, der er registreret under et aktivt projekt, blive inkluderet i den årlige rapportering, selvom de ikke er anvendt i det pågældende regnskabsår. Dette skaber en vis grad af usikkerhed i data, idet data kan omfatte produkter anvendt forudgående år.

AL-Huset

Arbejdernes Landsbank og MT Højgaard Danmark har indgået et samarbejde om opførelsen af AL-Huset, Arbejdernes Landsbanks nye domicil i Københavns Sydhavn. Projektet er et af de første i koncernen, hvor der arbejdes systematisk med krav til kemiindhold i byggematerialer. Som led i ambitionen om at DGNB Platin-certificere AL-Huset og DGNB Guld-certificere naboprojektet AL-NORD, har der været et særligt fokus på at minimere anvendelsen af problematiske og særligt problematiske stoffer. Projektet understøtter koncernens strategiske ambitioner om at reducere anvendelsen af skadelige stoffer og sikrer samtidig, at miljøet i AL-Huset bliver sundt for både brugere og medarbejdere.

Det er afgørende at bremse tabet af biodiversitet for at bevare stabile økosystemer. Selvom

biodiversitet er et relativt nyt emne for koncernen og branchen, er det hurtigt blevet centralt inden for miljømæssig bæredygtighed.

Bygge- og anlægsbranchen bidrager til drivkræfterne bag biodiversitetskrisen. Koncernens projekter kan potentielt påvirke den lokale biodiversitet direkte på og omkring byggepladserne (on-site), men der er ikke identificeret væsentlige negative indvirkninger på økosystemers omfang og tilstand (herunder jordforringelse, ørkendannelse eller arealbefæstelse) eller påvirkning af truede arter som konsekvens af koncernens egne aktiviteter.

Politikker

Klima og miljøpolitik

Miljø- og klimapolitikken fremhæver målet om at reducere væsentlige negative biodiversitetspåvirkninger, især ved naturressourceforbrug. Den understøtter derudover koncernens hensigt om at bekæmpe risikoen for afskovning, ikke-bæredygtig forvaltning af skove og oceaner samt eventuelle tilhørende sociale konsekvenser. Dette skal opnås ved at øge transparens og sporbarhed af biodiversitets-påvirkninger i værdikæden.

De væsentligste negative indvirkninger ses i værdikæden (off-site). I forbindelse med opstrøms udvinding af råstoffer og produktion af byggematerialer er der identificeret negative indvirkninger relateret til direkte drivkræfter for virkning på tab af biodiversitet samt truede arters tilstand.

Koncernen har i 2024 arbejdet målrettet på at øge forståelsen af projekters og værdikædens indvirkning på biodiversitet. Det overordnede fokus er at minimere aftrykket på biodiversitet både on-site og off-site.

STRATEGISKE PRIORITETER

• Nedsætte aftrykket på biodiversitet

2025 mål

• Afdække biodiversitetsaftryk i værdikæden (offsite) for at minimere vores påvirkning
• Kortlægge biodiversitetspåvirkninger fra byggepladser (on-site) og udvikle indsatser

Der er fastlagt kvalitative mål om at undgå eller minimere negative påvirkninger, hvor det er muligt. Målene bygger ikke på specifikke økologiske tærskler, da det vurderes, at der aktuelt ikke findes bredt anerkendte eller anvendelige økologiske tærskler, der kan understøtte målfastsættelse. Koncernen vil fortsat overvåge udviklingen inden for økologiske tærskler og tilpasse målene, hvis der fremover identificeres relevante og anvendelige metoder, herunder grundet øget indsigt i off-site påvirkninger. Målene bygger ikke på konkret politik eller regulering relateret til biodiversitet, såsom EU's biodiversitetsstrategi 2030 eller Kunming-Montreal-rammen.

Indsatser og ressourcer

I 2024 styrkede koncernen sin forståelse af samspillet mellem forretningsmodel og biodiversitet. På byggepladser nær biodiversitetsfølsomme områder er potentielt skadelige aktiviteter kortlagt for at afdække

on-site aftryk. Disse indsigter skal bruges til at implementere tiltag som biodiversitetsscreeninger og anbefalinger, der kan fremme biodiversitet i projekter.

For at belyse off-site risici er der udarbejdet analyser af biodiversitetsskadelige praksisser i forsyningskæden med udgangspunkt i koncernens materialeindkøb. Disse danner grundlag for kommende krav og anbefalinger til at reducere aftryk af indkøb.

Da koncernens mål ikke er direkte målbare i form af reduktion af et kvantitativt aftryk (som det f.eks. er tilfældet for klimaforandringer), vurderes målopnåelse ud fra implementering af indsatser med 2024 som basisperiode. Fremskridt for både on-site og off-site biodiversitet vil således blive evalueret ud fra en kvalitativ vurdering af implementering af målrettede indsatser samt processer til mitigering af de negative indvirkninger.

Det søges ikke at opnå mål med anvendelse af biodiversitetskompensationer.

Miljøvurderinger

Ifølge dansk miljølov skal større projekter gennemgå en miljøvurdering (VVM), hvor miljøpåvirkninger identificeres og afbødende foranstaltninger fastsættes. Det er typisk anlægs- og infrastrukturprojekter, som er underlagt krav om VVM.

Udvalgte af koncernens projekter var i 2024 underlagt afbødende foranstaltninger for biodiversiteten som følge af en VVM. Koncernen kan af bygherre blive gjort ansvarlig for efterlevelse af udvalgte afbødende foranstaltninger, og i så fald implementeres disse som en integreret del af projektet. Men en VVM er bygherrens ansvar, og koncernen har ikke indflydelse på udfaldet af vurderingen. MT Højgaard Property Development agerer bygherre, men udvikler ikke VVM-pligtige projekter.

Væsentlighed

• Bidrag til klimaforandringer med negativ effekt på natur og økosystemtjenester
• Overudnyttelse af naturressourcer og udtømning af ikke-fornybare ressourcer
• Inddragelse af natur og forurening fra udvinding og produktion af materialer, inkl. tab af biodiversitet og trusler mod truede arter

Anlæg og

Nybyggeri

Renovering

Drift og service

Projektudvikling

infrastruktur

Modstandsdygtighed og biodiversitet

Tabellen til højre viser resultaterne af forretningsaktiviteternes modstandsdygtighed over for ustabilitet i økosystemtjenester. Det angives i hvor høj grad koncernens forretningsaktiviteter er eksponeret over for de identificerede risici.

Koncernens forretningsmodel er afhængig af stabile økosystemtjenester, såsom klima- og vejrregulering samt vand- og jordkvalitet, for at sikre forsyning af materialer. De væsentligste risici er forbundet med forværring eller kollaps af disse tjenester. Kritiske risici omfatter erosion, oversvømmelser og ustabil vandforsyning.

Omstillingsrisici i forhold til marked og lovgivning kan påvirke egen drift og værdikæde, mens der ikke er identificeret væsentlige risici inden for omdømme og teknologi. Nybyggeri og projektudvikling er f.eks. sårbare over for tiltagende naturhensyn, som øger fokus på renovering og transformation. Politisk regulering af aktiviteter som klapning og råstofudvinding kan komplicere både bebyggelse og materialeforsyning.

De mest kritiske økosystemtjenester for forretningsmodellen og værdikæden er kortlagt via ENCOREdatabasen og er således ikke baseret på en interessentanalyse. Analyser af land-relaterede økosystemstjenester er baseret på WWF Biodiversity Risk Filter mens vand-relaterede økosystemtjenester er udført med input fra WWF Water Risk Filter baseret på scenarier for 2030 med en temperaturstigning på 3,5-4 °C.

FYSISKE OG SYSTEMISKE RISICI

Berørte forretnings aktiviteter	Berørte processer	Berørte materialer	Beskrivelse	Berørte forretningsaktiviteter
Klima- og vejrregulering	Bebyggelse Grunde og ejendomme	Tømmer og metaller	Økosystemtjenester der regulerer temperatur og nedbør stabiliseres særligt af skove.
Erosion og oversvømmelse	Bebyggelse Grunde og ejendomme	Ingen	Intakt vegetation medvirker til at mitigere erosion og oversvømmelse.
Vand	Ingen	Sand og grus, beton, tømmer, metaller, gips, mursten og tegl	Udvinding og produktion er i høj grad afhængig af stabil forsyning af rent vand.
Jordkvalitet	Ingen	Tømmer	Skovbrug er afhængig af stabile jordforhold til tømmerproduktion.

OMSTILLINGSMÆSSIGE RISICI

Risikotype	Omstillingsmæssige risici	Berørte materialer	Beskrivelse
Marked	Bevægelse væk fra nybyggeri	Byggeplads og bebyggelse	Naturhensyn øger fokus på renovering og transformation, som udfordrer nybyggeri og projektudvikling.
	Større lokalt naturhensyn	Byggeplads og bebyggelse	Øget naturhensyn driver øget modstand mod bebyggelse.
Politik	Regulering af miljøskadelige aktiviteter	Byggeplads og bebyggelse	Politisk regulering af affaldshåndtering og klapning kan medføre større omkostninger.
	Begrænsning af byggetilladelser	Byggeplads og bebyggelse	Krav til biodiversitetsscreening og biofaktor i byggedesign kan udfordre traditionel projektudvikling.
	Begrænsning af udvindingstilladelser	Materialeforsyning	Strammere krav til udvindingstilladelser påvirker allerede materialeproduktion i Danmark.

Resultater

Koncernen har aktive projekter med overlap til biodiversitetsfølsomme områder, herunder seks Natura 2000-områder i Danmark. Natura 2000-områderne er beskyttet under EU's habitat- og fugle-beskyttelsesdirektiver og ingen af områderne er klassificeret som Ramsar-områder. Aktiviteter med potentielt negative indvirkninger på disse projekter omfatter inddragelse og omlægning af natur, større dræningsarbejde, klapning af havsediment samt andre vandforstyrrelser. Alle tilfælde af klapning er udført med tilladelse fra Miljøstyrelsen. Naturinddragelse inkluderer fjernelse af træer, læhegn, landbrugsjord eller åbred. Disse er blevet registreret, da rydning nulstiller naturgrundlaget. Andre forstyrrelser i vand dækker aktiviteter som pæleboring og spunsramning i vand.

Ingen af koncernens projekter i Grønland overlapper med biodiversitetsfølsomme områder inden for en radius af 5 km. Af koncernens projekter på Maldiverne overlapper fire projekter med marinebeskyttede

områder samt habitat- og artsforvaltningsområder. Aktiviteter med potentielt negative indvirkninger på disse projekter omfatter inddragelse og ændring af natur, herunder strandområder, samt etablering af betonkonstruktioner i vand.

§ Anvendt regnskabspraksis

Projekter i eller nær biodiversitetsfølsomme områder vurderes ud fra indtastning af byggepladsadresser i geoinformationssystemet Q-GIS. Servicesager inkluderes ikke grundet manglende væsentlighed. Et biodiversitetsfølsomt område defineres i Danmark som et Natura 2000-område, da de vurderes som repræsentative for beskyttet natur og "key biodiversity areas". Natura 2000-områder omfatter også

habitat- og fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. I Maldiverne og Grønland identificeres biodiversitetsfølsomme områder ved anvendelse af WWF's Biodiversity Risk Filter kombineret med Protected Planets kort over beskyttede områder. Indvirkning vurderes i Danmark inden for en radius af 500 meter fra byggepladsen og i Grønland og Maldiverne er radius fastsat til 5 km. Udvidelsen fra 500 meter til 5 km er begrundet med biodiversitetens øgede sårbarhed i disse områder samt at indvirkninger ofte finder sted i vand, hvor effekten kan sprede sig over større afstande end på land.

Arealer opgøres i hektar (HA). Arealangivelsen omfatter hele byggepladsen, og ikke kun det areal, der er inddraget eller bebygget.

Byggepladser beliggende i eller nær et biodiversitetsfølsomt område er screenet for aktiviteter med potentiel negativ indvirkning på biodiversiteten on-site. Det omfattede aktiviteter som inddragelse eller omlægning af natur, dræn af naturen, klapning og andre forstyrrelser af vandmiljø. Aktiviteten indgår kun i rapporteringen, hvis den er udført inden for rapporteringsperioden.

Naturtilstand vurderes ud fra data fra Danmarks Miljøportal, som er udført i overensstemmelse med Naturbeskyttelsesloven. Tilstanden opgives på en skala fra I (høj tilstand) til V (dårlig tilstand). Hvis byggepladserne primært overlapper med vandmiljø, anvendes den økologiske tilstand for hhv. kystvand, sø eller vandløb. Den anvendte kilde er tilstandsdata fra vand-områdeplanerne.

Kilder til usikkerhed

Begrænset viden om aktiviteternes faktiske indvirkning gør det vanskeligt at vurdere den præcise biodiversitetspåvirkning. En konservativ metode er anvendt, hvor alle registrerede aktiviteter antages at have en potentiel negativ indvirkning. Da byggepladsens størrelse kan variere over tid, er arealet et estimat, som kan indebære en vis grad af unøjagtighed. Vurderingen af naturtilstanden opgøres ofte ud fra et mindre feltområde, hvorfor det ikke altid er dækkende for hele Natura 2000-området.

Grundet analysens omfang indhentes projekter i start december. Der kan forekomme forskelle mellem projektlister der modtages på dette tidspunkt og efter årsafslutning. Disse vil indgå i en analyse året efter, hvis projektet har omsætning i den efterfølgende regnskabsperiode.

BYGGEPLADSER BELIGGENDE PÅ ELLER I NÆRHEDEN AF BIODIVERSITETSFØLSOMME OMRÅDER I DANMARK

Biodiversitetsfølsomme områder	Beskyttelsestype	Naturtil stand	Byggepladser med overlap, 2024		Aktiviteter med identificerede negative indvirkninger
			Antal	HA
Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund	Natura 2000	Moderat (III)	1	22,5	Inddragelse af natur
Køge Å	Natura 2000	Ringe (IV)	1	2,3	Inddragelse af natur
Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å	Natura 2000	Moderat (III)	5	25,3	Dræn/vandinstallation
Vestamager og havet syd for	Natura 2000	God (II)	1	0,1	Dræn/vandindstallation
Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund,					Inddragelse af natur,
Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand	Natura 2000	Moderat (III)	1	15,2	dræn/vandinstallation og klapning
Gudenå og Gjern Bakker / Silkeborgskovene	Natura 2000	Ringe (IV)	1	4,6	Inddragelse af natur
	Habitstområde -				Inddragelse af natur;
Farikede	UNESCO Biosphere Reserve	Moderat (III)	1	5,2	strandområde med strandvold
	Habitstområde -				Inddragelse af natur;
B. Hanifaru	UNESCO Biosphere Reserve	Moderat (III)	1	0,7	strandområde med strandvold
	Habitatområde - IV (Ecologically				Inddragelse af natur, etablering af
Rasdhoo-Madivaru Sarahahdhu	and Biologically Significant Area) Moderat (III)		1	2,0	betonkonstruktioner i vandet: anløbsbro
	Habitstområde -				Inddragelse af natur, etablering af
B.Huraafaru Sarahahdhu	UNESCO Biosphere Reserve	Moderat (III)	1	0,0	betonkonstruktioner i vandet: kajvæg

E5 Cirkulær økonomi

Koncernen ønsker at bidrage til at sikre en cirkulær tilgang til bygningers og anlægs livscyklus - fra design til nedtagning. MT Højgaard Holding har særligt fokus på ansvarligt materialevalg, optimering af ressourcer, minimering af spild samt affaldssortering på byggepladser.

Byggeri og anlæg er en af samfundets mest ressourceintensive sektorer og står for et betydeligt træk på jordens ressourcer, herunder kritiske og ikke-fornybare råstoffer. MT Højgaard Holding har særligt ansvar for at reducere ressourceforbrug og miljøpåvirkning ved at sikre en effektiv og mere bæredygtig materialeanvendelse. Koncernen arbejder derfor målrettet på at optimere ressourceforbruget, minimere affaldsmængderne samt at øge genbrug og genanvendelse for at reducere afhængigheden af primære råstoffer.

Den cirkulære økonomi bygger på princippet om at holde materialer og produkter i kredsløb længst muligt med den højeste værdi. For at realisere dette skal cirkulære løsninger integreres i design- og projekteringsfaserne, så bygninger kan opføres som fleksible og tilpasningsdygtige konstruktioner, der forlænger levetiden og letter fremtidig genanvendelse.

For at nå koncernens målsætning om 75% recirkulering af affald arbejder MT Højgaard Holding på at forbedre ressourceeffektiviteten og optimere kildesorteringen af affald på byggepladserne. Målet er at sikre, at affald håndteres på en måde, der maksimerer dets værdi og understøtter affaldshierarkiets principper. Dette indebærer, at affaldet i videst muligt omfang bliver direkte genbrugt, genanvendt eller materialenyttiggjort.

STRATEGISKE PRIORITETER

• Øget genbrug og genanvendelse af affald
• Ansvarligt materialeindkøb med lavere råstoffbrug
• Udnytte ressourcer mere effektivt

2025 mål

• 75% recirkulering af affald

Målet omfatter samtlige selskaber i koncernen. Recirkulering af affald inkluderer materialenyttiggørelse, genanvendelse og direkte genbrug. Målsætningen er ikke lovpligtig, og der har ikke været involvering af interessenter i fastsættelsen af målet.

Ressourceindstrømning

MT Højgaard Holding har identificeret ressourceindstrømning som et væsentligt emne, da koncernen har et stort forbrug af byggematerialer, hvilket medfører et betydeligt træk på råmaterialer. Selvom der ikke er etableret en kvantitativ opførelse for ressourceindstrømning i henhold til CSRD (E5-4), arbejder koncernen på at udvikle en metode til måling. Denne metode skal sikre øget gennemsigtighed i forhold til den samlede vægt af anvendte materialer samt andelen af genanvendt og biogent indhold.

Koncernen har ikke et etableret et mål for ressourceindstrømning, men der er fastlagt politikker og indsatser for at optimere materialeforbruget og reducere afhængigheden af primære råstoffer. Effekten af disse politikker og indsatser spores gennem en række processer, herunder blandt andet gennem data for materialeforbrug (jf. klimaregnskabets scope 3, kategori 1). Ambitionen er at øge andelen af recirkulerede og biobaserede materialer i koncernens samlede materialeforbrug. For at evaluere fremskridt anvendes både kvalitative og kvantitative indikatorer.

Politikker

Klima- og miljøpolitik

Miljø- og klimapolitikken fremhæver koncernens bidrag til omstilling væk fra brug af nye ressourcer mod øget brug af genanvendte ressourcer. Derudover understøtter politikken koncernens arbejde med at mindske anvendelsen af kritiske råmaterialer, fremme mere bæredygtige indkøbspraksisser og understøtte genbrug og genanvendelse. Politikken dækker alle koncernens aktiviteter på tværs af geografier og hele værdikæden.

Da en opgørelsesmetode først forventes færdigudviklet i 2025, vil basisperioden for måling af fremskridt blive fastlagt i forbindelse med implementeringen af denne metode. Indtil da vil koncernen fortsat arbejde på at styrke datagrundlaget og forbedre rapporteringen af ressourceforbrug for at understøtte en mere cirkulær materialestrøm.

Indsatser og ressourcer

I 2024 fortsatte koncernen arbejdet med en række strategiske indsatser, der skal fremme bedre affaldssortering og mere effektiv ressourceudnyttelse på tværs af projekter og selskaber. MT Højgaard Danmark intensiverede sit fokus på at udarbejde praktiske vejledninger til kildesortering og affaldshåndtering, som både formidles via selskabets vidensportal og distribueres til byggepladserne. Disse vejledninger har til formål at reducere mængden af blandet affald, der som følge af mangelfuld sortering ofte ikke kan genanvendes. Med bedre kildesortering styrker mulighederne for recirkulering, hvilket bidrager til at mindske behovet for primære råstoffer.

Enemærke & Petersen fortsatte i 2024 arbejdet med at optimere ressourceudnyttelsen ved at samarbejde tæt

Væsentlighed

• Øget sortering af affald på byggepladser og tiltag til genbrug og genanvendelse af materialer
• Ressourceforbrug af råstoffer hvis udvinding belaster miljøet og kan føre til udtømning af ikke-fornybare ressourcer
• Produktion af store mængder affald
• Optimeringsmulighed ved minimering af spild
• Integrering af modeller for cirkulær økonomi giver mulighed for at reducere råstofbehov
• Risiko ved mangel på ressourcer, som kan skabe produktionsbegrænsninger og materialeprisstigninger

med leverandører og producenter om take-back-løsninger. Selskabet undersøger desuden nye samarbejdsmuligheder med specialiserede affaldsaftagere, der kan upcycle specifikke affaldsfraktioner til nye produkter. Som et konkret eksempel undersøges potentialet for at omdanne resttræ fra byggeprojekter til træfiberisolering, hvilket både vil bidrage til at reducere affaldsmængderne og skabe værdi gennem genanvendelse.

MT Højgaard Property Development fokuserede i 2024 på at integrere ressourceeffektive tiltag i projektudvikling. Der arbejdes blandt andet på at reducere ressourceforbruget ved at undgå unødvendig nedrivning i eksisterende bygninger på grunde under udvikling.

Affald

Hvor det er muligt, indgår eksisterende konstruktioner i de nye projekter, hvilket mindsker trækket på råstoffer og reducerer affaldsmængder. Når nedrivning er uundgåelig, udarbejdes nedrivningsplaner, der inkluderer en detaljeret ressourcekortlægning. Kortlægningen sikrer, at materialer, der kan genbruges eller genanvendes, identificeres og håndteres korrekt.

Disse målrettede indsatser på tværs af koncernen bidrager til at understøtte ambitionerne om en mere cirkulær tankegang til bygge- og anlægsprojekter. For at styrke indsatsen er der blevet allokeret ressourcer til at øge det interne fokus på udbrede viden om cirkulær økonomi til medarbejdere uden for de traditionelle bæredygtighedsområder. Ved at engagere og opkvalificere medarbejdere på tværs af funktioner og fagområder styrkes den fælles indsats for at integrere cirkulære principper i alle led af projekterne. Samtidig er der fortsat fokus på at udvikle løsninger og skabe nye partnerskaber, der kan accelerere overgangen til mere bæredygtige og cirkulære praksisser i hele værdikæden.

Resultater

Koncernens affald består af byggeaffald og husholdningsaffald, hvoraf sidstnævnte udgør en mindre andel. Byggeaffaldet omfatter et bredt udvalg af materialer, hvor de største affaldsfraktioner inkluderer beton, træ, gips, isolering, plast, tegl, jern, stål og blandede fraktioner. Disse materialer repræsenterer både udfordringer og potentialer i arbejdet med at øge recirkuleringen af affald. I 2024 steg koncernens samlede affaldsmængde til 19.310 ton (15.592 i 2023), svarende til en stigning på 23,8%. Denne markante stigning skyldes primært et øget aktivitetsniveau i koncernen samt

AFFALD		2024	2023*
	Ton	%	Ton	%	%
Samlet mængde affald	19.310		15.592		23,8
Total recirkuleret affald	12.847	66,5	10.587	67,9	21,3
Total ikke-recirkuleret affald	6.463	33,5	5.005	32,1	29,1
Ikke-farligt affald	18.748	97,1	15.187	97,4	23,4
Recirkuleret affald	12.484		10.415		19,9
Genbrug	469		318		47,7
Genanvendelse	5.082		4.935		3,0
Materialenyttiggørelse	6.933		5.162		34,3
Ikke-recirkuleret affald	6.264		4.772		31,3
Energinyttiggørelse (forbrænding)	5.121		4.101		24,9
Deponering	1.142		671		70,1
Farligt affald	562	2,9	406	2,6	38,5
Recirkuleret affald	362		173		109,9
Genbrug	-		-		-
Genanvendelse	8		3		196,5
Materialenyttiggørelse	355		170		108,5
Ikke-recirkuleret affald	200		233		-14,4
Energinyttiggørelse (forbrænding)	193		206		-6,2
Deponering	7		27		-75,4
Radioaktivt affald (del af farligt affald)	-		-		-

* Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.

fremskridt i flere større byggeprojekter, der befinder sig i de faser, hvor affaldsgenereringen traditionelt er høj. Selvom stigningen afspejler væksten i aktivitetsniveau, understreger den også behovet for yderligere fokus på affaldshåndtering og genanvendelse i alle projektfaser.

Koncernens samlede recirkuleringsprocent – der dækker affald forberedt til genbrug, genanvendelse og materialenyttiggørelse – faldt til 66,5% i 2024 (67,9% i 2023). Dette resultat viser, at der stadig er et væsentligt stykke arbejde mod at nå målsætningen om 75% recirkulering i 2025. Trods mindre tilbagegang vurderes målet dog fortsat som realistisk, idet koncernen arbejder målrettet på at styrke sorteringen af affald og udvikle samarbejder, der kan fremme genbrug og genanvendelse.

Den samlede negative udvikling i recirkuleringsprocenten kan blandt andet tilskrives selskabet Enemærke & Petersen, hvis recirkuleringsprocent faldt med 2,1%. Dette fald skyldes en betydelig stigning i antallet af renoveringsprojekter, som genererer store mængder affald, der ofte er svært at recirkulere. Nogle typer af affald fra renoveringsprojekter kan ikke recirkuleres, bl.a. fordi affaldet er klassificeret som "farligt affald" og må deponeres. Denne sammenhæng ses i affaldsopgørelsen ved, at mængden af farligt affald stiger med 38,5% fra 2023 til 2024. Recirkuleringsprocenten stiger dog samlet set for Enemærke & Petersen koncernen, da både NemByg og Raunstrup har øget andelen af recirkuleret affald.

MT Højgaard Danmark oplevede i 2024 ligeledes et fald i recirkuleringsprocenten, der endte på 72,8% sammenlignet med 77,5% i 2023. Faldet kan primært tilskrives en reduceret mængde betonaffald i 2024 i forhold til 2023. Betonaffald bidrager normalt væsentligt til recirkuleringsprocenten, da det typisk behandles gennem materialenyttiggørelse. Den lavere forekomst af denne affaldsfraktion har derfor haft en direkte indvirkning på den samlede recirkuleringsgrad.

RECIRKULERING AF AFFALD PER FORRETNINGSENHED 2024

Andel (%)

For at håndtere disse udfordringer fortsætter koncernen med at implementere tiltag, der skal forbedre ressourceudnyttelsen og øge recirkuleringsprocenten.

Affald (fortsat)

Damhusengens Skole

I TRUST-samarbejdet med Byggeri København er Enemærke & Petersen i gang med at renovere, udvide og opføre nye skolebygninger på Damhusengens Skole frem mod 2027. Projektet har udviklet sig til et eksperimentarium for genanvendelse, hvor over 1.150 ton byggematerialer har fået nyt liv i en ambitiøs cirkulær indsats. De nye bygninger på skolen bliver blandt andet opført med 350.000 genbrugsmursten fra den nedrevne Hyltebjerg Skole, hvilket reducerer behovet for nye materialer og mindsker byggeprojektets samlede miljøaftryk. Samarbejdet om genanvendelse rækker desuden ud over projektet selv. Københavns Kommune har i samarbejde med Catapult Projects og Raunstrup genanvendt overskudsmaterialer fra skolerenoveringen i byggeriet af Nærgenbrugsstationen på Charlotte Ammundsens Plads. Materialer fra projektet har desuden fundet nye anvendelser hos en række aktører, herunder Hjælp Ukraine, Teknologisk Institut, Loudliving, ZBC – Zealand Business College, Roskilde Festival, Folkemødet, Stark, FRAK og Genbyg. Damhusengens Skole viser, hvordan en strategisk tilgang til genanvendelse kan skabe konkrete resultater og inspirere til nye løsninger på tværs af byggebranchen. Erfaringerne herfra understøtter koncernens ambitioner om at øge genbrug og recirkulering i større skala og demonstrerer i praksis, hvordan materialestrømme kan holdes i kredsløb.

§ Anvendt regnskabspraksis

Genereret affald inkluderer både bygge- og husholdningsaffald, der betragtes som én kategori. Affaldet måles i ton fordelt på forskellige håndteringsmetoder, herunder genbrug, genanvendelse, materialenyttiggørelse, energinyttiggørelse og deponi.

Opgørelsen af affald inddeles i "farligt affald" og "ikke-farligt affald". Farligt affald defineres som affald, der indeholder farlige stoffer. Affaldet kan f.eks. være sundhedsskadeligt, skadeligt for miljøet, brandfarligt, ætsende eller giftigt. Af den samlede mængde farligt affald rapporteres også andelen og mængden af radioaktivt affald. Radioaktivt affald defineres som affald, der udsender ioniserende stråling.

Ud af den samlede mængde affald opgøres andelen af "recirkuleret affald". Recirkuleret affald defineres som andelen af affald, der forberedes til direkte genbrug, genanvendelse eller materialenyttiggørelse ud af den totale mængde affald.

Opgørelsen af affald er afgrænset til metoden om finansiel kontrol og omfatter derfor udelukkende aktiviteter, hvor koncernen direkte faktureres for en købt service eller ydelse.

Kilder til usikkerhed

Der kan være usikkerhed i data leveret af leverandører uden for koncernaftale, hvor anvendelse af estimater og fordelingsnøgler kan forekomme. Disse data udgør dog en lav andel af den samlede affaldsmængde.

Sociale oplysninger

SCT. JØRGENSGÅRDEN, RINGSTED

På Sct. Jørgensgården, hvor Enemærke & Petersen udfører renovering og fremtidssikring af almene boliger, genanvender vi 10.000 tegl fra en gammel gavl til sekundær belægning på stier og lignende. Unge mennesker fra UngRingsted i Ringsted Kommune, har renset teglene. Det er sket i et succesfuldt samarbejde med Boligselskabet Sjælland og Enemærke & Petersen, der har givet 11 unge fritidsjobbere mulighed for at få deres første joberfaring og prøve kræfter med byggebranchen.

Indhold

• 75 S1 Egen arbejdsstyrke
• 84 S2 Arbejdstagere i værdikæden
• 86 S3 Berørte samfund

S1 Egen arbejdsstyrke

Medarbejderne er nøglen til koncernens succes, og derfor er arbejdsmiljø, karriereudvikling og social ansvarlighed i højsædet i bestræbelserne på at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.

Koncernens medarbejderes ekspertise og engagement er grundlaget for projekternes kvalitet og effektivitet. Der arbejdes kontinuerligt på at tiltrække, fastholde og motivere dygtige medarbejdere gennem et sikkert arbejdsmiljø, attraktive karrieremuligheder samt fokus på diversitet og inklusion. Derudover tager koncernen socialt ansvar ved at inkludere personer på kanten af arbejdsmarkedet og engagere sig i lokalsamfundene gennem jobmuligheder og uddannelsesstillinger.

Tilgang til indvirkninger, risici og muligheder

Koncernen anerkender vigtigheden af at tage hensyn til arbejdstagernes interesser, rettigheder og menneskerettigheder i både strategiudvikling og tilpasning af forretningsmodellen. Dialog med arbejdstagerrepræsentanter sikrer, at både positive og negative indvirkninger samt risici og muligheder vurderes i dobbelt

væsentlighedsanalysen og adresseres i strategien. Der er løbende initiativer og processer for at sikre, at arbejdstageres synspunkter integreres i beslutningsprocesser.

På de kommende sider fremgår koncernens mål og indsatser og resultater for egen arbejdsstyrke struktureret efter emnerne 'Diversitet og vilkår', 'Sundhed og sikkerhed', 'Uddannelse og udvikling' samt 'Menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder'. For hvert emne er målene fastlagt for at reducere de identificerede negative indvirkninger for medarbejdere og fremme positive indvirkninger. Målene er udarbejdet i samarbejde med emneeksperter i koncernen, koncerndirektionen og bestyrelsen. Medarbejderrepræsentanter er ikke inddraget i målfastsættelse (ud over de to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer), men medarbejderrepræsentanter inddrages i opfølgning og fastlæggelse af indsatser.

Koncernens risikohåndteringsprocesser inkluderer en systematisk evaluering af de væsentlige risici og muligheder, der vedrører medarbejdere, herunder særligt risici relateret til arbejdsmiljø, arbejdstagerrettigheder og medarbejdertrivsel. Vurderingerne er bl.a. baseret på trivselsmålinger og medarbejderdialog.

MEDARBEJDERE I KONCERNEN	Enhed	2024	2023*
Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte over året	FTE, antal	3.298	3.107
Gennemsnitligt antal medarbejdere over året	Headcount, antal	3.465	3.376
Funktionærer/timelønnede	Headcount, %	38 / 62	38 / 62

* Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.

LANDEFORDELING	Enhed	2024	2023
Danmark	Headcount, antal	2.967	2.806
Grønland	Headcount, antal	249	352
Maldiverne	Headcount, antal	190	163
Vietnam	Headcount, antal	58	55

Både positive og negative indvirkninger samt risici og muligheder relaterer sig ofte til specifikke medarbejdergrupper. Særligt udsatte medarbejdergrupper omfatter medarbejdere på byggepladser, ikke-dansktalende, kvinder, forældre og omsorgspersoner, unge og ældre. Disse grupper kan opleve større risici i forhold til trivsel, arbejdsmiljø og karriereudvikling. Forældre og omsorgspersoner kan opleve særlige udfordringer med at balancere arbejdsliv og privatliv.

Politikker

Code of Conduct Menneskerettighedspolitik Ligestillings- og mangfoldighedspolitik

Koncernens Code of Conduct (CoC) gælder for alle medarbejdere, inklusive konsulenter og vikarer, og dækker emner som børnearbejde, tvangsarbejde, lige muligheder, mangfoldighed og forebyggelse af arbejdsulykker. Disse områder understøttes af politikkerne for menneskerettigheder, ligestilling og mangfoldighed samt arbejdsmiljø. CoC fastlægger rammer og adfærdskrav, som både følger dansk lovgivning og stiller yderligere adfærdsforventninger. CoC er en del af ansættelseskontrakter, onboarding-forløb og implementeres i selskabspolitikkerne. Politikkerne fremhæver køn, alder, politisk anskuelse og andre markører for diversitet som grundlag for korrekt adfærd.

Væsentlighed

• Diversitets- og inklusionstiltag for bedre medarbejderforhold og arbejdsvilkår
• Styrkede arbejdsmiljøindsatser til forebyggelse af ulykker på byggepladser
• Struktureret uddannelse og udvikling af medarbejdere med fokus på lærlinge og praktikprogrammer
• Indsatser for lige muligheder for alle med særligt fokus på underrepræsenterede grupper
• Utilstrækkelig understøttelse af balance mellem arbejdsliv og privatliv
• Psykisk og fysisk overbelastning og arbejdsulykker
• Bias og forskelsbehandling i ansættelser, arbejdsproces og forretningsrelationer
• Mulighed for at blive tilvalgt af kunder gennem attraktive arbejdsvilkår
• Inkluderende og sikkert arbejdsmiljø som middel til at tiltrække og fastholde arbejdskraft
• Risici ved arbejdsulykker, herunder produktionspåvirkning, myndighedssanktioner samt fravalg fra kunder
• Rekrutteringsudfordringer og mangel på kompetencer

KONTRAKTTYPE, 2024	Kvinde	Mand	Andet køn	Ikke oplyst	I alt
Antal ansatte (headcount)	400	2.966	-	-	3.366
Antal fastansatte (headcount)	358	2.837	-	-	3.195
Antal midlertidigt ansatte (headcount)	42	129	-	-	171
Antal ansatte med ikke
garanterede timer (headcount)	26	159	-	-	185

Egen arbejdsstyrke (fortsat)

Unge og nyansatte på byggepladserne har en øget risiko for arbejdsulykker grundet begrænset erfaring, mens ældre medarbejdere kan opleve øget fysisk slid og belastning. Kvinder er underrepræsenterede på byggepladser, hvilket kan påvirke inklusion og karriereudvikling negativt. Ikke-dansktalende medarbejdere ansat i Danmark kan opleve inklusionsudfordringer. Derfor er mange af koncernens initiativer til at skabe positive indvirkninger for egen arbejdsstyrke, som beskrives på de kommende sider, særligt målrettet disse medarbejdergrupper.

Flere af de væsentlige indvirkninger, risici og muligheder relateret til medarbejdere er direkte forbundet med koncernens forretningsmodel. Udfordringer for sikkerhed, arbejdsmiljø og diversitet er knyttet til koncernens byggepladser og selve bygge- og anlægsbranchens karakteristika og arbejdsformer.

Koncernen vurderer løbende, hvordan eksterne faktorer som demografiske ændringer, lovgivning, teknologi og markedstendenser påvirker afhængighedsforhold og risici inden for egen arbejdsstyrke. F.eks. kan mangel på kvalificeret arbejdskraft forstærke rekrutteringsudfordringer og teknologiske fremskridt kan reducere fysisk belastning og forbedre arbejdsmiljøet.

Medarbejdersammensætning

Den samlede arbejdsstyrke var i 2024 på 3.298 medarbejdere, hvilket inkluderer medarbejdere, der modtager løn direkte fra koncernen, herunder både fastansatte, midlertidigt ansatte, fuldtids- og deltidsansatte. Egen arbejdsstyrke inkluderer desuden personer, der ikke er ansat i selskabet, men som har kontrakt om at levere arbejdskraft, såsom konsulenter og indlejede medarbejdere (typisk via bemandings- eller vikarvirksomheder).

Galgebakken

Byggebranchen har brug for både dygtige hænder og skarpe hoveder, men ikke alle unge finder vej gennem det traditionelle uddannelsessystem. På renoveringsprojektet Galgebakken har Enemærke & Petersen i 2024 vist, hvordan en målrettet indsats kan åbne nye muligheder for unge, der står uden for uddannelse. En 17-årig kvinde uden for uddannelsessystemet fik her en praksisnær hverdag med læring gennem konkrete opgaver på byggepladsen i et miljø, der tog højde for individuelle behov. Fra dag ét blev der skabt en tryg ramme for både faglig og personlig udvikling. Forløbet har været en succes. Efter en længere praktikperiode er hun nu i lære hos Enemærke & Petersen som bygningskonstruktør – en vej, der før virkede uden for rækkevidde. Dette viser, at byggeprojekter med fokus på læring og inklusion kan forme fremtidens fagfolk.

Diversitet og vilkår

Gennem indsatser og systematisk monitorering fremmer koncernen en arbejdsplads, der værdsætter diversitet og inklusion og sikrer konkurrencedygtige arbejdsvilkår.

STRATEGISKE PRIORITETER

• Understøtte diversitet og inklusion
• Sikre konkurrencedygtige arbejdsvilkår

2025 mål

• Øge andelen af kvindelige timelønnede til 5%
• Øge andelen af kvindelige funktionærer til 30%

Resultater

Det er en målsætning at skabe en mere ligelig fordeling mellem køn og øge andelen af kvinder i både funktionær- og timelønnede stillinger. Udviklingen går den rigtige vej. Samlet set udgjorde kvinder 11,3% i koncernen i 2024, hvilket er en lille stigning fra 2023, hvor andelen var 10,2%. Andelen af kvinder i funktionærstillinger steg til 24,4% i 2024 (23,2% i 2023), mens andelen af kvinder i timelønnede stillinger steg til 2,9% (2,2% i 2023). Andelen af kvinder i ledelsesstillinger steg til 29,6% i 2024 (23,9% i 2023) og i direktionen til 5,2% i 2024 (0% i 2023). Diversitet omfatter andre dimensioner, herunder alder. Opgørelsen af ansatte efter alder viste en nogenlunde ligelig fordeling, hvor 22% af arbejdsstyrken placerede sig under 30 år, 47% mellem 30 og 50 år, mens 32% var over 50 år.

Rapportering på lønforskel og samlet aflønning understøtter transparens om lønforhold og belyser eventuelle kønsbestemte lønforskelle. Den kønsbestemt lønforskel i koncernen var på -5% i 2024 og viser, at mænd i koncernen i gennemsnit tjente 5% mindre end kvinder. Lønforholdet mellem koncernens højest betalte person

KØNSFORDELING I KONCERNEN	Enhed	2024	2023*
Kvinder i koncernen	Headcount, %	11,3	10,2
Blandt ledelsen (ekskl. direktionen)	Headcount, antal	18	10
Blandt ledelsen (ekskl. direktionen) %	Headcount, %	29,6	23,9
I direktionen	Headcount, %	5,2	0,0
Blandt øvrige funktionærer	Headcount, %	24,4	23,2
Blandt timelønnede	Headcount, %	2,9	2,2
Mænd	Headcount, %	88,7	89,8
Blandt ledelsen (ekskl. direktionen)	Headcount, antal	44	32
Blandt ledelsen (ekskl. direktionen) %	Headcount, %	70,4	76,1
I direktionen	Headcount, %	94,8	100
Blandt øvrige funktionærer	Headcount, %	75,6	77,0
Blandt timelønnede	Headcount, %	97,1	97,7
Andet køn	Headcount, %	0,0	0,1
Blandt ledelsen (ekskl. direktionen)	Headcount, antal	0,0	0,0
Blandt ledelsen (ekskl. direktionen) %	Headcount, %	0,0	0,0
I direktionen	Headcount, %	0,0	0,0
Blandt øvrige funktionærer	Headcount, %	0,0	0,0
Blandt timelønnede	Headcount, %	0,0	0,1

* Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.

og resten af arbejdsstyrken var 14. Det er første år, koncernen rapporterer disse nøgletal, og der findes derfor ikke tal for 2023.

Indsatser og ressourcer

For at nå 2025-målene om kønsdiversitet er det afgørende, at indsatsen fortsat styrkes for både at tiltrække og fastholde kvinder i koncernen. Der arbejdes aktivt for at forbedre kønsbalancen ved at øge rekrutteringen af kvinder til uddannelses- og håndværksstillinger samt ledelsesroller som byggeledere og projektchefer.

I 2024 har Enemærke & Petersen fortsat indsatserne til at inspirere flere kvinder til at se potentialet i branchen, blandt andet gennem netværksarrangementer med fokus på diversitet samt samarbejde med folke- og erhvervsskoler.

MT Højgaard Danmark har i 2024 gennemført en analyse af organisationsstrukturen, som danner grundlag for konkrete handlingsplaner. I 2025 planlægges indsatser for at nedbryde fordomme, fremme inklusion og uddanne ledere i håndtering ubevidst bias. Formålet er en organisationskultur, der anerkender og imødegår bias og fremmer mangfoldighed i kompetenceudvikling, ledelse og projektsammensætning for at opnå et bedre samarbejde og resultater.

I koncernen er der generelt fokus på rekrutterings- og forfremmelsesprocesserne med henblik på at sikre en højere diversitet i ansættelserne. Derfor udarbejdes jobopslag med blik for en inkluderende og mangfoldig

rekrutteringsproces. Med en ambition om at skabe en arbejdsplads, der muliggør balance mellem familie- og arbejdsliv, har MT Højgaard Holding i 2024 gennemført en tværgående analyse af eksisterende barselsvilkår.

KVINDER I FUNKTIONÆRSTILLINGER

KVINDER I TIMELØNNEDE STILLINGER

ALDERSSAMMENSÆTNING	Enhed	2024	2023*
Alderssammensætning i koncernen	<30 / 30-50 / +50 (antal)	728 / 1.571 / 1.067	766 / 1.705 / 1.051
Alderssammensætning, %	<30 / 30-50 / +50 (%)	22 / 47 / 32	22 / 48 / 30
LØNFORSKEL	Enhed	2024	2023
Kønsbestemt lønforskel	%	-5%	-
Lønforhold mellem højest betalt person
og resten af arbejdsstyrke	Ratio	14	-

Sundhed og sikkerhed

Sundhed og sikkerhed er centrale områder i koncernens indsats for et godt arbejdsmiljø. Medarbejdertrivsel og sikkerhed sikres gennem forebyggelse, klare procedurer og løbende evaluering.

STRATEGISKE PRIORITETER

• Et sikkert arbejdsmiljø med langt færre ulykker
• Understøtte medarbejdertrivsel og sundhed

2025 mål

• Reducere ulykkesfrekvensen til under 8
• Sænke sygefraværet til under 3,5%

Ambitionen om et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere indebærer ikke alene at reducere antallet af ulykker, men også at fremme trivsel, samarbejde og tryghed på koncernens arbejdspladser. Koncernen arbejder proaktivt på at identificere og forebygge de primære årsager til fejl og arbejdsulykker, og påtager sig samtidig et medansvar for at sikre, at både underentreprenører og indlejede medarbejdere arbejder sikkert. Der er etableret arbejdsmiljøorganisationer, som systematisk implementerer og forankrer ansvarlige arbejdsmiljøpraksisser i ledelses- og arbejdsprocesser.

ARBEJDSMILJØ	Enhed	2024	2023*
Arbejdsulykker med fravær	Antal	111	98
Arbejdsulykker uden fravær	Antal	138	139
Tabte arbejdsdage	Antal	928	982
Ulykkesfrekvens	Frekvens	18,9	17,3
Ulykkesfrekvens timelønnede	Frekvens	29,2	27,4
Ulykkesfrekvens funktionærer	Frekvens	0,9	0
Dødsulykker blandt medarbejdere	Antal	0	0
Dødsulykker blandt underentreprenører	Antal	0	0
Andel af ansatte dækket af arbejds
miljøledelssystem	%	69,8	-

ARBEJDSTILSYNET	Enhed	2024	2023*
Reaktioner fra Arbejdstilsynet	Antal	60	111
Strakspåbud	Antal	58	103
Påbud med frist	Antal	0	0
Påtale	Antal	1	0
Undersøgelsespåbud	Antal	0	0
Forbud	Antal	-	1
Administrativ bøde	Antal	1	4
Politianmeldelse	Antal	0	3
Bøder i forbindelse med politianmeldelse	Antal	0	0
Antal besøg fra Arbejdstilsynet	Antal	222	-
Med reaktioner	%	19,4	-
Uden reaktioner	%	80,6	-

Resultater

Koncernens ulykkesfrekvens steg til 18,9 i 2024 (17,3 i 2023). Antallet af ulykker med fravær udgjorde 111 og steg dermed 13,3% fra 98 i 2023. Tilsvarende steg præsterede arbejdstimer med 3,6%.

Stigningen i ulykkefrekvensen var primært drevet af selskaberne MT Højgaard Danmark samt NemByg. Særligt NemByg var udfordret med en ulykkesfrekvens på 37,7 (19,0 i 2023) og en stigning i ulykker med fravær til 6 (3 i 2023). Der var i 2024 færre tabte arbejdsdage forbundet med arbejdsulykkerne med 928 tabte dage i 2024 (982 i 2023). Antallet af arbejdsulykker med døden til følge forblev uændret og udgjorde 0 ligesom i 2023.

I 2024 modtog koncernen i alt 60 reaktioner fra Arbejdstilsynet, hvilket var et fald på 46% i forhold til 2023. Faldet viste sig på tværs af alle selskaber med undtagelse af Enemærke & Petersen.Særligt MT Højgaard Danmark og Raunstrup udmærkede sig ved at reducere antallet af reaktioner med hhv. 25% og 33%. Af reaktionerne var 58 strakspåbud, mens en enkelt påtale og en enkelt administrativ bøde blev modtaget.

Koncernen prioriterer at fremme et sundt og produktivt arbejdsmiljø, da medarbejdernes trivsel og sundhed udgør en central del af ansvaret som arbejdsgiver. En væsentlig indikator herpå er sygefravær, som i 2024 faldt til 3,5% (3,7% i 2023). Koncernens medarbejderomsætningshastighed forblev samme niveau som i 2023, og 38,8% af arbejdsstyrken forlod koncernen i 2024. Særligt datterselskaberne Raunstrup og NemByg udviste forbedring med fald i medarbejderomsætningshastighed på hhv. 9,1%-point og 20,2%-point. I MT Højgaard Holding steg medarbejderomsætningshastigheden derimod med 20,2%-point og i MT Højgaard Property Development med 25,1%-point grundet en organisationsændring, hvor udvalgte medarbejdere blev flyttet til andre selskaber i koncernen.

Koncernens to største selskaber MT Højgaard Danmark og Enemærke & Petersen er arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 45001, hvorfor 100% af de ansatte i de to selskaber er dækket af et arbejdsmiljøledelsessystem. For de resterende selskaber er der ikke et arbejdsmiljøledelsessystem. Dette betyder, at 69,8% af koncernens samlede arbejdsstyrke er dækket af et

arbejdsmiljøledelsessystem.

ULYKKESFREKVENS

ULYKKESFREKVENS PER FORRETNINGSENHED 2024

* Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.

Sundhed og sikkerhed (fortsat)

Indsatser og ressourcer

Ulykker

Ulykker udgør en central prioritet og har haft stort ledelsesfokus, hvilket har medført en række målrettede tiltag, der skal styrke sikkerheden på de enkelte byggepladser. Disse tiltag omfatter styrkede arbejdsmiljøindsatser til forebyggelse af ulykker og adresserer samtidig risici forbundet ved arbejdsulykker, herunder produktionspåvirkning og myndighedssanktioner.

Hos MT Højgaard Danmark har man igangsat en ny arbejdsmiljøstrategi med fokus på kulturforandring, ledelse som rollemodel og forbedret organisering. En ny organisering af arbejdsmiljø skal styrke indsatsen ved at tilføre flere arbejdsmiljøkoordinatorer, som skal sikre at alle initiativer bidrager til et sikkert arbejdsmiljø og understøtter etableringen af aktive arbejdsmiljøudvalg. Optimering af systemet SafetyNet skal skabe forbedret dataadgang og gøre det lettere at identificere og adressere de forhold, der har bidraget til ulykker samt træffe informerede beslutninger om ændringer. Formålet er at forbedre medarbejdernes mulighed for undersøgelse og behandling af ulykker samt bidrage til at afhjælpe psykisk og fysisk overbelastning.

Enemærke & Petersen har indført interne audits, der udføres af lokale arbejdsmiljøgrupper for at styrke fokus på forebyggelsen af arbejdsulykker. Ved at fordele ansvaret og inddrage medarbejderne på flere niveauer fremmes et inkluderende og sikkert arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet

For at reducere antallet af reaktioner fra Arbejdstilsynet

er implementering af tiltag fra 2023 fortsat i 2024. Det omfatter udvidede risikovurderinger og afledte tiltag, både ved opstart af projekter og løbende i forbindelse med transitionsfaser under projektets gennemførelse. Derudover har de iværksatte initiativer beskrevet under ulykker også til formål at nedbringe antallet af reaktioner fra Arbejdstilsynet.

Sundhed og trivsel

MT Højgaard Danmark har i 2024 iværksat en helhedsorienteret indsats for at reducere sygefraværet og mindske konsekvenser af fysisk og psykisk overbelastning samt sikre bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. Indsatsen er forankret i tæt samarbejde mellem ledere, Arbejdsmiljø og HR. Tiltag som øget datatransparens, coaching og vejledning i stresshåndtering før, under og efter kritiske perioder skal styrke ledernes evne til at opdage og håndtere tegn på mistrivsel. Trivselsundersøgelser bruges til at identificere områder med behov for særlig indsats og udarbejde målrettede handlingsplaner. Medarbejdere tilbydes onlineforløb med fokus på stresshåndtering og søvnforbedring. Disse initiativer sigter ikke alene mod at reducere sygefraværet, men også mod at styrke medarbejdertrivsel, sundhed og evnen til at fastholde og tiltrække arbejdskraft.

I Enemærke & Petersen har man iværksat månedlige spørgeundersøgelser for at skabe struktureret dialog, der identificerer potentielle udfordringer og muligheder. HR og ledelsen har styrket indsatsen for opfølgning på atypisk fravær gennem koordineret dialog og implementering af tiltag, der fremmer medarbejdernes sundhed og trivsel.

SUNDHED OG TRIVSEL	Enhed	2024	2023*
Sygefravær	%	3,5	3,7
Antal ansatte, der har forladt virksomheden	Headcount, antal	1.343	1.309
Samlet medarbejderomsætning	Headcount, %	38,8	38,8
Medarbejderomsætning, timelønnede	Headcount, %	48,5	50,4
Medarbejderomsætning, funktionærer	Headcount, %	23,4	21,3

* Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.

Struktureret onboarding og løbende opfølgning bidrager til integration og styrker tilhørsforholdet. Med støtte fra HR sikrer koncernen en løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere med fokus på individuel og kollektiv udvikling. Effektiviteten af indsatser overvåges gennem løbende opfølgning og analyse af udviklingen i udvalgte KPI'er.

Et eksempel på koncernens indsats for et sikkert arbejdsmiljø ses i ombygningen af Dalum Papirfabrik, hvor der ved udgangen af 2024 var registreret 812 arbejdsdage uden en eneste arbejdsulykke. Projektet, som er udviklet af MT Højgaard Property Development med Raunstrup som entreprenør, illustrerer, hvordan et stærkt fokus på sikkerhedskultur og systematiske arbejdsmiljøindsatser kan skabe resultater. Under byggeriet har sikkerhed været integreret i alle arbejdsprocesser, og indsatsen har bidraget til at opretholde en høj standard for arbejdsmiljøet. Projektet understreger vigtigheden af en systematisk tilgang til forebyggelse, hvor ledelse og medarbejdere i fællesskab sikrer trygge rammer på byggepladsen.

Dalum Papirfabrik

Uddannelse og udvikling

Koncernen prioriterer udvikling og uddannelse af nuværende og kommende generationer med en ambition om at fremme faglig udvikling, styrke kvalifikationer og sikre en robust arbejdsstyrke.

STRATEGISKE PRIORITETER

• Bidrage til at uddanne de kommende generationer
• Øget kompetence- og talentudvikling af medarbejdere

Lærlinge/elever/praktikanter/studentermed-

Medarbejdere med gennemførte

2025 mål

• Styrke uddannelsesindsatsen så ansatte i uddannelsesstillinger udgør 10%
• Hæve antallet af uddannelsestimer per medarbejder til 30

hjælpere/erhvervs-phd'er Fordeling (%)

Koncernen har som mål at øge uddannelsesindsatsen og andelen af medarbejdere i uddannelsesstillinger for at styrke en bredere faglig base og skabe klare karriereveje. Der fokuseres på uddannelses- og kompetenceudvikling for at fremme både personlig og faglig vækst. Målet er at styrke medarbejdernes kvalifikationer og koncernens konkurrenceevne i en stadig mere kompleks og krævende branche.

Resultater

UDDANNELSE OG UDVIKLING Enhed 2024 2023 Ansatte i uddannelsesstillinger * Headcount, % 8,1 8,3

Uddannelsestimer per ansat * Timer 27,5 30,2 Per kvindelig ansat Timer 27,9 - Per mandlig ansat Timer 27,5 - Per funktionær Timer 15,9 - Per timelønnet Timer 35,0 -

udviklingssamtaler Headcount, % 21,8 - Blandt kvindelige ansatte Headcount, % 43,7 - Blandt mandlige ansatte Headcount, % 19,0 - Blandt funktionærer Headcount, % 53,8 - Blandt timelønnede Headcount, % 1,3 - Antal udviklingssamtaler pr. ansat Samtaler 0,3 - Per kvindelig ansat Samtaler 0,6 - Per mandlig ansat Samtaler 0,2 - Per funktionær Samtaler 0,7 - Per timelønnet Samtaler 0,0 -

I 2024 faldt andelen af ansatte i uddannelsesstillinger til 8,1% (8,3% i 2023), idet antallet af uddannelsesstillinger var stort set uændret, mens arbejdsstyrken voksede. Flertallet af uddannelsesstillingerne i koncernen er besat af lærlinge.

Målet om at antallet af uddannelsestimer skal udgøre 30 pr. medarbejder blev opnået i 2023, hvor koncernen havde 30,2 uddannelsestimer pr. medarbejder. I 2024 faldt tallet til 27,5 uddannelsestimer pr. medarbejder drevet af særligt Enemærke & Petersen samt

68 / 3 / 8 / 20 / 1

66 / 2 / 10 / 20 / 1

Raunstrup hvis andel faldt hhv. 55,3% og 30,2%. Som noget nyt i år rapporteres uddannelsestimer per ansat fordelt på køn og medarbejdertype.

Som en del af de kompetenceudviklende aktiviteter har koncernen i løbet af året afholdt udviklingssamtaler med de ansatte. I alt 21,8% af de ansatte gennemførte mindst en udviklingssamtale i året. Da dette er et nyt datapunkt, opgøres data ikke for 2023.

Indsatser og ressourcer

Enemærke & Petersen har i årets løb prioriteret at styrke rekruttering af studerende ved at øge tilstedeværelsen på en række uddannelsesinstitutioner. MT Højgaard Danmark har styrket lærlingeindsatsen med fokus på at forbedre uddannelsesforløbene og skabe tættere bånd mellem lærlinge og virksomheden. For at understøtte dette har man arbejdet målrettet med at styrke oplæringsansvarliges roller og forbedre den support, lærlinge modtager under deres uddannelsesforløb. Målet er, at flere lærlinge vælger at blive efter endt uddannelse.

I løbet af 2024 er der afholdt flere kurser med det formål at styrke medarbejdernes kvalifikationer blandt andet inden for bæredygtighed. I et samarbejde mellem MT Højgaard Danmark og Enemærke & Petersen blev kurset 'Støv, støj og affald i forbindelse med bæredygtigt byggeri' udviklet i 2024. Kurset er en del af en større indsats for at øge fokus på, hvordan medarbejderne passer bedre på byggepladsens materialemæssige ressourcer og sikrer et sundt arbejdsmiljø. Kurset er vigtigt for at sikre kompetenceopbygning hos håndværkerne inden for bæredygtighed, så koncernen er i stand til at møde både egne og bygherrers målsætninger samt eventuelle krav fra certificeringer. Fra MT Højgaard Danmark deltog godt 100 håndværkere på kurset i 2024 mens deltagelsen fra Enemærke & Petersen nåede op på 130 håndværkere.

I Enemærke & Petersen udvides indsatsen i 2025 til også at omfatte funktionærer med det mål at højne det faglige niveau og integrere bæredygtighed som en nøglekompetence blandt alle medarbejdere. I MT Højgaard Danmark planlægges det at introducere et nyt kursus med en bredere tilgang til bæredygtighed, der skal forberede deltagerne til at overholde lovgivningsmæssige krav i bygge- og anlægsprojekter. Der arbejdes i koncernen løbende med at gennemgå og vurdere relevansen af de udbudte kurser, samt at optimere kursusportaler, så medarbejderne nemt kan finde kurser, der passer til deres individuelle behov.

Effektiviteten af indsatser overvåges gennem løbende opfølgning og analyse af udviklingen i udvalgte KPI'er.

UDDANNELSESSTILLINGER

UDDANNELSESTIMER PER MEDARBEJDER

* Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.

Menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder

MT Højgaard Holding prioriterer medarbejdernes trivsel og respekterer menneskerettigheder som en central del af virksomhedskulturen.

Der arbejdes løbende på at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø gennem tæt samarbejde med både medarbejdere og arbejdstagerrepræsentanter. Gennem åbne dialogprocesser og regelmæssige evalueringer stræbes der efter at skabe en inkluderende og støttende arbejdsplads, hvor alles stemmer bliver hørt, og hvor gældende love og internationale standarder overholdes. Der eksisterer klare klagemuligheder, så medarbejdere kan rejse bekymringer eller rapportere eventuelle klager, hvilket sikrer, at klager og bekymringer bliver hørt og håndteret effektivt.

Resultater

Der er i 2024 registret 3 klager, der er kommet ind via kanaler for ansatte, herunder via HR eller egen leder (3 klager i 2023). Heraf er 2 af klagerne kategoriseret som diskriminerende behandling. Ingen af de rapporterede klager er meldt ind via nationalt OECD-kontaktpunkt eller kategoriseret som alvorlige menneskerettighedshændelser. I det ene tilfælde af diskriminerende behandling har forurettede modtaget 20.000 DKK i kompensation for manglende handling for krænkende adfærd.

Indsatser og ressourcer Samarbejdsprocesser

I koncernen arbejdes der tæt sammen med medarbejderne gennem forskellige strukturer afhængigt af de enkelte datterselskabers størrelse og karakter. Der er afsat ressourcer enten i ledelsen eller HR-funktioner til dialog med de ansatte. For mindre datterselskaber foregår kontakten typisk direkte mellem ledelse og medarbejdere grundet færre medarbejdere. For større selskaber er der etableret samarbejde med arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter samt arbejdsmiljøorganisationer. Dette skal sikre, at nationale krav overholdes og der skabes et formelt forum for dialog med medarbejdere og deres repræsentanter.

Engagementet med medarbejdere varierer i hyppighed og form. Koncernens mindre datterselskaber benytter sig af løbende dialog og individuelle samtaler, mens koncernens større dattervirksomheder har formelle mødestrukturer, herunder halvårlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS), regelmæssige trivselsmålinger, arbejdsmiljø- og samarbejdsmøder samt onboarding- og exit-evalueringer. Der afholdes desuden møder med fagforeninger og interessegrupper efter behov.

Det operationelle ansvar for medarbejderengagement ligger hos virksomhedens ledelse. I de mindre datterselskaber håndteres dette af den administrerende direktør, mens der i større datterselskaber er en

HÆNDELSER OG KLAGER BLANDT ANSATTE	Enhed	2024	2023
Antal tilfælde af diskriminerende behandling	Antal	2	3
Antal klager via kanaler for ansatte	Antal	3	3
Antal klager via nationalt OECD-kontaktpunkt	Antal	0	-
Bøder m.v. som følge af klager fra ansatte	DKK	20.000	-
Alvorlige menneskerettighedshændelser blandt ansatte Antal Heraf tilfælde i strid med FN's vejledende principper		0	-
og OECD's retningslinjer	Antal	0	-
Bøder m.v. ifbm. alvorlige menneskerettigheds
hændelser blandt ansatte	DKK	0	-

dedikeret arbejdsmiljøorganisation og HR-funktion, som har ansvar for medarbejderdialogen. Ledelsen er involveret i alle relevante møder og målinger, hvor de sikrer, at input fra medarbejderne bliver taget i betragtning.

Koncernen følger nationale overenskomster og interne politikker, som omfatter både menneskerettigheder og arbejdsvilkår. Disse sikrer, at lovkrav og etiske standarder overholdes, herunder i forhold til medarbejderrepræsentation og arbejdsforhold. Effektiviteten af medarbejderengagementet vurderes primært gennem KPI'er, herunder trivselsmålinger, hvor et minimumsniveau for trivsel er fastsat, og områder med lavere score end minimum bliver håndteret med forbedringsplaner. Samarbejdsudvalg og HR-funktioner arbejder løbende med opfølgning på trivselsmålinger og andre feedback-mekanismer.

Kanaler for og håndtering af dialog og bekymring

Koncernen har etableret forskellige processer og kanaler, der sikrer, at medarbejdere kan give udtryk for bekymringer og få disse håndteret effektivt.

For funktionærer tilbydes MUS- og exit-samtaler, trivsels- og samarbejdsmålinger samt en arbejdsmiljøorganisation, hvor medarbejdere kan kommentere på processer. Desuden findes der APV'er, whistleblower-ordninger og en ledelsesstruktur, der fremmer nærværende ledelse med et begrænset antal direkte referencer pr. leder. Målinger udføres anonymt og følges nøje op. Disse processer vurderes som meget effektive, da de sikrer en løbende håndtering af potentielle udfordringer.

For timelønnede er der mulighed for at kontakte arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter, HRafdelingen eller fagforeningen samt deltage i AMUudvalgsmøder. Sager håndteres ofte hurtigt, og AMU-udvalget har handleplaner for opfølgning på arbejdsmiljørelaterede klager.

Alle medarbejdere har mulighed for at rejse bekymringer og klager til HR eller deres nærmeste leder eller anonymt via koncernens klagemulighed eller whistleblower-ordning (se side 90 for beskrivelse). Alle indkomne klager registreres centralt for at sikre overblik og opfølgning. Alle relevante processer er dokumenteret i systemer og medarbejderhåndbøger, som er tilgængelige for alle ansatte.

MT Højgaard Holding vurderer, hvorvidt overgangen til den grønne omstilling kan have konsekvenser for sin egen arbejdsstyrke og inddrager disse potentielle konsekvenser i dialogen med de ansatte, herunder behov for kompetenceudvikling og uddannelse.

Effektiviteten af de forskellige kanaler overvåges gennem regelmæssige rapporteringer og opfølgninger. Klare mål for medarbejdertilfredshed er fastsat, og der tages handling, hvis målene ikke opfyldes. Processerne sikrer tæt samarbejde mellem ledelse, HR og medarbejdere, og relevante parter inddrages i håndteringen af spørgsmål og bekymringer.

Det vurderes, at medarbejderne har et godt kendskab til de tilgængelige processer og kanaler, hvilket fremgår af deres aktive deltagelse i målinger og samtaler. Information om processerne gives både ved ansættelsesstart og løbende gennem medarbejderhåndbøger og -portaler og HR-afdelinger.

Koncernen accepterer ikke nogen former for diskriminerende behandling og har i 2024 optimeret processerne for registrering af klager for bedre at kunne agere og følge op, når der opstår situationer, hvor medarbejderne føler sig dårligt behandlet. Der arbejdes fortsat målrettet med at sikre, at governance-strukturen og processerne understøtter en ansvarlig adfærd, internt såvel som over for samarbejdspartnere i værdikæden.

Regnskabspraksis for egen arbejdsstyrke

§ Anvendt regnskabspraksis

Medarbejdere i koncernen

Medarbejderdata omfatter ansatte som er i et ansættelsesforhold med virksomheden og som organisationen udbetaler løn til. Egen arbejdsstyrke inkluderer fastansatte, midlertidigt ansatte, fuldtidsansatte og deltidsansatte.

Antal fuldtidsansatte (FTE)

Antallet af fuldtidsansatte, også angivet FTE'er, defineres som en medarbejders kontraktlige arbejdstid sammenlignet med en fuldtidsstilling for den samme stilling i det samme land. Én FTE udgør således én fuldtidsansat, mens 0,5 FTE svarer til en ansat på halv tid. FTE'er opgøres efter ATP-metoden med undtagelse af internationale selskaber, hvor FTE'er opgøres efter en beregning baseret på timeopgørelser. Gennemsnittet, som også rapporteres i hovedog nøgletal i koncernregnskabet, beregnes pr. juridisk enhed baseret på månedlige målinger i slutningen af hver måned. Antallet af ansatte rapporteres på følgende grupper: timelønnede, funktionærer, ledelse og direktion.

Antal medarbejdere (HC)

Antallet af medarbejdere, opgjort i headcounts, angiver antallet af medarbejdere baseret på medarbejder-id, som det fremgår af de enkelte selskabers lønningslister. Alle beregninger er baseret på et gennemsnitligt antal ansatte over året baseret på månedlige målinger i slutningen af hver måned på nær kontrakttype og alder, der opgøres pr. ultimo året. Antallet af headcounts fordeles på medarbejdertype og land. Medarbejdertype opdeles efter funktionærer (ekskl. ledelsen), timelønnede, ledelse og direktion.

Kontrakttype

Antal fastansatte, midlertidigt ansatte og ansatte med ikke-garanterede timer opgøres i headcounts fordelt på køn. Fordelingen af køn registreres efter hvordan medarbejderen identificerer sig inden for følgende kategorier: kvinde, mand, andet køn og ønsker ikke at oplyse. Fordelingen efter kontrakttyper opgøres pr. ultimo året (dvs. ikke baseret på gennemsnit over året).

Fastansatte defineres som ansatte med en ansættelseskontrakt uden slutdato, mens midlertidigt ansatte er ansatte med en tidsbegrænset ansættelseskontrakt. Fastansatte og midlertidigt ansatte udgør tilsammen det samlede antal ansatte. Ansatte med ikke-garanterede timer er ansatte, der ikke har et fast timeantal i deres ansættelseskontrakt. Ansatte med ikke-garanterede timer kan enten være fastansat eller midlertidigt ansat afhængigt af, om der er en slutdato i deres ansættelseskontrakt.

Diversitet og vilkår

Kønsfordeling

Kønsfordeling angiver fordelingen af køn (kvinde, mand, andet køn og ønsker ikke at oplyse) sammenlignet med antallet af medarbejdere i alt (HC). Kønsfordeling på ledelsesniveau defineres som fordelingen af køn blandt ledere (HC) sammenlignet med antallet af ledere i alt (HC), hvor ledere defineres som de, der har personaleansvar og som refererer direkte til direktionen. Kønsfordeling i direktionen defineres som fordelingen af køn i direktionen (HC) sammenlignet med antallet af direktionsmedlemmer i alt (HC), hvor direktionen omfatter de personer, der er registreret som direktion hos Erhvervsstyrelsen, eller de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau (typisk dem, der er med til

bestyrelsesmøder). Kønsfordelingen blandt funktionærer defineres som fordelingen af køn blandt funktionærer (HC) sammenlignet med antallet af funktionærer i alt (HC). Funktionærer er inklusive praktikanter, studentermedhjælpere og andre timelønnede funktionærer, men eksklusive ledelsen og direktionen, som opgøres separat. Kønsfordelingen blandt timelønnede defineres som fordelingen af køn blandt timelønnede (HC) sammenlignet med antallet af timelønnede i alt (HC), hvor timelønnede inkluderer lærlinge Fordelingen af de respektive grupper opgøres i antal og procent.

Alderssammensætning

Alderssammensætning defineres som fordelingen af medarbejdere (HC), inkl. ledelse og direktion, kategoriseret efter følgende tre grupper: 0-30 år, 30-50 år og +50 år. Fordelingen efter aldersgrupper opgøres i antal og procent og pr. ultimo året (dvs. ikke baseret på gennemsnit over året).

Kønsbestemt lønforskel

Den kønsbestemte lønforskel angiver forskellen i den gennemsnitlige bruttotimeløn mellem mænd og kvinder udtrykt i procent af den gennemsnitlige bruttotimeløn for mandlige ansatte. Tallet opgøres for den samlede arbejdsstyrke inkl. direktionen fordelt på timelønnede og funktionærer. Bruttotimeløn beregnes som årsløn / registrerede timer i det pågældende år. Rapporteringen omfatter de medarbejdere, der enten identificerer sig selv som mænd eller kvinder. Medarbejdere der identificerer sig selv som "andet køn" eller ikke ønsker at oplyse, tæller ikke med i opgørelsen af kønsbestemt lønforskel Bruttoløn inkluderer grundløn inkl. pension, kontantydelser såsom bonusser og andre former for variabel aflønning, naturalydelser såsom biler, privat

sygeforsikring mm. samt langsigtede incitamenter herunder aktieoptionsprogrammer. Beregning: ((Gns. bruttotimeløn for samlet antal mandlige ansatte – gns. brutto-timeløn for samlet antal kvindelige ansatte) / gns. bruttotimeløn for samlet antal mandlige ansatte) x 100

Vederlagsratio

Vederlagsratio opgøres som forholdet mellem det samlede årlige vederlag for den højest betalte person i forhold til gennemsnittet af det samlede årlige vederlag for alle ansatte undtagen den højest betalte person. Det samlede årlige vederlag inkluderer grundløn inkl. pension, kontantydelser såsom bonusser og andre former for variabel aflønning, naturalydelser såsom biler, privat sygeforsikring mm. samt langsigtede incitamenter herunder aktieoptionsprogrammer. Studenter og deltidsansatte omregnes til fuldtidsmedarbejdere i opgørelsen. Beregning: (Årlig samlet aflønning for virksomhedens højest lønnede person / median for medarbejdernes årlige samlede aflønning (ekskl. den højest lønnede person)) x 100

Sundhed og sikkerhed Ulykker med og uden fravær

En arbejdsrelateret ulykke defineres som en hændelse i forbindelse med arbejde, som fører til, at en person kommer fysisk eller psykisk til skade. En arbejdsulykke med fravær er en ulykke, hvor der forekommer fravær udover dagen for ulykken. En arbejdsulykke uden fravær er en ulykke, hvor den tilskadekomne den efterfølgende dag er i stand til at udføre sit sædvanlige arbejde.

Regnskabspraksis for egen arbejdsstyrke (fortsat)

§ Anvendt regnskabspraksis

Ulykker med døden til følge

En arbejdsrelateret ulykke med døden til følge defineres som en hændelse, som fører til, at en person afgår ved døden. Medarbejdere, som selskabet udbetaler løn til, samt andre arbejdstagere, der arbejder på virksomhedens lokationer (inkl. byggepladser), tælles med i det samlede antal. Andre arbejdstagere omfatter personer, der arbejder på vores byggepladser, men som er ansat af underleverandører, entreprenører, eller konsulenter/rådgivere.

Ulykkesfrekvens

Ulykkesfrekvensen angiver antallet af arbejdsulykker med fravær inkl. ulykker med døden til følge pr. en million arbejdstimer i forhold til det totale antal præsterede arbejdstimer. Antallet af ulykker og ulykkesfrekvens indberettes månedligt til bestyrelse og koncernledelse. Beregning: (Antal arbejdsulykker med fravær inkl. ulykker med døden til følge / Antal præsterede arbejdstimer) x 1.000.000

Tabte arbejdsdage

Tabte arbejdsdage omfatter antallet af fraværsdage, opgjort i hele arbejdsdage, i forlængelse af og som følge af arbejdsulykker og frem til, at medarbejderen er i stand til at udføre arbejde igen, fratræder eller overgår til kommunen. Kun ansatte medarbejdere, som selskabet udbetaler løn til, tælles med.

Arbejdsmiljøsystem

Andelen af ansatte omfattet af et arbejdsmiljøledelsessystem angiver antallet af medarbejdere (HC) omfattet sammenlignet med antallet af medarbejdere (HC) i alt. Resultatet angives i procent. I koncernen anvendes ISO 45001-standarden som arbejdsmiljøledelsessystem.

Reaktioner fra Arbejdstilsynet

Antallet af reaktioner fra Arbejdstilsynet opgøres totalt fordelt på hhv. strakspåbud, påbud med frist, påtale, undersøgelsespåbud, administrativ bøde og politianmeldelse, herunder bøde ifm. politianmeldelse. Reaktioner registreres efter den måned, hvor reaktionen finder sted, med dertilhørende inspektionsdata og emne. Antallet af besøg fra Arbejdstilsynet angives med en fordeling på besøg med reaktioner og besøg uden reaktioner. Denne fordeling angives i procent.

Sygefravær

Sygefravær udgør andelen af sygefraværstimer i forhold til det totale antal arbejdstimer. Sygefravær omfatter eget sygefravær, kroniske lidelser (§56), graviditet samt kort- og langtidssygdom. Fravær pga. barn syg, barsel, orlov, arbejdsskader samt langtidssyge i mere end 3 mdr. medregnes ikke. Beregning: (Total antal sygetimer/Total antal mulige arbejdstimer) x 100

Medarbejderomsætningshastighed

Antallet af medarbejdere (HC), som har forladt virksomheden angiver antallet af fratrædelser for det pågældende kalenderår. Antallet omfatter alle ansatte. Fratrådte defineres som medarbejdere, hvis ansættelse er ophørt. enten frivilligt eller ufrivilligt. En fratrædelse regnes fra den måned, hvor der ikke længere udbetales løn. Der rapporteres på både antallet af medarbejdere, som har forladt virksomheden, og medarbejderomsætning (%) fordelt på hhv. timelønnede og funktionærer.

Beregning: (Antal fratrædelser/Antal ansatte (HC)) x 100

Uddannelse og udvikling Medarbejderevaluering

En medarbejderevaluering defineres ved en samtale om mål og opgaver, som den ansatte og dennes overordnede har kendskab til og som foretages med medarbejderen mindst én gang årligt. Kun ansatte er omfattet medarbejderevalueringer. Antallet af medarbejdere, der deltog i evalueringer, præsenteres i procent fordelt på køn. Beregning: (Antal ansatte med deltagelse i medarbejderevaluering/Antal ansatte i alt (HC)) x 100

Uddannelsestimer

Uddannelsestimer defineres som timer relateret til uddannelse udført i arbejdstiden mhp. faglig vidensog kompetenceudvikling.Uddannelsestimer inkluderer kurser, relevante webinarer, formaliserede uddannelsesforløb, herunder certificeringer, samt lærlinge og elevers skoletid. Det gennemsnitlige antal uddannelsestimer pr. medarbejder (HC) fordeles på køn og medarbejdertype.Beregning: (Antal uddannelsestimer/Antal ansatte i alt (gns. HC)) x 100

Uddannelsesstillinger

Andelen af uddannelsesstillinger omfatter antal lærlinge, elever, praktikanter, studentermedhjælpere samt erhvervs-ph.d.er ift. antallet af ansatte i alt. Den ansættelsestype, medarbejderen står registreret med den sidste dag i rapporteringsperioden, vil gøre sig gældende. Beregning: (Antal ansatte i uddannelsesstillinger (HC)/Antal ansatte i alt (HC)) x 100

Menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder Tilfælde af diskriminerende adfærd

Diskriminerende behandling forekommer, når en person behandles anderledes eller mindre gunstigt på

grund af køn, race eller etnisk oprindelse, nationalitet, religion eller tro, handicap, alder, seksuel orientering eller andre relevante former for diskriminerende behandling, der involverer interne og/eller eksterne interessenter på tværs af aktiviteter i rapporteringsperioden. Dette omfatter tilfælde af chikane som en særlig form for diskriminerende behandling.

Klager

Antallet af klager, der er indberettet mundtligt eller skriftligt til HR eller leder eller via ekstern klagemail, hvis disse vedrører HR-forhold, omfatter diskriminerende adfærd, chikane, vold, trusler, sikkerhed, ledelsesudfordringer eller andet. Antallet af klager indgivet til de nationale kontaktpunkter for OECD's multinationale virksomheder opgøres separat.

Bøder, sanktioner og skadeserstatning

Det samlede beløb for bøder, sanktioner og skadeserstatning som følge af førnævnte tilfælde og klager registreres for det pågældende kvartal, den er blevet udstedt. Beløbet opgøres i DKK.

Alvorlige menneskerettighedshændelser

Antal bekræftede tilfælde af alvorlige menneskerettighedshændelser blandt ansatte omfatter børne- eller tvangsarbejde samt menneskehandel, hvor det er fastslået, at de er underbyggede. Bekræftede hændelser omfatter ikke tilfælde, som stadig undersøges i rapporteringsperioden. Antallet af hændelser opgøres for alvorlige menneskerettighedshændelser og tilfælde i strid med FN's vejledende principper og OECD's retningslinjer.

Bøder, erstatninger eller andre former for kompensation som følge af alvorlige menneskerettighedshændelser opgøres i DKK.

S2 Arbejdstagere i værdikæden

Leverandører og underentreprenører udgør en central del af MT Højgaard Holdings forretningsmodel. Koncernen bærer dermed et ansvar for at fremme ordentlige arbejdsforhold og forebygge negative indvirkninger i værdikæden.

MT Højgaard Holding er afhængig af både lokale og globale leverandører for at kunne realisere forretningsmål og levere bygge- og anlægsprojekter af høj kvalitet. Koncernen er bevidst om sit ansvar for at fremme ordentlige og sikre arbejdsforhold i hele værdikæden og arbejder på at sikre, at forretningsforbindelser lever op til anerkendte standarder inden for arbejdsmiljø, løn, arbejdstid og ligebehandling.

Typen af arbejdstagere i koncernens værdikæde varierer fra arbejdere inden for råstofudvinding, ansatte på fabrikker, i transportfagene og underentreprenører på koncernens byggepladser samt ingeniører og andre rådgivere. Arbejdstagere i værdikæden kan omfatte sårbare grupper, såsom migranter og unge mennesker. I nogle regioner betragtes kvinder ligeledes som en sårbar gruppe. Der er en særlig risiko for børne- og tvangsarbejde blandt arbejdstagere i geografiske områder uden for EU, herunder Indien, Kina og Sydamerika, som kan være oprindelsessteder for koncernens materialeindkøb. Sårbare grupper omfatter ligeledes medarbejdere hos koncernens underentreprenører, hvor emner som lønog arbejdsvilkår samt eksponering for skadelige stoffer er særligt væsentlige. Der arbejdes derfor målrettet på at implementere og håndhæve konkrete krav til arbejdsforhold for de mest risikobetonede grupper, herunder særligt underentreprenører på koncernens byggepladser, hvor koncernen kan være direkte årsag til negative indvirkninger. Der er i 2024 ikke fundet faktiske alvorlige menneskerettighedsproblemer og -hændelser i forbindelse med koncernens op- og nedstrømsværdikæde.

MT Højgaard Holding vurderer, hvordan faktiske og potentielle påvirkninger af arbejdstagere i værdikæden hænger sammen med koncernens strategi og forretningsmodel, herunder afhængighed af globale leverandører og underentreprenører. Identificerede risici, såsom social dumping og usikre arbejdsforhold, danner grundlag for tiltag, der skal sikre ansvarlige arbejdsforhold i værdikæden. På den ene side understøtter ansvarlige arbejdsforhold realiseringen af forretningsmål og leverancer, og på den anden side forpligter strategien koncernen til at identificere, forebygge og håndtere negative indvirkninger i værdikæden.

MT Højgaard Holding vurderer, hvorvidt negative indvirkninger på arbejdstagere i værdikæden er udbredte eller systematiske i de kontekster, hvor koncernen opererer. Det vurderes ligeledes, hvorvidt negative indvirkninger stammer fra individuelle hændelser eller er relateret til specifikke forretningsrelationer, herunder om særlige grupper er udsatte. F.eks. kan der være risiko for børnearbejde eller tvangsarbejde i specifikke leverandørkæder eller regioner. Overgangen til mere bæredygtige materialevalg indgår som en væsentlig del af vurderingen for at identificere og forebygge potentielle negative indvirkninger. Dette omfatter sikring af, at påvirkninger fra grøn omstilling ikke forringer arbejdsforholdene i værdikæden. Risici og muligheder på området integreres i koncernens strategiske beslutninger.

STRATEGISKE PRIORITETER

• Styrket due diligence i værdikæden og ansvarlige praksisser hos leverandører og underentreprenører

2025 mål

• Øge kontrolindsatsen af sociale forhold blandt underentreprenører

Fremskridt mod opnåelse af målet vurderes ud fra antal kontroller og antal kontrollerede leverandører samt analyse af overtrædelser og tiltag til afhjælpning.

Politikker

Menneskerettighedspolitik Code of Conduct for leverandører

Menneskerettighedspolitikken omfatter egne medarbejdere og arbejdstagere i værdikæden og er i overensstemmelse med FN's vejledende principper for menneskerettigheder og erhvervsliv, OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder samt ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen. Menneskerettighedspolitikken omfatter eksplicit nultolerance over for tvangsog børnearbejde i hele værdikæden og den adresserer overholdelse af arbejdstagerrettigheder for arbejdstagere i værdikæden. Koncernens Code of Conduct for leverandører (CoCe) er rammesættende for de regler og den adfærd, der ønskes af forretningsforbindelser. CoCe kræver, at ILO's arbejdsstandarder overholdes og at leverandører sikrer et sikkert arbejdsmiljø, frihed fra tvangsarbejde, børnearbejde og usikre ansættelsesforhold. Leverandører skal også sikre arbejdstageres ret til at organisere sig. For at forebygge de identificerede indvirkninger, stiller CoCe specifikt krav til forsvarligt og sikkert arbejdsmiljø, herunder gennem krav til uddannelse af medarbejdere og tilstrækkelige værnemidler. Der har ikke været sager, hvor ikkerespekt af politikkerne har fundet sted i værdikæden.

Arbejdstagere i værdikæden eller deres legitime repræsentanter har ikke været involveret i fastsættelsen af målet eller i opfølgningen på målets effektivitet.

Væsentlighed

• Krav om overholdelse af overenskomstlignende vilkår og kontrolindsats til sikring af efterlevelse blandt underentreprenører og under-underentreprenører
• Potentielt farlige og sundhedsskadelige arbejdsforhold i værdikæden, særligt i udvinding og forarbejdning af materialer samt ved nedrivning og renovering
• Potentiel forekomst af tvangs- og børnearbejde i produktionen af materialer, særligt uden for Europa
• Utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger blandt underleverandører kan øge risikoen for arbejdsulykker
• Risici forbundet med social dumping, dvs. overtrædelse af løn- og arbejdsvilkår blandt underentreprenører

Dialog med arbejdstagere i værdikæden

Den generelle proces for at sikre at arbejdstagere i værdikæden bliver hørt foregår via whistleblower-ordningen, koncernens andre klagekanaler samt via koncernens kontroller af løn- og arbejdsvilkår. Arbejdstagerne i værdikæden informeres om klagemekanismer via koncernens hjemmesider, og internt er der iværksat en kampagne for at skabe awareness. Begge indsatser inkluderer anonymitet i indmeldingsprocessen. Via kontrol af løn og arbejdsvilkår forebygger, hører og afhjælper koncernen negative indvirkninger eller brud på menneskerettigheder gennem korrektion og kompensation. Korrektionen sker umiddelbart efter kontrol, hvilket vurderes som en effektiv indsats.

Antal

Fundne overtrædelser og dialog herom bidrager til beslutninger om fremtidig forebyggelse og afhjælpning. Effektiviteten af mekanismerne overvåges gennem antal af henvendelser og intern evaluering af dialog.

Ansvaret for dialogen er dels placeret centralt i MT Højgaard Holdings interne kontrolenhed, der varetager både whistleblower-henvendelser og foretager kontroller i koncernens selskaber hvor både formelle klager og uformelle klager på byggepladsen behandles. Forankring og opfølgning sker afhængig af klagens karakter, og foregår mellem de rette fagpersoner og klageindmelder. Ved kontrol af løn- og arbejdsforhold sker dialogen mellem koncernens kontrolenhed og de kontrollerede underentreprenører. Koncernens klagemuligheder er yderligere beskrevet i afsnit om korruption og whistleblower-indsats på side 90. I de formelle klagekanaler er det muligt at indberette anonymt, hvorfor det vurderes at arbejdstagere i værdikæden stoler på klagemekanismerne.

Indsatser og ressourcer

I 2024 har koncernen styrket sine proaktive kontroller af løn- og arbejdsvilkår hos underentreprenører for at forebygge og afhjælpe de negative konsekvenser, som arbejdstagere i værdikæden kan opleve inden for løn og arbejdsvilkår. Kontrolindsatsen er intensiveret med prioriterede ressourcer på tværs af datterselskaber, hvilket har medført en stigning i antallet af gennemførte kontroller sammenlignet med tidligere år. Det forventes at øge kontrolniveauet i 2025.

De proaktive kontroller omfatter som udgangspunkt alle underentreprenører i den pågældende entreprisekæde

og skal sikre, at alle medarbejdere på koncernens byggepladser har løn- og arbejdsvilkår, der lever op til de gældende overenskomster. Ydermere sikrer de at eventuelle overtrædelser håndteres og korrigeres. Hvor relevant, inkluderer indsatsen også kontrol af boligforhold for at påse, at kravene til indkvartering overholdes. Hvis mangler identificeres, iværksættes der afhjælpning.

Koncernen udvælger løbende underentreprenører til kontrol på baggrund af konkrete risikovurderinger på hver enkelt byggesag samt tidligere identificerede overtrædelser. Beslutningen om at intensivere indsatsen er taget for at sikre en tilstrækkelig grad af forebyggelse og afhjælpning af negative påvirkninger for arbejdstagere i værdikæden. Effekt og evaluering af de proaktive kontroller vurderes ud fra antallet af identificerede overtrædelser.

Resultater

Direkte afledt af den øgede kontrolindsats er antal gennemførte kontroller for 2024 steget til 31 (25 i 2023), og i alt 43 leverandører er kontrolleret (41 i 2023). Stigningen i antallet af gennemførte kontroller er primært drevet af MT Højgaard Danmark, hvor der er sket en markant stigning i både gennemførte kontroller og kontrollerede leverandører fra hhv. 3 kontroller i 2023 til 18 i 2024 samt fra 3 kontrollerede leverandører i 2023 til 23 i 2024. Kontrolindsats er i 2024 også udvidet til at omfatte flere selskaber i koncernen, hvor der er gennemført kontroller i både NemByg og Raunstrup for første gang.

Andelen af identificerede overtrædelser falder til 51,2 % i 2024 (58,5% i 2023), mens andel af overtrædelser der medfører sanktion omvendt stiger til 90,9% i 2024

LEVERANDØRKONTROLLER	Enhed	2024	2023
Kontroller foretaget	Antal	31	25
Antal leverandører kontrolleret	Antal	43	41
Andel leverandører, hvor der er fundet overtrædelse sted	%	51,2	58,5
Andel af overtrædelser, som har medført sanktion	%	90,9	75,0

(75,0% i 2023). Sanktionsstigningen er ikke et udtryk for fund af grovere karakter, men derimod, at koncernen i 2024 har indført skærpede krav til leverandører om godtgørelse, f.eks. efterbetalinger til påvirkede arbejdstagere.

LEVERANDØRER KONTROLLERET

§ Anvendt regnskabspraksis

Kontroller udføres af koncernens egenkontrolenhed for at sikre løn- og arbejdsvilkår blandt underentreprenører og lejlighedsvis materialeleverandører. Kontrollerne omfatter ikke egne forhold. Én kontrol kan dække flere underentreprenører, da under-underentreprenører også undersøges, hvis de arbejder på byggepladsen. Derfor er antal kontrollerede leverandører højere end antal kontroller.

Formålet er at sikre overholdelse af arbejdsklausulen i ILO-konvention nr. 94, som kræver, at løn og vilkår mindst svarer til gældende kollektive overenskomst, voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter for arbejde af samme art. Dokumentation som lønsedler, timesedler, ansættelseskontrakter og indbetalinger til skat og pension gennemgås. For udenlandsk arbejdskraft kræves registrering i RUT-registeret og gyldige arbejds- og opholdstilladelser. I visse tilfælde kontrolleres også boligforholdene for udenlandsk arbejdskraft.

Overtrædelse

Beregnes som andelen af leverandører, hvor en overtrædelse har fundet sted.

En overtrædelse defineres som brud på arbejdsklausulen, f.eks. manglende gyldige arbejds- og opholdstilladelser eller for lav løn. Hver overtrædelse registreres, men for opgørelsens formål tæller én leverandør med som en "overtrædelse", uanset antallet af typer overtrædelser på samme kontrol.

Sanktioner

Andel overtrædelser med sanktion beregnes som andelen af leverandører med overtrædelse, som har resulteret i en sanktion.

En sanktion defineres som handlinger som kontraktophævelse, krav om genopretning (f.eks. efterbetaling af løn eller forbedring af boligforhold) eller anmeldelse til myndigheder som skat eller politi. Hver sanktion registreres, men for opgørelsens formål tæller én leverandør som "sanktioneret", uanset antallet af sanktioner for leverandøren.

Kilder til usikkerhed

Der kan være usikkerhed om, hvorvidt kontrollerne identificerer alle overtrædelser. F.eks. kan forfalsket dokumentation være svær at opdage.

Berørte samfund

Koncernens aktiviteter kan have indflydelse på de områder, hvor bygge- og anlægsprojekter udføres. Det er en prioritet at tage hensyn til de samfund, der påvirkes af koncernens projekter, og at bidrage positivt gennem sociale indsatser og støtte til lokalsamfund.

Bygge- og anlægsprojekter kan medføre gener som støj, støv, vibrationer og trafikforstyrrelser for omkringliggende samfund, ligesom særlige udfordringer kan opstå i forbindelse med renoveringsprojekter, der påvirker beboeres dagligdag. Disse indvirkninger vurderes og adresseres systematisk gennem væsentlighedsanalyser og risikohåndteringsprocesser, hvor berørte samfunds synspunkter integreres. Koncernen arbejder også for at minimere risici gennem planlægning, åben kommunikation og tæt dialog med berørte lokalsamfund.

Forskellige typer lokalsamfund kan påvirkes af koncernens aktiviteter. De identificerede væsentlige negative indvirkninger er relateret til beboere og lokalsamfund omkring byggepladser, der kan opleve direkte gener samt manglende inddragelse. Det anerkendes dog, at der også kan forekomme negativ påvirkning af sociale og miljømæssige forhold i koncernens værdikæde.

MT Højgaard Holding balancerer behovet for udvikling med hensynet til mennesker og lokalsamfund, som bliver påvirket af aktiviteterne. Der arbejdes samtidig for at støtte disse samfund gennem sociale initiativer og lokal jobskabelse. Samtidig vurderes den koncernens grønne omstilling og relaterede ændringer i driften at have en positiv effekt på lokalsamfund.

STRATEGISKE PRIORITETER

• Tage hensyn til berørte samfund i byggeprocessen
• Støtte lokalsamfund og sociale indsatser

2025 mål

• Muliggøre opgørelse af bidrag til beskæftigelse af borgere uden for arbejdsmarkedet
• Styrke beskæftigelsesindsatser målrettet borgere uden for arbejdsmarkedet og bidrage til at løse udfordringer i lokalområder

Målene er designet til at mindske de negative indvirkninger fra projekter samt mindske sociale udfordringer i lokalsamfund ved at øge beskæftigelsen blandt marginaliserede grupper og skabe positive sociale indvirkninger gennem uddannelse og jobmuligheder. Koncernen planlægger at spore effektiviteten af målene ved evaluering af beskæftigelsesforløb for borgere uden for arbejdsmarkedet.

Berørte samfund har ikke direkte været inddraget i fastlæggelse af koncernmålene eller vurdering af resultater.

Indsatser og ressourcer

Koncernen arbejder med at forebygge, afbøde og afhjælpe væsentlige negative indvirkninger på berørte samfund. For at sikre effektiv afhjælpning af negative indvirkninger, anvender koncernen strukturer som informationsmøder, direkte kontakt på byggepladsen og klagemekanismer. Alle henvendelser fra berørte samfund opfølges systematisk, og indsatsen justeres løbende for at sikre, at de ønskede resultater opnås hurtigt. Processerne tilpasses det enkelte projekts størrelse, type og kontekst for at sikre både tilgængelighed og effektivitet i afhjælpningen.

Politikker

Code of Conduct Code of Conduct for leverandører Klima- og miljøpolitik

Koncernens Code of Conduct (CoC), CoC for leverandører og klima- og miljøpolitik udgør de centrale politikker, der forpligter medarbejdere og samarbejdspartnere til at udvise respekt og ansvar over for berørte samfund, herunder at reagere på forbedringsmuligheder for brugere og nærmiljø, især ved gener fra byggepladser. Koncernen er forpligtet til FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen samt OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Politikkerne respekterer lokalsamfundenes rettigheder i overensstemmelse med internationale standarder.

Byggepladsens indvirkning og gener

Koncernen respekterer berørte samfunds menneskerettigheder og har fokus på at minimere de identificerede negative påvirkninger fra byggepladser. For berørte samfund kan dette f.eks. indebære håndtering af støj, støv og adgangsveje, mens fokus for slutbrugere ofte er på at minimere påvirkningen af deres dagligdag, især ved renovering eller nybyggeri i etaper.

I 2024 er der gennemført en række initiativer for at styrke dialogen og samarbejdet med berørte samfund samt fremme lokal hensyntagen. Et særligt fokusområde er renoveringsprojekter, hvor MT Højgaard Danmark har optimeret processerne for information og dialog via. bl.a. beboermøder, så beboernes adgang til hjælp eller afklaring af spørgsmål under hele processen styrkes.

Væsentlighed

• Gener for lokalområdet, såsom støv, støj, lys, vibrationer og blokerede adgangsveje
• Gener ved renoveringer, der kræver genhusning eller adgang til private hjem
• Potentielle sundheds- og sikkerhedsrisici for beboere og lokalsamfund pga. manglende sikkerhed eller fund af skadelige materialer
• Utilstrækkelig inddragelse og information af lokalsamfund om projekter
• Begrænsede kontaktmuligheder for lokalsamfund til at dele bekymringer eller klager over projekter

MT Højgaard Property Development har et særligt ansvar grundet deres rolle som bygherre. Selskabet har i 2024 implementeret styrkede procedurer for afholdelse af åbent hus-arrangementer både før og under opstart af projekter. Derudover er der etableret processer for at gøre medarbejdere mere synlige og tilgængelige på byggepladserne for at sikre dialog og hensyn til de omkringliggende samfund.

Støtte til lokalsamfund og sociale indsatser Koncernen ser en særlig mulighed for at involvere lokale aktører samt støtte sociale projekter og lokal jobskabelse. I 2024 har både Enemærke & Petersen og MT Højgaard Danmark haft fokus på at skabe jobmuligheder for unge uden for arbejdsmarkedet gennem samarbejde med socioøkonomiske virksomheder.

Projektfaser	Projektudvikling & tilbud	Udførelse	Aflevering
Samarbejds processer	· Indledende analyser og vurdering af potentielle påvirkninger af nærmiljø · Identifikation af relevante interessenter (naboer, kommune, slutbrugere) · Dialog med myndigheder om tilladelser og krav · Dialogmøder og rettidig kommunikation	· Løbende overvågning og vurdering af gener (støj, støv, adgangs begrænsninger osv.) · Tilpasning af arbejdsprocesser for at minimere negative på virkninger · Koordinering med bygherres repræsentanter og eventuelle beboerkoordinatorer	· Afsluttende møder med berørte parter for at evaluere processen og adresser eventuelle klager · Evt. tilpasning af løsninger baseret på feedback · Nedlukning og oprydning · Overdragelse af information om vedligeholdelse og drift · 1 og 5 års gennemgang
Kanaler til dialog	· Informationsmøder for interessenter, når relevant · Skriftlig orientering (breve eller e-mails) til naboer eller berørte parter · Opsætning af telefonnummer, projektmail eller digitale platforme til henvendelser · Visuel kommunikation f.eks. flyers og skiltning	· Projektmail og hotline til direkte kontakt med projektansvarlige · Lokale opslagstavler og skiltning eller digitale platforme til opdateringer · Nabomøder eller specifikke informationsarrangementer, særligt når der opstår væsentlige ændringer	· Evaluering via spørgeskemaer eller individuelle samtaler med interessenter · Afsluttende informationsmøder for slutbrugere og nærmiljø · Tilbagevendende kontaktmulighed via bygherres eller entre prenørens kommunikationskanaler

Begge forretningsenheder har samarbejdet med TAMU for at give unge mulighed for at afprøve arbejdsmarkedet og opbygge interesse for byggebranchen. Hos Enemærke & Petersen er indsatsen desuden blevet suppleret med lokal jobskabelse for borgere på kanten af arbejdsmarkedet, enten gennem faste ansættelser på projekterne eller via afgrænsede opgaver. Derudover har MT Højgaard Danmark indgået en aftale med Lokalsjakket i Gellerup for at give personer med særlige udfordringer arbejde og muligheden for at blive en del af et arbejdsfællesskab.

Indsatserne i 2024 har samlet set styrket dialogen med berørte samfund, fremmet lokal forankring og understøttet sociale og inkluderende processer og tiltag.

Processer og dialog

I den illustrerede fasemodel fremgår det, hvordan berørte samfunds perspektiver typisk inddrages og hvordan negative indvirkninger forebygges, afbødes og afhjælpes via etablerede kanaler til dialog og samarbejdsprocesser. Koncernen anvender en systematisk tilgang, hvor dialog med lokalsamfund,

indsamling af synspunkter og evaluering af indvirkninger indgår som en del af projektplanlægningen.

Typen og intensiteten af interaktion med berørte samfund varierer fra projekt til projekt som konsekvens af projektet størrelse og karakteristika, herunder behovet for særlige tiltag for sårbare grupper, f.eks. ældre med lav grad af digitale kundskaber eller personer med begrænsede sprogkundskaber. Ansvaret for dialog og afhjælpning ligger hos byggefasernes ansvarlige, eksempelvis projekteringsledere eller projektchefer, som løbende overvåger og tilpasser indsatsen. I mange tilfælde agerer bygherre stedfortræder for berørte samfund og ofte udføres dialog med berørte samfund i samarbejde med bygherres repræsentanter. For slutbrugere sikres dialogen ofte gennem kontraktuelle forpligtelser som f.eks. en beboerkoordinator.

For at sikre at risici for væsentlige negative indvirkninger på menneskerettigheder identificeres tidligt i projektforløbet, arbejder koncernen med konkrete procedurer, der sikrer rettidig forebyggelse og afhjælpning. Koncernens selskaber tilpasser og overvåger

processerne løbende for at sikre deres tilgængelighed og effektivitet, både i gennemførelsen og resultaterne. Implementeringen overvåges af ansvarlige projektmedarbejdere for at tilpasse indsatsen til lokale behov og udfordringer.

Henvendelser fra berørte samfund monitoreres systematisk, kategoriseres og evalueres for at forebygge gentagne problemstillinger. Som en del af denne proces indgår også løbende sporing og vurdering af effektiviteten af gennemførte afhjælpningstiltag for at sikre, at de ønskede resultater opnås, og at eventuelle mangler adresseres hurtigt og effektivt. Denne opfølgning gør det muligt for koncernens selskaber at justere indsatsen i kontinuerligt og sikre, at risici for negative indvirkninger på menneskerettigheder løbende minimeres.

Effektiviteten af indsatserne vurderes gennem opfølgning på henvendelser og analyse af, om de ønskede resultater er opnået. Dette sker ved at overvåge, om problemstillinger kan afsluttes med accept og ved at identificere gentagne eller komplekse problemer.

Feedback fra projekt- og bygherremøder samt mønstre i henvendelser bruges til at justere indsatsen løbende og anvendes samtidig til at vurdere tillid og kendskab. Ved manglende tillid eller vedvarende problemstillinger intensiveres forebyggende og afhjælpende tiltag for at reducere negative virkninger og sikre bedre resultater.

Ud over de beskrevne projektkanaler, kan berørte samfund også henvende sig via koncernens klagemekanisme og whistleblower-ordning. Kanalerne beskrives på side 90, herunder hvordan alle der henvender sig beskyttes mod repressalier, når de deler bekymringer eller klager.

Resultater

Koncernen har i 2024 ikke identificeret alvorlige menneskerettighedsproblemer eller retstvister relateret til lokalsamfund. Hvis sådanne forhold opstår, håndteres de i overensstemmelse med gældende internationale standarder og interne procedurer.

Ledelsesoplysninger

GELLERUP SKOLE, AARHUS

I Gellerup opfører MT Højgaard Danmark en ny udskoling til glæde for den lokale ungdom. Virksomheden forsøger at inddrage lærere, elever og andre aktører undervejs, så de løbende kan følge med i fremdriften både indvendigt og udvendigt.

Indhold

89 G1 Virksomhedsadfærd

• 95 Direktion og bestyrelse
• 100 Aktionærinformation

G1 Virksomhedsadfærd

MT Højgaard Holding er forpligtet til at opretholde høj integritet, ansvarlighed og transparens i sin virksomhedsadfærd. En stærk og sund virksomhedskultur er afgørende for koncernens evne til at levere projekter af høj kvalitet, skabe værdi for interessenter og bidrage positivt til samfundet.

Politikker

Code of Conduct Code of Conduct for leverandører Antikorruptionspolitik Whistleblower-politik

De to versioner af Code of Conduct danner grundlaget for, hvordan koncernen forventer, at medarbejdere og samarbejdspartnere opfører sig i overensstemmelse med koncernens værdier.

Koncernens antikorruptionspolitik understreger nul-tolerance over for korruption, bestikkelse og sanktionsovertrædelser og fastlægger retningslinjer for konkret adfærd.

Whistleblower-politikken følger EU's whistleblowerdirektiv og gælder for både medarbejdere og eksterne interessenter. Den fastlægger ordningens anvendelsesområde og anonymitet.

Koncernen har ikke en særskilt politik for uddannelse i virksomhedsadfærd, da det er integreret i ovenstående politikker.

En samlet oversigt over koncernpolitikker findes på side 47.

Governance spiller en central rolle i at sikre opnåelsen af målsætninger inden for både miljø (E) og sociale forhold (S). Ansvarlig virksomhedsadfærd anses som en kerneopgave og en drivkraft for MT Højgaard Holdings forretningsmæssige succes.

I identificering og vurdering af indvirkninger, risici og muligheder relateret til virksomhedsadfærd er der taget højde for særlige forhold i koncernens forretningsenheder, herunder særligt geografi, forretningsmodeller og forskelle i organisering og ledelsessystemer.

Koncernen arbejder målrettet på at integrere værdier og ønsket adfærd gennem politikker, træning, information og løbende evaluering. Et særligt fokusområde er at sikre, at virksomhedskulturen forankres i alle projekter. Som en projektorganiseret forretning, hvor større projekter ofte fungerer som selvstændige enheder og kan strække sig over flere år, kræves en ekstra indsats for at skabe ensartethed. Derfor arbejdes der aktivt på at implementere og efterleve fælles politikker og processer på tværs af projekter.

Ansvarlig virksomhedsadfærd kræver løbende forbedringer og dialog. Input fra interessenter, medarbejdere og partnere anvendes til at sikre, at politikker og procedurer er relevante og effektive. Gennem klare retningslinjer, herunder en antikorruptionspolitik og en whistleblower-ordning, sikres gennemsigtighed og ansvarlig håndtering af bekymringer. Dette beskrives yderligere på side 90.

Koncernens due diligence-proces er designet til at identificere og afbøde risici, både internt og i værdikæden, hvilket beskrives på side 92-93. Governancestrukturen er designet til at understøtte dette fokus. Direktionen og bestyrelsen spiller en central rolle i at overvåge, evaluere og styrke koncernens virksomhedsadfærd og kultur, hvilket beskrives på side 94-95.

STRATEGISKE PRIORITETER

• Stærkt ledelsessystem med understøttende politikker og processer
• Styrket due diligence i værdikæden og ansvarlige praksisser hos leverandører og underentreprenører

2025 mål

• Kortlægge væsentlige ESG-risici i værdikæden og indføre forebyggende tiltag
• Øge andelen af anlægs- og infrastrukturprojekter, hvor klimapåvirkning dokumenteres

Virksomhedskultur

MT Højgaard Holding fremmer en stærk virksomhedskultur ved systematisk at integrere værdier som ansvarlighed og dedikation i hele koncernen. Kulturen etableres og udvikles gennem klare politikker og retningslinjer, der understøttes af træningsprogrammer, intern kommunikation og løbende evaluering.

Bestyrelsen og direktionen udstikker retningen for virksomhedskulturen og følger regelmæssigt op på centrale temaer som diversitet, inklusion og ansvarlig adfærd. På tværs af projekter anvendes værktøjer som læringsforløb, incitamentsordninger og vidensportaler for at sikre en ensartet og effektiv implementering.

Væsentlighed

• Høj beskyttelse af whistleblowere og effektive håndteringsprocesser
• Udfordringer med virksomhedskultur og samarbejde på enkelte projekter
• Manglende kendskab til klage- og indberetningsmekanismer, inkl. whistleblower-ordning
• Tilfælde af korruption og misbrug af betroet magt

I 2024 har koncernen haft særligt fokus på ledelsessystemer, herunder implementering af miljøledelsessystemer i overensstemmelse med ISO 14001 hos MT Højgaard Danmark, Enemærke & Petersen og Raunstrup.

Derudover styrkes virksomhedskulturen gennem konkrete initiativer, der fremmer medarbejderengagement og understøtter koncernens ESG-ambitioner.

Adfærdskodeks

Koncernens nul-tolerance over for korruption og bestikkelse fremgår af Code of Conduct (CoC) for medarbejdere og leverandører samt antikorruptionspolitikken. Se side 47 for beskrivelse af koncernens politikker. CoC for medarbejdere formidles til alle medarbejdere ved ansættelse og adfærdskodeks fremgår ligeledes af koncernens interne kommunikationssider. I CoC for leverandører fremgår krav og forventninger til leverandører og øvrige samarbejdspartneres adfærd specifikt i relation til korruption og bestikkelse.

Korruption, bestikkelse og whistleblower-indsats

Koncernen har nul-tolerance over for korruption og bestikkelse. Forebyggelse og kontroller er derfor en høj prioritet.

Forebyggelse og procedurer

Koncernen har etableret centrale procedurer til forebyggelse, opdagelse og håndtering af korruption og bestikkelse. Forebyggende tiltag inkluderer bl.a. en procedure for to-faktor-godkendelse af fakturaer, der sikrer overensstemmelse mellem faktura og leverance. Reaktivt håndteres mistanke eller hændelser af en intern kontrolenhed, der arbejder uafhængigt af ledelseslag og projekter. Enheden er forankret i MT Højgaard Holdning, og indsatsen rapporteres til bestyrelsen. Kontrolenheden behandler henvendelser fra både interne og eksterne interessenter via sikre rapporteringskanaler og sikrer dokumentation og opfølgning. Erfaringsgrundlaget anvendes til at forebygge fremtidige hændelser.

Uddannelse

Koncernen har i 2024 lanceret en uddannelsesindsats mod korruption og bestikkelse. Kurset er tilgængeligt online for alle medarbejdere og obligatorisk for medarbejdere i risikofunktioner herunder direktion, ledelse, projektledelse, indkøb og kontraktstyring. Bestyrelsen tilbydes ikke træning i antikorruption, da fokus er rettet mod operationelle og projektorienterede funktioner. Kurset omfatter emner som lovgivning, centrale begreber og forventet adfærd og afsluttes med interaktive spørgsmål. I 2024 gennemførte 57,7% af medarbejdere i risikofunktioner kurset. Da dette er et nyt rapporteringsområde, er data for 2023 ikke opgjort. Koncernen kræver, at alle ansatte kender og følger adfærdsreglerne (CoC). Træningen indgår som en obligatorisk del af onboarding-programmet, hvor CoC gennemgås med fokus på centrale adfærdskrav og forventninger. Træningen er designet til at give medarbejderne en forståelse af reglerne og deres betydning for daglig adfærd.

Whistleblower-ordning og klagemuligheder

Koncernens whistleblower-ordning følger EU's whistleblowerdirektiv og rammerne for ordningen findes i whistleblower-politikken. Ordningen sikrer anonymitet og beskyttelse af repressalier for både interne og eksterne whistleblowere. Henvendelser behandles af et eksternt advokatfirma i samarbejde med koncernens juridiske afdeling for at sikre effektivitet, uafhængighed og objektivitet. I 2024 modtog koncernen 1 indberetning via whistleblower-ordningen (3 i 2023). Som supplement til whistleblower-ordningen har koncernen i 2024 oprettet en ny klagemulighed, 'Klager til koncernen'. Klagemuligheden er målrettet hændelser eller gener der påvirker trivsel, miljø og rettigheder, hvor der ikke er tale om decideret lovovertrædelser. Klager

KORRUPTION OG BESTIKKELSE	Enhed	2024	2023
Tilfælde af korruption eller bestikkelse	Antal	1	1
Med ansættelsesretlige følger	Antal	1	1
Domme og afgørelser om korruption og bestikkelse	Antal	0	0
Bøder for korruption og bestikkelse	DKK	0	0
Ansatte i risikofunktioner, der har gennemført
uddannelse i antikorruption	%	57,7	-
WHISTLEBLOWER OG KLAGER	Enhed	2024	2023
Sager indberettet i whistleblower-ordning	Antal	1	3
Sager indberettet via koncernens klagemekanisme	Antal	0	0

modtages af den interne kontrolenhed og videresendes til det respektive selskab inden for fem hverdage til behandling og opfølgning. Effektiviteten af opfølgning måles ikke kvantitativt. Begge mekanismer er tilgængelige for medarbejdere og værdikæden og kan benyttes anonymt. De skal sikre, at bekymringer om ulovlig adfærd og adfærd i strid mod koncernens adfærdskodeks identificeres, rapporteres og undersøges. I 2024 blev en intern kampagne lanceret for at øge kendskabet til whistleblower-ordningen og klagemekanismer og gøre det lettere at indberette. Kampagnen er annonceret på hjemmesider og intranet samt med plakater på byggepladser på både dansk, engelsk og polsk.

Tilfælde af korruption og bestikkelse

I 2024 var der ingen overtrædelser af antikorruptionslove. Koncernen har derfor ikke modtaget domme eller bøder, som følge af korruptions- eller bestikkelsesrelaterede hændelser. I 2024 var der én intern korruptionshændelse med involvering af medarbejdere, som resulterede i afskedigelse af én medarbejder.

Fremtidig indsats

I 2025 planlægges yderligere initiativer for at styrke indsatsen mod korruption og bestikkelse baseret på risikovurdering af leverandørkæden, som nævnt under due diligence på side 92-93. Initiativerne omfatter styrket uddannelse, forbedrede kontrolprocedurer og tiltag for leverandører og underentreprenører.

§ Anvendt regnskabspraksis

Antikorruption

Korruption omfatter forhold, hvor personlige og professionelle interesser blandes sammen, eller når man for personlig vinding misbruger den magt eller tillid, man har fået tildelt via sit arbejde.

Træning i antikorruption for risikofunktioner

Medarbejdere i risikofunktioner defineres som medarbejdere med prokura til at foretage indkøb på vegne af virksomheden, direktionen og ledere med direkte reference til direktionen. Der rapporteres på andelen af medarbejdere, der har modtaget træning i antikorruption i regnskabsåret.

Tilfælde af korruption eller bestikkelse

Omfatter tilfælde af overtrædelse af antikorruptions- og bestikkelseslove i regnskabsåret med involvering af koncernen eller dens medarbejdere. Hændelser i værdikæden, hvor koncernen eller dens ansatte har været direkte involveret, er inkluderet. Der opgøres antal medarbejdere, som er

afskediget som følge af korruptions- eller bestikkelsesrelaterede hændelser. Domme og afgørelser inkluderer tilfælde, hvor koncernen er straffet som følge af korruptions- eller bestikkelsesrelaterede hændelser i regnskabsåret og opgøres både i antal og beløbsstørrelse. Bøder registreres for det pågældende kvartal, hvor bøden er blevet udstedt. Beløbet opgøres i DKK.

Whistleblower-ordning

Omfatter indberetninger modtaget via den eksterne whistleblower-ordning eller direkte henvendelser til koncernens juridiske afdeling. Whistleblower-ordningen dækker ''Klager over lovovertrædelser, herunder svindel, bestikkelse og dokumentfalskneri, social dumping, alvorlige brud på arbejdssikkerhed og miljø samt tyveri, vold og trusler om vold''. Henvendelsens indhold er afgørende for klagetypen. Alle henvendelser inden for ordningens dækning rapporteres uanset den benyttede indberetningskanal og karakter af henvendelsen.

Certificeringer

Koncernen anvender certificeringsordninger som en central del af indsatsen for at skabe byggeri af høj kvalitet med fokus på dokumenterbare bæredygtighedstiltag. Certificeringerne anses ikke blot som en afsluttende kontrol, men som en integreret del af projektfaserne – fra design og planlægning til udførelse og aflevering.

Certificeringsordninger som DGNB og Svanemærket fungerer som et aktivt redskab til at implementere løsninger målrettet bæredygtighed og sikre, at koncernens projekter har faste systematikker til at dokumentere en række kvalitetskrav.

Koncernen auditerer selv flere certificeringer gennem uddannede auditorer og konsulenter. Derudover arbejder en lang række medarbejdere på byggepladserne med at sikre overholdelse af de krav, der stilles gennem certificeringsordningerne.

Opfyldelse af certificeringsordninger kræver klar kravstillelse og løbende overvågning, der sikrer korrekt dokumentation. Særligt krav inden for byggeriets CO2 udledninger, kemiindhold og energiforbrug går på tværs af de forskellige certificeringsordninger.

Resultater

I 2024 havde koncernen omsætning på 29 projekter med certificering eller præcertificering inden for ordningerne DGNB, Svanemærket eller BREEAM (27 i 2023). Antallet af certificeringer er dermed stort set uændret siden 2023. Enemærke & Petersen arbejdede i 2024 på flest certificerede projekter (13) efterfulgt af MT Højgaard Danmark (10), MT Højgaard Property Development (5) og Raunstrup (1).

Koncernens certificeringer omhandlede alle projekter inden for byggeri, da der fortsat ikke findes anerkendte certificeringer for infrastruktur og anlæg.

Omsætningsandelen fra certificerede projekter faldt i 2024 til 32,6% (36,5% i 2023). Dette skyldes blandt andet, at koncernens andel af omsætning inden for anlæg- og infrastrukturprojekter er steget, hvor omsætningen ikke kan kobles til en certificering.

Et projekt opnår typisk først en præcertificering eller certificering i hhv. slutningen af projekteringen og efter endt udførelse. Der var i året derfor projekter, som har til hensigt at blive certificerede, men som endnu ikke har opnået status af præcertificeret eller certificeret

Udvikling af kravsætning

De seneste år har budt på en markant udvikling i de lovgivningsmæssige krav fra både det danske Bygningsreglement og europæiske direktiver og forordninger vedrørende bæredygtighedstiltag. Disse krav fastlægger nye minimumsstandarder, der påvirker byggeriet. Eksempelvis implementeres de tekniske

screeningskriterier fra EU-taksonomien gradvist som krav i flere certificeringsordninger, selvom kun en begrænset del af byggeriets aktører skal rapportere i henhold til Taksonomiens krav.

De nye lovgivningsmæssige krav har ført til, at certificeringsordningerne løbende tilpasser sig gældende lovgivning og krav fra særligt EU. Samtidig skubber lovgivningen certificeringsordninger til at stille mere ambitiøse krav for at forblive relevante. En tydelig tendens er, at flere certificeringsordninger reducerer antal af krav. Hvor der tidligere har været fokus på at efterleve en bred palet af krav inden for sociale, miljømæssige og økonomiske kriterier, bliver der nu stillet færre, men mere ambitiøse krav, især inden for områder som CO2 -grænseværdier.

Lovgivningen danner ofte grundlag for udviklingen af nye certificeringssystemer, der stiller højere krav til dokumentation og implementering af bæredygtige tiltag. Denne udvikling kræver, at koncernen løbende tilpasser sine processer og kompetencer for at kunne imødekomme de stigende forventninger.

Certificeringernes rolle i byggebranchen er dynamisk og udvikler sig i takt med branchens ambitioner om højere bæredygtighedsstandarder. Koncernen anerkender denne udvikling og arbejder målrettet på at sikre, at projekter sætter en høj standard for både bæredygtighed og kvalitet.

OMSÆTNING FRA CERTIFICEREDE PROJEKTER

§ Anvendt regnskabspraksis

Antal projekter som enten er tilmeldt certificering, præcertificeret eller certificeret inkluderes, hvis koncernen har ekstern omsætning på projektet i regnskabsåret. Følgende certificeringer indgår: Svanemærket, DGNB, LEED og BREEAM. Hvis projektet modtager mere end en certificering (f.eks. både Svanemærket og DGNB) tæller det stadig kun for én. På koncernniveau elimineres dubletter, så certificerede projekter med involvering af flere koncernselskaber kun tæller som ét projekt.

For hvert certificeret projekt angiver forretningsenheden, hvorvidt omsætningen stammer fra eksterne parter eller internt fra et søsterselskab. Projekter med intern omsætning ekskluderes for at undgå dobbelttælling. Omsætningsandel med certificeringer eller præ-certificeringer udregnes som en procentandel af den samlede omsætning.

CERTIFICERINGER AF BYGGERI	Enhed	2024	2023*
Omsætningsandel fra certificerede eller præcertificerede
projekter	%	32,6	36,5
Antal certificerede eller præcertificerede projekter	Antal	29	27

* Data for 2023 er korrigeret. Se yderligere information på side 164-165.

Due diligence

Koncernen arbejder dedikeret med at implementere EU's Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) for at tage hånd om de negative indvirkninger, der er forbundet med koncernens og værdikædens aktiviteter.

Implementeringen af CSDDD medfører, at koncernen løbende identificerer og vurderer aktuelle og potentielle negative indvirkninger på menneskerettigheder samt miljø og klima. Når risici eller indvirkninger identificeres, skal der iværksættes tiltag for at forebygge, afbøde og, hvis nødvendigt, afhjælpe dem. Denne indsats målrettes både egen drift, forsyningskæden og visse downstream-aktiviteter. Koncernen fokuserer på at sikre, at indsatsen står i rimeligt forhold til omfanget og alvoren af risiciene samt muligheden for at påvirke dem. Selvom det ikke kan garanteres, at negative indvirkninger aldrig forekommer, har koncernen forpligtet sig til at tage effektive skridt til at håndtere dem. Tilgangen indebærer konkrete handlinger både i egne aktiviteter og i samarbejde med leverandører og relevante interessenter.

Samlet og styrket tilgang i seks trin

Arbejdet med due diligence og de iværksatte risikoanalyser og indsatser er forankret i MT Højgaard Holding. Arbejdet udføres i tæt samarbejde med alle koncernens forretningsenheder i flere specialiserede arbejdsgrupper. Koncernen søger således en fælles koordineret indsats på tværs af initiativer og forretningsenheder. Den nedsatte CSRD-styregruppe har beslutningskompetence til at godkende initiativer for det videre arbejde (se side 94 for beskrivelse af styregruppen).

Due diligence-processen består af seks trin og er skitseret i modellen til højre. Processen repræsenterer en løbende, systematisk og risikobaseret proces. Processen bygger på anbefalingerne i OECD's 'Due Diligence Guidance for Responsible Business Conduct' og FN's 'Vejledende principper for menneskerettigheder og erhverv' (UNGP).

I 2024 er processens integrering i eksisterende arbejdsmetoder og risikostyringsprocesser igangsat, og dette arbejde vil fortsætte i 2025.

I det følgende beskrives tilgang og indsats inden for hvert procestrin.

1. Politikker og forankring

Arbejdet med at integrere due diligence i politikker, kontrakter og risikostyringssystemer har i 2024 fokuseret på opdatering af politikker (politikoversigt findes på side 46) og understøttende processer, såsom compliance-kurser. Koncernens politikker er alle opdaterede og tilrettet efter krav i CSRD og CSDDD.

Der er blandt andet udarbejdet en Code og Conduct særligt for leverandører (CoCE). Der er iværksat en proces, hvorigennem det sikres, at alle strategiske samarbejdspartnere underskriver CoCE, samt at den indgår som bilag ved indgåelse af kontrakter.

2. Risikovurdering

Risikovurdering af koncernens faktiske og potentielle negative påvirkninger fremgår af dobbelt væsentlighedsanalysen (DMA) suppleret med to dybere, supplerende risikoanalyser af hhv. materialer og forretningspartnere (underentreprenører og andre leverandører). Der henvises til side 40-46 for beskrivelse af DMA, mens de to supplerende risikoanalyser beskrives her.

Formålet med risikoanalyserne er at undersøge de væsentligste negative indvirkninger i værdikæden mere dybdegående for at blive i stand til at implementere målrettede indsatser.

Risikoanalyse af materialer

Risikoanalysen af materialer har haft til formål at afdække 12 miljømæssige, sociale og governance-relaterede risici for de 15 mest anvendte og risikobetonede materialegrupper.

De 12 analyserede ESG-risici omfatter bl.a. affald og genanvendelse, biodiversitet, udledning af drivhusgasser, arbejdsforhold, tvangs- og børnearbejde samt forretningsadfærd.

Risici er afdækket i hele forsyningskæden, fra udvinding af råstoffer til håndtering af materialer på byggepladsen. Ved at fokusere på en så bed vifte af risici sikres det, at analysen afdækker muligheder for at sikre en mere ansvarlig og bæredygtig forretningspraksis gennem hele forsyningskæden.

Due diligence (fortsat)

De 15 udvalgte materialegrupper omfatter bl.a. beton og cement, sand og grus, stål, træ, solceller og natursten. Materialerne er risikovurderet på en skala fra 1-5 på hver af de 12 ESG-risici, både i forhold til alvorlighed og sandsynlighed.

Grundlaget for vurderingen bygger på koncernens indkøbspraksis, gennemgang af industrirapporter og studier, risikodatabaser, medieovervågning og interessentinterviews, herunder interviews med over ti materialeleverandører.

Analysen har suppleret fundene i koncernens DMA med konkrete indsigter og anbefalinger per materiale. Der er identificeret en række områder, hvor der kan iværksættes konkrete handlinger, herunder eksempelvis:

• CO2 -reduktion af materialevalg i tilbud og projekter via produktkatalog
• Indføre kontraktkrav til leverandører og underentreprenører for indkøb af materialer, som er i særlig høj risiko
• Kontroltiltag for materialer indkøbt fra risikobetonede geografiske områder
• Udfasning af skadelige stoffer i materialer
• Krav om dokumentation/certificering for arbejdsvilkår eller miljøforhold for udvalgte materialer

Det er koncernens ambition, at handlingerne kan understøtte projektering og indkøbsbeslutninger på tværs af forretningsenheder. Implementeringsindsatsen vil fortsætte i 2025.

Risikoanalyse af forretningspartnere

Risikoanalysen af forretningspartnere har haft til formål at kortlægge otte miljømæssige, sociale og governance-relaterede risici for koncernens underentreprenører og andre leverandører. De otte analyserede ESG-risici omfatter bl.a. mangelfuld affaldshåndtering, uforsvarlig håndtering af skadelige stoffer, utilstrækkelige løn

og arbejdsvilkår samt korruption og markedsforvridende aktiviteter.

Koncernens forretningspartnere er blevet klassificeret i 36 kategorier. I kategoriseringen er der lagt vægt på at underinddele særligt underentreprenører, idet koncernens DMA har indikeret særlige risici og negative indvirkninger inden for specifikke faggrupper.

Med samme metode som for materialer er de 36 kategorier af forretningspartnere vurderet på en skala fra 1-5 på hver af de otte ESG-risici, både i forhold til alvorlighed og sandsynlighed.

Grundlaget for vurderingen bygger på fundene i kontroller af løn og vilkår blandt underentreprenører, interviews med interne fagpersoner, gennemgang af industrirapporter og studier, risikodatabaser, medieovervågning og interessentinterviews.

Analysen har identificeret en række leverandørkategorier som er særligt risikoeksponerede. Som eksempler kan fremhæves:

• Transport og distribution
• Jord og beton
• Tag og facade
• Nedbrydning
• Rengøring

Fundene i analysen understreger det fortsatte behov for en stærk intern kontrolenhed. Ydermere arbejdes der på at udvide kontrolindsatsen til ikke kun at omfatte sociale forhold, men også miljømæssige forhold samt krydsfeltet mellem de to. Yderligere anbefalinger og handlinger er under udarbejdelse, herunder præventive tiltag målrettet specifikke faggruppers fremtrædende risici. Implementeringsindsatsen vil fortsætte i 2025.

3. Indsatser mod negative indvirkninger

Som beskrevet i de to risikoanalyser er implementering af forebyggende og afbødende tiltag samt afhjælpning og udbedring af faktiske negative påvirkninger en central prioritet. Der er udarbejdet en overordnet handlingsplan, som danner grundlaget for en fælles koordineret indsats på tværs af initiativer, fagområder og forretningsenheder.

Handlingsplanen skal i 2025 understøttes af en planlagt øget uddannelsesindsats blandt medarbejdere. Udvidelse af uddannelsesindsatsen, som har et overordnet fokus på compliance, er opdelt i hhv. on-boarding og videreuddannelse. Formålet er, at koncernens medarbejdere indgår i en kontinuerlig læringsproces, som betyder, at kompetencer opbygges, vedligeholdes og udvikles gennem ansættelsesforløbet.

4. Løbende opfølgning

Koncernen følger op på de etablerede handlingsplaner, hvor fremskridt registreres og indgår som en del af den løbende forbedringsproces. Kontrolindsatsen er gennem 2024 intensiveret, hvilket vil fortsætte i 2025.

5. Kommunikation

Den primære kanal til at kommunikere om koncernens due diligence-arbejde er den årlige ESG-rapportering og koncernens hjemmeside. Koncernens tilgang og indsats fremgår ydermere af koncernpolitikkerne.

Kommunikation af krav og forventninger til forretningsforbindelser er også en hjørnesten i arbejdet med due diligence. Meningsfuld dialog med interessenter har været ekstra prioriteret i 2024, hvor et stort antal interviews med aktører i værdikæden har øget koncernens forståelse for negative indvirkninger samt forståelse for interessenters ønsker og forventninger til koncernens tiltag på due diligence-området.

6. Genopretning og klagemekanismer

MT Højgaard Holding har i 2024 udvidet og styrket både de interne og eksterne underretnings- og klagemekanismer. Der er gennemført en analyse af koncernens klagemuligheder, hvilket har medført, at processer, procedurer og rapportering for de to eksisterende klagemuligheder (whistleblower-ordningen og klager til HR) er blevet opdateret.

Der er ydermere oprettet en ny og tredje klagemulighed i koncernen, som i lighed med whistleblower-ordningen er tilgængelige for både medarbejdere og eksterne interessenter. Den nye klagemulighed er tiltænkt klager baseret på hændelser eller gener, der påvirker trivsel, miljø eller rettigheder, hvor der ikke er tale om decideret lovovertrædelser. For alle tre klagemuligheder gælder, at disse er implementeret i alle forretningsenheder over for alle koncernens medarbejdergrupper og på koncernens hjemmesider.

Governancestruktur

Generalforsamlingen er den øverste myndighed i koncernen. Den ordinære generalforsamling afholdes årligt, hvor bestyrelsen vælges.

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for koncernens ledelse og langsigtede værdiskabelse. Dette omfatter strategi og målsætninger, herunder integration af ESG-hensyn (indvirkninger, risici og muligheder), overvågning af direktionen, kontrol med økonomi og risikostyring. Ansvarsområderne er fastlagt i bestyrelsens mandat og koncernens vedtægter. Bestyrelsen sikrer, at koncernen overholder lovgivning, god selskabsledelse og interne politikker. Dette omfatter godkendelse af årsrapporten, evaluering af direktionen og sikring af kommunikation med aktionærer og interessenter. Bestyrelsen har oprettet fire udvalg for at sikre fokus på centrale områder, hvor udvalgene forbereder beslutningsgrundlag, overvåger risici og bidrager med specialiseret indsigt. Udvalgene rapporterer til bestyrelsen.

• Revisionskomitéen overvåger den finansielle regnskabsaflæggelse og ESG-rapportering, interne kontrolog risikostyringssystemer, whistleblower-henvendelser, etikprogrammer (Code of Conduct) samt efterlevelse af GDPR. Revisionskomitéen modtager rapportering om ESG-relaterede risici årligt og sikrer, at ESGinformation er fyldestgørende og korrekt.

• Bæredygtighedsudvalget rådgiver om ESG-strategi og monitorerer fremskridt mod at nå ESG-mål og indsatser. Udvalget gennemgår årligt dobbelt væsentlighedsanalysens identificerede indvirkninger, risici og muligheder og indstiller analysen til godkendelse af bestyrelsen. I samarbejde med Revisionskomitéen sikres korrekt og fyldestgørende ESG-rapportering.

• Vederlagsudvalget udarbejder og overvåger politikker for løn og incitamentsordninger, herunder at ESG-relaterede præstationsindikatorer afspejles i koncernens incitamentsstrukturer.

• Nomineringsudvalget definerer nødvendige kvalifikationer til bestyrelsesmedlemmer og vurderer løbende direktionen og den øverste ledelses

AKTIONÆRER OG GENERALFORSAMLING

Bestyrelse Overordnet strategisk ledelse, overholdelse af lovgivning samt overvågning af direktio nens arbejde og virksomhedens værdiskabelse.

Revisionskomité

Overvåger regnskabsaflæggelse, interne kontroller, risikostyring og revision.

Bæredygtighedsudvalg

Overvåger fremdrift i ESG-strategi, bæredygtighedsmål og rapportering.

Vederlagsudvalg

Udarbejder og overvåger politikker for løn og incitamentsordninger.

Nomineringsudvalg

Sikrer passende sammensætning af ledelse og bestyrelse.

sammensætning, faglige viden og ekspertise, herunder behov for uddannelse og at der er tilstrækkelige kompetencer til at føre tilsyn med koncernens ESG-forhold.

Direktionen i MT Højgaard Holding er udpeget af og refererer til bestyrelsen. Forretningsenhedernes direktion refererer til direktionen i MT Højgaard Holding.

MT HØJGAARD HOLDING

Direktion

Koncernstrategi, finansielle styring, risikostyring og governance samt koordinering og overvågning af datterselskabernes aktiviteter.

NØGLEFUNKTIONER KONCERNNIVEAU

Økonomi, Strategi & bæredygtighed, Jura og egenkontrol, IT.

Tværgående ekspertise og strategisk support. Opretholder compliance på koncernniveau og understøtter implementering.

FORRETNINGSENHEDER

Direktion

Selskabsstrategi og efterlevelse af koncern-strategisk ramme. Daglige ledelse, økonomisk resultat og driftseffektivitet samt lokal risikostyring.

NØGLEFUNKTIONER FORRETNINGSENHEDER

Økonomi, bæredygtighed, arbejdsmiljø, HR, Indkøb, IT, projektledelse m.fl.

Specialistkompetencer med fokus på at optimere den operationelle drift. Implementerer og sikrer fremskridt på strategiske indsatser.

TVÆRGÅENDE KONCERINDSATS VEDRØRENDE CSRD

CSRD styregruppe Sætter den strategiske retning for CSRD-implementering, allokerer ressourcer og sikrer ansvar.

CSRD arbejdsspor Specialistkompetencer der

sikrer CSRD-implementering i alle forretningsenheder.

Fagligt netværk

Tværgående vidensdeling samt udvikling og eksekvering på fælles initiativer.

Direktionen har ansvar for den daglige ledelse, implementering af strategi samt sikring af effektiv drift og økonomisk performance. Direktionen fastlægger mål og monitorerer fremskridt, herunder integrering af ESG-mål. Ydermere er direktionens ansvar løbende at monitorere og håndtere koncernens indvirkninger, risici og muligheder samt gennemførelse af due diligence, herunder at information herom rapporteres

rettidigt til bestyrelsen. For at styre CSRDimplementeringen og due diligence-tiltag er der etableret en styregruppe, der træffer overordnede beslutninger, samt ni arbejdsspor. Styregruppen består af ledelsesrepræsentanter fra hver forretningsenhed og ledes af MT Højgaard Holdings administrerende direktør, som regelmæssigt informerer bestyrelsen om fremskridt og udfordringer i implementeringen.

Direktion og bestyrelse

På https://mthh.dk/governance/

findes den lovpligtige redegørelse om ledelsesforhold samt stillingtagen til Anbefalingerne for god Selskabsledelse. Redegørelsen beskriver blandt andet MT Højgaard Holdings ledelsesstruktur og hovedelementerne i selskabets interne kontrol- og risikostyringssystemer ved regnskabsaflæggelsen.

Bestyrelsen for MT Højgaard Holding har i det meste af 2024 haft ni medlemmer, hvoraf syv medlemmer er valgt på generalforsamlingen for et år ad gangen. Carsten Dilling er formand for bestyrelsen, mens Morten Hansen er næstformand. To af bestyrelsesmedlemmerne er medarbejdervalgte, hvoraf den ene er valgt fra MT Højgaard Danmark og den anden er valgt fra Enemærke & Petersen.

Med undtagelse af Morten Hansen, som har været medlem af direktionen i MT Højgaard Holding A/S inden for de seneste fem år, anses de generalforsamlingsvalgte medlemmer som uafhængige. Ingen af koncernens bestyrelsesmedlemmer havde i to år op til udnævnelse bestredet en tilsvarende stilling i den offentlige forvaltning. Knut Akselvoll trådte ind i bestyrelsen i marts 2024. Herudover er der ikke sket ændringer i bestyrelsen i årets løb.

Der har i løbet af 2024 været ændringer i direktionen. Rasmus Untidt afløste Steffen Baungaard som administrerende koncerndirektør (CEO) den 25. september 2024. Direktionen består således pr. den 31. december 2024 af administrerende koncerndirektør Rasmus Untidt.

Mangfoldighed i bestyrelse og ledelse i MT Højgaard Holding A/S (moderselskabet)

MT Højgaard Holding arbejder med mangfoldighed i bestyrelse og ledelse for at sikre en bred repræsentation af kompetencer og perspektiver. Koncernen har en ambition om at fremme en mere ligelig fordeling af køn i bestyrelse og ledelse samt øge diversiteten på

tværs af parametre som alder, erfaring, uddannelsesmæssig baggrund og kulturel mangfoldighed. For at understøtte dette har koncernen en Ligestillings- og mangfoldighedspolitik, der blandt andet sætter rammer for rekruttering, talentudvikling og fleksible arbejdsvilkår. Tiltag omfatter f.eks. målrettede rekrutteringsindsatser for at tiltrække bredere talentgrupper samt initiativer for at sikre en inkluderende arbejdskultur.

MT Højgaard Holding har et mål om, at andelen af det underrepræsenterede køn i 2025 skal udgøre 50% af de generalforsamlingsvalgte medlemmer i moderselskabets bestyrelse (det øverste ledelsesorgan) og 40% i den øvrige ledelse i moderselskabet. Den øvrige ledelse består af direktionen (første ledelsesniveau) og ledere med personaleansvar (andet ledelsesniveau). Målsætninger og tal for den kønsmæssige sammensætning omfatter kun moderselskabet MT Højgaard Holding. Hver forretningsenhed redegør kønssammensætning i bestyrelse og ledelse, hvor dette er krævet.

MT Højgaard Holdings bestyrelse består af syv generalforsamlingsvalgte medlemmer. Andelen af det underrepræsenterede køn af de generalforsamlingsvalgte medlemmer i bestyrelsen er faldet til 43% i 2024 (50% i 2023). Dette skyldes, at der nu er syv medlemmer i bestyrelsen og at det nye medlem er en mand. Der er dermed stadig en ligelig kønsfordeling i bestyrelsen jf. Erhvervsstyrelsens definition, men målsætningen på 50% inden 2025 er ikke opnået. Andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer er steget til 38% i 2024 (29% i 2023) grundet ansættelsen af en kvindelig leder i fjerde kvartal. Der er dermed fortsat opnået en ligelig kønsfordeling jf. Erhvervsstyrelsens definition.

Bestyrelsens møder i 2024

Bestyrelsen har i 2024 holdt syv ordinære og et ekstraordinært bestyrelsesmøde. Fremmødet fremgår af tabellen. De to bestyrelsesmøder, som Knut Aksenvoll ikke har deltaget i, blev afholdt før han trådte ind i bestyrelsen. Han har deltaget i alle bestyrelsesmøder efterfølgende.

MODERSELSKABETS LEDELSE	Enhed	2024	2023
Bestyrelsesmedlemmer
Direktionsmedlemmer i bestyrelsen	Antal	0	0
Antal medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen	Antal	2	2
Andel af uafhængige bestyrelsesmedlemmer	%	86	83
Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) i
bestyrelsen	%	43	50
Kønsdiversitet (kvinder/mænd)	Ratio	0,75	1
Øvrige ledelsesniveauer (direktion og ledelse)
Antal i direktionen	Antal	2	2
Antal i ledelse	Antal	4	5
Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) i
direktionen	%	0	0
Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) i
ledelse	%	56	41
Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) blandt
direktion og ledelse	%	38	29

BESTYRELSENS DELTAGELSE I MØDER I 2024	Enhed		Bestyrelsesmøder	Udvalgsmøder
			Ordinære Ekstraordinære
Carsten Dilling	Deltagelse / antal mulige	7/7	1/1	8/8
Morten Hansen	Deltagelse / antal mulige	7/7	0/1	8/8
Christine Thorsen	Deltagelse / antal mulige	7/7	1/1	8/8
Pernille Fabricius	Deltagelse / antal mulige	7/7	1/1	5/5
Janda Campos	Deltagelse / antal mulige	6/7	1/1	4/4
Knut Akselvoll	Deltagelse / antal mulige	5/5	1/1	7/7
Anders Lindberg	Deltagelse / antal mulige	6/7	1/1	4/5
Peter Martin Facius	Deltagelse / antal mulige	7/7	1/1
Lars Tesch Olsen	Deltagelse / antal mulige	7/7	1/1
Total %	%	97	89

området.

Bestyrelsen har til ansvar at sikre, at koncernens direktion og ledelseslag har passende færdigheder og ekspertise inden for ESG-forhold. Der har i flere år været fokus på rekruttering af medarbejdere med sådanne kompetencer samt kompetenceudvikling inden for

Direktion og bestyrelse (fortsat)

ESG-aflønning

I 2024 blev 10% af direktionens bonus i koncernens MT Højgaard Holding samt de tre forretningsenheder MT Højgaard Danmark, Enemærke & Petersen og MT Højgaard Property Development knyttet til ESGrelaterede KPI'er. KPI'erne afspejler koncernens fokus på bæredygtighed og samfundsansvar og omfatter andelen af det underrepræsenterede køn, ulykkesfrekvens, recirkuleret affald samt samlet CO2 -udledning fra scope 1 og 2. Hver KPI vægter 2,5% af den samlede bonus. I MT Højgaard Property Development er de 10% dog udelukkende fordelt på de to ESG-relaterede KPI'er for andelen af det underrepræsenterede køn (5%) og CO2 -udledning fra scope 1 og 2 (5%).

Bestyrelsens vederlagsudvalg er ansvarlig for at forberede indstillinger til det specifikke bonusprogram, som herefter godkendes af bestyrelsen.

Ekspertise inden for ESG

Bestyrelsen som helhed råder over medlemmer med erfaring inden for områder som ESG-strategi, ESGanalyser, ESG-rapportering, forandringsledelse, virksomhedsadfærd, risikostyring og værdikæderelationer. Desuden kan bestyrelsen trække på ekstern rådgivning fra specialiserede eksperter, når specifik ekspertise er nødvendig. Bestyrelsens færdigheder og ekspertise vurderes at afspejle koncernen væsentlige indvirkninger, risici og muligheder, og bestyrelsen er løbende blevet tilpasset for at styrke kompetencerne inden for ESG og virksomhedsadfærd. Dermed sikres det, at strategiske beslutninger og tilsyn er i overensstemmelse med koncernens ESG-mål og omverdenens forventninger. Hvert medlems ESG-kompetencer beskrives i oversigten på de kommende sider.

ESG-AFLØNNING	Enhed	2024	2023
Variabel aflønning, der afhænger af
bæredygtighedsrelaterede mål	%	10	0

§ Anvendt regnskabspraksis

Antal direktionsmedlemmer

Direktionen defineres som de personer, der er registreret som direktion hos Erhvervsstyrelsen, eller de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau.

Andel af uafhængige bestyrelsesmedlemmer

Beregnes som antal uafhængige bestyrelsesmedlemmer ift. total antal generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Et uafhængigt bestyrelsesmedlem defineres som ikke havende væsentlig eller direkte tilknytning til virksomheden, der kan påvirke deres evne til at træffe objektive beslutninger. For at blive betragtet som uafhængig må medlemmet ikke have økonomiske, familiære eller ansættelsesmæssige relationer til virksomheden, som kan skabe interessekonflikter.

Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) i bestyrelsen

Andel af det underrepræsenterede køn beregnes som andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer ift. det totale antal generalforsamlingsvalgte medlemmer. Det opgøres pr. sidste afholdte bestyrelsesmøde før den nye stiftende generalforsamling. Medarbejderrepræsentanter og rådgivere i bestyrelsen medtages ikke. Kvindelige bestyrelsesmedlemmer opgøres efter juridisk køn.

Kønsdiversitet i bestyrelsen

Kønsdiversitet i bestyrelsen defineres som forholdet mellem antal kvindelige og mandlige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesmedlemmer opgøres efter juridisk køn.

Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) i direktionen

Beregnes som andel af kvinder i direktionen ift.

den samlede direktion. Fordelingen af køn registreres efter, hvordan personen identificerer sig inden for følgende kategorier: Kvinde, mand, andet køn, ønsker ikke at oplyse.

Variabel aflønning, der afhænger af bæredygtighedsrelaterede mål

Beregnes som andel af variable aflønning (bonus) der afhænger af bæredygtighedsrelaterede mål ift. den samlede variable aflønning.

Samlet antal øvrige ledelsesniveauer

Øvrige ledelsesniveauer omfatter direktion og øvrige ledelse, hvor ledelse defineres som personer med personaleansvar som refererer direkte til direktionen. Se tidligere definition af direktion.

Andel af det underrepræsenterede køn (kvinder) blandt øvrige ledelsesniveauer

Beregnes som andel af kvinder i direktionen og ledelsen ift. den samlede direktion og ledelse. Fordelingen af køn registreres efter hvordan personen identificerer sig inden for følgende kategorier: Kvinde, mand, andet køn, ønsker ikke at oplyse.

Bestyrelsens deltagelse i møder i 2024

Defineres som antal gange de enkelte bestyrelsesmedlemmer har deltaget i bestyrelses- og udvalgsmøder. Alle bestyrelsesmedlemmer inkl. medarbejderrepræsentanter indgår i beregningen af tilstedeværelse. Opgørelsen gælder fra generalforsamling til generalforsamling. Hvis et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen og intet nyt medlem indtræder i stedet, registreres manglende tilstedeværelse på de efterfølgende bestyrelsesmøder i indeværende år.

(D) – Direktør (S) – Suppleant

Direktion

Rasmus Untidt CEO i MT Højgaard Holding A/S

Tiltrådt: 2014 (CEO 2024) Uddannelse: HD(R), MBA

Øvrige tillidshverv:

• Enemærke & Petersen (BF)
• MT Højgaard Danmark (BF)
• MT Højgaard Property Development A/S (BF)
• Selskabet af 24. marts 1982 A/S (D/B)
• MT Højgaard International A/S (D/B)
• Administrationsselskabet af 1. oktober 2007 A/S (D/B)
• MT Højgaard Grønland ApS (B)
• Arssarnerit A/S (B)
• MTHI Projects A/S (BF)
• MT Højgaard Føroyar P/F (BF)
• MT Højgaard Norge AS (D)

Beholdning af aktier: 2.205 Ændring i 2024: +2.205

Bestyrelse

Formand Født: 1962 Køn: Mand

Carsten Dilling

Nationalitet: Dansk statsborger

Uafhængig: Ja Første gang valgt ind i: 2018 Udvalg: Formand for nomineringsudvalget og vederlagsudvalget i MT Højgaard Holding A/S

Stilling: Professionelt bestyrelsesmedlem Uddannelse: HA og HD(U)

Øvrige tillidshverv:

• NNIT A/S, DK (BF) - Terma A/S, DK (BF) - Medlem af Maj Invest investeringskomiteer

Særlige kompetencer: Strategisk og operationel ledelseserfaring på tværs af salg, kommercielle og operationelle funktioner, køb og salg af virksomheder, økonomisk og finansiel styring i service-, projekt- og teknologiforretninger, digital transformation, bestyrelseserfaring fra børsnoterede og kapitalfondsejede virksomheder. ESG-kompetencer inden for: miljø, social, governance.

Beholdning af aktier: 0 Ændring i 2024: 0

Født: 1963 Køn: Mand Nationalitet:

(BF) – Bestyrelsesformand (BNF) – Bestyrelsesnæstformand

Uafhængig: Nej Første gang valgt ind i: 2019 Udvalg: Medlem af nomineringsudvalget og vederlagsudvalget

Stilling: Professionelt bestyrelsesmedlem

Øvrige tillidshverv:

• Billund Lufthavn A/S (BF)
• Raunstrup A/S (BF)
• Ejendomsselskabet Vejle A/S (BF)

Selskaber ejet 100%:

MH Holding, Vejle ApS (D) samt datterselskaber, herunder bl.a. Omnia Invest A/S og Juulsbjerg Ejendomme A/S

Særlige kompetencer: Erfaring med strategi og ledelse af entreprenør- og projektudviklingsvirksomhed, bestyrelseserfaring fra børsnoteret virksomhed samt øvrigt bestyrelsesarbejde. ESG-kompetencer inden for: miljø, social, governance.

Beholdning af aktier: 60.931 Ændring i 2024: +15.000

Næstformand

Alle tillidshverv er opgjort pr. 31. december 2024

Dansk statsborger

Morten Hansen

i MT Højgaard Holding A/S

Uddannelse: Akademiingeniør (anlæg)

-

• Jansson A/S (BF)

(B) – Bestyrelsesmedlem

(BF) – Bestyrelsesformand (BNF) – Bestyrelsesnæstformand (B) – Bestyrelsesmedlem

Bestyrelse

Christine Thorsen

Født:

1958 Køn: Kvinde Nationalitet: Dansk statsborger

Stilling: Professionelt bestyrelsesmedlem Uddannelse: Master of Management of Technology (DTU), Diplomuddannelse i Forandringsledelse

Øvrige tillidshverv:

(INSEAD)

• ANT-Fonden, DK (BF)

Særlige kompetencer: Forandringsledelse, effektivisering af og erfaring inden for entreprenørvirksomhed, bestyrelseserfaring fra børsnoteret virksomhed. ESG-kompetencer inden for: miljø, social, governance.

Beholdning af aktier: 20.000 Ændring i 2024: 0

Uafhængig: Ja

London UK

Sverige

virksomheder.

LLM i EU-ret, MBA

Øvrige tillidshverv: - Basico A/S (B) København DK

teen), København DK

Beholdning af aktier: 0 Ændring i 2024: 0

Første gang valgt ind i: 2014 Udvalg: Formand for revisionskomitéen

Stilling: Group Chief Financial Officer, OrgHolding,

Uddannelse: Cand.merc.aud., MSc i Finansiering,

• BHG Group, (B, leder af revisionskomitteen) Malmø

• Mer Norway AS (B, leder af revisionskomiteen samt

• GreenGo Energy A/S (B, leder af investeringskomi-

Særlige kompetencer: Ledelse og Strategi, regnskab, revision, finansiering, refinansiering, køb og salg af virksomheder, bestyrelseserfaring fra børsnoterede

ESG-kompetencer inden for: miljø, social, governance.

Sustainabilitykomiteen), Oslo Norge

i MT Højgaard Holding A/S

Pernille Fabricius

Født: 1966 Køn: Kvinde Nationalitet: Dansk statsborger

Født: 1973 Køn: Kvinde Nationalitet: Brasilien og Danmark

Janda Campos

Alle tillidshverv er opgjort pr. 31. december 2024

Født: 1962

(D) – Direktør (S) – Suppleant

Mand Nationalitet:

Uafhængig: Ja Første gang valgt ind i: 2024 Udvalg: Medlem af revisionskomitéen, nomineringsudvalget og vederlagsudvalget

i MT Højgaard Holding A/S Stilling: Administrerende direktør Init Group ApS

Uddannelse: Civilingeniør; Master of Science (MSc), Mechanical Engineering, Doctor of Philosophy (PhD), Mechanical Engineering

Øvrige tillidshverv:

• Init Denmark A/S (BF)
• Init Sweden Holding AB (BF)
• Init Sweden AB (BF)
• Init Acobia A/S (BF)
• Init Industry AB (BF)
• Martensson Systems AB (BF)
• Industriprojektbyrån Engineering I Sverige AB (BF)
• Init Norway AS (BF)
• Norisol A/S (B)
• Norisol Holding A/S (BF)
• ProjectBinder ApS (BF)

Særlige kompetencer: 15 års erfaring som management konsulent med primært fokus på strategi, driftsoptimering, organisationsudvikling, forandringsledelse, og post merger integration. ESG-kompetencer inden for: social, governance.

Årsrapport 2024 98

Beholdning af aktier: 0 Ændring i 2024: 0

Uafhængig: Ja Første gang valgt ind i: 2021 Udvalg: Formand for bæredygtighedsudvalget

Stilling: Uafhængig rådgiver Uddannelse: Cand.merc.phil.

-

Særlige kompetencer: Viden og erfaring om ESGforhold i såvel dansk som internationalt perspektiv inden for navnlig virksomheders bæredygtighed, herunder strategisk integration af bæredygtighed i organisationer, ESG-analyser, bæredygtighedsprognoser og relateret afrapportering. Har tidligere arbejdet som relationschef for SOS Børnebyernes afdeling for virksomhedspartnerskaber, som koncerndirektør i Carlsberg med ansvar for bl.a. bæredygtighed (CSR) og Public Affairs og som chef for ESG og Bæredygtighed hos Grundfos. Har været medlem af Udenrigsministeriets Oplysningsudvalg. ESG-kompetencer inden for: miljø, social, governance.

Beholdning af aktier: 0 Ændring i 2024: 0

Øvrige tillidshverv: - ProfilService A/S (B)

bæredygtighedsudvalg

i MT Højgaard Holding A/S

OVERBLIK STRATEGI RESULTATER GENEREL INFORMATION MILJØOPLYSNINGER SOCIALE OPLYSNINGER LEDELSESOPLYSNINGER REGNSKAB PÅTEGNINGER

Bestyrelse

Anders Lindberg

Født:

1965 Køn: Mand Nationalitet: Svensk statsborger

Uafhængig: Ja Første gang valgt ind i: 2019 Udvalg: Medlem af revisionskomitéen i MT Højgaard Holding A/S.

Stilling: President Wärtsilä Energy Uddannelse: Ingeniør, MBA

Øvrige tillidshverv:

• Windeed AB, Sverige (B)

Særlige kompetencer: Komplekse projekter, herunder risikostyring og forståelse af værdikæden samt samarbejder med mange interessenter, teknisk forståelse, markedsforståelse, bred ledelseserfaring inkl. praktisk erfaring med forandringsprocesser. ESG-kompetencer inden for: miljø, social, governance.

Beholdning af aktier: 0 Ændring i 2024: 0

Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen

Uafhængig: Ja Første gang valgt ind i: 2021

Stilling: Tømrersvend i MT Højgaard Danmark / fællestillidsmand

Uddannelse: Uddannet salgsassistent 1992-1997 i FDB (i dag Coop); tømrerelev i MT Højgaard i 1998; faglært tømrer-snedker siden 2002

Øvrige tillidshverv:

• Storkøbenhavns Brancheklub (B)
• Landsbrancheklubben (B)
• MT Højgaard Danmarks bestyrelse (S)
• Formand i svendeklubben (BF)
• Næstformand i samarbejdsudvalget i MT Højgaard Danmark

Særlige kompetencer: Sjakbajs med overblik og løsningsorienteret med solidt kendskab til MT Højgaard Danmark efter ansættelse i virksomheden on/off siden 1998. Uddannelse i bestyrelsearbejde Uddannelse i regnskabsanalyse Kursus inden for Bæredygtighed og ESG ESG-kompetencer inden for: miljø, social, governance

Beholdning af aktier: 0 Ændring i 2024: 0

Peter Martin Facius

Nationalitet: Dansk statsborger

Lars Tesch Olsen

Uafhængig: Ja Første gang valgt ind i: 2021

Stilling: Arbejdsmiljøkonsulent Uddannelse: Tømrer, Bestyrelsesuddannelse

Øvrige tillidshverv:

• Medarbejdervalgt funktionær i SU (Samarbejdsudvalg)

Særlige kompetencer: Stort kendskab til Enemærke

& Petersen efter 25 års ansættelse med god fornemmelse for, hvad der rører sig i virksomheden fra håndværker til ledelse. ESG-kompetencer inden for miljø, social, governance.

Beholdning af aktier: 0 Ændring i 2024: 0

(BF) – Bestyrelsesformand (BNF) – Bestyrelsesnæstformand (B) – Bestyrelsesmedlem (D) – Direktør (S) – Suppleant

Alle tillidshverv er opgjort pr. 31. december 2024

Aktionærinformation

Likviditeten i aktien blev forbedret i 2024, og aktiekursen steg.

Investor relations-politik

Ledelsen i MT Højgaard Holding A/S bestræber sig på at opretholde en åben, ærlig og troværdig dialog med alle markedets interessenter for at sikre, at koncernens faktiske og forventede værdiskabelse afspejles i aktiekursen.

IR-aktiviteter 2024

Direktionen indgår løbende i dialog med investorer, aktieanalytikere, medier og øvrige interessenter, og dialogen blev intensiveret i 2024. Selskabet afholder fast telekonferencer hvert kvartal og deltager derudover jævnligt i møder og præsentationer. Års- og kvartalsrapporter samt øvrige selskabsmeddelelser er tilgængelige på www.mthh.dk/Investor. Selskabet offentliggør også oplysninger om bl.a. større ordrer som investornyheder og via andre kanaler.

Ansvaret for investor- og analytikerkontakten ligger hos CEO Rasmus Untidt.

Analytikerdækning

MT Højgaard Holdings aktie dækkes fast af SEB. Desuden samarbejder selskabet ad-hoc med andre banker om bl.a. investorarrangementer.

Aktien

Pr. 31. december 2024 havde MT Højgaard Holding uændret en aktiekapital på 155.741.380 kr., fordelt på 7.787.069 aktier á 20 kr. Der er kun én aktieklasse, og ingen aktier har særlige rettigheder. Alle aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen under ISIN DK0010255975.

Handlen i aktien steg i 2024, hvor værdien af de omsatte aktier blev femdoblet. Der blev i alt handlet 1.535.645 aktier (2023: 503.512 stk.), svarende til 20% af aktiekapitalen (2023: 6%). Kursværdien af de omsatte aktier var ca. 309 mio. kr. (2023: 62 mio. kr.).

Aktien lukkede året i kurs 289, mens kursen ultimo 2023 var 123,5. Kursudviklingen svarer til et positivt afkast på ca. 134%, og dermed var MT Højgaard Holding den næstmest stigende aktie på Nasdaq Copenhagens hovedliste. Til sammenligning var der et positivt afkast på ca. 13% for alle Mid Cap-aktier i OMX Nordic Mid Cap DKK Gl (OMXNMCDKKGI). MT Højgaard Holdings markedsværdi udgjorde 2.250 mio. kr. ultimo 2024 (2023: 962 mio. kr.).

Aktionærer

MT Højgaard Holding havde pr. 31. december 2024 i alt 2.916 navnenoterede aktionærer, som tilsammen ejede 97,4% af aktierne (2023: 2.934 aktionærer med i alt 97,6%). De 20 største aktionærer ejede samlet ca. 87% af aktiekapitalen (2023: ca. 85%). Top-20 er fonde og privatpersoner med tilknytning til de oprindelige to ejerselskaber, selskaber med tilknytning til familierne bag de oprindelige ejerselskaber samt danske institutionelle investorer.

Egne aktier

Bestyrelsen er bemyndiget til indtil den 31. december 2028 at lade selskabet erhverve egne aktier på op til samlet 10% af aktiekapitalen.

I 2024 købte selskabet 12.925 egne aktier til en samlet værdi på 3,7 mio. kr. Modsat afleverede selskabet aktier til ledere, der havde optjent modnede aktier under koncernens langsigtede, aktiebaserede incitamentsprogram. Derfor faldt beholdningen af egne aktier til 54.374 svarende til 0,7% af aktiekapitalen ved årets udgang mod 90.938 og 1,17% ultimo 2023. Markedsværdien af egne aktier var 18,7 mio. kr.

Udbyttepolitik

MT Højgaard Holding tilstræber at udbetale udbytte under hensyntagen til behovet for gældsnedbringelse samt koncernens likviditetsforecast og soliditet, jf. koncernens udbyttepolitik. Ved en soliditet på 20-30% tilstræber selskabet at udbetale 25-30% af årets resultat. Ved en soliditet over 30% tilstræber selskabet at udbetale mindst 50% af årets resultat.

AKTIONÆRSAMMENSÆTNING PR. 30.12.2024

Koncernregnskab

DALUM KLOSTER

MT Højgaard Property Development vil skabe rammerne for det gode liv med fokus på fællesskaber, nærhed til naturen og attraktive boliger – med respekt for historiens vingesus på Dalum Kloster.

Indhold

• 102 Resultat- og totalindkomstopgørelse
• 103 Balance
• 104 Pengestrømsopgørelse
• 105 Egenkapitalopgørelse
• 107 Noter

Beløb i mio. kr	Note	2024	2023
Omsætning	1.1	10.682,1	9.788,2
Produktionsomkostninger	1.2 1.4	-9.864,0	-9.087,5
Bruttoresultat		818,1	700,7
Salgsomkostninger Administrationsomkostninger	1.2 1.4 1.2 1.4 4.1	-125,9 -228,8	-105,8 -248,3
Driftsresultat før resultat af associerede virksomheder og joint
ventures		463,4	346,6
Resultat af associerede virksomheder og joint ventures	2.5	22,3	42,5
Driftsresultat (EBIT)		485,7	389,1
Finansielle indtægter	3.3	38,1	13,7
Finansielle omkostninger	3.3	-65,7	-72,7
Resultat af fortsættende aktiviteter før skat		458,1	330,1
Skat af årets resultat af fortsættende aktiviteter	1.5	-101,6	-25,2
Årets resultat af fortsættende aktiviteter		356,5	304,9
Årets resultat efter skat af ophørte aktiviteter	4.3	-167,7	-201,3
Årets resultat		188,8	103,6
Fordeles således:
Aktionærer i MT Højgaard Holding A/S		188,8	103,2
Minoritetsinteresser		-	0,4
I alt		188,8	103,6
Resultat pr. aktie	1.6
Resultat pr. aktie (EPS), kr.		24,4	13,4
Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D), kr.		24,2	13,3
Resultat af fortsættende aktiviteter pr. aktie, kr.		46,1	39,6
Udvandet resultat af fortsættende aktiviteter pr. aktie, kr.		45,8	39,1

Resultatopgørelse Totalindkomstopgørelse

Beløb i mio. kr Note	2024	2023
Årets resultat	188,8	103,6
Anden totalindkomst
Poster, der kan blive reklassificeret til resultatopgørelsen:
Valutakursreguleringer ved omregning af udenlandske enheder	1,9	-2,6
Reklassifikation af valutakursreguleringer til resultatopgørelsen i forbindelse med salg, ophørte aktiviteter	7,8	-
Anden totalindkomst efter skat	9,7	-2,6
Totalindkomst	198,5	101,0
Fordeles således:
Aktionærer i MT Højgaard Holding A/S	198,5	100,6
Minoritetsinteresser	-	0,4
I alt	198,5	101,0

Balance

Beløb i mio. kr	Note	2024	2023
AKTIVER
Langfristede aktiver
Immaterielle aktiver	2.1	385,2	399,8
Materielle aktiver	2.2	281,1	248,4
Leasingaktiver	2.3	150,7	133,8
Kapitalandele i associerede virksomheder og joint ventures	2.5	54,7	51,8
Andre kapitalandele	3.6	31,6	26,9
Tilgodehavender	2.7	77,5	78,8
Udskudte skatteaktiver	1.5	102,5	184,2
Langfristede aktiver i alt		1.083,3	1.123,7
Kortfristede aktiver
Varebeholdninger	2.6	268,5	393,6
Tilgodehavender	2.7	1.693,7	2.006,1
Entreprisekontrakter	2.8	780,6	450,8
Selskabsskat		-	0,1
Forudbetalte omkostninger		31,0	29,6
Likvide beholdninger	3.4	771,2	936,4
Kortfristede aktiver fra fortsættende aktiviteter		3.545,0	3.816,6
Aktiver bestemt for salg	4.3	53,3	377,4
Kortfristede aktiver i alt		3.598,3	4.194,0
Aktiver i alt		4.681,6	5.317,7

Beløb i mio. kr	Note	2024	2023
PASSIVER
Egenkapital
Aktiekapital	3.1	155,7	155,7
Reserve for valutakursregulering		1,1	-0,8
Overført totalindkomst		880,6	689,3
Aktionærernes andel af egenkapitalen		1.037,4	844,2
Minoritetsinteresser		-	1,3
Egenkapital i alt		1.037,4	845,5
Langfristede forpligtelser
Udskudte skatteforpligtelser	1.5	33,4	36,4
Hensatte forpligtelser	2.9	159,7	142,4
Prioritetsgæld	3.5	29,1	30,6
Leasingforpligtelser	2.3	148,9	152,5
Ansvarligt lån, Knud Højgaards Fond	3.5	160,0	240,0
Andre gældsforpligtelser	3.6	30,5	174,2
Langfristede forpligtelser i alt		561,6	776,1
Kortfristede forpligtelser
Prioritetsgæld	3.5	1,5	1,5
Kreditinstitutter	3.5	-	0,4
Leasingforpligtelser	2.3	60,2	58,7
Ansvarligt lån, Knud Højgaards Fond	3.5	80,0	80,0
Entreprisekontrakter	2.8	933,7	1.306,4
Leverandørgæld		1.523,9	1.499,9
Andre gældsforpligtelser	3.6	233,4	384,7
Selskabsskat		9,8	15,6
Hensatte forpligtelser	2.9	142,8	146,8
Udskudte indtægter		34,7	3,6
Kortfristede forpligtelser fra fortsættende aktiviteter		3.020,0	3.497,6
Forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg	4.3	62,6	198,5
Kortfristede forpligtelser i alt		3.082,6	3.696,1
Forpligtelser i alt		3.644,2	4.472,2
Passiver i alt		4.681,6	5.317,7

Pengestrømsopgørelse

Note	2024	2023
		389,1
		-263,0
4.2		265,8
Regulering for ikke-likvide driftsposter mv. Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital
	160,7	29,9
	424,1	-52,5
	-668,9	262,7
Leverandørgæld og andre kortfristede forpligtelser		211,0
	59,3	843,0
	38,1	13,7
	-52,0	-61,1
	-20,4	-3,0
	25,0	792,6
		485,7 -175,7 181,0 491,0 -347,6

Beløb i mio. kr	Note	2024	2023
Køb af immaterielle aktiver	2.1	-2,7	-6,9
Køb af materielle aktiver	2.2	-65,7	-82,4
Salg af materielle aktiver		69,5	29,0
Køb af andre kapitalandele		-4,8	-
Salg af virksomheder og aktiviteter	4.3	12,7	19,9
Køb af joint ventures		-	-0,3
Salg af joint ventures	4.3	25,9	1,2
Udbytte fra joint ventures	2.5	19,2	4,1
Lån til joint ventures		-0,8	20,7
Pengestrømme fra investeringsaktivitet		53,3	-14,7
Fremmedfinansiering:	3.7
Afdrag på gæld til kreditinstitutter		-8,6	-132,3
Afdrag på leasinggæld		-75,0	-106,6
Afdrag på lån fra nærtstående parter		-80,0	-80,0
Optagelse af gæld til kreditinstitutter		8,8	105,0
Erhvervelse af ikke-kontrollerende aktionærers ejerandele		-85,0	-
Aktionærer:
Køb af egne aktier		-3,7	-
Udbytte til minoritetsinteresser		-	-14,0
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet		-243,5	-227,9
Årets pengestrøm		-165,2	550,0
Likvide beholdninger 01-01		936,4	386,4
Likvide beholdninger 31-12	771,2	936,4

Egenkapitalopgørelse

						2024
Beløb i mio. kr	Aktie kapital	Reserve for valutakurs regulering	Overført total indkomst	Aktionærernes andel af egen kapitalen	Minoritets interesser	Egenkapital i alt
Egenkapital 01-01	155,7	-0,8	689,3	844,2	1,3	845,5
Årets resultat	-	-	188,8	188,8	-	188,8
Anden totalindkomst:
Valutakursreguleringer, udenlandske virksomheder	-	1,9	7,8	9,7	-	9,7
Transaktioner med ejere:
Køb af egne aktier	-	-	-3,7	-3,7	-	-3,7
Aktiebaseret vederlæggelse	-	-	-1,6	-1,6	-	-1,6
Afgang minoritetsinteresser	-	-	-	-	-1,3	-1,3
Egenkapital 31-12	155,7	1,1	880,6	1.037,4	-	1.037,4

2023

Beløb i mio. kr	Aktie kapital	Reserve for valutakurs regulering	Overført total indkomst	Aktionærernes andel af egen kapitalen	Minoritets interesser	Egenkapital i alt
Egenkapital 01-01	155,7	1,8	576,5	734,0	17,1	751,1
Årets resultat	-	-	103,2	103,2	0,4	103,6
Anden totalindkomst:
Valutakursreguleringer, udenlandske virksomheder	-	-2,6	-	-2,6	-	-2,6
Transaktioner med ejere:
Aktiebaseret vederlæggelse	-	-	9,6	9,6	-	9,6
Udbytte minoritetsinteresser	-	-	-	-	-14,0	-14,0
Afgang minoritetsinteresser	-	-	-	-	-2,2	-2,2
Egenkapital 31-12	155,7	-0,8	689,3	844,2	1,3	845,5

FULD FART PÅ TILBUDSGIVNINGEN

Der er stor tilbudsaktivitet både inden for anlæg, nybyggeri og renovering i MT Højgaard Danmark. Her gennemgår to tilbudsmedarbejdere tilbudsmulighederne omkring et større vejprojekt.

Indhold

1. Resultat

	2. Investeret kapital og arbejskapital
	1.6 Resultat pr. aktie	115
	1.5 Indkomstskat og udskudt skat	113
	1.4 Af- og nedskrivninger	112
	1.3 Aktiebaseret vederlæggelse	111
	1.2 Personaleomkostninger	110
	1.1 Omsætnings- og segmentoplysninger	107

2.1 Immaterielle aktiver 116 2.2 Materielle aktiver 117 2.3 Leasing 118 2.4 Nedskrivningstest 119 2.5 Kapitalandele i associerede virksomheder og joint ventures 121 2.6 Varebeholdninger 123 2.7 Tilgodehavender 124 2.8 Entreprisekontrakter 126 2.9 Hensatte forpligtelser 127

3. Kapitalstruktur og finansiering

3.1 Aktiekapital	128
3.2 Kapitalstyring	128
3.3 Finansielle indtægter og omkostninger	128
3.4 Likvider	128
3.5 Gæld til kreditinstitutter, ansvarligt
lån og renterisici	129
3.6 Finansielle instrumenter, valutarisici
og likviditetsrisici	130
3.7 Gældsforpligtelser fra
finansieringsaktivitet	132
3.8 Eventualforpligtelser og
sikkerhedsstillelser	132

4. Øvrigt

4.1 Honorar til generalforsamlingsvalgte
revisor (EY)	133
4.2 Regulering for ikke-likvide
driftsposter mv.	133
4.3 Ophørte aktiviteter og aktiver
bestemt for salg	133
4.4 Nærtstående parter	135
4.5 Begivenheder efter balancedagen	135

5. Generelt

5.1 Anvendt regnskabspraksis	136
5.2 Ny regnskabsregulering	138
5.3 Væsentlige regnskabsmæssige
skøn og vurderinger	139
5.4 Selskabsoversigt	141

Note 1.1 Omsætnings- og segmentoplysninger

							2024
Beløb i mio. kr	MT Højgaard Danmark	Enemærke & Petersen	MT Højgaard Property Development	Rapporterings pligtige segmenter	Øvrige	Elimineringer	Koncern
Entreprisekontrakter Salg af grunde og bygninger	5.931,9 -	3.857,8 130,2	336,8 153,8	10.126,5 284,0	- -	- -	10.126,5 284,0
Serviceydelser	141,9	127,1	2,5	271,5	0,1	-	271,6
Omsætning til eksterne kunder	6.073,8	4.115,1	493,1	10.682,0	0,1	-	10.682,1
Intern omsætning mellem segmenterne	7,1	72,6	2,0	81,7	99,1	-180,8	-
Omsætning i alt	6.080,9	4.187,7	495,1	10.763,7	99,2	-180,8	10.682,1
Produktionsomkostninger Bruttoresultat	-5.585,9 495,0	-3.911,0 276,7	-438,1 57,0	-9.935,0 828,7	-10,3 88,9	81,3 -99,5	-9.864,0 818,1
Afskrivninger Resultat af joint ventures Driftsresultat (EBIT) Aktiver i alt Forpligtelser i alt	-41,4 19,1 345,2 3.213,5 1.840,5	-37,9 -1,0 120,9 1.866,9 1.260,3	-0,2 4,2 40,2 595,0 471,3	-79,5 22,3 506,3 5.675,4 3.572,1	-18,9 - -20,6 679,2 1.745,1	- - - -1.673,0 -1.673,0	-98,4 22,3 485,7 4.681,6 3.644,2

2023

Beløb i mio. kr	MT Højgaard Danmark	Enemærke & Petersen	MT Højgaard Property Development	Rapporterings pligtige segmenter	Øvrige	Elimineringer	Koncern
Entreprisekontrakter	5.465,9	3.509,8	391,4	9.367,1	-	-	9.367,1
Salg af grunde og bygninger	-	-	185,5	185,5	-	-	185,5
Serviceydelser	97,9	117,4	9,7	225,0	10,6	-	235,6
Omsætning til eksterne kunder	5.563,8	3.627,2	586,6	9.777,6	10,6	-	9.788,2
Intern omsætning mellem segmenterne	25,9	254,6	3,1	283,6	120,7	-404,3	-
Omsætning i alt	5.589,7	3.881,8	589,7	10.061,2	131,3	-404,3	9.788,2
Produktionsomkostninger	-5.193,7	-3.577,0	-550,6	-9.321,3	-15,9	249,7	-9.087,5
Bruttoresultat	396,0	304,8	39,1	739,9	115,4	-154,6	700,7
Afskrivninger	-35,7	-32,7	-2,9	-71,3	-33,5	-	-104,8
Resultat af joint ventures	35,1	-	4,1	39,2	3,3	-	42,5
Driftsresultat (EBIT)	270,7	150,2	22,0	442,9	-53,8	-	389,1
Aktiver i alt	3.481,4	1.817,5	639,0	5.937,9	998,3	-1.618,5	5.317,7
Forpligtelser i alt	2.408,5	1.253,3	530,3	4.192,1	1.898,6	-1.618,5	4.472,2

Note 1.1 Omsætnings- og segmentoplysninger (fortsat)

Geografisk fordeling af omsætning og langfristede aktiver

Beløb i mio. kr	2024	2023
Omsætning
Danmark	10.572,3	9.662,6
Udland	109,8	125,6
Omsætning i alt	10.682,1	9.788,2
Langfristede aktiver
Danmark	974,7	934,1
Udland	6,1	5,4
Langfristede aktiver i alt	980,8	939,5

Koncernen beskæftiger sig med bygge- og anlægsaktiviteter i Danmark og udlandet. Omsætning fra en enkelt kunde i segmentet MT Højgaard Danmark udgør i alt 1.229,1 mio. kr. (2023: 1.246,2 mio. kr.) af MT Højgaard Holdings samlede omsætning.

Koncernen har udenlandsk aktivitet i Asien (Maldiverne og Vietnam).

Salg af grunde og bygninger, 284 mio kr. (2023: 186 mio. kr.) indregnes på tidspunket, hvor grunden leveres (point-in-time), al anden omsætning indregnes over tid.

§ Anvendt regnskabspraksis

Koncernens segmentoplysninger er baseret på koncernens ledelsesmæssige og interne økonomistyring og -rapportering, som er opdelt på aktiviteter.

Segmentindtægter og -omkostninger samt aktiver og forpligtelser omfatter de poster, der direkte kan henføres til det enkelte segment.

Segmentoplysningerne er udarbejdet i overensstemmelse med koncernens anvendte regnskabspraksis og følger koncernens interne ledelsesrapportering.

Segmentindtægter og -omkostninger samt segmentaktiver og -forpligtelser omfatter de poster, der direkte kan henføres til det enkelte segment samt poster, der kan fordeles på de enkelte segmenter på et pålideligt grundlag. Omsætning og resultat for rapporteringspligtige segmenter kan afstemmes direkte til resultatopgørelsen for koncernen.

Segmentaktiver omfatter dels langfristede aktiver, som anvendes direkte i segmentets drift, herunder immaterielle og materielle aktiver samt kortfristede aktiver i segmenterne, som er direkte forbundet med driften i segmentet, herunder varebeholdninger, tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser, entreprisekontrakter, andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter.

Segmentforpligtelser tilknyttet segmenterne omfatter de forpligtelser, der er afledt af driften i segmentet, herunder gæld til leverandører af varer og tjenesteydelser, entreprisekontrakter, hensatte forpligtelser og anden gæld.

Transaktioner mellem segmenterne prisfastsættes til vurderede markedsværdier.

Omsætningens fordeling på geografiske områder er opgjort med udgangspunkt i kundernes geografiske placering. Oplysninger om segmentaktivernes fordeling på geografiske segmenter er opgjort med udgangspunkt i aktivernes fysiske placering.

Omsætning generelt

Omsætningen omfatter entreprisekontrakter, salg af udviklingsprojekter, salg af grunde samt serviceydelser, der opgøres på kontraktbasis.

I tilfælde, hvor der er indgået flere kontrakter med den samme kunde på samme tidspunkt, kombineres kontrakterne, hvis de har et samlet kommercielt mål, vederlaget er internt afhængigt og der kun vurderes at være én leveringsforpligtelse.

Koncernens salgskontrakter opdeles i individuelt identificerbare leveringsforpligtelser, der indregnes og måles særskilt til dagsværdi. Hvor en salgsaftale omfatter flere leveringsforpligtelser, allokeres salgsaftalens samlede salgsværdi forholdsmæssigt til aftalens enkelte leveringsforpligtelser.

Omsætning indregnes, når kontrollen over den enkelte identificerbare leveringsforpligtelse overgår til kunden.

Den indregnede omsætning måles til dagsværdien af det aftalte vederlag ekskl. moms og afgifter opkrævet på vegne af tredjepart. Alle former for afgivne rabatter indregnes i omsætningen. Dagsværdien svarer til den aftalte pris tilbagediskonteret til nutidsværdi, hvor betalingsbetingelserne overskrider 12 måneder.

Note 1.1 Omsætnings- og segmentoplysninger (fortsat)

§ Anvendt regnskabspraksis

Den del af det samlede vederlag der er variabel, eksempelvis i form af bonusbetalinger og incitamentsaftaler, bodsbetalinger m.v., indregnes først i omsætningen, når det er rimeligt sikkert, at der ikke i efterfølgende perioder vil skulle ske tilbageførsel heraf, eksempelvis som følge af manglende målopfyldelse m.v.

Modifikationer til kontrakterne, indregnes, når alle kontraktens parter har godkendt modifikationen. Modifikationer og den tilhørende omsætning, behandles i henhold til en vurdering af stand-alone prisen på modifikationerne og en konkret vurdering af bestanddelene i kontrakten i forhold til de øvrige leveringer i salgskontrakten.

Entreprisekontrakter

Omsætning fra entreprisekontrakter, der relaterer sig til udført arbejde på kundens grund, kan kategoriseres som forbedringer af kundens ejendom og indregningen af denne omsætning sker dermed over tid.

Ligeledes indregnes omsætning fra entreprisekontrakter også over tid, når det, som kontrakten vedrører, er af en så speciel karakter, at der ikke er nogen alternativ anvendelse, og det af kontrakten fremgår, at koncernen har krav på betaling for det udførte arbejde i tilfælde af kontraktophør, der ikke skyldes misligholdelse fra koncernens side.

Koncernens entreprisekontrakter omfatter opførelse af større bygge- og anlægsprojekter for private og offentlige kunder. Entreprisekontrakterne omfatter som udgangspunkt én samlet leveringsforpligtelse, da kunden kun har fordele ved levering af den samlede entreprisekontrakt og der er tale om høj integration af de forskellige delelementer i kontrakten.

Overgangen af kontrollen og indregning af omsætning opgøres ved inputbaserede opgørelsesmetoder baseret på faktisk afholdte omkostninger i forhold til totalt kalkulerede omkostninger for entreprisen, idet denne metode vurderes bedst at afspejle den løbende overdragelse af kontrol.

Når resultatet af en entreprisekontrakt ikke kan skønnes pålideligt, indregnes omsætning kun svarende til de medgåede omkostninger og IPO-omkostninger, i det omfang det er sandsynligt, at de vil blive genindvundet.

Salg af grunde og bygninger

Omsætningen fra projektudviklingssager, hvor det fulde projekt ikke er solgt inden projektet startes op, indregnes over tid i opførelsesperioden, på baggrund af de faktiske solgte lejligheder og projektets samlede færdiggørelsesgrad. Indregning af omsætningen over tid er baseret på en vurdering af at lejlighederne er af så specialiseret karakter, at de ikke kan anvendes til andet formål, og en vurdering af at der er juridisk ret til og sikkerhed for betaling.

Ikke solgte lejligheder indregnes til kostpris under varebeholdninger.

Direkte salg af grunde, både som salg af enkeltaktiver og ved salg af selskab, indregnes i omsætningen, når kontrollen over den enkelte identificerbare leveringsforpligtelse i salgsaftalen overgår til kunden, hvilket i henhold til salgsbetingelserne sker på overtagelsestidspunktet.

Serviceydelser

Serviceydelser som facility management anses for at være en serie af ensartede ydelser, der følger samme overførselsmønster til kunden. Servicekontrakter behandles som en samlet leveringsforpligtelse. Da kunderne løbende modtager og får nytte af det udførte arbejde, indregnes omsætningen over tid. Omsætning indregnes efter inputbaserede opgørelsesmetoder baseret på faktisk afholdte omkostninger i forhold til totalt kalkulerede omkostninger.

Note 1.1 Omsætnings- og segmentoplysninger (fortsat)

§ Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger

For entreprisekontrakter, har ledelsen vurderet, at der i det væsentligste alene er tale om én leveringsforpligtelse. Den løbende overførsel af kontrollen af det udførte arbejde sker enten fordi opførelsen sker på kundens ejendom, hvorved ejendomsretten og dermed kontrollen overgår til kunden i takt med arbejdets udførelse, eller fordi anlæggene er af så speciel karakter, at de ikke uden uforholdsmæssige store omkostninger kan anvendes til andet formål, samtidig med, at kunden er forpligtet til løbende at betale for det udførte arbejde inkl. rimelig fortjeneste for det udførte arbejde.

Indregning sker ved brug af inputbaserede opgørelsesmetoder baseret på faktisk afholdte omkostninger i forhold til samlede forventede omkostninger, idet denne metode vurderes bedst at afspejle den løbende overdragelse af kontrol. Ved vurdering af kontraktens færdiggørelsesgrad, tages der højde for påløbne omkostninger, som kan henføres til ineffektivitet eller ikke afspejler overgang af kontrol til kunden. En væsentlig forudsætning for anvendelse af produktionsprincippet er, at de enkelte entreprisers indtægter og omkostninger kan estimeres pålideligt.

Variable elementer af vederlag medtages først i omsætningen, når det er rimeligt sikkert, at der ikke i efterfølgende perioder vil skulle ske tilbageførsel heraf. Denne vurdering foretages løbende på de enkelte entreprisekontrakter. Forventede indtægter og omkostninger på en entreprisekontrakt kan ændre sig, efterhånden som entreprisen udføres, og usikkerheder afklares. Tilsvarende kan der under entreprisens udførelse ske ændringer til kontrakten, ligesom forudsætninger for kontraktens udførelse kan vise sig ikke at være opfyldt.

Vurderingen af uoverensstemmelser vedrørende ekstraarbejder, tidsfristforlængelser, krav om dagbod mv. foretages med udgangspunkt i forholdenes karakter, kendskab til bygherre, forhandlingsstadie, tidligere erfaringer og dermed en vurdering af sandsynligheden for udfaldet af den enkelte sag. For væsentlige uoverensstemmelser indgår ekstern advokatvurdering i grundlaget for vurderingen.

Koncernens interne forretningsprocesser, økonomistyring og beregningsværktøjer understøtter sammen med projektledelsens viden og erfaringer, at igangværende arbejder kan måles pålideligt i overensstemmelse med produktionsprincippet.

Note 1.2 Personaleomkostninger

Beløb i mio. kr	2024	2023
Gager og lønninger	1.692,7	1.543,7
Bidragsbaserede pensionsordninger	155,9	132,2
Andre omkostninger til social sikring	37,2	40,5
Aktiebaseret vederlæggelse	-2,1	2,3
Personaleomkostninger i alt	1.883,7	1.718,7
Personaleomkostninger indgår i resultatopgørelsen som:
Produktionsomkostninger	1.613,0	1.427,4
Salgsomkostninger	98,6	82,7
Administrationsomkostninger	172,1	208,6
Personaleomkostninger i alt	1.883,7	1.718,7
Gennemsnitligt antal medarbejdere	3.029	2.774
Bestyrelseshonorar	4,4	4,7
Direktion:
Gager og honorarer	23,5	17,5
Aktiebaseret vederlæggelse	-0,1	-1,3
Direktion i alt	23,4	16,2

Vederlagspakken til direktionen består af et fast vederlag (grundløn), en kortsigtet bonus og et langsigtet incitamentsprogram (LTI-program, jf. note 1.3).

Herudover er der mulighed for, at bestyrelsen, i enkeltstående tilfælde, kan tildele et medlem af direktionen et optionsprogram og/eller en ekstraordinær bonus.

I ovenstående vederlag til direktionen indgår løn og bonus til fratrådte administrerende direktører på 11,0 mio. kr. (2023: 6,9 mio. kr.).

Note 1.3 Aktiebaseret vederlæggelse

Koncernen har i henhold til vederlagspolitikken et langsigtet bonusprogram for direktører ansat i moder- og datterselskaber i MT Højgaard Holding-koncernen ("LTI-programmet"). LTI-programmet omfatter en ret til investering, der svarer til 25 - 100% af deltagerens eventuelle optjente kortsigtede bonus under lederbonusprogrammet, i aktier i MT Højgaard Holding A/S ("LTI-tildelingen"). Aktier under LTI-programmet er låst i en 3-årig periode ("Modningsperioden")

Som led i LTI-programmet vil deltagernes andel af LTI-tildelingen under visse betingelser enten kunne forhøjes med et antal betingede aktier ("Matching Shares") betalt af selskabet eller nedsættes. Denne regulering sker på baggrund af en årlig opgørelse af udviklingen i aktiekursen i MT Højgaard Holding A/S. Eventuelt udbytte på aktier i LTI-tildelingen, inklusiv eventuelle Matching Shares, geninvesteres automatisk i aktier i MT Højgaard Holding A/S ("Udbytteaktier"). Tildeling af betingede aktier sker kun hvis der enten betales udbytte eller afdrages på langfristet gæld.

MT Højgaard Holding A/S er forpligtet til afregning af LTI-tildelingen inklusive eventuelle Matching Shares og Udbytteaktier på modningstidspunktet. Aktier omfattet af LTI-tildelingen erhverves af selskabet og henligger i depot hos MT Højgaard Holding A/S, således de kan frigives ved modning og opfyldelse af modningsbetingelserne.

LTI-programmet er tildelt på den ordinære generalforsamling i 2022, 2023 og 2024 og omfatter i alt 61.016 stk. tildelte aktier. LTI-programmet indebærer en rullende modnings- og optjeningsperiode på 3 år fra afholdelse af den ordinære generalforsamling i MT Højgaard Holding A/S til udløb på tidspunktet for godkendelse af årsregnskabet for MT Højgaard Holding A/S på ordinær generalforsamling 3 år efter, hvorefter at direktørerne bliver ejere af LTI-tildelingen. Retten til betingede aktier, der ikke modner på dette tidspunkt, bortfalder uden kompensation. LTI-tildelingen er betinget af direktørernes ansættelse på det endelige modnings- og optjeningstidspunkt.

I alt deltager 6 personer i LTI-programmet (7 personer i 2023).

Specifikation af udestående betingede aktier

Stk.	Modervirksom hedens direktion	Øvrige medarbejdere
Udestående ved årets begyndelse 2023	31.144	70.825
Tildelt	18.450	13.443
Betingede aktier	-1.333	-966
Udnyttet	-6.605	-15.899
Annulleret eller bortfaldet	-590	-1.420
Overført	-29.750	29.750
Udestående ved årets slutning 2023	11.316	95.733
Tildelt	0	3.026
Betingede aktier	0	859
Udnyttet	-5.691	-43.798
Regulering vedrørende tidligere års programmer	108	1.744
Udestående ved årets slutning 2024	5.733	57.564
Antal betingede aktier der kan sælges ultimo 2023	0	0
Antal betingede aktier der kan sælges ultimo 2024	0	0
Dagsværdi af udestående aktier ved årets slutning 2023 (mio. kr.)	1,4	11,8
Dagsværdi af udestående aktier ved årets slutning 2024 (mio. kr.)	1,1	11,5

Kursen pr. aktie på 2020 LTI-programmet er opgjort til 96,59 kr. på tildelingstidspunktet Kursen pr. aktie på 2021 LTI-programmet er opgjort til 176,04 kr. på tildelingstidspunktet Kursen pr. aktie på 2022 LTI-programmet er opgjort til 219,75 kr. på tildelingstidspunktet Kursen pr. aktie på 2023 LTI-programmet er opgjort til 146,27 kr. på tildelingstidspunktet

Note 1.3 Aktiebaseret vederlæggelse (fortsat)

Kursen pr. aktie opgøres som gennemsnittet af de første 5 handelsdage i året efter tildelingen.

For udestående betingede aktier pr. 31. december 2024 udgør den gennemsnitlige restløbetid ca. 1,25 år.

I 2024 udgør den i resultatet indregnede effekt vedrørende LTI-programmet en indtægt på 1,8 mio. kr. (2023: omkostning på 2,6 mio. kr.). Indtægten skyldes reguleringer vedrørende LTI-programmer for tidligere år.

Dagsværdien på tildelingstidspunktet af de betingede aktier (`Matching Shares´) er beregnet baseret på en Monte Carlo simuleringsmodel på baggrund af en række forudsætninger som f.eks.; Aktiekurs på tildelingstidspunktet, en modningsperiode på 3 år, en egenkapitalforrentning på 13%, en volatilitet på 30% på baggrund af en 5-års observationsperiode for afkastet på en repræsentative gruppe.

Note 1.4 Af- og nedskrivninger

Beløb i mio. kr	2024	2023
Afskrivninger, immaterielle aktiver	17,3	32,8
Afskrivninger, materielle aktiver	32,5	19,5
Afskrivninger, leasingaktiver	48,6	52,5
Af- og nedskrivninger i alt	98,4	104,8
Af- og nedskrivninger indgår i resultatopgørelsen som:
Produktionsomkostninger	66,7	63,9
Salgsomkostninger	1,9	0,7
Administrationsomkostninger	29,8	40,1
Af- og nedskrivninger i alt	98,4	104,8

§ Anvendt regnskabspraksis

MT Højgaard Holding A/S har etableret et langsigtet bonusbaseret aktieprogram i overensstemmelse med den gældende vederlagspolitik ("LTI-programmet").

Aktiebaseret vederlæggelse indregnes over den periode, hvor deltageren leverer den arbejdsindsats (serviceydelsen), der giver ret til vederlæggelsen. Dette er som udgangspunkt fra tildeling og frem til tidspunktet, hvor optjeningsbetingelserne kan være opfyldt.

Andelen af den optjente kortsigtede lederbonus, der anvendes af deltageren til investering i LTI-programmet indregnes som personaleomkostninger under produktions-, salgs- eller administrationsomkostninger afhængig af deltagerens tilhørsforhold i optjeningsåret for den kortsigtede bonus og henføres ikke til dagsværdien af LTI-programmet på tildelingstidspunktet.

LTI-programmet er klassificeret som en egenkapitalordning. Værdien af serviceydelsen modtaget, som modydelse for den tildelte ret til betingede aktier måles til dagsværdien af aktierne på tildelingstidspunktet. Dagsværdien af den tildelte ret til betingede aktier reguleres ikke efterfølgende. Den del af dagsværdien, der kan henføres til medarbejdere, som ikke opfylder optjeningsbetingelserne, reguleres og indregnes løbende over optjeningsperioden.

Note 1.5 Indkomstskat og udskudt skat

Beløb i mio. kr	2024	2023	Beløb i mio. kr	2024	2023
Årets skat kan opdeles således:			Udskudt skat 01-01	-147,8	-129,9
Skat af årets resultat af fortsættende aktiviteter	-101,6	-25,2	Ophørte aktiviteter	-16,7	-18,4
Skat vedrørende ophørte aktiviteter	4,1	36,3	Udskudt skat indregnet i årets resultat	95,4	0,5
Skat i resultatopgørelsen	-97,5	11,1	Udskudt skat 31-12	-69,1	-147,8
Skat af årets resultat af fortsættende aktiviteter fremkommer således:
Aktuel skat	1,0	-24,4	Udskudt skat indregnes således i balancen:
Udskudt skat	-100,6	-4,4	Udskudte skatteaktiver	-102,5	-184,2
Regulering udskudt skat vedrørende tidligere år	5,2	3,9	Udskudte skatteforpligtelser	33,4	36,4
Regulering aktuel skat vedrørende tidligere år	-7,2	-0,3	Udskudt skat 31-12, netto	-69,1	-147,8
Skat af årets resultat af fortsættende aktiviteter	-101,6	-25,2
			Udskudt skat vedrører:
Beregnet 22% skat af resultat før skat af fortsættende aktiviteter	-100,8	-72,6	Immaterielle aktiver	33,9	35,2
Regulering af beregnet skat i udenlandske tilknyttede virksomheder i			Materielle aktiver	-33,7	-20,5
forhold til 22%	-0,4	0,2	Kortfristede aktiver	225,7	191,2
Skatteeffekt af:			Forpligtelser	-33,7	-71,5
Ikke-fradragsberettigede omkostninger/ikke-skattepligtige			Skattemæssige underskud	-261,3	-282,2
indtægter	-3,3	-2,8	Udskudt skat 31-12	-69,1	-147,8
Andel af resultat efter skat i joint ventures	4,9	2,7
Regulering af årets og tidligere års skatteaktiv	-	43,7	Udskudte skatteforpligtelser, der ikke er indregnet i balancen
Regulering af skat vedrørende tidligere år	-2,0	3,6	Midlertidige forskelle vedrørende frie reserver i udenlandske datter
Skat af årets resultat af fortsættende aktiviteter	-101,6	-25,2	virksomheder 4,1		3,5
Effektiv skatteprocent (%)	22,2	7,6

Effektiv skatteprocent for 2023 for koncernen er påvirket af tilbageførsel af tidligere års nedskrivning af skatteaktivet.

Note 1.5 Indkomstskat og udskudt skat (fortsat)

Udskudte skatteforpligtelser, der ikke er indregnet i balancen, vedrører frie reserver i udenlandske dattervirksomheder, der underlægges en højere beskatning, hvis de udloddes. Forpligtelserne er ikke indregnet, idet koncernen kontrollerer, hvorvidt de udløses. Det er sandsynligt, at forpligtelserne ikke vil blive udløst inden for en overskuelig fremtid.

Genindvinding af udskudte skatteaktiver

MT Højgaard Danmark fortsætter den positive udvikling, hvilket også giver sig udtryk i forventningerne til selskabets fremtidige indtjening. Den høje ordrebeholdning i 2023 samt flotte resultater for både MT Højgaard Danmark og Enemærke & Petersen medførte i 2023 en aktivering af tidligere nedskrevne underskud, sådan det fulde udskudte skatteaktiv for fremførte skattemæssige underskud blev indregnet i regnskabet. Resultatet for 2024, samt prognoserne for de fremtidige indkomstår gør, at underskuddene fortsat er fuldt indregnet i regnskabet for den danske sambeskatningskreds.

2024

De nye lovkrav omhandlende Pillar II er vedtaget og trådt i kraft i Danmark med effekt fra 31. december 2023 ved minimumsbeskatningsloven. Baseret på koncernens gennemgang af den kvalificerede land for land-rapport har koncernen vurderet at både aktiviteterne i den danske jurisdiktion og de udenlandske jurisdiktioner, herunder Færøerne, Grønland, Maldiverne, Norge, Sverige og Vietnam, er omfattet overgangsreglerne, og dermed ikke underlagt kravet om ekstraskat og de tilhørende oplysningskrav. Der er derfor ikke indregnet udskudt skat på baggrund af Pillar II reglerne i minimumsbeskatningsloven.

§ Anvendt regnskabspraksis

Beløb i mio. kr	Balance 01-01	Indregnet i årets resultat	Ophørte aktiviteter	Balance 31-12
Immaterielle aktiver	35,2	-1,3	-	33,9
Materielle aktiver	-20,5	-13,2	-	-33,7
Kortfristede aktiver	191,2	41,2	-6,7	225,7
Forpligtelser	-71,5	36,0	1,8	-33,7
Skattemæssige underskud	-282,2	32,7	-11,8	-261,3
I alt	-147,8	95,4	-16,7	-69,1

2023 Beløb i mio. kr. Balance 01-01 Indregnet i årets resultat Ophørte aktiviteter Balance 31-12 Immaterielle aktiver 41,2 -6,3 0,3 35,2 Materielle aktiver -26,7 7,2 -1,0 -20,5 Kortfristede aktiver 141,9 55,6 -6,3 191,2 Forpligtelser -38,9 -40,1 7,5 -71,5 Skattemæssige underskud -247,4 -15,9 -18,9 -282,2 I alt -129,9 0,5 -18,4 -147,8

MT Højgaard Holding A/S er administrationsselskab for den danske sambeskatning og afregner som følge heraf alle betalinger af selskabsskat til de danske skattemyndigheder.

Udskudte skatteforpligtelser og skatteaktiver måles efter den balanceorienterede gældsmetode og omfatter samtlige midlertidige forskelle mellem regnskabs- og skattemæssige værdier af forpligtelser og aktiver.

Udskudte skatteaktiver, herunder den skattemæssige værdi af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes med den værdi, hvortil de forventes at kunne realiseres. Det kan ske ved modregning i enten udskudte skatteforpligtelser eller skat af fremtidige resultater i moderselskabet og de øvrige sambeskattede virksomheder i samme land. Udskudte skatteaktiver opføres særskilt under andre langfristede aktiver.

Note 1.5 Indkomstskat og udskudt skat (fortsat)

§ Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger

Udskudte skatteaktiver indregnes i den udstrækning, det anses for sandsynligt, at der inden for en overskuelig fremtid (normalt fem år) realiseres skattemæssige overskud, hvori fremførselsberettigede underskud mv. kan modregnes. Fastlæggelse af, hvor stort et beløb, der kan indregnes som udskudte skatteaktiver, baseres på et skøn over det sandsynlige tidspunkt for og størrelsen af fremtidige skattepligtige overskud og under hensyntagen til gældende skattelovgivning. Se note 2.4 for væsentlige forudsætninger brugt for værdiansættelsen af udskudte skatteaktiver relateret til skattemæssige underskud.

Prognoserne for de fremtidige overskud i de virksomheder, hvor underskuddene kan udnyttes, opdateres årligt. Ledelsen vurderer ved udgangen af regnskabsåret, i hvilket omfang de skattemæssige overskud efter gældende skattelovgivning vil kunne realiseres inden for en overskuelig fremtid, samt hvilke skattesatser der er gældende på anvendelsestidspunktet. På baggrund heraf foretages revurdering af indregningen af de udskudte skatteaktiver.

Skatteaktiver i koncernen vedrører bl.a. skattemæssige underskud, der kan fremføres tidsmæssigt ubegrænset. Disse kan indtægtsføres, når koncernen udviser de fornødne positive resultater. Den udskudte skat beregnes med de skattesatser, der er gældende i de respektive lande, som den udskudte skat stammer fra.

Som led i sædvanlig drift kan der forekomme tvister med skattemyndigheder. Ledelsen evaluerer regelmæssigt opgørelserne i selvangivelserne, hvor gældende skatteregulering er underlagt fortolkning og tager stilling til, om det er sandsynligt, at en skattemyndighed vil acceptere den skattemæssige behandling. Resultatet af usikre skattepositioner måles baseret på ledelsens bedste skøn over beløb, der kræves for at indfri forpligtelsen og indregnes i udskudt skat eller indkomstskat afhængigt af den skattemæssige stilling.

Note 1.6 Resultat pr. aktie

Beløb i mio. kr	2024	2023
Årets resultat	188,8	103,6
Minoritetsinteressernes andel af koncernresultat	-	0,4
Koncernens andel af årets resultat	188,8	103,2
Gennemsnitligt antal aktier, stk.	7.787.069	7.787.069
Gennemsnitligt antal egne aktier, stk.	-56.077	-95.994
Gennemsnitligt antal aktier i omløb, stk.	7.730.992	7.691.075
Gennemsnitlig udvandingseffekt fra aktieprogram, stk.	56.077	95.994
Udvandet gennemsnitligt antal aktier i omløb, stk.	7.787.069	7.787.069
Resultat pr. aktie (EPS), kr,	24,4	13,4
Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D), kr.	24,2	13,3
Resultat af fortsættende aktiviteter pr. aktie, kr.	46,1	39,6
Udvandet resultat af fortsættende aktiviteter pr. aktie, kr.	45,8	39,1

Note 2.1 Immaterielle aktiver

						2024
Beløb i mio. kr	Goodwill	Varemærker	Ordrebeholdning	Kunderelationer	Andre immaterielle aktiver	I alt
Kostpris 01-01	220,8	190,3	-	61,7	98,1	570,9
Tilgang	-	-	-	-	2,7	2,7
Afgang	-	-	-	-37,8	-42,7	-80,5
Kostpris 31-12	220,8	190,3	0,0	23,9	58,1	493,1
Af- og nedskrivninger 01-01	-	44,2	-	42,3	84,6	171,1
Afskrivninger	-	9,4	-	4,3	3,6	17,3
Afgang	-	-	-	-37,8	-42,7	-80,5
Af- og nedskrivninger 31-12	0,0	53,6	0,0	8,8	45,5	107,9
Regnskabsmæssig værdi 31-12	220,8	136,7	0,0	15,1	12,6	385,2

						2023
					Andre immaterielle
Beløb i mio. kr.	Goodwill	Varemærker	Ordrebeholdning	Kunderelationer	aktiver	I alt
Kostpris 01-01	250,4	205,9	86,9	78,3	96,8	718,3
Tilgang	-	-	-	-	6,9	6,9
Afgang	-	-	-86,9	-	-1,6	-88,5
Overførsel til aktiver bestemt for salg	-29,6	-15,6	-	-16,6	-4,0	-65,8
Kostpris 31-12	220,8	190,3	0,0	61,7	98,1	570,9
Af- og nedskrivninger 01-01	29,6	51,4	86,9	47,9	74,3	290,1
Afskrivninger	-	8,4	-	11,0	14,5	33,9
Nedskrivninger	-	-	-	-	1,2	1,2
Afgang	-	-	-86,9	-	-1,6	-88,5
Overførsel til aktiver bestemt for salg	-29,6	-15,6	-	-16,6	-3,8	-65,6
Af- og nedskrivninger 31-12	0,0	44,2	0,0	42,3	84,6	171,1
Regnskabsmæssig værdi 31-12	220,8	146,1	0,0	19,4	13,5	399,8

Varemærker relaterer sig primært til MT Højgaard Danmark A/S og Enemærke og Petersen A/S. Varemærker er fuldt afskrevet i 2041.

Nedskrivningen af de immaterielle aktiver i 2023 er relateret til ERP-platforme for ophørende aktiviteter.

Den regnskabsmæssige værdi af ERP-platforme i koncernen er 12,5 mio. kr. (2023: 13,5 mio. kr.).

Kostprisen på fuldt afskrevne aktiver, der stadig er i brug, er 20,7 mio. kr. (2023: 60,9 mio. kr.).

§ Anvendt regnskabspraksis

Andre immaterielle aktiver omfatter kunderelationer, varemærker, ordrebeholdning samt ERP og andre it-systemer, som måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Afskrivning foretages lineært over den forventede brugstid. Afskrivningsgrundlaget reduceres med eventuelle nedskrivninger.

Forventede brugstider:

• Varemærker 20 år • Ordrebeholdning 1-3 år
• Kunderelationer 5 år
• ERP og andre it-systemer 3-7 år

Note 2.2 Materielle aktiver

					2024
Beløb i mio. kr	Grunde og bygninger	Produktionsanlæg og maskiner	Andre anlæg, drifts materiel og inventar	Materielle aktiver under opførelse	I alt
Kostpris 01-01	146,2	125,2	55,7	0,5	327,6
Tilgang	2,1	51,4	8,3	3,9	65,7
Overført	0,7	-	-	-0,7	0,0
Afgang	-0,3	-0,2	-0,6	-	-1,1
Kostpris 31-12	148,7	176,4	63,4	3,7	392,2
Af- og nedskrivninger 01-01	10,4	46,4	22,4	-	79,2
Afskrivninger	2,6	23,0	6,9	-	32,5
Afgang	-0,3	-0,2	-0,1	-	-0,6
Af- og nedskrivninger 31-12	12,7	69,2	29,2	0,0	111,1
Regnskabsmæssig værdi 31-12	136,0	107,2	34,2	3,7	281,1

					2023
Beløb i mio. kr.	Grunde og bygninger	Produktionsanlæg og maskiner	Andre anlæg, drifts materiel og inventar	Materielle aktiver under opførelse	I alt
Kostpris 01-01	201,2	151,8	86,3	-	439,3
Tilgang	0,2	72,3	9,4	0,5	82,4
Afgang	-0,5	-18,8	-9,8	-	-29,1
Overførsel til aktiver bestemt for salg	-54,7	-80,1	-30,2	-	-165,0
Kostpris 31-12	146,2	125,2	55,7	0,5	327,6
Af- og nedskrivninger 01-01	10,9	67,7	37,5	-	116,1
Afskrivninger	4,9	26,5	12,8	-	44,2
Nedskrivninger	17,3	5,7	0,1	-	23,1
Afgang	-	-4,0	-8,3	-	-12,3
Overførsel til aktiver bestemt for salg	-22,7	-49,5	-19,7	-	-91,9
Af- og nedskrivninger 31-12	10,4	46,4	22,4	0,0	79,2
Regnskabsmæssig værdi 31-12	135,8	78,8	33,3	0,5	248,4

§ Anvendt regnskabspraksis

Materielle aktiver afskrives lineært over den forventede brugstid til den forventede scrapværdi. Brugstiden fastsættes individuelt for større aktiver, mens den for øvrige aktiver fastsættes for grupper af ensartede aktiver, og revurderes løbende.

Forventede brugstider:

•	Bygninger	10-50 år
•	Produktionsanlæg og maskiner	3-20 år
	• Andre anlæg, driftsmateriel
	og inventar	3-10 år

Der afskrives ikke på grunde. Endvidere afskrives ikke, hvis et aktivs scrapværdi overstiger den regnskabsmæssige værdi. Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt.

Den regnskabsmæssige værdi vurderes løbende og nedskrives over resultatopgørelsen til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Nedskrivninger tilbageføres i det omfang, der er sket ændringer i de forudsætninger og skøn, der førte til nedskrivningen.

Fortjeneste/tab ved salg af materielle aktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet og indregnes i resultatopgørelsen under produktions- eller administrationsomkostninger afhængigt af aktivets funktion.

Note 2.3 Leasing

				2024
Beløb i mio. kr	Grunde og bygninger	Produktions anlæg og maskiner	Andre anlæg, driftsmateriel og inventar	I alt
Regnskabsmæssig værdi 01-01	72,3	5,5	56,0	133,8
Tilgang	6,4	0,8	48,4	55,6
Genmåling af leasingforpligtelse	13,3	-	-	13,3
Afskrivninger	-19,1	-2,1	-27,4	-48,6
Afgang	-1,0	-0,5	-1,9	-3,4
Regnskabsmæssig værdi 31-12	71,9	3,7	75,1	150,7

				2023
Beløb i mio. kr.	Grunde og bygninger	Produktionsanlæg og maskiner	Andre anlæg, driftsmateriel og inventar	I alt
Regnskabsmæssig værdi 01-01	184,6	25,3	40,3	250,2
Tilgang	19,1	2,8	40,3	62,2
Genmåling af leasingforpligtelse	13,2	-	-	13,2
Afskrivninger	-39,6	-5,3	-20,6	-65,5
Afgang	-75,4	-3,2	-4,0	-82,6
Overførsel til aktiver bestemt for salg	-29,6	-14,1	-	-43,7
Regnskabsmæssig værdi 31-12	72,3	5,5	56,0	133,8

Koncernens leasingaftaler vedrører primært biler, driftsmateriel samt kontorejendomme.

I 2023 er den del af leasingaktivet, der udlejes, afgangsført og indgår i stedet som finansiel subleasing.

Beløb i mio. kr	2024	2023
Forfald af leasingforpligtelser
Forfald inden for et år	65,9	58,3
Forfald mellem et og fem år	158,7	150,9
Forfald over fem år	6,6	23,1
I alt ikke-diskonteret leasingforpligtelse 31-12	231,2	232,3
Leasingforpligtelser indregnet i balancen
Kortfristet	60,2	58,7
Langfristet	148,9	152,5
I alt	209,1	211,2
Beløb indregnet i resultatopgørelsen
Renteomkostninger relateret til leasingforpligtelser	10,0	10,9
Variable leasingbetalinger ikke indregnet som en del af leasingforpligtelsen	14,4	10,5
Omkostninger relateret til kortfristede leasingaftaler	0,4	0,4
Samlet betaling vedrørende leasingkontrakter inkl. variable leasingbetalin ger og omkostninger til kortfristede leasingaftaler	90,6	132,7

§ Anvendt regnskabspraksis

Leasingaktiver afskrives lineært over den forventede brugstid:

• Biler 2-5 år
• Ejendomme 2-10 år
• Produktionsanlæg og maskiner 2-4 år

Leasingaktiver med lav værdi (under 0,1 mio. kr.) og kortfristede leasingaftaler (under 12 måneder) indregnes ikke i balancen. I stedet indregnes leasingydelser vedrørende disse leasingaftaler lineært i resultatopgørelsen.

Note 2.4 Nedskrivningstest

Resultat af den årlige nedskrivningstest

Nedskrivningstestene for 2024 viste at kapitalværdien overstiger den regnskabsmæssige værdi af goodwill og dermed intet behov for nedskrivning. Der var ligeledes intet behov for nedskrivning af goodwill i 2023.

Der er i 2024, for andre aktiver end goodwill, ikke identificeret indikationer på behov for nedskrivning og nedskrivningstest er derfor ikke udarbejdet. Som følge af indikationer på værdiforringelse har ledelsen i 2023 foretaget en nedskrivningstest af værdierne pr. 30. september 2023 for selskaberne MT Højgaard Grønland A/S og Arssarnerit A/S. De udførte test gav anledning til nedskrivning af immaterielle og materielle aktiver for selskabet MT Højgaard Grønland A/S på 25 mio. kr.

Goodwill

Pengestrømsfrembringende enhed

Pengestrømsfrembringende enheder, der er identificeret i MT Højgaard Holding, svarer til forretningsenhederne, som er MT Højgaard Danmark, MT Højgaard Property Development, Enemærke & Petersen, Raunstrup og NemByg. Disse er vurderet at være det

laveste niveau af pengestrømsfrembringende enheder, som kan defineres af ledelsen.

Definitionen af pengestrømsfrembringende enheder er baseret på den mindste identificerbare gruppe af aktiver, der samlet genererer pengestrømme fra fortsat brug, og som er uafhængige af pengestrømmene fra andre aktiver eller grupper af aktiver.

Pengestrømsfrembringende enheder er i overensstemmelse med ledelsesstrukturen og den interne finansielle rapportering i MT Højgaard Holding. Til nedskrivningstest formål allokeres materielle og immaterielle aktiver til de respektive pengestrømsfrembringende enheder.

Regnskabsmæssig værdi af goodwill

Goodwill i koncernen stammer primært fra fusionen af Højgaard Holding A/S og Monberg & Thorsen A/S, dertil kommer goodwill, der kan henføres til købet af Raunstrup A/S og NemByg A/S.

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill fordeler sig som følger på den enkelte pengestrømsfrembringende enhed:

Væsentlige forudsætninger anvendt ved opgørelse af kapitalværdien

Nedskrivningstesten og opgørelse af kapitalværdien er for 2024 udarbejdet med udgangspunkt i regnskabstal opgjort pr. 30. september og forecast for resten af 2024 samt forecast for 2025 og 2026 samt estimater for årene 2027-2029. Altså en 5-årig periode. Herudover opgøres kapitalværdi ud fra væsentlige forudsætninger, som er vurderet at være vækstrater og overskudsgrader. Disse er afhængige af den generelle udvikling i samfundsøkonomien og koncernens styring af bl.a. risici på de enkelte projekter. Ved udarbejdelse af budget og estimater opgøres disse ud fra tidligere erfaringer, herunder de budgetterede afkast på ordreporteføljen og på de forventede ordrer og den planlagte kapacitet samt under hensyntagen til ledelsens forventning til fremtiden, herunder de udmeldte forventninger til fremtidig vækst, overskudsgrad og pengestrømme.

Vækstrate

Vækstraten i terminalperioden er fastsat til 2% (2023: 2%).

Overskudsgrad

Overskudsgraden for koncernen ventes at stige fra 4,1% til 4,5% i budgetperioden (2023: 4,1% til 4,3%), og denne resultatgrad videreføres i fremskrivningen som langsigtet overskudsgrad. Indtjeningen understøttes af ordrebeholdningen samt selskabernes igangsatte strategiske tiltag.

Diskonteringsfaktor

Ved opgørelse af kapitalværdien er anvendt en diskonteringsfaktor fastsat for den enkelte pengefrembringende enhed og dens aktivitet. I koncernen anvendes to forskellige diskonteringsfaktorer. Diskonteringsfaktoren afhænger af risikoen på pengestrømme.

Den fastsatte diskonteringsfaktor før skat er 14,4 % - 17,6 % (2023: 14,9 % - 18,1 %)

Goodwill i koncernen

Beløb i mio. kr	2024	2023
MT Højgaard Danmark A/S	63,3	63,3
Enemærke & Petersen A/S	59,6	59,6
Raunstrup A/S*	30,9	30,9
Nembyg A/S*	55,8	55,8
MT Højgaard Property Development A/S	11,2	11,2
Goodwill i alt	220,8	220,8

*Indgår i segmentet Enemærke & Petersen

Note 2.4 Nedskrivningstest (fortsat)

Følsomhedsanalyse

Ud over nedskrivningstesten udarbejdes endvidere følsomhedsanalyser til brug for at understøtte den regnskabsmæssige værdi. Følsomhedsanalyser tager udgangspunkt i hvad der vurderes at være en rimelig sandsynlig ændring i vækstraten i terminalperioden og diskonteringsfaktoren.

Ledelsen vurderer, at sandsynlige ændringer i de grundlæggende forudsætninger ikke vil medføre, at den regnskabsmæssige værdi af goodwill vil overstige genindvindingsværdien.

En væsentlig forudsætning i nedskrivningstesten er forecast, hvilket af natur er forbundet med risici, og en væsentlig fremtidig ændring i forecasts kan medføre en nedskrivning i fremtidige perioder uagtet konklusionen i 2024.

Andre langfristede aktiver

I 2024 er det ikke vurderet nødvendigt at foretage nedskrivningstet . I 2023 er nedskrivningstests foretaget, som følge af indikationer på nedskrivningsbehov i MT Højgaard Grønland A/S og Arssarnerit A/S.

Nedskrivningstesten for MT Højgaard Grønland A/S medførte et behov for nedskrivning på 25 mio. kr. Nedskrivningen skyldes lavere overskudsgrader som følge af nedskrivninger på flere projekter.

Nedskrivningen for MT Højgaard Grønland A/S er indregnet under ophørende aktiviteter. For yderligere information vedhørende ophørende aktiviteter henvises til note 4.3.

Væsentlige forudsætninger anvendt ved opgørelse af kapitalværdien i 2023

Overskudsgrad

Genindvindingsværdien er i dagsværdihierkiet niveau 3, og i nedskrivningstestene er der benyttet overskudsgrader stigende fra -15% i de første år til 4-5% på den længere horisont. Aktiverne er umiddelbart efter nedskrivning overflyttet til aktiver bestemt for salg.

Diskonteringsfaktor før skat

Den fastsatte diskonteringsfaktor var hhv. 27,2 % for MT Højgaard Grønland A/S og 19,1% for Arssarnerit A/S.

§ Anvendt regnskabspraksis

Goodwill testes årligt for behov for nedskrivning. Genindvindingsværdien opgøres som kapitalværdien af de estimerede fremtidige pengestrømme, tilbagediskonteret med diskonteringsfaktoren for den enkelte pengestrømsfrembringende enhed.

Andre aktiver testes årligt for behov for nedskrivning i tilfælde af indikationer på nedskrivningsbehov.

Genindvindingsværdien opgøres som beskrevet for goodwill.

Note 2.5 Kapitalandele i associerede virksomheder og joint ventures

Beløb i mio. kr	2024	2023
Kostpris 01-01	28,6	125,4
Tilgang	-	0,3
Afgang	-	-14,0
Overførsel til aktiver bestemt for salg	-	-83,1
Kostpris 31-12	28,6	28,6
Reguleringer 01-01	23,2	-56,3
Valutakursregulering	-0,2	-0,9
Udbytte	-19,2	-4,1
Andel af årets resultat	22,3	29,6
Afgang	-	12,8
Overførsel til aktiver bestemt for salg	-	42,1
Reguleringer 31-12	26,1	23,2
Regnskabsmæssig værdi 31-12	54,7	51,8

Afstemning af regnskabsmæssig værdi 31. december

Beløb i mio. kr	2024	2023
Regnskabsmæssig værdi af væsentlige joint ventures	40,1	28,9
Regnskabsmæssig værdi af associerede virksomheder og øvrige joint ventures	14,6	22,9
Regnskabsmæssig værdi 31-12	54,7	51,8

Resultatpåvirkningen fra fortsættende aktiviteter for koncernens individuelt uvæsentlige joint ventures udgør 11,2 mio. kr. (2023: 0,7 mio. kr.).

Finansielle oplysninger (100%) for hver af koncernens individuelt set væsentlige joint ventures korrigeret for forskelle i anvendt regnskabspraksis.

	BESIX-MTH JV I/S
Beløb i mio. kr	2024	2023
Ejerandel	50%	50%
Totalindkomstopgørelse
Omsætning	721,4	485,0
Årets resultat	22,1	57,7
Totalindkomst	22,1	57,7
Balance
Langfristede aktiver	15,9	17,5
Kortfristede aktiver	131,2	43,5
Likvider	29,2	85,0
Langfristede forpligtelser	0,2	-
Kortfristede forpligtelser	96,0	88,3
Egenkapital	80,1	57,7
Koncernens andel af egenkapitalen	40,1	28,9

BESIX-MTH JV I/S er et joint venture mellem N.V. BESIX S.A. (50%) og MT Højgaard Danmark A/S (50%), som opfører Nordhavnstunnelen under Svanemøllehavnen og Kalkbrænderiløbet der forbinder de

to bydele Østerbro og Nordhavn i København. Opførelsen, der foretages for Vejdirektoratet, blev påbegyndt ultimo 2022 og havde det første år et forlænget regnskabsår på 15 måneder.

Note 2.5 Kapitalandele i joint ventures (fortsat)

§ Anvendt regnskabspraksis

Joint arrangements er aktiviteter eller virksomheder, hvori koncernen gennem samarbejdsaftaler med en eller flere parter har fælles bestemmende indflydelse. Fælles bestemmende indflydelse indebærer, at beslutninger om de relevante aktiviteter kræver enstemmighed blandt de parter, der har den fælles bestemmende indflydelse.

Joint arrangements klassificeres som joint ventures eller joint operations. Ved joint operations forstås aktiviteter, hvor deltagerne har direkte rettigheder over aktiver og hæfter direkte for forpligtelser, mens der ved joint ventures forstås

aktiviteter, hvor deltagerne alene har rettigheder over nettoaktiverne.

Joint ventures indregnes efter den indre værdis metode i koncernregnskabet. Joint operations indregnes forholdsmæssigt ud fra andel i indtægter, omkostninger, aktiver og forpligtelser.

Fortjeneste eller tab ved salg eller afvikling af joint ventures opgøres som salgs- eller afviklingssummen med fradrag af den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver inklusive goodwill på salgstidspunktet samt omkostninger til salg eller afvikling.

§ Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger

Som led i anvendelsen af koncernens regnskabspraksis foretager ledelsen løbende vurderinger ud over skønsmæssige vurderinger, som kan have væsentlig indvirkning på de i årsrapporten indregnede beløb.

Koncernen vurderer virksomhed for virksomhed, hvorvidt der er tale om henholdsvis "joint venture" eller "joint operations" baseret på en vurdering af den juridiske struktur, kontraktvilkår og andre relevante omstændigheder.

Koncernens joint ventures forefindes hovedsagelig i Besix, OPP- og OPS-selskaberne, samt Skanska-MTH Hisingsbron HB. I 2024 indgik koncernen i et joint operation ved stifelsen af virksomheden Valby JV I/S.

Regnskabsmæssige skøn og vurderinger for joint arrangements vurderes efter samme metode som koncernens øvrige enterprisekontrakter jf. note 1.1.

Note 2.6 Varebeholdninger

Beløb i mio. kr	2024	2023
Råvarer og hjælpematerialer	15,5	16,4
Byggeri i eget regi	32,5	0,9
Ejendomme til videresalg	220,5	376,3
I alt	268,5	393,6
Beløb indregnet i resultatopgørelsen:
Vareforbrug indregnet under produktionsomkostninger	230,7	134,0
Nedskrivninger indregnet under produktionsomkostninger	8,3	-

§ Anvendt regnskabspraksis

Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFOmetoden. Hvis nettorealisationsværdien er lavere end kostprisen, nedskrives den regnskabsmæssige værdi til denne lavere værdi. Kostpris for råvarer og hjælpematerialer er anskaffelsesprisen med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.

Ejendomme til videresalg består af ubebyggede grunde, der ejes med henblik på projektudviklingsaktiviteter, og færdigopførte boliger til videresalg.

Byggeri i eget regi består af projektudviklingssager, der opføres med salgsformål, som endnu ikke er solgt. Når byggeri i eget regi er færdigbygget, overføres det til ejendomme til videresalg.

Ejendomme, projektudviklingssager, der opføres med salgsformål, som endnu ikke er solgt efter IFRS 15 og ubebyggede grunde som ikke anses at være til vedvarende eje eller brug, måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere.

§ Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger

Ejendomme omfatter primært erhvervsgrunde samt boligejendomme under opførelse. Ejendommene er beliggende i Danmark.

Ejendomme til videresalg vurderes løbende ud fra beliggenhed, grundareal, byggeret, karakter samt plan- og udviklingsstadie.

Ejendommenes bogførte værdi sammenholdes med markedet, med tilsvarende tidligere realiserede salg, eller med en estimeret værdi fastlagt som salgsværdien af den færdige ejendom fratrukket alle realiseringsomkostninger (udvikling, modning, projektering, byggeri, salg og finansiering). Realiseringsomkostninger baseres på indhentning af priser ved realiseringen af lignende projekter.

Data for salgspriser, lejepriser og afkastkrav baseres på tilgængelige markedsrapporter fra anerkendte mæglervirksomheder samt egne erfaringstal.

På samme måde bliver værdien af usolgte boliger ved byggeri i eget regi vurderet ud fra allerede realiserede/solgte boliger i samme projekt, samt ud fra den generelle markedsudvikling baseret på markedsrapporter.

Note 2.7 Tilgodehavender

Beløb i mio. kr	2024	2023
Tilgodehavender fra salg	1.593,9	1.902,9
Tilgodehavender fra joint ventures	24,1	32,7
Tilgodehavender fra subleasing	40,8	46,1
Andre tilgodehavender	112,4	103,2
I alt	1.771,2	2.084,9
Der fordeles således i balancen:
Langfristede aktiver	77,5	78,8
Kortfristede aktiver	1.693,7	2.006,1
I alt	1.771,2	2.084,9
Nedskrivninger til imødegåelse af tab på tilgodehavender 01-01	40,7	32,7
Nedskrivninger i året	7,5	8,4
Realiseret i året	-	-0,4
Tilbageført	-2,0	-
Nedskrivninger 31-12	46,2	40,7
Tilgodehavender fra subleasing
Forfald over fem år	-	5,7
Forfald mellem et og fem år	36,4	39,2
Forfald inden for et år	10,2	13,6
I alt ikke-diskonteret leasingtilgodehavende 31-12	46,6	58,5

Dagsværdien af tilgodehavender anses at svare til den regnskabsmæssige værdi.

I tilgodehavender fra salg indgår beløb, der er sædvanlig entreprisetvist om. Se omtale i note 3.8.

Kreditrisici

Kreditrisici styres generelt ved en løbende kreditvurdering af kunder og samarbejdspartnere. Koncernen har ingen væsentlige risici vedrørende en enkelt kunde eller samarbejdspartner.

Den altovervejende del af koncernens aktiviteter udføres for private og offentlige kunder, organisationer og boligselskaber. Private kunder er sædvanligvis store danske og internationale virksomheder med høj kreditværdighed. Kreditrisikoen på offentlige kunder anses for meget begrænset.

Kreditrisikoen på andre private modparter end banker vurderes at være begrænset, idet koncernen ved indgåelse af entreprisekontrakter med private bygherrer i væsentligt omfang kræver betalingssikkerhed i form af sædvanligvis bank- og kautionsforsikringsgarantier eller lignende. Ved byggeri og anlægsprojekter sker der acontofakturering af kunder i takt med arbejdets udførelse, hvilket reducerer koncernens kreditrisiko.

Nedskrivning til imødegåelse af tab på tilgodehavender udgør derfor et uvæsentligt beløb og skyldes tvister samt kunders konkurs eller forventede konkurs. Koncernen har historisk realiseret meget få tab på tilgodehavende beløb.

Note 2.7 Tilgodehavender (fortsat)

				2024
Beløb i mio. kr	Tabsprocent	Tilgodehavende	Forventet tab	Total
Ej forfalden	0,0%	713,5	-	713,5
Forfalden med 1-30 dage	0,0%	216,3	-	216,3
Forfalden med 31-60 dage	0,0%	61,0	-	61,0
Forfalden med 61-90 dage	0,0%	96,3	-	96,3
Forfalden med mere end 90 dage	8,4%	553,0	46,2	506,8
I alt		1.640,1	46,2	1.593,9

				2023
Beløb i mio. kr.	Tabsprocent	Tilgodehavende	Forventet tab	Total
Ej forfalden	0,0%	1.090,1	-	1.090,1
Forfalden med 1-30 dage	0,0%	360,2	-	360,2
Forfalden med 31-60 dage	0,0%	21,3	-	21,3
Forfalden med 61-90 dage	0,0%	54,2	-	54,2
Forfalden med mere end 90 dage	9,7%	417,8	40,7	377,1
I alt		1.943,6	40,7	1.902,9

§ Anvendt regnskabspraksis

For tilgodehavender fra salg og entreprisekontraktaktiver anvendes den forenklede IFRS 9-metode til måling af forventede kredittab, hvor det forventede tab indregnes straks i resultatopgørelsen. Denne indregning sker på samme tidspunkt som tilgodehavendet indregnes i balancen.

For at måle det forventede kredittab er tilgodehavender fra salg og entreprisekontraktaktiver grupperet efter karakteristika og antal forfaldne dage.

Risici vedrørende tab på tilgodehavender fra salg vurderes inden indgåelse af kontrakter og overvåges løbende i henhold til koncernens risikostyringspolitikker indtil realisation. Nedskrivning beregnes ud fra den forventede tabsprocent, der beregnes på baggrund af historiske data, en default dag på 90 dage og korrigeret for skøn over effekten af forventede ændringer i relevante parametre herunder konjunkturer i bygge- og anlægsbranchen samt økonomiske udsving mv. der forventes at kunne påvirke branchen.

Note 2.8 Entreprisekontrakter

Beløb i mio. kr	2024	2023
Acontofakturering	30.771,0	22.677,5
Salgsværdi af entreprisekontrakter	-30.617,9	-21.821,9
Entreprisekontrakter (netto)	153,1	855,6
Igangværende entreprisekontrakter er indregnet i balancen som følger:
Kortfristede forpligtelser	933,7	1.306,4
Tilgodehavender	-780,6	-450,8
Entreprisekontrakter (netto)	153,1	855,6
Uopfyldte leveringsforpligtelser vedrørende entreprisekontrakter (ordrebeholdning)
Mellem 2 til 5 år	4.411,2	5.415,0
Indenfor et år	7.370,3	8.090,2
I alt	11.781,5	13.505,2
Omsætning indregnet i perioden fra kortfristede forpligtelser fra udgangen af året før	1.306,4	979,8
Heraf omsætning vedrørende ophørende aktiviteter	-	20,2
Kontraktaktiver vedrørende omkostninger til at opfylde entreprisekontrakter	-	-
Årets afskrivninger indregnet under produktionsomkostninger	-	-

Indregnet omsætning relateret til entreprisekontrakter

Aconto faktureringer indeholdt i salgskontrakter for entrepriser forsøges i videst muligt omfang at afspejle det underliggende udførte arbejde baseret på den detaljerede projektplan. Betalingsbetingelser er typisk netto 30-45 dage. For projektsalg modtager koncernen først betaling ved afslutning og overlevering af det færdige projekt, hvorfor tidspunktet for betaling ligger efter det udførte arbejde.

Entreprisekontrakter (aktiver) består af salgsværdien af udført arbejde, hvor fakturering endnu ikke er sket til fulde grundet manglende opfyldelse af kontraktlige forpligtelser.

Entreprisekontrakter (forpligtelser) består af forpligtelser opstået ved modtagne forudbetalinger eller faktureringer, der overstiger den indregnede omsætning for kontrakten per balancedatoen.

For garantiforpligtelser vedrørende projekter eller øvrig salg henvises til note 3.8.

Salgsværdien af igangværende arbejder er steget 31. december 2024 sammenholdt med 31. december 2023. Stigningen skyldes primært højere aktivitet, timing samt ændringer til priser.

§ Anvendt regnskabspraksis

Salgsværdien måles på grundlag af de samlede forventede indtægter på den enkelte entreprisekontrakt og færdiggørelsesgraden på balancedagen.

Færdiggørelsesgraden fastsættes med udgangspunkt i de afholdte omkostninger og de samlede forventede omkostninger.

Hvis det er sandsynligt, at de samlede forventede omkostninger vil overstige de samlede forventede indtægter på en igangværende entreprisekontrakt, indregnes det samlede forventede tab på entreprisen straks som en produktionsomkostning.

Når salgsværdien ikke kan opgøres pålideligt, indregnes salgsværdien til de medgåede omkostninger eller nettorealisationsværdien, hvis denne er lavere. Den enkelte igangværende entreprisekontrakt indregnes i balancen som kontraktaktiv eller kontraktforpligtelse afhængigt af salgsværdien med fradrag af aconto faktureringer og indregnede tab.

Omkostninger afholdt til opfyldelse af kontrakter som en direkte følge af at kontrakten blev indgået og som forventes genvundet herunder jordbundsundersøgelser, bemandingsplan mv. aktiveres og omkostningsføres over kontraktens løbetid. Omkostninger i forbindelse med salgs- og tilbudsarbejde til opnåelse af kontrakter indregnes som salgsomkostninger i resultatopgørelsen for det regnskabsår, hvori de afholdes.

For anvendt regnskabspraksis vedrørende ordrebeholdning henvises til note 5.1.

§ Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger

Der var i 2024 fortsat gode fremskridt i indsatsen for at forlige eller afslutte ældre tvistsager. Blandt andet er tvisten vedrørende Niels Bohr Instituttet blevet forligt i 2024. Der har været en mindre udvikling i sagerne vedrørende Nyt Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Gødstrup, men de offentlige bygherrer udviser generelt begrænset vilje til at få sagerne afsluttet udenretligt.

Skøn, som vedrører ordrebeholdningen er baseret på skøn og vurderinger foretaget i forbindelse med opgørelsen af entreprisekontrakter, som beskrevet i note 1.1.

Note 2.9 Hensatte forpligtelser

Beløb i mio. kr	2024	2023
Garantiforpligtelser 01-01	163,6	126,6
Hensat i året	57,3	97,0
Hensættelser anvendt i året	-90,3	-36,4
Ubenyttede hensættelser tilbageført	-11,1	-17,3
Overførsel til/fra forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg	9,2	-6,3
Garantiforpligtelser 31-12	128,7	163,6
Andre hensatte forpligtelser 01-01	125,6	117,0
Hensat i året	75,1	64,9
Hensættelser anvendt i året	-20,7	-11,7
Ubenyttede hensættelser tilbageført	-23,7	-20,8
Overførsel til/fra forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg	17,5	-23,8
Andre hensatte forpligtelser 31-12	173,8	125,6
I alt	302,5	289,2
Der fordeles således i balancen:
Langfristede forpligtelser	159,7	142,4
Kortfristede forpligtelser	142,8	146,8
I alt	302,5	289,2

Hensatte forpligtelser omfatter forventede omkostninger til garantiforpligtelser, hensættelser til tvister/ retssager, tab på igangværende arbejder og andre forpligtelser.

Timingen af garantiforpligtelser er oftest inden for 5 år. For tvister vil timingen bl.a. være påvirket af synog skøn, og således have væsentlig usikkerhed, hvilket i praksis betyder, at afgørelsen på tvister kan strække sig over flere år.

§ Anvendt regnskabspraksis

Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen som følge af en begivenhed indtruffet før eller på balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der må afgives økonomiske fordele for at indfri forpligtelsen, samt at der kan opgøres et pålideligt estimat af beløbet.

Hensatte forpligtelser måles til ledelsens bedste skøn over det beløb, hvormed forpligtelsen forventes at kunne indfries.

Garantiforpligtelser hensættes på grundlag af rejste garantikrav, hvor beløbet ikke har kunnet opgøres endeligt, samt på grundlag af erfaringsmæssige mangler ved et- og femårs gennemgang og for enkelte entrepriser vurderede omkostninger i forbindelse med længere garantiperioder.

Der indregnes en hensat forpligtelse vedrørende tabsgivende kontrakter, når de forventede fordele for koncernen fra en kontrakt er mindre end de uundgåelige omkostninger i henhold til kontrakten.

§ Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger

Hensættelse til garantiforpligtelser i koncernen vurderes individuelt for den enkelte entreprisekontrakt og vedrører sædvanlige et- og femårs garantiarbejder og for enkelte entrepriser længere garantiperioder. Hensættelsesniveauet baseres på et erfaringsgrundlag og det enkelte projekts karakteristika. Sådanne skøn er i sagens natur forbundet med usikkerhed, hvorfor de faktiske garantiforpligtelser kan afvige fra det estimerede.

Hensættelse til tvister i koncernen vurderes ligeledes individuelt baseret på en konkret juridisk vurdering.

Hensættelser til tvister består af forskellige typer hensættelser relateret til igangværende tvister, som blandet andet vedrører tvister/retssager, der kan opstå som følge af påstande om forsinkelser eller mangler, garantikrav eller misligholdelse af

aftaler. Den økonomiske eksponering kan være høj. Ledelsen foretager skøn vedrørende hensættelser og eventualforpligtelser, herunder sandsynligheden for udfald af verserende og potentielt fremtidige tvister. Disse er af natur afhængige af iboende usikre fremtidige begivenheder.

Ved fastlæggelse af sandsynlige udfald af større tvistsager mv. tager ledelsen højde for eksterne advokaters vurderinger i hver enkelt sag samt kendte afgørelser. Selvom ledelsen mener, at de samlede hensættelser til sager er tilstrækkelige baseret på de aktuelt tilgængelige oplysninger, kan der ikke gives sikkerhed for, at der ikke vil ske ændringer i fakta eller forhold, eller at fremtidige søgsmål, krav, retssager eller undersøgelser ikke vil være væsentlige.

Note 3.1 Aktiekapital

MT Højgaard Holding har en aktiekapital på 155.741.380 kr., fordelt på 7.787.069 aktier á 20 kr. Der er kun én aktieklasse, og ingen aktier har særlige rettigheder

Egne aktier

MT Højgaard Holding A/S har 31. december 2024 54.374 stk. (2023: 90.938 stk.) egne aktier med en no-

Note 3.2 Kapitalstyring

Behovet for tilpasning af kapitalstrukturen i koncernen og i de enkelte dattervirksomheder vurderes løbende, således at kapitalforholdene er i overensstemmelse med gældende regler og tilpasset forretningsgrundlaget samt aktivitetsomfanget.

Soliditetsgraden ultimo 2024 var 22,2% (2023: 15,9%) og soliditetsgraden inkl. ansvarligt lån var 27,3% (2023: 21,9%).

året været køb af 12.925 stk. (2023: 0 stk.) egne aktier til en samlet værdi på 3,7 mio. kr. (2023: 0 mio. kr.).

minel værdi på 1,1 mio. kr. (2023: 1,8 mio. kr.). Der har i

Egne aktier erhverves primært med henblik på anvendelse til koncernens aktieprogram, som fremgår af note 1.4.

Udloddet udbytte i 2024 pr. aktie udgjorde 0 kr. (2023: 0 kr.).

Bestyrelsen foreslår udbetaling af udbytte på 50.6 mio. kr. svarende til 6,50 kr . pr. aktie (2023: 0 mio. kr.). Udbetaling af det foreslåede udbytte vil ske efter godkendelse på generalforsamlingen.

Note 3.3 Finansielle indtægter og omkostninger

Beløb i mio. kr	2024	2023
Finansielle indtægter
Renter, likvide beholdninger m.v.	31,1	12,6
Renter, subleasing	2,5	-
Renter, joint ventures	0,2	1,1
Valutakursgevinster (netto)	4,3	-
Finansielle indtægter i alt	38,1	13,7
Finansielle omkostninger
Renter, kreditinstitutter m.v.	17,1	12,6
Renter, leasingforpligtelser	10,0	10,9
Renter, Knud Højgaards Fond	22,2	28,7
Værdiregulering put option jf. note 3.6	16,4	16,2
Valutakurstab (netto)	-	4,3
Finansielle omkostninger i alt	65,7	72,7

Note 3.4 Likvider

Beløb i mio. kr	2024	2023
Likvide beholdninger	683,5	741,9
Likvide beholdninger, der ikke er til rådighed for den samlede koncern	87,7	194,5
Likvider i alt	771,2	936,4

Likvide beholdninger, der ikke er til rådighed for den samlede koncern, er deponerede midler i forbindelse med igangværende projekter, virksomhedssalg, ejendomshandler mv.

Note 3.5 Gæld til kreditinstitutter, ansvarligt lån og renterisici

Beløb i mio. kr	2024	2023
Ansvarligt lån
Langfristede forpligtelser	160,0	240,0
Kortfristede forpligtelser	80,0	80,0
Regnskabsmæssig værdi 31-12	240,0	320,0
Ansvarligt lån fordeler sig på fast og variabelt forrentet gæld som følger:
Variabelt forrentet gæld	240,0	320,0
Regnskabsmæssig værdi 31-12	240,0	320,0
Gennemsnitlig effektiv rente (%)	7,8	9,2
Gennemsnitlig restløbetid (år)	2,2	3,3

Beløb i mio. kr	2024	2023
Gæld til kreditinstitutter og prioritetsgæld er indregnet i balancen som følger:
Langfristede forpligtelser	29,1	30,6
Kortfristede forpligtelser	1,5	1,9
Regnskabsmæssig værdi 31-12	30,6	32,5
Gæld til kreditinstitutter og prioritetsgæld fordeler sig på fast og variabelt forrentet gæld som følger:
Variabelt forrentet gæld	-	0,4
Fastforrentet gæld	30,6	32,1
Regnskabsmæssig værdi 31-12	30,6	32,5
Vægtet gennemsnitlig effektiv rente (%)	3,1	3,1
Vægtet gennemsnitlig restløbetid (år)	17,0	18,0
Vægtet gennemsnitlig restløbetid på fast rente (år)	2,0	3,0

Gæld til kreditinstitutter er kun i DKK og udviklingen består af mindre træk på kreditfaciliteter. Prioritetsgæld er optaget i DKK og udviklingen består i afdrag og indfrielse af gæld. Ansvarligt lån er i DKK.

Ansvarligt lån

MT Højgaard Holding A/S indgik den 10. april 2019 aftale om ansvarlig lånefacilitet med Knud Højgaards Fond på 400 mio. kr. MT Højgaard Holding A/S trak 400 mio. kr. den 10. april 2019 på lånefaciliteten. MT Højgaard Holding A/S betaler halvårlig rente i form af 6 måneders CIBOR med tillæg af en marginal.

Lånefaciliteten afdrages fast med 80 mio. kr. årligt i marts, men afdraget for 2025 er dog allerede betalt i januar 2025. Der afdrages sidste gang den 31. marts 2027.

Det er aftalt, for hvert 80 mio. kr. der afdrages, da stilles der en kreditfacilitet på 50 mio. kr. til rådighed. I alt op til 250 mio. kr. Kreditfaciliteten løber til 31. marts 2027 og udgør pr. 31. december 2024 50. mio. kr. Som følge af afdraget i januar 2025 udgør kreditfaciliteten herefter 100 mio. kr. Både pr. 31. december 2024 og efter afdraget i januar 2025 er kreditten uudnyttet

Der er ikke stillet sikkerhed for lånet og beløb udbetalt under lånefaciliteten er ansvarlig lånekapital, således at udestående beløb dækkes efter krav i henhold til konkurslovens §§ 93-97 og § 98, nr. 1.

Renterisici

Koncernen måler og styrer renterisici på gæld og indeståender, der opgøres og vurderes løbende.

§ Anvendt regnskabspraksis

Gæld til kreditinstitutter mv. indregnes ved lånoptagelse til dagsværdi efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. Forpligtelserne måles i efterfølgende perioder til amortiserede kostpris, opgjort ved anvendelse af den effektive rentes metode, således at forskellen mellem provenuet (netto) og

Koncernen har ingen væsentlige renterisici.

Renterisici kan hovedsageligt henføres til likvide beholdninger og rentebærende forpligtelser. 31. december 2024 udgør de likvide beholdninger 771,1 mio. kr. (2023: 936,4 mio. kr.) og er primært placeret på konti med dagtil-dag rente, korte aftaleindskud og deponeringskonti.

Koncernens rentebærende forpligtelser udgør 516,7 mio. kr. (2023: 753,5 mio. kr.), hvoraf 29,3% (2023: 21,5%) er kortfristet låntagning. De 516,7 mio. kr. (2023: 753,5 mio. kr.) fordeler sig på følgende: Ansvarligt lån 240 mio. kr. (2023: 320 mio. kr.), prioritetsgæld 30,6 mio. kr. (2023: 32,1 mio. kr.), leasingforpligtelser 209,1 mio. kr. (2023: 211,2 mio. kr.) og øvrige forpligtigelser 37,0 mio. kr. (2023: 111,7 mio. kr.) Andelen af koncernens rentebærende forpligtelser, som er fastforrentet, udgør 46,4% (2023: 34,4%). Derudover var der i 2023 købsoption 78 mio. kr. og kreditinstitutter 0,4 mio. kr., som begge er afviklet i 2024.

Øvrige forpligtelser på 37,0 mio. kr. (2023: 111,7 mio. kr.) udgør indefrosne feriepenge, som løbende indeksreguleres svarende til lønudviklingen, samt selskabsskat.

En stigning på 1 procentpoint i forhold til årets realiserede renteniveau vedrørende koncernens variabelt forrentede likvider/beholdninger og gæld ville alt andet lige have haft en hypotetisk effekt på årets resultat og egenkapital pr. 31. december 2024 i koncernen på 3,9 mio. kr. (2023: 3,4 mio. kr) fald i renteniveauet på 1 procentpoint ville have haft en tilsvarende modsatrettet effekt.

den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Dagsværdi af de finansielle gældsforpligtelser er opgjort som nutidsværdien af forventede fremtidige afdrag og rentebetalinger. Som diskonteringsrente er anvendt koncernens aktuelle lånerente for tilsvarende løbetider.

Note 3.6 Finansielle instrumenter, valutarisici og likviditetsrisici

Beløb i mio. kr	2024	2023
Kategorier af finansielle instrumenter
Andre kapitalandele	31,6	26,9
Finansielle aktiver, der måles til dagsværdi via resultatopgørelsen	31,6	26,9
Tilgodehavender	1.771,2	2.084,9
Likvide beholdninger	771,2	936,4
Finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris*	2.542,4	3.021,3
Finansielle forpligtelser, der måles til dagsværdi og er indregnet under andre gældsforpligtelser	-	78,0
Prioritetsgæld	30,6	32,1
Gæld til kreditinstitutter	-	0,4
Leasinggæld	209,1	211,2
Ansvarligt lån	240,0 1.523,9	320,0
Leverandørgæld		1.499,9
Andre gældsforpligtelser	49,4	131,3
Finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris*	2.053,0	2.272,9

I alt	2.053,0	2.108,6	1.730,6	342,5	35,5
Andre gældsforpligtelser	49,4	49,4	44,7	4,7	-
Leverandørgæld	1.523,9	1.523,9	1.523,9	-	-
Ansvarligt lån	240,0	262,8	93,7	169,1	-
Leasingforpligtelser	209,1	231,2	65,9	158,7	6,6
Prioritetsgæld	30,6	41,3	2,4	10,0	28,9
Ikke afledte finansielle instrumenter
Beløb i mio. kr	Regnskabs mæssig værdi	Kontraktlige penge strømme	Under et år	Mellem et og fem år	Over fem år

Forfaldsanalyse for koncernens finansielle forpligtelser 2024

Beløb i mio. kr.	Regnskabs mæssig værdi	Kontraktlige penge strømme	Under et år	Mellem et	og fem år Over fem år
Ikke afledte finansielle instrumenter
Prioritetsgæld	32,1	43,8	2,4	10,0	31,4
Kreditinstitutter	0,4	0,4	0,4	-	-
Leasingforpligtelser	211,2	232,3	58,3	150,9	23,1
Ansvarligt lån	320,0	370,0	103,2	266,8	-
Leverandørgæld	1.499,9	1.499,9	1.499,9	-	-
Andre gældsforpligtelser	209,3	218,6	131,3	87,3	-
I alt	2.272,9	2.365,0	1.795,5	515,0	54,5

*Amortiseret kostpris svarer stort set til dagsværdi

Koncernen investerede i slutningen af 2023 i et selskab sammen med fire andre investorer til opførsel af en kontorejendom. Kapitalandelen indgår under andre kapitalandele og opgøres til dagsværdi (niveau 3).

Dagsværdien af aktierne er fastsat på baggrund af en DCF-model, hvor dagsværdien af selskabets ejendom under opførsel er beregnet ved tilbagediskontering af de forventede fremtidige pengestrømme fra ejendommen fratrukket selskabets gældsforpligtelser, herunder et byggelån, som forventes konverteret til et realkreditlån ved byggeriets færdiggørelse. Til beregningen er anvendt en diskonteringsrente på

4,35%, som afspejler risikoprofilen for ejendommen og selskabet. Terminalværdien er beregnet med en vækstrate på 2%.

Ændringen i kapitalandelen fra 26,9 mio. kr. til 31,6 mio. kr. udgøres i 2024 udelukkende af en kapitalforhøjelse på 4,8 mio. kr.

Koncernen indregner overførsler mellem de forskellige kategorier fra det tidspunkt, hvor en begivenhed eller ændring i forholdene medfører, at klasifikationen ændres. Der er ikke sket overførsler mellem niveauerne i 2024 og 2023.

Note 3.6 Finansielle instrumenter, valutarisici og likviditetsrisici (fortsat)

Andre gældsforpligtelser

Earn-out

I salgsprisen for pavillonforretningen indgår en to-sidet earn-out på at betale op til 50,5 mio. kr., henholdsvis modtage en betaling på op til 59,5 mio. kr., og løber frem til udgangen af 2025.

Den indregnede earn-out opgøres årligt til dagsværdi (niveau 3) og baserer sig på købers udlejningsaktiviteter frem til 2025.

Indregnet tilgodehavende og gældsforpligtelser 31. december 2024 er 0 mio. kr. (2023: 0 mio. kr.).

Forpligtelse vedrørende erhvervelse af ikke-kontrollerende aktionærers ejerandele

Koncernen indgik købs- og salgsoptioner med de ikke-kontrollerende aktionærer ved overtagelsen af NemByg A/S pr. 1. juli 2021. Salgsoptionen gav de ikke-kontrollerende aktionærer en ret til at sælge deres resterende 40% ejerandel til koncernen. Koncernen havde samtidig en købsoption på at erhverve de ikke-kontrollerende aktionærers ejerandel.

Koncernen erhvervede de ikke-kontrollerende aktionærers ejerandele den 30. juni 2024 til 85 mio. kr. Pr. 31. december 2023 var koncernens gældsforpligtelse vedrørende erhvervelse af de ikke-kontrollerende aktionærers ejerandele indregnet til dagsværdi (niveau 3) på 78 mio. kr.

Dagsværdien af koncernens forpligtelse vedrørende erhvervelse af de ikke-kontrollerende aktionærers ejer-andel blev i 2023 estimeret på baggrund af den forventede indtjening frem til 2024 og en EBITDA multipel. Den forventede betaling blev tilbagediskonteret med en diskonteringsrente på 15,1%.

Årets værdiregulering på 16,4 mio. kr. (2023: 16,2 mio. kr.) er indregnet under finansielle omkostninger, jf. note 3.3. I 2024 er der udbetalt udbytte til de ikke-kontrollerende aktionærer på 9,5 mio. kr. (2023: 13,4 mio. kr.).

Likviditetsrisici

Likviditetsrisici styres gennem etablerede, hensigtsmæssige kreditrammer og lånetilsagn afstemt efter behovet for finansiering af den planlagte drift og de forventede investeringer. Koncernens likviditet styres centralt primært gennem en krone cash pool og løbende likviditetsprognoser fra koncernens selskaber.

For kreditfacilitet stillet af Knuds Højgaards Fond henvises til note 3.5 Ansvarligt lån.

Valutarisici

Valutarisici styres centralt i koncernen med henblik på at reducere påvirkningen af valutaudsving. EUR mod DKK bliver for tiden ikke anset som en valutaeksponering grundet DKK fastkurspolitik overfor EUR.

Koncernens valutaeksponering i USD er på 12,6 mio. kr. (2023,: 40,6 mio. kr.). En valutakursændring på 5% vil have en påvirkning på resultatet på +/- 0,5 mio. kr.

Koncernens udenlandske virksomheder påvirkes ikke i betydelig grad af valutaudsving, idet såvel indtægter som omkostninger afregnes i de enkelte koncernvirksomheders funktionelle valuta.

I de tilfælde, hvor der opstår væsentlige valutapositioner for valutaer uden for eurosamarbejdet, sikres disse normalt med valutaterminsforretninger. Valutaeksponeringen knytter sig derfor væsentligst til værdien af udenlandske kapitalinteresser, som normalt ikke sikres.

§ Anvendt regnskabspraksis

Koncernen har indgået salgs- og købsoptioner om køb af ikke-kontrollerende aktionærers ejerandele i visse datterselskaber. Put-optionen giver ikke-kontrollerende aktionærer ret til at sælge deres minoritetsinteresser til koncernen til en defineret udnyttelseskurs, der afspejler en EBITDA -multipel. Samtidig har koncernen købsoptioner på de ikke-kontrollerende aktiebeholdninger til en udnyttelseskurs, der er identisk med den, som gælder for de førnævnte salgsoptioner. Datterselskaber, hvis ikke-kontrollerende aktiebesiddelser er underlagt salgsoptioner, er fuldt konsolideret. Den ikke-kontrollerende ejerandel, som er underlagt salgsoptionen, omklassificeres til en forpligtelse på tidspunktet for aftalens indgåelse.

Købsoptioner over ikke-kontrollerende ejerandele i visse datterselskaber måles til dagsværdi over resultat-opgørelsen, hvor reguleringen indregnes i finansielle poster. Dagsværdireguleringen inkluderer effekten af ændringen i estimeret nutidsværdi af de forventede pengestrømme til at købe resterende ejerandele. Dags-værdien af købsoptionerne over ikke-kontrollerende ejerandele i visse datterselskaber er medtaget i regnskabsposten "Andre langfristede aktiver".

Andre kapitalandele måles til dagsværdi over resultatopgørelsen.

Forpligtelse vedrørende erhvervelse af ikke-kontrollerende aktionærers ejerandele måles til dagsværdi over resultatopgørelsen, hvor reguleringen indregnes i finansielle poster. Forpligtelsen præsenteres under langfristet Andre gældsforpligtelser.

Earn-out ved salg af virksomheder måles til dagsværdi over resultatopgørelsen.

Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører og anden gæld, måles til amortiseret kostpris.

Note 3.7 Gældsforpligtelser fra finansieringsaktivitet

					2024
Beløb i mio. kr	01-01	Penge strømme	Ophørende aktivitet	Øvrige ikke-kontante bevægelser	31-12
Ansvarligt lån	320,0	-80,0	-	-	240,0
Prioritetsgæld	32,1	-1,5	-	-	30,6
Kreditinstitutter	0,4	1,7	-2,1	-	0,0
Leasinggæld	211,2	-75,0	3,2	69,7	209,1
Put-option	78,0	-85,0	-	7,0	0,0
Gældsforpligtelser fra finansieringsaktiviter	641,7	-239,8	1,1	76,7	479,7

				2023
01-01	Penge strømme	aktivitet	Øvrige ikke-kontante bevægelser	31-12
400,0	-80,0	-	-	320,0
37,9	-5,8	-	-	32,1
3,4	-21,5	18,5	-	0,4
294,6	-106,6	-17,7	40,9	211,2
75,3	-	-	2,7	78,0
811,2	-213,9	0,8	43,6	641,7
				Ophørende

Note 3.8 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

§ Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger

Koncernen er, som del af sin forretningskarakter, naturligt part i forskellige uoverensstemmelser, tvister, rets- og voldgiftssager i såvel danske som enkelte udenlandske selskaber. Det vurderes i alle tilfælde, i hvilket omfang sagerne kan medføre forpligtelser for koncernen samt sandsynligheden herfor. En sag kan i nogle tilfælde ligeledes udmunde sig i et eventualaktiv eller krav mod andre parter end bygherren. Tilgængelig information og juridiske vurderinger fra rådgivere danner grundlag for ledelsens skøn. Udfaldet kan være vanskeligt at vurdere, og resultatet kan i sagens natur afvige fra koncernens vurdering.

Sikkerhedsstillelser

Beløb i mio. kr	2024	2023
Den regnskabsmæssig værdi af grunde og bygninger der er stillet til sikkerhed for prioritetsgæld, udgør	98,4	98,2
For entrepriser og leverancer er stillet sædvanlig sikkerhed i form af garantier fra finansielle institutioner	4.436,3	4.687,6

Note 4.1 Honorar til generalforsamlingsvalgte revisor (EY)

Beløb i mio. kr	2024	2023
Lovpligtig revision	5,6	6,2
Lovpligtig erklæring på CSRD	1,5	-
Andre erklæringsopgaver med sikkerhed	0,2	1,1
Skatte- og momsmæssig assistance	0,1	0,1
Andre ydelser	0,1	0,3
Honorar i alt	7,5	7,7

Honorarer for ikke-revisionsydelser udgør 1,9 mio. kr. (2023: 1,5 mio. kr.) og består af diverse andre erklæringer samt anden generel regnskabs- og skattemæssig rådgivning. Honorar for gennemgang af bæredygtighedsrapport i tidligere år er præsenteret under andre erklæringsopgaver med sikkerhed.

Enkelte af koncernens mindre selskaber revideres af andre end moderselskabets generalforsamlingsvalgte revisor.

Note 4.2 Regulering for ikke-likvide driftsposter mv.

Beløb i mio. kr	2024	2023
Af- og nedskrivninger	112,3	167,9
Hensatte forpligtelser	95,5	123,5
Resultatandele efter skat i joint ventures	-16,6	-29,6
Andre ikke-kontante driftsposter, netto	-10,2	4,0
I alt	181,0	265,8

Note 4.3 Ophørte aktiviteter og aktiver bestemt for salg

2024

I februar 2024 solgte MT Højgaard Holding sin ejerandel i færørske RTS Contractors. Salgsprisen for aktierne blev 5,0 mio. kr., hvoraf 1,0 mio. kr. blev modtaget i 2024. RTS Contractors indfriede, ved gennemførelsen af salget, driftskapitalen på 11,7 mio. kr. og årets pengestrøm på transaktionen udgjorde 12,7 mio. kr. De solgte aktiver bestod primært af materielle aktiver for 21,1 mio. kr., tilgodehavender for 25,3 mio. kr. og forpligtelser for 36,6 mio. kr.

I juli 2024 blev salget af af Seth gennemført. Nettoprovenuet fra salget er 56 mio. kr., som dels er indfrielse af lån som MT Højgaard Holding havde stillet til rådighed for virksomheden. Prisen modsvarer den indregndede værdi af investeringen. Årets pengestrømme på transaktionen udgør 25,9 mio. kr.

Der er i 2024 indgået aftaler om salg, afvikling eller overdragelse af aktiver og aktiviter i Grønland. Aktiver bestemt for salg relaterer sig primært til Arssarnerit og mindre aktiver i MT Højgaard Grønland, som forventes afhændet i 2025.

Årets driftsresultat (EBIT) af ophørte aktiviteter udgør -175,7 mio. kr. Det negative resultat er primært drevet af betydelige ekstraomkostninger for MT Højgaard Grønland samt Arssarnerit til at færdiggøre lufthavnen i Nuuk og andre entreprisesager for at fremme afviklingen af forretningen.

2023

MT Højgaard International

I juni 2023 indledte MT Højgaard Holding en strategisk proces for MT Højgaard International, og i oktober 2023 blev det annonceret, at det delvist ejede Seth var frasolgt under betingelse af godkendelse af de angolanske konkurrencemyndigheder. Nettoprovenuet fra salget ventes at være i niveauet 55 mio. kr. inklusive tilbagebetaling af driftslån og betaling for MT Højgaard

Holdings 60%-ejerandel. I oktober 2023 blev det ligeledes annonceret, at MT Højgaard Holding på baggrund af den strategiske proces igangsat i juni 2023 havde igangsat en salgsproces med henblik på at afhænde de grønlandske og færøske aktiviteter.

MT Højgaard Internationals andel af driftsresultatet (EBIT) for 2023 udgør -229,0 mio. kr. Det væsentlige negative resultat er drevet af nedskrivninger af såvel projekter som aktiver i Grønland. Aktiver bestemt for salg relaterer sig udelukkende til MT Højgaard International, idet de øvrige ophørende aktiviteter er afhændet ved udgangen af 2023.

Scandi Byg

I juli 2023 indgik MT Højgaard Holding aftale om at sælge Scandi Byg, og som følge af konkurrencemyndighedernes godkendelse af salget i august 2023 blev salget gennemført i december 2023.

Scandi Bygs andel af driftsresultatet (EBIT) for 2023 udgør -33,6 mio. kr. Det negative resultat er drevet af den underliggende drift i Scandi Byg, og der var ikke gevinst eller tab forbundet med salget. Salgsprisen var 29,8 mio. kr., og de solgte aktiver bestod primært af materielle aktiver for 16,8 mio. kr., varebeholdninger for 16,6 mio. kr. og forpligtelser for 3,6 mio. kr.

Ajos

I 2021 frasolgte MT Højgaard Holding aktiviteterne i selskabet Ajos, og Ajos blev herfra klassificeret som ophørende aktivitet. Aftalen indeholder et earn-out element for salget, hvilket skal værdireguleres til dagsværdi frem til afregning i 2025.

Ajos' andel af driftsresultatet (EBIT) for 2023 udgør -1,1 mio. kr., og derudover vedrører gevinst ved salg i ophørende aktiviteter regulering af earn-out forpligtelsen på 30 mio. kr. Reguleringen af hensættelsen er foretaget som følge af forbedrede prognoser.

Note 4.3 Ophørte aktiviteter og aktiver bestemt for salg (fortsat)

Beløb i mio. kr	2024	2023
Omsætning	277,4	804,0
Omkostninger, inklusiv nedskrivninger	-453,1	-1.067,0
Driftsresultat (EBIT)	-175,7	-263,0
Finansielle poster	-2,7	-4,6
EBT	-178,4	-267,6
Skat af resultat	3,9	42,9
Resultat efter skat	-174,5	-224,7
Gevinst/tab ved salg	6,6	30,0
Skatteeffekt af gevinst/tab	0,2	-6,6
Årets resultat af ophørte aktiviteter i alt	-167,7	-201,3
Fordeles således:
Aktionærer i MT Højgaard Holding A/S	-167,7	-201,7
Minoritetsinteresser	-	0,4
I alt	-167,7	-201,3
Anden totalindkomst	7,8	-
Anden totalindkomst fra ophørende aktiviteter i alt	7,8	0,0
Resultat af ophørte aktiviteter pr. aktie (EPS), kr.	-21,7	-26,2
Udvandet resultat af ophørte aktiviteter pr. aktie (EPS-D), kr.	-21,6	-25,8
Pengestrøm fra driftsaktivitet	-113,0	-134,2
Pengestrøm fra investeringsaktivitet	106,6	14,8
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet	-13,1	-76,8
Pengestrøm i alt fra ophørende aktiviteter	-19,5	-196,2

Aktiver bestemt for salg
Beløb i mio. kr	2024	2023
Materielle aktiver	25,6	112,4
Finansielle aktiver	-	45,4
Varebeholdninger	6,2	41,8
Tilgodehavender	21,5	164,8
Likvide beholdninger	-	13,0
Aktiver bestemt for salg i alt	53,3	377,4
Kreditinstitutter	21,0	44,1
Hensatte forpligtelser	11,9	40,7
Øvrige forpligtelser	29,7	113,7
Forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg	62,6	198,5

§ Anvendt regnskabspraksis

Ophørte aktiviteter er væsentlige forretningsområder eller geografiske områder, som enten er solgt eller i henhold til en samlet plan er bestemt for salg, og salget forventes gennemført inden for ét år. Aktiviteter og pengestrømme kan operationelt og regnskabsmæssigt klart skelnes fra den øvrige virksomhed.

Resultatet efter skat af ophørte aktiviteter og værdireguleringer efter skat af tilhørende aktiver og forpligtelser samt gevinst/tab ved salg præsenteres i en særskilt linje i resultatopgørelsen med tilpasning af sammenligningstal. I noterne

oplyses omsætning, omkostninger, værdireguleringer og skat for de ophørte aktiviteter.

Aktiver og dertil knyttede forpligtelser for ophørende aktiviteter udskilles i særskilte linjer i balancen uden tilpasning af sammenligningstal. Pengestrømme fra drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter for de ophørte/ophørende aktiviteter udskilles fra pengestrømsopgørelsen og præsenteres særskilt i denne note.

Solgte eller afviklede virksomheder indregnes i koncernregnskabet frem til afståelsestidspunktet.

Note 4.3 Ophørte aktiviteter og aktiver bestemt for salg (fortsat)

§ Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger

MT Højgaard Holding igangsatte i 2023 en salgsproces med henblik på afhændelse af aktiviteterne i MT Højgaard International. Hovedparten af aktiviteterne er pr. 31. december 2024 afhændet, med undtagelse af selskabet Arssarnerit og enkelte aktiver relateret til MT Højgaard Grønland.

MT Højgaard Holding har 2024 frasolgt non-core områder af Arssarnerit, således at forretningen er betydeligt forenklet ved udgangen af 2024. Det vurderes at kriterierne for udvidelse af 12 måneders perioden vedr. klassifikation af aktiver bestemt for salg er opfyldt som følge af;

• At selskabet inden for den oprindelige 1-års periode har foretaget de nødvendige handlinger for at imødegå de ændrede forhold og begivenheder
• At markedsprisen for aktiverne er fastsat til en rimelig pris, taget de nye forhold i betragtning og
• At de oprindelige kriterier fortsat er opfyldt.

Note 4.4 Nærtstående parter

Beløb i mio. kr	2024	2023
Transaktioner med nærtstående parter:
Salg af varer og tjenesteydelser til Knud Højgaards Fond	5,4	72,2
Salg af varer og tjenesteydelser til joint ventures	119,6	86,2

Nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter koncernens bestyrelses- og direktionsmedlemmer samt Knud Højgaards Fond med en aktieandel på 37%.

Ledelsesvederlag til bestyrelse og direktion samt aktieprogrammerne fremgår af note 1.2.

Renteindtægter og renteudgifter vedrørende mellemværender til nærtstående parter fremgår af note 3.3.

Tilgodehavender hos og gæld til nærtstående parter fremgår af balancen og note 2.7.

For yderligere information om ansvarligt lån fra Knud Højgaards Fond henvises til note 3.5.

Desuden omfatter de nærtstående parter joint ventures, hvori koncernen har fælles bestemmende indflydelse. En oversigt over koncernens virksomheder findes i note 5.4.

Udbytte fra joint ventures fremgår af note 2.5.

Der er for et joint venture afgivet indeståelser overfor finansielle institutioner på 30,3 mio. kr. (2023: 30,1 mio. kr.).

Tilgodehavender hos joint ventures vedrører primært forretningsmellemværender vedrørende køb og salg af varer og tjenesteydelser. Forretningsmellemværenderne er uforrentede og indgås på samme betingelser som øvrige kunder og leverandører.

Der er ikke foretaget nedskrivninger på mellemværender med joint ventures i 2024 eller 2023.

Note 4.5 Begivenheder efter balancedagen

Der er ikke fra balancedagen og frem til offentliggørelsen af årsrapporten indtruffet væsentlige begivenheder, der ikke enten allerede er indarbejdet i årsrapporten eller væsentligt ændrer ved vurderingen af selskabets finansielle stilling.

Note 5.1 Anvendt regnskabspraksis

Årsrapporten for 2024, som omfatter både koncernregnskab for MT Højgaard Holding A/S og dets dattervirksomheder (koncernen) samt separat årsregnskab for moderselskabet, er aflagt i overensstemmelse med IFRS® Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere oplysningskrav i årsregnskabsloven.

Bestyrelse og direktion har den 19. februar 2025 godkendt årsrapporten for 2024 for MT Højgaard Holding A/S, og den vil forelægges aktionærerne til godkendelse på den ordinære generalforsamling den 17. marts 2025.

Koncernregnskabet præsenteres i danske kroner (mio. DKK), der tillige er moderselskabets funktionelle valuta.

Anvendt regnskabspraksis er, bortset fra nedenstående, uændret i forhold til den anvendte regnskabspraksis for 2023.

MT Højgaard Holding A/S har tidligere præsenteret posterne særlige poster samt særlige afskrivninger, og har derudover præsenteret subtotalen resultat før særlige poster, der var opgjort som Driftresultat (EBIT) før særlige poster og særlige afskrivninger. Fra 1. januar 2024 udgår begreberne særlige poster og særlige afskrivninger samt subtotalen resultat før særlige poster fra resultatopgørelsen. Omkostninger i sammenligningsperioderne, tidligere præsenteret som særlige poster og særlige afskrivninger, indgår nu i produktionsomkostninger.

Nye Standarder

MT Højgaard Holding A/S har med virkning fra 1. januar 2024 implementeret følgende nye eller ændrede standarder og fortolkningsbidrag:

• Ændringer til IAS 1 Præsentation af årsregnskaber
• Ændringer til IFRS 16 Leasing
• Ændringer til IAS 7 Pengestrømsopgørelse
• Ændringer til IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Ingen af disse har påvirket indregning og måling i 2024 eller forventes at påvirke koncernen.

Udtalelse om going concern

Bestyrelse og direktion har i forbindelse med regnskabsaflæggelsen vurderet, hvorvidt det er velbegrundet, at going concern-forudsætningen lægges til grund. Bestyrelse og direktion har konkluderet, at der ikke på regnskabsaflæggelsestidspunktet er faktorer, der giver anledning til tvivl om, hvorvidt koncernen kan og vil fortsætte driften mindst frem til næste balancedag. Konklusionen er foretaget på baggrund af kendskab til koncernen og forventningerne til fremtiden.

Koncernregnskabet

Koncernregnskabet omfatter moderselskabet, MT Højgaard Holding A/S, og datterselskaber, hvor MT Højgaard Holding A/S direkte eller indirekte ejer mere end 50% af stemmerettighederne eller på anden måde kontrollerer selskabets finansielle og operationelle politikker med henblik på at opnå et udbytte eller andre fordele fra dets aktiviteter.

Selskaber, hvor koncernen har mellem 20% og 50% af stemmerettighederne og udøver en betydelig indflydelse, men ikke har kontrol, betragtes som associerede virksomheder eller joint arrangements, når betingelserne for joint ventures eller joint operations i henhold til IFRS 11 er opfyldt. Ved vurdering af, om MT Højgaard Holding A/S udøver kontrol, betydelig indflydelse eller fælleskontrol, skeles der til stemmerettigheder, som kan udnyttes på balancedagen.

Koncernregnskabet udarbejdes ved at sammenlægge moderselskabets og de enkelte datterselskabers regnskaber, som alle er udarbejdet i overensstemmelse med MT Højgaard Holding A/S' regnskabspraksis.

Investeringer i datterselskaber modregnes i den forholdsmæssige andel af datterselskabernes dagsværdi af de identificerbare nettoaktiver og indregnede eventualforpligtelser på overtagelsesdagen. Ved konsolidering elimineres interne koncernindtægter og -omkostninger, ejerandele og udbytter samt realiserede og urealiserede gevinster og tab på transaktioner mellem de konsoliderede selskaber.

I koncernregnskabet indregnes datterselskabernes poster fuldt ud. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af årets resultat indregnes som en del af koncernens resultat for året og som en separat andel af koncernens egenkapital.

De selskaber, der indgår i koncernen, fremgår af note 5.4 Selskabsoversigt.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i alle andre valutaer end danske kroner er transaktioner i fremmed valuta.

Resultatopgørelse

Resultatopgørelsen præsenteres funktionsopdelt.

Produktionsomkostninger omfatter såvel direkte som indirekte omkostninger, der afholdes for at opnå årets nettoomsætning samt forventet tab på igangværende entreprisekontrakter. Produktionsomkostninger består blandt andet af omkostninger til råvarer og hjælpematerialer, løn og gager, af- og nedskrivninger på produktionsudstyr, underentreprenørleverancer, leje af produktionsudstyr, design, teknisk assistance, mangel- og garantiarbejder samt underleverandørkrav, blandt andet vedrørende ekstraydelser, herunder eventuelle rentebetalinger i forbindelse hermed mv.

Salgsomkostninger omfatter tilbuds-, reklame og markedsføringsomkostninger samt gager mv. til salgs- og marketingfunktioner.

Administrationsomkostninger omfatter omkostninger til det administrative personale og ledelsen, herunder gager, kontoromkostninger og afskrivninger mv.

Balance

I periodeafgrænsningsposter indgår omkostninger eller indtægter, som er afholdt eller indgået i året vedrørende efterfølgende regnskabsår, bortset fra poster, som vedrører igangværende entreprisekontrakter.

De i årsrapporten anførte nøgletal er beregnet således:

Noter

Note 5.1 Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

Egenkapital

Reserve for valutakursreguleringer omfatter kursdifferencer opstået ved omregning af regnskaber for udenlandske virksomheder fra deres funktionelle valuta til danske kroner.

Ved salg eller likvidation af udenlandske virksomheder, recirkuleres reserve for valutakursreguleringer over totalindkomstopgørelsen.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres efter den indirekte metode som resultat af primær drift reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændringer i driftskapitalen samt finansielle poster og betalte selskabsskatter.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter, immaterielle, materielle, finansielle og andre langfristede aktiver, herunder udbytteindtægter.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter betalinger til og fra aktionærer inklusive betaling af udbytte, optagelse af og afdrag på låneforpligtelser, samt afdrag på leasingforpligtelser.

Likviditet omfatter likvide beholdninger med fradrag af gæld vedrørende kassekreditter uden opsigelsesvarsel, der indgår i koncernens daglige likviditetsstyring. Koncernens likvider fremgår af note 3.4 Likvider.

Nøgletal

Resultat pr. aktie og udvandet resultat pr. aktie er beregnet i overensstemmelse med IAS 33.

Ordreindgang opgøres som den samlede kontraktsum af nye entreprisekontrakter og aftaler om serviceydelser og projektudviklingssager, hvor der er indgået en forretningsmæssig og identificerbar aftale med kunden om levering og betaling, som begge parter har godkendt og forpligtiget sig til at opfylde, og hvor det er sandsynligt, at vederlag kan inddrives fra kunde.

Ordrebeholdning beregnes som den samlede kontraktsum af entreprisekontrakter og aftaler om serviceydelser og projektudviklingssager fratrukket den del, der er udført pr. seneste regnskabsdato.

	Nettorentebærende gæld	Rentebærende gæld - (rentebærende aktiver + likvider)
	Investeret kapital	Immaterielle og materielle aktiver + arbejdskapital
		Bruttoresultat x 100
	Bruttomargin	Nettoomsætning
		Driftsresultat (EBIT) før renter og skat x 100
	Overskudsgrad	Nettoomsætning
		Driftsresultat (EBIT) efter skat
	Afkast af investeret kapital efter skat (ROIC)	Gennemsnitlig investeret kapital
		Resultat efter skat ekskl. minoriteter x 100
	Egenkapital forrentning (ROE)	Gennemsnitlig egenkapital ekskl. minoriteter
		Egenkapital ekskl. minoriteter, ultimo
	Soliditetsgrad	Samlede aktiver
		Resultat ekskl. minoriteter
	Resultat pr aktie (EPS og EPS-D)	Gennemsnitlig antal aktier
		Egenkapital ekskl. minoriteter
	Indre værdi pr. aktie	Antal aktier ultimo
	Markedsværdi	Børskurs x ultimo antal aktier
	Gennemsnitlig antal aktier i omløb	Årets gennemsnitlige antal aktier fratrukket gennemsnitlige antal egne aktier

Arbejdskapital Tilgodehavender + varerelagre (ekskl. grunde til videresalg) +

igangværende arbejde (netto) - kreditorer

Note 5.1 Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

Rapportering i forbindelse med ESEF-forordningen

Med Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2019/815 om et fælles elektronisk rapporteringsformat (European Single Electronic Format (ESEF)) – ESEF-forordningen – er der indført et fælles elektronisk rapporteringsformat, der skal anvendes af udstedere af finansielle instrumenter på regulerede markeder i EU ved udarbejdelsen af årsrapporter.

Kombinationen af XHTML-formatet og iXBRL-tags gør, at årsrapporterne kan læses af både mennesker og maskiner, hvilket gør oplysningerne i årsrapporterne bedre tilgængelige og nemmere at analysere og sammenligne. Koncernens iXBRL-tags er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-taksonomien, som er en del af ESEF-forordningen, og som er udviklet med afsæt i IFRS-taksonomien.

Posterne i koncernregnskabet er tagget til elementer i ESEF-taksonomien. For poster, som ikke er defineret direkte i ESEF-taksonomien, er der oprettet udvidede taksonomielementer. Disse udvidede elementer er knyttet til elementer i ESEF-taksonomien, med undtagelse af elementer, som er subtotaler.

Den årsrapport, der er indleveret til Finanstilsynet (den Officielt Udpegede Mekanisme), består af XHTML-dokumentet samt de tekniske filer, som alt sammen er inkluderet i ZIP-filen mthh-2024-12-31- 0-da.zip.

Centrale definitioner

XHTML (eXtensible HyperText Markup Language) er et tekstbaseret sprog, som anvendes til at strukturere og opmærke indhold som eksempelvis tekst, billeder og hyperlinks i dokumenter, der vises i en webbrowser.

iXBRL-tags (eller Inline XBRL-tags) er skjulte metadata, der er indlejret i et XHTML-dokuments kildekode, som gør det muligt at omdanne XHTML-formaterede oplysninger til en maskinlæsbar XBRL-datafortegnelse ved hjælp af passende software.

En finansiel rapporteringstaksonomi er en elektronisk indholdsfortegnelse for rapporteringselementer, som anvendes til at rapportere virksomhedsdata. Et taksonomielement er et element, der er defineret i en taksonomi, som anvendes til maskinlæsbar mærkning af oplysninger i en XBRL-datafortegnelse.

Note 5.2 Ny regnskabsregulering

Følgende relevante, nye eller ændrede standarder og fortolkningsbidrag, der ikke er obligatoriske for MT Højgaard Holding A/S ved udarbejdelsen af årsrapporten for 2024, er vedtaget, men endnu ikke trådt i kraft på tidspunktet for udarbejdelsen af koncernens regnskab. De vil blive implementeret i takt med at de træder i kraft.

• * Ændringer til IAS 21 Valutaomregning træder i kraft 1. januar 2025
• * Ændringer til IFRS 9 Finansielle Instrumenter og IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger træder i kraft 1. januar 2026
• * Den nye standard, IFRS 18 Præsentation og oplysninger i årsregnskabet træder i kraft 1. januar 2027

Det forventes, at ingen af ændringerne eller den nye standard vil have væsentlig påvirkning på indregning og måling. MT Højgaard Holding A/S er i gang med at vurdere hvilken påvirkning IFRS 18 vil have på bl.a. præsentationen af resultatopgørelsen og pengestrømsopgørelsen, og oplysninger der skal gives i noterne.

Note 5.3 Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger

Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser samt resultatopgørelsesposter kræver vurderinger af estimater og skøn, samt forudsætninger om fremtidige begivenheder.

De foretagne estimater og skøn er baseret på forudsætninger, som ledelsen vurderer er forsvarlige, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige. Desuden er virksomheden underlagt risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater afviger fra disse skøn, herunder konjunkturpåvirkninger.

Koncernen er påvirket af konjunkturcyklusser, og de makroøkonomiske forhold spiller en væsentlig rolle i de regnskabsmæssige skøn og vurderinger. Økonomisk vækst og nedgang påvirker direkte efterspørgslen efter vores produkter. I perioder med økonomisk vækst stiger efterspørgslen efter projekter, mens økonomiske nedgangstider ofte medfører udsættelse eller aflysning af projekter. En stigning i inflationen kan føre til højere omkostninger, hvilket kan påvirke projektomkostningerne og koncernens profitmarginer negativt.

Desuden kan arbejdsløsheden have betydning for tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft. Høj arbejdsløshed kan betyde lavere lønninger og lettere adgang til arbejdskraft, mens lav arbejdsløshed kan føre til højere lønninger og rekrutteringsvanskeligheder.

Renteforholdene er en anden vigtig faktor.

Indirekte påvirkning

Renteniveauet har en inddirekte indflydelse på omkostningerne ved finansiering af projekter. Højere renter øger omkostningerne ved lån og kan dermed reducere efterspørgslen efter vores tjenester, mens lavere renter ofte stimulerer investeringer og dermed efterspørgslen efter projekter. Inflationen påvirker også koncernens økonomi, da den påvirker priserne på byggematerialer og arbejdskraft.

Regulatoriske ændringer er også relevante, da ændringer i byggetilladelser, sikkerhedsstandarder og miljøkrav kan have konsekvenser for projektomkostninger og tidsplaner.

Disse makroøkonomiske faktorer kræver løbende overvågning og vurdering, da de har væsentlig indflydelse på koncernens regnskab. Vores skøn vedrørende fremtidige indtægter, omkostninger og værdiansættelse af aktiver er derfor nøje tilpasset de aktuelle økonomiske betingelser, og vi har implementeret risikostyringstiltag for at håndtere de potentielle påvirkninger af vores økonomiske resultater.

Til højre er illustreret en oversigt over de væsentligste skøn og estimater, herunder også en vurdering af hvor stor effekt koncernens estimater og skøn har på den finansielle position. Skøn, der er særligt væsentlige for regnskabsaflæggelsen, vedrører fortrinsvis indregning af entreprisekontrakter og de risici, der er ved udførelsen af disse. Det drejer sig om måling af salgsværdien af igangværende entreprisekontrakter herunder vurdering af forventede resterende omkostninger til færdiggørelse af projekterne, opgørelse af garantiforpligtelser samt vurdering af udfaldet af tvister og påvirkning af konjunkturudsving. Desuden er der væsentlige regnskabsmæssige skøn forbundet med vurdering af nedskrivningsbehov ved måling af immaterielle aktiver.

Yderligere information vedrørende estimater og skøn er beskrevet under de enkelte noter, hvorfor der henvises hertil for yderligere information.

Note		Område	Type af vurdering	Effekt*
1.1	Omsætnings og segment oplysninger	Indregning af omsætning for entreprisekontrakter efter færdiggørelsesgrad	Skøn
2.8	Entreprise kontrakter	Værdiansættelse af ig angværende arbejder	Skøn
2.4	Nedskrivnings test	Nedskrivningstest af good will og andre aktiver	Skøn
4.3	Ophørte aktivi teter og aktiver bestemt for salg	Klassifikation og værdi ansættelse af aktiver bestemt for salg	Skøn og vurderinger
3.8	Eventualforplig telser og sikker hedsstillelser	Vurdere indregning og måling af eventualforplig telser vedrørende tvister, rets- og voldgiftssager	Skøn
2.9	Hensatte forplig telser	Vurdere hensættelser til garantier og tvister	Skøn

* Antallet af skraverede felter indikerer hvor stor grad af skøn der indgår i vurderingen af de respektive områder, hvor seks udfyldte er det højeste.

Note 5.3 Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger (fortsat)

Klimaforandringers påvirkning af finansiel rapportering

Risikovurderinger af klima- og miljørisici er integreret i koncernens risikostyringsproces. De fremgår af den årlige dobbelt væsentlighedsanalyse understøttet af koncernens modstandsdygtighedsanalyse og omstillingsplan for klimaforandringer, som beskrives tidligere i denne rapport. Ledelsen evaluerer og tilpasser løbende indsatsen i forhold til de mest betydningsfulde klimarelaterede risici, herunder hvordan de vil påvirke koncernens aktiviteter og forventede fremtidige pengestrømme.

Koncernens finansielle og strategiske modstandsdygtighed over for klimaforandringer vurderes løbende gennem analyse af aktiver og forretningsaktiviteters sårbarhed ved forskellige klimascenarier. Modstandsdygtighedsanalysen har identificeret sårbarheder over for både fysiske klimarisici og omstillingsrisici. De fysiske risici omfatter bl.a. oversvømmelser, kraftig nedbør, havvandsstigninger og jordskred, hvor især grunde og bygninger på Maldiverne vurderes som særligt udsatte. Desuden er der vurderet økonomiske risici forbundet med klimarelaterede skader på koncernens maskiner, køretøjer og skurvogne.

Koncernen har identificeret omstillingsmæssige risici inden for lovgivning og markedsforhold. Som aktør i bygge- og anlægsbranchen, der er kendetegnet ved

høje udledninger af drivhusgasser, er koncernen eksponeret over for et stigende antal reguleringsmæssige krav, der har til formål at reducere branchens samlede klimapåvirkning samt tiltagende krav og ønsker fra kunder om klimatiltag. Risici omfatter bl.a. skærpede klimakrav, manglende omstillingsparathed i værdikæden samt risiko for forringet omdømme, hvis lovgivningens og markedets krav ikke efterleves. Disse risici påvirker især koncernens aktiviteter inden for nybyggeri, projektudvikling og anlæg og infrastruktur, men også koncernens aktiver, herunder maskiner og biler.

Valget af anlægsaktiver og vurderingen af deres brugstid tager højde for de miljøspecifikke krav, der er på det respektive marked eller segment, de anvendes i. Dette særligt som følge af overgangen til eldrevne maskiner og køretøjer. Koncernens udbredte anvendelse af leasing frem for køb øger fleksibiliteten af maskin- og bilflåde og reducerer risiko for strandede aktiver. I forbindelse med nedskrivningstest på immaterielle og materielle aktiver tages der højde for mulige klimarelaterede effekter herunder væsentlig effekt på indtjeningen. MT Højgaard Holding koncernens selskaber opererer primært i Danmark, og følger den gældende klimalovgivning. I de danske selskaber har klimaeffekterne en mindre betydning i nedskrivningstests, hvorimod selskabet MT Højgaard Maldiverne vurderes separat grundet mere presserende klimarisici.

Koncernens omstillingsplan for klimaforandringer indeholder investeringsplaner for klimarelaterede tiltag f.eks. investeringer i elektrificering af bilflåde og materiel og optimering af energiforbrug samt overgang til vedvarende energi. Det forventes, at overgangen til vedvarende energi og indsatser for at mindske energi- og brændstofforbruget over tid vil medføre omkostnings- og ressourcebesparelser. Derudover retter koncernen fokus mod genanvendelse og brugen af knappe ressourcer for at minimere overforbrug og -indkøb, hvilket forventes at reducere omkostninger.

Overordnet set vurderes de identificerede risici samt de besluttede investeringer inden for klima ikke at have betydelig påvirkning af koncernens finansielle stilling.

Koncernens finansielle forecast inkluderer forretningsmuligheder inden for grøn omstilling og klimatilpasning, hvor kompetencer inden for lavemissionsbyggeri, klimasikringsløsninger og energiomstilling forventes at give koncernen en konkurrencefordel og bidrage til fremtidig omsætning. Derudover forventes en stigende efterspørgsel inden for energirenoveringer og bygningstransformation som følge af klimahensyn.

Note 5.4 Selskabsoversigt

Dattervirksomheder	Hjemsted		Ejerandel 2024 Ejerandel 2023	Dattervirksomheder	Hjemsted		Ejerandel 2024 Ejerandel 2023
MT Højgaard Danmark A/S	Søborg DK	100%	100%	Gaardhaverne ApS	Søborg DK	100%	100%
MT Hojgaard Vietnam Company Limited	Vietnam VN	100%	100%	Nordre Mellemvej, Roskilde ApS	Søborg DK	100%	100%
MT Hojgaard Private Limited	Maldiv. MV	100%	100%	Sjællandsbroen, København ApS	Søborg DK	100%	100%
MTHI Projects A/S	Søborg DK	100%	100%	Strandvej, Korsør ApS	Søborg DK	-	100%
Selskabet af 10. juni 2015 ApS	Søborg DK	-	100%	Sjællandsbroen Erhverv ApS	Søborg DK	100%	100%
Enemærke & Petersen A/S	Ringsted DK	100%	100%	Solrækkerne ApS	Søborg DK	100%	100%
E&P Murerforretning ApS	Ringsted DK	-	100%	Halland Boulevard, Høje Taastrup ApS	Søborg DK	100%	100%
Raunstrup A/S	Aarhus DK	100%	100%	Vestervænget, Høje Taastrup ApS	Søborg DK	-	100%
Raunstrup Tømrer A/S	Aarhus DK	100%	100%	Skjeberg Allé, del 3, Høje Taastrup ApS	Søborg DK	-	100%
Raunstrup Bygningsservice A/S	Aarhus DK	100%	100%	Mosevej 15b, Risskov ApS	Søborg DK	100%	100%
Raunstrup Byggeri A/S	Aarhus DK	100%	100%	Mosevej 17, Risskov ApS	Søborg DK	100%	100%
NemByg A/S	Esbjerg DK	100%	60%	Nivåvej, Nivå - del 1 ApS	Søborg DK	100%	100%
Øresundsvej 11, Esbjerg ApS	Esbjerg DK	100%	100%	Nivåvej, Nivå - del 2 ApS	Søborg DK	100%	100%
Ejendomsselskabet Skovagervej, Ry ApS	Ry DK	-	100%	MTH Projekt 5 ApS	Søborg DK	100%	100%
Hersted Village 1 ApS	Ringsted DK	100%	100%	MTH Projekt 19 ApS	Søborg DK	100%	100%
Hersted Village 2 ApS	Ringsted DK	100%	100%	MTH Projekt 22 ApS	Søborg DK	100%	100%
Tinvej 13 ApS	Ringsted DK	100%	100%	MTH Projekt 23 ApS	Søborg DK	100%	100%
Sintrupvej 69 ApS	Ringsted DK	100%	-	MTH Projekt 24 ApS	Søborg DK	100%	100%
MT Højgaard International A/S	Søborg DK	100%	100%	MTH Projekt 25 ApS	Søborg DK	100%	100%
Greenland Contractors JV A/S	Grønland GR	50%	50%	MTH Projekt 28 ApS	Søborg DK	100%	100%
MT Højgaard Grønland ApS	Grønland GR	100%	100%	MTH Projekt 29 ApS	Søborg DK	100%	100%
Arssarnerit A/S	Grønland GR	100%	100%	MTH Projekt 30 ApS	Søborg DK	100%	100%
MT Højgaard Føroyar P/f	Færøerne DK	100%	100%	MTH Projekt 34 ApS	Søborg DK	100%	100%
RTS Contractors Sp/f	Færøerne DK	-	80%	Selskabet af 24. marts 1982 A/S	Søborg DK	100%	100%
Sp/f RTS Bygging	Færøerne DK	-	80%	Administrationsselskabet af 1. oktober 2007 A/S	Søborg DK	100%	100%
MT Højgaard Norge AS	Norge NO	100%	100%
MT Højgaard Property Development A/S	Søborg DK	100%	100%
Horsensvej, Vejle ApS	Søborg DK	100%	100%

*For ovenstående selskaber svarer ejerandel til stemmeandel.

Note 5.4 Selskabsoversigt (fortsat)

Joint ventures	Hjemsted		Ejerandel 2024 Ejerandel 2023
OPS Frederikshavn Byskole A/S	Fr.berg DK	50%	50%
OPS Skovbakkeskolen A/S	Fr.berg DK	50%	50%
Driftsselskabet OPP Vejle A/S	Fr.berg DK	50%	50%
Driftsselskabet OPP Slagelse sygehus A/S	Fr.berg DK	50%	50%
Driftsselskabet OPP Svanemøllen A/S	Fr.berg DK	50%	50%
BESIX-MTH JV I/S **	Søborg DK	50%	50%
SC MTH JV I/S **	Søborg DK	50%	50%
MTH Projekt 27 ApS	Søborg DK	90%	90%
Soc. de Empreitadas e Trabalhos Hidráulicos, S.A. (Seth)	Portugal PT	-	60%
Skanska-MTH Hisingsbron HB	Sverige SE	30%	30%
Sundlink contractors	Sverige SE	37%	37%
Selskabet af 27.05.2015 ApS	Brøndby DK	-	50%
Joint operations
Valby JV I/S**	Søborg DK	50%	-
Associerede virksomheder
Genbyg.dk A/S	Kastrup, DK	20%	20%

* For ovenstående associerede virksomheder svarer ejerandel til stemmeandel. For joint ventures er stemmeandelen fordelt 50/50 mellem MT Højgaard Holding og joint venture-partneren.

** Interessentskabet har undladt at aflægge årsrapport under henvisning til årsregnskabslovens § 5, stk. 1.

Moderselskabets årsregnskab

Indhold

• 144 Resultat- og totalindkomstopgørelse
• 145 Balance
• 146 Pengestrømsopgørelse
• 146 Egenkapitalopgørelse
• 148 Noter

HAVBAD, ALS

På Als har MT Højgaard Danmark anlagt en badebro ved et nyt resort i Nordborg.

Beløb i mio. kr	Note	2024	2023
Omsætning	1.1	99,2	131,3
Administrationsomkostninger	1.2, 1.3, 4.1	-117,6	-170,9
Driftsresultat (EBIT)		-18,4	-39,6
Resultat af dattervirksomheder	2.3	221,1	136,1
Finansielle indtægter	3.1	47,5	47,1
Finansielle omkostninger	3.1	-70,4	-68,7
Resultat før skat		179,8	74,9
Skat af årets resultat	1.4	9,0	28,3
Årets resultat		188,8	103,2

Resultatopgørelse Totalindkomstopgørelse

Beløb i mio. kr Note	2024	2023
Årets resultat	188,8	103,2
Anden totalindkomst
Poster, der kan blive reklassificeret til resultatopgørelsen:
Valutakursreguleringer ved omregning af udenlandske enheder	1,9	-2,6
Reklassifikation af valutakursreguleringer til resultatopgørelsen i forbindelse med salg, ophørte aktiviteter	7,8	-
Anden totalindkomst efter skat	9,7	-2,6
Totalindkomst	198,5	100,6

Balance

Beløb i mio. kr	Note	2024	2023
AKTIVER
Langfristede aktiver
Materielle aktiver	2.1	5,7	6,7
Leasingaktiver	2.2	12,5	6,9
Kapitalandele i dattervirksomheder	2.3	2.336,9	2.041,6
Tilgodehavender	2.4	92,0	98,3
Udskudte skatteaktiver	1.4	21,1	15,6
Langfristede aktiver i alt		2.468,2	2.169,1
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender	2.4	376,5	568,8
Tilgodehavende sambeskatningsbidrag		19,9	16,4
Forudbetalte omkostninger		6,7	17,2
Likvide beholdninger		552,8	708,4
Kortfristede aktiver i alt		955,9	1.310,8
Aktiver i alt		3.424,1	3.479,9

Beløb i mio. kr Note	2024	2023
PASSIVER
Egenkapital
Aktiekapital	155,7	155,7
Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode	172,3	30,9
Overført totalindkomst	709,4	657,6
Egenkapital i alt	1.037,4	844,2
Langfristede forpligtelser
Leasingforpligtelser 2.2	71,5	79,9
Ansvarligt lån, Knud Højgaards Fond 3.3	160,0	240,0
Andre gældsforpligtelser	14,1	3,3
Langfristede forpligtelser i alt	245,6	323,2
Kortfristede forpligtelser
Leasingforpligtelser 2.2	17,1	20,6
Ansvarligt lån, Knud Højgaards Fond 3.3	80,0	80,0
Gæld til tilknyttede virksomheder 3.3	2.009,4	2.165,5
Leverandørgæld 3.3	3,6	14,5
Selskabsskat	9,4	3,0
Andre gældsforpligtelser	21,6	28,9
Kortfristede forpligtelser i alt	2.141,1	2.312,5
Forpligtelser i alt	2.386,7	2.635,7
Passiver i alt	3.424,1	3.479,9

Pengestrømsopgørelse

Beløb i mio. kr	Note	2024	2023
Driftsresultat (EBIT)		-18,4	-39,6
Regulering for ikke-likvide driftsposter mv.	4.2	10,8	25,1
Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital		-7,6	-14,5
Ændringer i driftskapital:
Tilgodehavender		12,0	-6,2
Tilgodehavender og gæld tilknyttede virksomheder		-27,0	601,5
Leverandørgæld og andre kortfristede forpligtelser		-16,8	12,8
Pengestrømme fra primær drift		-39,4	593,6
Finansielle indbetalinger		47,5	47,1
Finansielle udbetalinger		-70,4	-68,7
Betalt selskabsskat		6,7	5,8
Pengestrømme fra driftsaktivitet		-55,6	577,8
Køb af materielle aktiver		-0,3	-
Salg af materielle aktiver		-	1,6
Modtagne udbytter	2.3	90,0	155,0
Kapitaltilskud til dattervirksomheder	2.3	-86,0	-250,0
Lån til joint ventures		-	20,9
Pengestrømme fra investeringsaktivitet		3,7	-72,5
Fremmedfinansiering:	3.2
Afdrag på leasinggæld		-20,0	-15,0
Afdrag på lån fra nærtstående parter		-80,0	-80,0
Aktionærer:
Køb af egne aktier		-3,7	-
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet		-103,7	-95,0
Årets pengestrøm		-155,6	410,3
Likvide beholdninger 01-01		708,4	298,1
Likvide beholdninger 31-12		552,8	708,4

Egenkapitalopgørelse

2024

Beløb i mio. kr	Aktiekapital	Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode	Overført totalindkomst	Egenkapital i alt
Egenkapital 01-01	155,7	30,9	657,6	844,2
Årets resultat	-	221,1	-32,3	188,8
Anden totalindkomst:
Valutakursreguleringer, udenlandske virksomheder	-	9,7	-	9,7
Udbytte, dattervirksomheder	-	-90,0	90,0	0,0
Transaktioner med ejere:
Køb af egne aktier	-	-	-3,7	-3,7
Aktiebaseret vederlæggelse	-	0,6	-2,2	-1,6
Egenkapital 31-12	155,7	172,3	709,4	1.037,4

2023

	Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis		Overført	Egenkapital
Beløb i mio. kr	Aktiekapital	metode	totalindkomst	i alt
Egenkapital 01-01	155,7	50,3	528,0	734,0
Årets resultat	-	136,1	-32,9	103,2
Anden totalindkomst:
Valutakursreguleringer, udenlandske virksomheder	-	-2,6	-	-2,6
Udbytte, dattervirksomheder	-	-155,0	155,0	0,0
Transaktioner med ejere:
Aktiebaseret vederlæggelse	-	2,1	7,5	9,6
Egenkapital 31-12	155,7	30,9	657,6	844,2

Bestyrelsen foreslår udbetaling af udbytte på 50,6 mio. kr. svarende til 6,50 kr. pr. aktie (2023: 0 mio. kr.). For yderligere information henvises til note 3.2 i koncernregnskabet.

DALUM PAPIRFABRIK

Det nye boligområde på den tidligere Dalum Papirfabrik tager form, hvor MT Højgaard Property Development udvikler boliger til alle generationer. Her er det områdets aktivitetshus.

Indhold

1. Resultat

• 1.1 Omsætning 148 1.2 Personaleomkostninger 148 1.3 Af- og nedskrivninger 148
• 1.4 Indkomstskat og udskudt skat 149

2. Investeret kapital og arbejdskapital

2.1 Materielle aktiver	149
2.2 Leasing	150
2.3 Kapitalandele i dattervirksomheder	151
2.4 Tilgodehavender	151
3. Kapitalstruktur og finansiering
3.1 Finansielle indtægter og omkostninger	152

	3.2 Gældsforpligtelser fra finansieringsaktivitet	152
	3.3 Finansielle instrumenter	153
	3.4 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser	154
	3.5 Nærtstående parter	154

4. Øvrigt

5. Generelt
4.2 Regulering for ikke-likvide driftsposter mv.	155
revisor (EY)	154
4.1 Honorar til generalforsamlingsvalgte

5.1 Anvendt regnskabspraksis	155
5.2 Væsentlige regnskabsmæssige skøn
og vurderinger	155

Note 1.1 Omsætning

Beløb i mio. kr	2024	2023
Ydelser:
Koncernbidrag	50,3	48,2
IT ydelser	45,6	59,8
Udlejning	-	14,9
Øvrige	3,3	8,4
Nettoomsætning i alt	99,2	131,3
Primære geografiske markeder:
Danmark	97,0	122,6
Udland	2,2	8,7
Nettoomsætning i alt	99,2	131,3

Al omsætning indregnes over tid

Note 1.2 Personaleomkostninger

Beløb i mio. kr	2024	2023
Gager og lønninger	50,8	58,0
Bidragsbaserede pensionsordninger	3,2	3,4
Andre omkostninger til social sikring	0,3	0,1
Aktiebaseret vederlæggelse	-2,3	1,5
I alt	52,0	63,0
Gennemsnitligt antal medarbejdere	48	53
Bestyrelseshonorar	4,4	4,7
Direktion:
Gager og honorarer	23,5	17,5
Aktiebaseret vederlæggelse	-0,1	-1,3
Direktion i alt	23,4	16,2

Af det samlede honorar til direktionen, er 0,6 mio. kr. viderefaktureret vedr. bestyrelsesarbejde i dattervirksomheder. For yderligere information om vederlag til direktionen og bestyrelse henvises til note 1.2 i koncernregnskabet.

Note 1.3 Af- og nedskrivninger

Beløb i mio. kr	2024	2023
Afskrivninger, immaterielle aktiver	-	2,2
Afskrivninger, materielle aktiver	1,3	1,8
Afskrivninger, leasingaktiver	2,4	13,6
Af- og nedskrivninger i alt	3,7	17,6

Note 1.4 Indkomstskat og udskudt skat

Beløb i mio. kr	2024	2023
Årets skat kan opdeles således:
Skat af årets resultat	9,0	28,3
Skat i resultatopgørelsen	9,0	28,3
Skat af årets resultat fremkommer således:
Aktuel skat	9,0	11,0
Udskudt skat	-1,1	15,6
Regulering udskudt skat vedrørende tidligere år	6,6	-
Regulering aktuel skat vedrørende tidligere år	-5,5	1,7
Skat af årets resultat	9,0	28,3
Beregnet 22% skat af resultat før skat	-39,4	-16,4
Skatteeffekt af:
Ikke-fradragsberettigede omkostninger/ikke-skattepligtige indtægter	-1,3	-0,6
Andel af resultat efter skat i dattervirksomheder	48,5	29,9
Regulering af årets og tidligere års skatteaktiv	-	13,7
Regulering af skat vedrørende tidligere år	1,1	1,7
Skat af årets resultat	9,0	28,3
Effektiv skatteprocent (%)	-5,0	-37,8

Note 1.4 Indkomstskat og udskudt skat (fortsat)

Beløb i mio. kr	2024	2023
Udskudt skat 01-01	-15,6	-
Udskudt skat indregnet i årets resultat	-5,5	-15,6
Udskudt skat 31-12	-21,1	-15,6
Udskudt skat vedrører:
Materielle aktiver	1,9	14,6
Tilgodehavender	13,7	-1,5
Forpligtelser	-28,8	-25,0
Skattemæssige underskud	-7,9	-3,7
Udskudt skat 31-12	-21,1	-15,6

Udskudt skatteaktiv er aktiveret i 2023, da det er vurderet sandsynligt, at det inden for en overskuelig fremtid vil kunne anvendes.

Se koncernregnskabet note 1.6 for yderligere information.

			2024
Beløb i mio. kr	Balance 01-01	Indregnet i årets resultat	Balance 31-12
Materielle aktiver	14,6	-12,7	1,9
Tilgodehavender	-1,5	15,2	13,7
Forpligtelser	-25,0	-3,8	-28,8
Skattemæssige underskud	-3,7	-4,2	-7,9
I alt	-15,6	-5,5	-21,1

			2023
Beløb i mio. kr.	Balance 01-01	Indregnet i årets resultat	Balance 31-12
Materielle aktiver	-	14,6	14,6
Tilgodehavender	-	-1,5	-1,5
Forpligtelser	-	-25,0	-25,0
Skattemæssige underskud	-	-3,7	-3,7
I alt	0,0	-15,6	-15,6

Note 2.1 Materielle aktiver

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Beløb i mio. kr	2024	2023
Kostpris 01-01	12,2	14,3
Tilgang	0,3	-
Afgang	-	-2,1
Kostpris 31-12	12,5	12,2
Af- og nedskrivninger 01-01	-5,5	-4,2
Afskrivninger	-1,3	-1,8
Afgang	-	0,5
Af- og nedskrivninger 31-12	-6,8	-5,5
Regnskabsmæssig værdi 31-12	5,7	6,7

Note 2.2 Leasing

			2024
Beløb i mio. kr	Grunde og bygninger	Andre anlæg, driftsmateriel og inventar	I alt
Regnskabsmæssig værdi 01-01	6,6	0,3	6,9
Tilgang	-	0,4	0,4
Genmåling af leasingforpligtelse	7,7	-	7,7
Afskrivninger	-2,2	-0,2	-2,4
Afgang	-	-0,1	-0,1
Regnskabsmæssig værdi 31-12	12,1	0,4	12,5

			2023
Beløb i mio. kr.	Grunde og bygninger	Andre anlæg, driftsmateriel og inventar	I alt
Regnskabsmæssig værdi 01-01	77,9	0,4	78,3
Genmåling af leasingforpligtelse	7,5	-	7,5
Afskrivninger	-13,5	-0,1	-13,6
Afgang	-65,3	-	-65,3
Regnskabsmæssig værdi 31-12	6,6	0,3	6,9

Forfald af leasingforpligtelser
Forfald inden for et år	21,4	21,1
Forfald mellem et og fem år	78,6	84,1
Forfald over fem år	-	12,2
I alt ikke-diskonteret leasingforpligtelse 31-12	100,0	117,4
Leasingforpligtelser indregnet i balancen
Kortfristet	17,1	20,6
Langfristet	71,5	79,9
I alt	88,6	100,5
Beløb indregnet i resultatopgørelsen
Renteomkostninger relateret til leasingforpligtelser	5,2	6,1

Beløb i mio. kr 2024 2023

Leasingaftaler vedrører kontorejendom og biler. Leasingperioden for kontorejendommen er på 10 år. For biler udgør leasingperioden mellem to og fem år.

Note 2.3 Kapitalandele i dattervirksomheder

Beløb i mio. kr	2024	2023
Kostpris 01-01	2.010,7	1.621,3
Tilgang	86,0	250,0
Overførsel fra aktiver bestemt for salg	-	139,4
Kostpris 31-12	2.096,7	2.010,7
Reguleringer 01-01	30,9	151,4
Valutakursregulering	9,7	-2,6
Årets resultat	221,1	136,1
Udbytte	-90,0	-155,0
Øvrige reguleringer	0,6	2,1
Modregnet i tilgodehavender	67,9	-
Overførsel fra aktiver bestemt for salg	-	-101,1
Reguleringer 31-12	240,2	30,9
Regnskabsmæssig værdi 31-12	2.336,9	2.041,6

En oversigt over dattervirksomheder findes i koncernregnskabet note 5.4.

Tilgang i 2024 og 2023 er kapitalforhøjelse og kapitaltilskud til dattervirksomheder.

Den regnskabsmæssige værdi af Scandi Byg på 38,3 mio. kr. blev i 2022 overført til aktiver bestemt for salg. Selskabet er ikke solgt, kun aktiviteten, og værdien er tilbageført i 2023. For yderligere information henvises til note 4.3 i koncernregnskabet.

Note 2.4 Tilgodehavender

Beløb i mio. kr	2024	2023
Lån til tilknyttede virksomheder	34,3	34,3
Tilgodehavender fra salg	0,4	0,2
Tilgodehavender tilknyttede virksomheder, inkl. subleasing	380,3	578,3
Tilgodehavender fra subleasing	40,9	42,9
Andre tilgodehavender	12,6	11,4
I alt	468,5	667,1
Der fordeles således i balancen:
Langfristede aktiver	92,0	98,3
Kortfristede aktiver	376,5	568,8
I alt	468,5	667,1
Tilgodehavender fra subleasing
Forfald iover fem år	-	5,7
Forfald mellem et og fem år	55,4	39,2
Forfald inden for år	15,5	10,4
I alt ikke-diskonteret leasingtilgodehavende 31-12	70,9	55,3

Værdien af kapitalandele med negativ indre værdi er modregnet i tilgodehavender fra tilknyttede virksomheder, hvor der vurderes at være værdiforringelse af tilgodehavendet.

Der anses ikke at være nogen kreditrisiko på øvrige tilgodehavender.

Lån til tilknyttede virksomheder er ydet i danske kr.

Note 3.1 Finansielle indtægter og omkostninger

			Note 3.2 Gældsforpligtelser fra finansieringsaktivitet
--	--	--	--------------------------------------------------------	--

Beløb i mio. kr	2024	2023
Finansielle indtægter
Renter, likvide beholdninger m.v.	15,7	11,1
Renter, subleasing	3,9	-
Renter, tilknyttede virksomheder	-	0,9
Renteindtægter, dattervirksomheder	27,9	35,1
Finansielle indtægter i alt	47,5	47,1
Finansielle omkostninger
Renter, kreditinstitutter m.v.	2,3	3,4
Renter, leasingforpligtelser	5,2	6,1
Renter, Knud Højgaards Fond	22,2	28,7
Renter, dattervirksomheder	40,7	30,5
Finansielle omkostninger i alt	70,4	68,7

				2024
Beløb i mio. kr	Balance	01-01 Pengestrømme	Øvrige ikke kontante bevægelser	Balance 31-12
Ansvarligt lån	320,0	-80,0	-	240,0
Leasinggæld	100,5	-20,0	8,1	88,6
Gældsforpligtelser fra finansieringsaktivitet	420,5	-100,0	8,1	328,6
				2023
	Balance		Øvrige ikke kontante	Balance
Beløb i mio. kr.		01-01 Pengestrømme	bevægelser	31-12
Ansvarligt lån	400,0	-80,0	-	320,0
Leasinggæld	108,0	-15,0	7,5	100,5
Gældsforpligtelser fra finansieringsaktivitet	508,0	-95,0	7,5	420,5

Note 3.3 Finansielle instrumenter

Beløb i mio. kr	2024	2023
Kategorier af finansielle instrumenter
Lån til tilknyttede virksomheder	34,3	34,3
Tilgodehavender	53,9	54,5
Tilgodehavender tilknyttede virksomheder	380,3	578,3
Likvide beholdninger	552,8	708,4
Finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris*	1.021,3	1.375,5
Leasingforpligtelser	88,6	100,5
Ansvarligt lån, Knud Højgaards Fond	240,0	320,0
Gæld til tilknyttede virksomheder	2.009,4	2.165,5
Leverandørgæld	3,6	14,5
Finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris*	2.341,6	2.600,5

Datterselskabers indestående og gæld på cash-pool ordningen anses, som følge af ordningens karakter ikke som likvide beholdninger, men indgår regnskabsposterne tilgodehavender tilknyttede virksomheder og gæld til tilknyttede virksomheder.

Mellemværender i cash-pool forrentes og skal indfries på anfordring.

Forfaldsanalyse for selskabets finansielle forpligtelser 2024
Beløb i mio. kr	Regnskabs mæssig værdi	Kontraktlige pengestrømme	Under et år	Mellem et og fem år	Over fem år
Ikke afledte finansielle instrumenter
Leasingforpligtelser	88,6	100,0	21,4	78,6	-
Ansvarligt lån, Knud Høj gaards Fond	240,0	262,8	93,7	169,1	-
Gæld til tilknyttede virk somheder	2.009,4	2.009,4	2.009,4	-	-
Leverandørgæld	3,6	3,6	3,6	-	-
I alt	2.341,6	2.375,8	2.128,1	247,7	0,0
					2023
Beløb i mio. kr.	Regnskabs mæssig værdi	Kontraktlige pengestrømme	Under et år	Mellem et og fem år	Over fem år
Ikke afledte finansielle instrumenter
Leasingforpligtelser	100,5	117,4	21,1	84,1	12,2
Ansvarligt lån, Knud Høj gaards Fond	320,0	370,0	103,2	266,8	-
Gæld til tilknyttede virk somheder	2.165,5	2.165,5	2.165,5	-	-
Leverandørgæld	14,5	14,5	14,5	-	-
I alt	2.600,5	2.667,4	2.304,3	350,9	12,2

For yderligere information om ansvarligt lån henvises til note 3.5 i koncernregnskabet.

Note 3.4 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

MT Højgaard Holding A/S har udstedt støtteerklæring for et datterselskab.

I forbindelse med salg af selskaber eller aktiver er der udstedt normale garantier osv. overfor køber. Hensættelser er foretaget for anslåede tab.

MT Højgaard Holding A/S er sambeskattet med dets danske datterselskaber, og er administrationsselskab i sambeskatningen. Administrationsselskabet hæfter ubegrænset og solidarisk med de øvrige virksomheder for selskabsskatter og kildeskatter på udbytter,

renter og royalties inden for sambeskatningskredsen. Pr. 31. december 2024 udgør den samlede kendte nettoforpligtelse på skyldige selskabsskatter og kildeskatter inden for sambeskatningskredsen 0 mio. kr. (2023: 0 mio.kr.).

Eventuelle senere korrektioner af sambeskatningsindkomst og kildeskat mv. vil kunne medføre, at selskabets hæftelse udgør et større beløb.

Note 3.5 Nærtstående parter

Beløb i mio. kr	2024	2023
Transaktioner med nærtstående parter:
Salg af varer og tjenesteydelser til dattervirksomheder	99,0	126,0
Leasingydelser til dattervirksomheder	5,5	5,2
Salg af varer og tjenesteydelser til Knud Højgaards Fond	0,2	0,1
Køb af varer og tjenesteydelser fra dattervirksomheder	-3,2	-3,1

Betydelig indflydelse:

Dattervirksomheder:

note 5.4.

af note 3.1.

Nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter virksomhedens bestyrelses- og direktionsmedlemmer samt Knud Højgaards Fond med en aktieandel på 37%.

En oversigt over dattervirksomheder findes i koncern

Renteindtægter og renteudgifter vedrørende mellemværender med tilknyttede virksomheder fremgår Udbytte fra dattervirksomheder fremgår af note 2.3.

Tilgodehavender hos og gæld til tilknyttede virksomheder fremgår af balancen og note 2.4.

Ledelsesvederlag til bestyrelse og direktion samt aktieprogrammerne fremgår af note 1.2.

For yderligere information om ansvarligt lån fra Knud Højgaards Fond på 240 mio. kr. henvises til note 3.3.

Sikkerhedsstillelser

Beløb i mio. kr	2024	2023
Støtteerklæring overfor joint venture selskab	-	32,6
Kaution for datterselskabers finansielle forpligtelser	43,8	37,6
Sikkerhed for entrepriser og leverancer	118,8	118,8
Garantier overfor finansielle institutioner primært for at stille sædvanlig sikkerhed for entrepriser og leverancer	4.376,4	4.613,9

Note 4.1 Honorar til generalforsamlingsvalgte revisor (EY)

Beløb i mio. kr	2024	2023
Lovpligtig revision	1,5	1,5
Lovpligtigt erklæring på CSRD	1,5	-
Andre erklæringsopgaver med sikkerhed	0,1	1,0
Andre ydelser	-	0,1
Honorar i alt	3,1	2,6

Note 4.2 Regulering for ikke-likvide driftsposter mv.

Beløb i mio. kr	2024	2023
Af- og nedskrivninger	3,7	17,6
Hensatte forpligtelser	9,4	-
Andre ikke-kontante driftsposter, netto	-2,3	7,5
I alt	10,8	25,1

Note 5.1 Anvendt regnskabspraksis

Årsregnskabet for modervirksomheden MT Højgaard Holding A/S aflægges i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

Bortset fra nedenstående er den anvendte regnskabspraksis i MT Højgaard Holdning A/S identisk med koncernens regnskabspraksis.

Omsætning

Omsætning indregnes over den periode, hvor servicen leveres.

Kapitalandele i dattervirksomheder

Kapitalandele i dattervirksomheder indregnes efter den indre værdis metode. Det vil sige, at målingen som udgangspunkt sker til de forholdsmæssige andele af virksomhedernes indre værdi, opgjort efter moderselskabets regnskabspraksis, med fradrag eller tillæg af urealiseret koncerninternfortjeneste/tab og med tillæg af goodwill.

Dattervirksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi indregnes til nul. Såfremt moderselskabet har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække virksomhedens underbalance, modregnes denne i moderselskabets tilgodehavender hos virksomheden. Et eventuelt resterende beløb indregnes under andre hensatte forpligtelser.

I resultatopgørelsen indregnes de forholdsmæssige andele af dattervirksomhedernes resultat efter skat og eliminering af interne fortjenester og tab.

Den regnskabsmæssige værdi af kapitalandele i dattervirksomheder vurderes mindst en gang årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse. Hvis dette er tilfældet, opgøres aktivets eller den pengestrøms- frembringende enheds genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien af goodwill opgøres dog altid årligt.

Likvide beholdninger

Likvide beholdninger består af det samlede indestående på cash pool-ordning, som er ejet af selskabet.

Datterselskabers indestående og gæld på cashpool-ordningen anses, som følge af ordningens karakter ikke som likvide beholdninger, men indgår i regnskabsposterne tilgodehavender tilknyttede virksomheder og gæld til tilknyttede virksomheder.

Note 5.1 Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

Aktiebaseret vederlæggelse

I moderselskabet indregnes omkostninger vedrørende LTI-programmet relateret til deltagere ansat i dattervirksomheder i kapitalandele i dattervirksomheder og modposteres på egenkapitalen hen over optjeningsperioden.

Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode

Reserve for nettoopskrivning efter indre værdi omfatter nettoopskrivninger af kapitalandele i tilknyttede virksomheder og joint ventures i forhold til kostprisen, der bl.a. består af indregnede resultatandele, valutakursreguleringer og med fradrag af udbytte.

Reserven kan elimineres ved underskud, realisation af kapitalandele eller ændring i regnskabsmæssige skøn.

Reserven indregnes ikke med et negativt beløb.

Note 5.2 Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger

Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger relateret til den anvendte regnskabspraksis i MT Højgaard Holdning A/S svarer til det, som er beskrevet i koncernregnskabet.

Test for værdiforringelse af dattervirksomheder foretages, hvis begivenheder eller ændrede forhold indikerer, at den regnskabsmæssige værdi ikke er genindvindelig. For yderligere information om værdiforringelsestest af goodwill og merværdier henvises til note 2.4 i koncernregnskabet.

MT Højgaard Holding A/S annoncerede i 2023 planer om at de underliggende aktiviteter i MT Højgaard International A/S skal frasælges. De pengestrømsfrembringende enheder i MT Højgaard International A/S har i koncernrapporteringen været underlagt værdiforringelsestest, hvilket ikke har givet anledning til yderligere nedskrivning, hvorfor der, som følge af opgørelse af kapitalandele til indre værdi, ikke er foretaget værdireguleringer af investeringen i kapitalandelen i MT Højgaard International A/S i årsrapporten for MT Højgaard Holding A/S for 2024 og 2023. Idet det er datterselskaber af MT Højgaard International A/S, der forventes afviklet, er kapitalandelen i MT Højgaard International A/S ikke præsenteret som aktiver bestemt for salg i regnskabet for MT Højgaard Holding A/S.

Påtegninger

BARTHOLIN-KOMPLEKSET, AARHUS UNIVERSITET

Enemærke & Petersen har ombygget og renoveret eksisterende bygninger i Bartholin-komplekset på Aarhus Universitet. Komplekset huser forsknings- og undervisningsfaciliteter på Institut for Biomedicin. Alle laboratoriebygninger har gennemgået en energirenovering, mens tre af bygningerne endvidere er blevet totalrenoveret indvendigt.

Fotograf: Pernille Greve

Indhold

• 157 Ledelsens påtegning
• 158 Den uafhængige revisors revisionspåtegning
• 161 Den uafhængige revisors erklæring med begrænset sikkerhed på bæredygtighedsrapportering

Ledelsens påtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten 2024 for MT Højgaard Holding A/S for regnskabsåret 1 januar – 31 december 2024.

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og oplysningskrav for børsnoterede selskaber i Danmark.

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31 december 2024 og resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter samt pengestrømme for koncernen for regnskabsåret 1 januar – 31 december 2024.

Bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse med de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering ESRS som fastsat i årsregnskabsloven samt artikel 8 i EU's taksonomiforordning.

Ledelsesberetningen er i øvrigt udarbejdet i overensstemmelse med relevant lovgivning og indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultater og selskabets finansielle stilling og den finansielle stilling som helhed for de virksomheder, der er omfattet af koncernregnskabet, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og selskabet står overfor.

Det er derudover vores opfattelse, at årsrapporten for MT Højgaard Holding A/S for regnskabsåret 1 januar – 31 december 2024, med filnavn mthh-2024-12-31- 0-da.zip, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Søborg, 19. februar 2025

Direktion

Rasmus Untidt

Administrerende direktør (CEO)

Bestyrelse

Carsten Dilling Formand for bestyrelsen

Anders Lindberg Knut Akselvoll

Lars Tesch Olsen

Morten Hansen Næstformand for bestyrelsen

Christine Thorsen Janda Campos

Pernille Fabricius Peter Martin Facius

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til kapitalejerne i MT Højgaard Holding A/S

Revisionspåtegning på koncernregnskabet og årsregnskabet

Konklusion

Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for MT Højgaard Holding A/S for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2024, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder oplysning om anvendt regnskabspraksis, for såvel koncernen som selskabet. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2024 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2024 i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven.

Vores konklusion er konsistent med vores revisionsprotokollat til revisionsudvalget og bestyrelsen.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af koncernregnskabet og årsregnskabet" (herefter benævnt "regnskaberne"). Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Uafhængighed

Vi er uafhængige af koncernen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants' internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code.

Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser, som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 537/2014.

Valg af revisor

Vi blev første gang valgt som revisor for MT Højgaard Holding A/S den 5. april 2019 for regnskabsåret 2019. Vi er genvalgt årligt ved generalforsamlingsbeslutning i en samlet sammenhængende opgaveperiode på 6 år frem til og med regnskabsåret 2024.

Centrale forhold ved revisionen

Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af regnskaberne for regnskabsåret 2024. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af regnskaberne som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold. For hvert af nedennævnte forhold er beskrivelsen af, hvordan forholdet blev behandlet ved vores revision, givet i denne sammenhæng.

Vi har opfyldt vores ansvar som beskrevet i afsnittet "Revisors ansvar for revisionen af regnskaberne", herunder i relation til nedennævnte centrale forhold ved revisionen. Vores revision har omfattet udformning og udførelse af revisionshandlinger som reaktion på vores vurdering af risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskaberne. Resultatet af vores revisionshandlinger, herunder de revisionshandlinger vi har udført for at behandle nedennævnte forhold, danner grundlag for vores konklusion om regnskaberne som helhed.

Indregning og måling af entreprisekontrakter og tilhørende indregning af omsætning

Anvendt regnskabspraksis og oplysninger vedrørende indregning af omsætning relateret til entreprisekontrakter er omtalt i note 1.1 og 2.8 til koncernregnskabet.

Forretningsområderne MT Højgaard Danmark, Enemærke & Petersen og MT Højgaard Property Development opfører større bygge- og anlægsprojekter for private og offentlige kunder, hvor projekterne typisk leveres over mere end et regnskabsår. Som følge af projekternes karakteristika og i overensstemmelse med anvendt regnskabspraksis, indregner og måler MT Højgaard Holding omsætning relateret til disse entreprisekontrakter over tid med udgangspunkt i inputbaserede opgørelsesmetoder.

Indregning og måling af entreprisekontrakter omfatter betydelige skøn og vurderinger foretaget af ledelsen i forbindelse med vurderingen af krav mod bygherre, omkostninger til færdiggørelse af projekter, inklusive garantiforpligtelser og tvister, samt færdiggørelsestid. Ændringer i disse regnskabsmæssige skøn under projekternes udførelse kan betydeligt påvirke omsætning, produktionsomkostninger og resultatet heraf.

Vi anser således indregning af entreprisekontrakter som et centralt forhold ved revisionen af koncern- og årsregnskabet.

Vi har i forbindelse med revisionen vurderet koncernens forretningsgange og testet design, implementering og effektivitet af udvalgte kontroller for indregning af omsætning relateret til entreprisekontrakter. Vi har foretaget analyse af de af ledelsen udarbejdede projektregnskaber og for udvalgte kontrakter foretaget en vurdering og sammenholdelse af indregnet omsætning og produktionsomkostninger til forkalkulation ved tilbudsafgivelse, den aktuelle færdiggørelsesgrad samt den seneste slutprognose. Vores revision omfatter en evaluering af betydelige skøn og vurderinger foretaget af ledelsen, hvorved vi har efterprøvet projektdokumentation og drøftet status for igangværende projekter med medlemmer af ledelsen, økonomifunktionen eller projektledelse. Til brug for vurdering af sager med tvister og/eller retssager har vi indhentet advokatbreve fra koncernens eksterne og interne advokater, samt drøftet disse med medlemmer af ledelsen.

Vi har i vores revision haft fokus på, at politikker og processer for udarbejdelsen af ledelsesmæssige skøn har været anvendt konsistent på ensartede kontrakter og i lighed med tidligere år.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om regnskaberne omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker som led i revisionen ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af regnskaberne er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med regnskaberne eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til den relevante lovgivning. Vores overvejelser omfatter ikke kravene i årsregnskabslovens § 99 a til bæredygtighedsrapportering, som er omfattet af særskilt erklæring.

Den uafhængige revisors revisionspåtegning (fortsat)

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med regnskaberne og er udarbejdet i overensstemmelse med den relevante lovgivnings krav. Vi har ikke fun det væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Ledelsens ansvar for regnskaberne

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde regnskaberne uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af regnskaberne er ledelsen ansvarlig for at vurdere koncernens og selskabets evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde regnskaberne på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere koncernen eller selskabet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af regnskaberne

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regnskaberne som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af regnskaberne.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskaberne, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisi-onshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af koncernens og selskabets interne kontrol.
• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af regnskaberne på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om koncernens og selskabets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig

usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i regnskaberne eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusion er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at koncernen og selskabet ikke længere kan fortsætte driften.

• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af regnskaberne, herunder note-oplysningerne, samt om regnskaberne afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.
• Planlægger og udfører vi koncernrevisionen for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis vedrørende de finansielle oplysninger for virksomhederne eller forretningsenhederne i koncernen som grundlag for at udforme en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet. Vi er ansvarlige for at lede, føre tilsyn med og gennemgå det udførte revisionsarbejde til brug for koncernrevisionen. Vi er eneansvarlige for vores revisionskonklusion

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed, og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed, og, hvor det er relevant, anvendte sikkerhedsforanstaltninger eller handlinger foretaget for at eliminere trusler.

Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige ved revisionen af regnskaberne for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet offentliggøres.

Erklæring om overholdelse af ESEF-forordningen

Som et led i revisionen af koncernregnskabet og årsregnskabet for MT Højgaard Holding A/S har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en konklusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2024, med filnavnet mthh-2024-12-31- 0-da.zip, er udarbejdet i overensstemmelse med EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/815 om det fælles elektroniske rapporteringsformat (ESEF-forordningen), som indeholder krav til udarbejdelse af en årsrapport i XHTML-format samt i XBRL-opmærkning af koncernregnskabet inkl. noter. Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som overholder ESEF-forordningen, herunder:

• Udarbejdelse af årsrapporten i XHTML-format
• Udvælgelse og anvendelse af passende i XBRLtags, herunder udvidelser til ESEF-taksonomien og forankring heraf til elementer i taksonomien, for al finansiel information, som kræves opmærket, med udøvelse af skøn hvor nødvendigt
• At sikre konsistens mellem iXBRL-opmærket data og det menneskeligt læsbare koncernregnskab, og
• For den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde en årsrapport, som overholder ESEF-forordningen.

Den uafhængige revisors revisionspåtegning (fortsat)

Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen, og at udtrykke en konklusion. Arten, omfanget og den tidsmæssige placering af de valgte handlinger afhænger af revisors faglige vurdering, herunder vurdering af risikoen for væsentlige afvigelser fra kravene i ESEF-forordningen, uanset om disse skyldes besvigelser eller fejl. Handlingerne omfatter:

• Kontrol af, om årsrapporten er udarbejdet i XHT-ML-format
• Opnåelse af en forståelse af selskabets proces for i XBRL-opmærkning og af den interne kontrol vedrørende opmærkningsprocessen
• Vurdering af fuldstændigheden af i XBRL-opmærkningen af koncernregnskabet inkl. noter
• Vurdering af, hvorvidt anvendelse af i XBRL-elementer fra ESEF-taksonomien og selskabets oprettelse af udvidelser til taksonomien er passende, når relevante elementer i ESEF-taksonomien ikke er identificeret
• Vurdering af forankringen af udvidelser til elementer i ESEF-taksonomien, og
• Afstemning af i XBRL-opmærkede data med det reviderede koncernregnskab.

Det er vores opfattelse, at årsrapporten for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2024, med filnavnet mthh-2024-12-31-0-da.zip, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen.

Frederiksberg, 19. februar 2025

EY Godkendt Revisionspartnerselskab

CVR-nr. 30 70 02 28

Jan C. Olsen

statsaut. revisor mne33717

Thomas Bruun Kofoed

Statsaut. revisor mne28677

Den uafhængige revisors erklæring med begrænset sikkerhed på bæredygtighedsrapportering

Til kapitalejerne i MT Højgaard Holding A/S

Konklusion med begrænset sikkerhed

Vi har udført en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed på ESG-redegørelsen for MT Højgaard Holding A/S (koncernen) som præsenteret i årsrapporten 2024 (ESG-redegørelsen), side 35-100, for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2024 inkl. oplysninger indarbejdet ved henvisning anført i boks 'Følgende oplysninger er indarbejdet ved henvisning til andre dele af ledelsesberetningen" på side 36.

Baseret på de udførte handlinger og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at ESG-redegørelsen ikke i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 99 a, herunder:

• Overholdelse af European Sustainability Reporting Standards (ESRS), herunder at den af ledelsen gennemførte proces til identifikation af de oplysninger, der rapporteres i bæredygtighedsrapporten (processen), er i overensstemmelse med beskrivelsen i kapitlerne Påvirkning og risici i værdikæden og Dobbelt væsentlighedsanalyse, under afsnit for generel information, side 40-46.
• Overholdelse af oplysningerne i ESG-redegørelsens miljøoplysninger, side 49-54 med artikel 8 i EU forordning 2020/852 (taksonomiforordningen).

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed i henhold til ISAE 3000 (ajourført) Andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger (ISAE 3000 (ajourført)) og yderligere krav gældende i Danmark.

Arten og den tidsmæssige placering af de handlinger, der udføres ved erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed, er forskellig, og omfanget heraf er mindre end de handlinger, der udføres ved en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Som følge heraf er den grad af sikkerhed, der er for erklæringsopgaver med begrænset sikkerhed, betydeligt mindre end den sikkerhed, der ville være opnået, hvis der var udført en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed.

Det er vores opfattelse, at det opnåede bevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Vores ansvar ifølge denne standard er nærmere beskrevet i erklæringens afsnit "Revisors ansvar for erklæringsopgaven".

Vores uafhængighed og kvalitetsstyring

Vi er uafhængige af koncernen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants' internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code.

EY Godkendt Revisionspartnerselskab anvender International Standard on Quality Management 1, som kræver, at vi designer, implementerer og driver et kvalitetsstyringssystem, herunder politikker eller procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige standarder, gældende lov og øvrig regulering.

Fremhævelse af forhold vedrørende erklæringsopgaven

Sammenlignelige oplysninger for taksonomi (side 51- 53), biogene emissioner (side 62), energi- og brændselsforbrug (side 65), alderssammensætning (side 77, lønforskel (side 77) og leverandørkontroller (side 85) i ESG-redegørelsen for koncernen for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2023 er ikke omfattet af erklæringsopgaven. Vores konklusion er ikke modificeret vedrørende dette forhold.

Iboende begrænsninger ved udarbejdelse af ESGredegørelsen

Ved rapportering af fremadrettede oplysninger i overensstemmelse med ESRS er ledelsen forpligtet til at udarbejde de fremadrettede oplysninger på grundlag af oplyste forudsætninger om begivenheder, der kan indtræde i fremtiden og mulige fremtidige handlinger fra koncernen. De faktiske udfald bliver formentlig anderledes, idet forventede begivenheder ofte ikke indtræffer som forventet.

Ledelsens ansvar for ESG-redegørelsen

Ledelsen har ansvaret for at designe og implementere en proces til identifikation af de oplysninger, der er rapporteret i ESG-redegørelsen i henhold til ESRS og for at give oplysning om denne proces i ESG-redegørelsens kapitlerne Påvirkning og risici i værdikæden og Dobbelt væsentlighedsanalyse, under afsnit for generel information, side 40-46. Dette ansvar omfatter:

• Forståelse af, i hvilken kontekst koncernens aktiviteter og forretningsforbindelser foregår og opnåelse af en forståelse af de interessenter, der påvirkes heraf
• Identifikation af faktiske og potentielle indvirkninger (såvel negative som positive) i relation til bæredygtighedsforhold samt risici og muligheder, som har indvirkning på eller må forventes at have indvirkning på koncernens finansielle stilling, regnskabsmæssige resultat, pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt
• Vurdering af væsentligheden af de identificerede indvirkninger, risici og muligheder i relation til bæredygtighedsforhold ved at vælge og anvende

passende niveau for væsentlighed

• Fastlæggelse af forudsætninger, som er rimelige efter omstændighederne.
• Ledelsen har endvidere ansvaret for udarbejdelsen af ESG-redegørelsen i henhold til årsregnskabslovens § 99 a, herunder:
• Overholdelse af ESRS
• Udarbejdelse af oplysningerne i ESG-redegørelsens miljøoplysninger, side 49-54 i overensstemmelse med artikel 8 i Taksonomiforordningen
• Design, implementering og opretholdelse af den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde en bæredygtighedsrapportering uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl
• Valg og anvendelse af egnede metoder til bæredygtighedsrapportering og fastlæggelse af forudsætninger og for at foretage skøn, som er forsvarlige efter omstændighederne.

Den uafhængige revisors erklæring med begrænset sikkerhed på bæredygtigheds-rapportering (fortsat)

Revisors ansvar for erklæringsopgaven

Det er vores mål at planlægge og udføre erklæringsopgaven med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, om ESG-redegørelsen er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en erklæring med begrænset sikkerhed med vores konklusion. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af ESG-redegørelsen i sin helhed.

Som led i en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed, der udføres i overensstemmelse med ISAE 3000 (ajourført), foretager vi faglige vurderinger og opretholder en professionel skepsis under udførelse af opgaven.

Vores ansvar i forhold til processen omfatter:

• Opnåelse af en forståelse af processen, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om processens effektivitet, herunder resultatet af processen
• Overvejelse af, om identificerede oplysninger opfylder de i ESRS gældende krav
• Design og udførelse af handlinger til vurdering af, om processen er i overensstemmelse med koncernens beskrivelse af processen, som oplyst i kapitlerne Påvirkning og risici i værdikæden og Dobbelt væsentlighedsanalyse, under afsnit for generel information, side 40-46.

Vores øvrige ansvar i forhold til ESG-redegørelsen omfatter:

• Identifikation af oplysninger, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan opstå som følge af besvigelse eller fejl

• Design og udførelse af handlinger målrettet de oplysninger i ESG-redegørelsen, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan opstå. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.

Sammenfatning af det udførte arbejde

En erklæringsopgave med begrænset sikkerhed omfatter udførelse af handlinger for at opnå bevis for ESG-redegørelsen.

Arten, omfanget og den tidsmæssige placering af de valgte handlinger afhænger af faglige vurderinger, herunder identifikation af oplysninger, hvor det er sandsynligt, at væsentlig fejlinformation kan opstå i ESG-redegørelsen, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

I forbindelse med vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed har vi i relation til processen:

• Opnået en forståelse af processen ved at udføre forespørgsler for at forstå grundlaget for de oplysninger, som ledelsen anvender, og ved at gennemgå koncernens interne dokumentation af dens proces
• Vurderet hvorvidt det bevis, vi har opnået ved hjælp af vores handlinger i relation til den af koncernen implementerede proces, var i overensstemmelse med beskrivelsen af processen i kapitlerne Påvirkning og risici i værdikæden og Dobbelt væsentlighedsanalyse, under afsnit for generel information, side 40-46.

I forbindelse med vores erklæringsopgave med begrænset sikkerhed har vi i relation til ESG-redegørelsen:

• Opnået en forståelse af koncernens rapporteringsproces, der er relevant for udarbejdelsen af koncernens bæredygtighedsrapportering, herunder konsolideringsprocesserne, ved at opnå en forståelse af koncernens kontrolmiljø, processer og informationssystemer, der er relevante for udarbejdelse af en bæredygtighedsrapportering, men ikke at vurdere udformningen af specifikke kontrolaktiviteter, opnå bevis for implementering heraf eller teste deres funktionalitet
• Vurderet om væsentlige oplysninger, som er identificeret som led i processen, er indeholdt i ESG-redegørelsen
• Vurderet om opbygning og præsentation af ESG-redegørelsen er i overensstemmelse med ESRS
• Foretaget forespørgsler af relevant personale og udført analytiske handlinger i relation til udvalgte oplysninger i ESG-redegørelsen
• Udført substanshandlinger i relation til udvalgte oplysninger i ESG-redegørelsen
• Vurderet metoder, forudsætninger og data for udøvelse af væsentlige skøn og fremadrettede oplysninger, og hvordan disse metoder blev anvendt
• Opnået en forståelse af processen til identifikation af økonomiske aktiviteter omfattet af og i overensstemmelse med EU-taksonomien for omsætning, CAPEX og OPEX samt de tilhørende oplysninger i ESG redegørelsen
• Vurderet processen for overholdelse af taksonomiforordningens krav, metoder og data for omfattede aktiviteter, vurderet overholdelse af sociale minimumsgarantier gennem forespørgsler samt udført analytiske handlinger på oplysninger om økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med EU-taksonomiens.
• Evalueret præsentationen og brugen af EU-taksonomiens tabeller i overensstemmelse med relevante krav
• Afstemt og sikret konsistens mellem de rapporterede økonomiske aktiviteter ifølge EU-taksonomien og de poster, der er rapporteret i koncernregnskabet herunder de oplysninger der er givet i tilhørende noter.

Frederiksberg, 19. februar 2025

EY Godkendt Revisionspartnerselskab

CVR-nr. 30 70 02 28

Jan C. Olsen statsaut. revisor mne33717

Thomas Bruun Kofoed

Statsaut. revisor mne28677

Andre ESG-oplysninger

Indhold

164 Tilpasninger i ESG-data

166 Liste over ESRS oplysningskrav

DTU, BYGNING 208

Enemærke & Petersen har totalrenoveret og udviklet den store auditoriebygning på DTU. Bygningen er transformeret til et levende læringshus for de studerende med respekt for bygningens høje arkitektoniske kvalitet. Projektet er udført i et integreret byggeprojekt med tidlig involvering.

I starten af 2025 var projektet med i opløbet om at vinde prisen som Årets Arne, en arkitekturpris, der uddeles af Arkitektforeningen København. Desuden blev projektet i 2024 nomineret til Årets Skolebyggeri.

Foto: Jonathan Weimar

Tilpasninger i ESG-data

Reviderede 2024 nøgletal

Foruden enkelte metodiske justeringer til koncernens datagrundlag er de grundlæggende regnskabsprincipper for datahåndtering uændret sammenlignet med sidste års afrapportering. Formålet med de reviderede 2024 ESG-nøgletal har været at styrke kvaliteten, præcisionen og fuldstændigheden af ESG-datasættet.

Tilpasning

Medmindre andet er angivet, foretager koncernen genberegninger af ESG-nøgletal forårsaget af signifikante ændringer til datagrundlaget fastsat ud fra en væsentlighedsvurdering. Dette udløses ved strukturelle ændringer i koncernen, forbedring af metodiske regnskabsprincipper, tilgængelighed og styrkelse af datagrundlag samt identificering af fejl. Tilpasningspolitikken, der følges, er baseret på retningslinjer fra Science-Based Targets initiativet (SBTi) og GHG-Protokollen med en grænseværdi på 5%.

Generelle tilpasninger af 2023 data

Alle ESG-data, der blev rapporteret i 2023, er blevet tilpasset, så frasolgte forretningsenheder er ekskluderet fra de rapporterede tal. De frasolgte enheder omfatter Scandi Byg, MTH Færørerne, RTS samt forretningsenheden MT Højgaard International HQ. De justerede tal for disse enheder fremgår af tabellen på næste side.

Tilpasninger af miljødata for 2023 Sccpe 1

Den samlede udledning fra scope 1 for 2023 er justeret fra 12.234,8 tCO2 e til 10.869,2 tCO2 e. Ændringerne skyldes en revideret metode for Joint Operations og Joint Ventures, som har resulteret i, at 556,4 tCO2 e er fjernet fra scope 1. Af dette beløb er 468,0 tCO2 e flyttet fra scope 1 til scope 3, kategori 15, for Joint Ventureprojektet BESIX Nordhavnstunnellen. 88,41 tCO2 e fra Joint Operation-projektet Grøn Gas er fjernet fra scope 1, hvoraf halvdelen er rykket til scope 3, kategori 15, og den anden halvdel er fjernet, da projektet kun skal indgå med ejerandelen på 50%.

Scope 2

Den lokationsbaserede udledning fra scope 2 for 2023 er ændret fra 1.366,4 tCO2 e til 1.008,8 tCO2 e. Ændringen skyldes en opdatering af emissionsfaktorerne for elforbrug i Danmark, hvor de tidligere gennemsnitlige emissionsfaktorer er blevet erstattet med individuelle faktorer baseret på de faktiske brændselsfordelinger i hver kommune. Derudover er der foretaget justeringer i Joint Venture-projektet BESIX Nordhavnstunnellen, hvor 8,8 tCO2 e er fjernet fra scope 2 og 8,7 tCO2 e er tilføjet til scope 3, kategori 15, som følge af den tidligere nævnte nye opgørelsesmetode af Joint Venture. Årsagen til forskellen i mængden, der er fjernet fra scope 1 og tilføjet til scope 3, er den omtalte opdatering af emissionsfaktorerne for elforbrug i Danmark. Den markedsbaserede udledning er justeret fra 2.677,8 tCO2 e til 2.633,4 tCO2 e grundet ekskluderingen af frasolgte forretningsenheder.

Scope 3 – Samlet

Den samlede udledning for scope 3 for 2023 er steget fra 127.850,3 tCO2 e til 463.806,2 tCO2 e, eksklusive frasolgte selskaber. Se forklaringer i de enkelte kategorier nedenfor.

Scope 3 – Kategori 1: Indkøbte Varer og Tjenesteydelser

Den samlede udledning for scope 3, kategori 1, er for 2023 steget fra 115.285,6 tCO2 e til 448.313,1 tCO2 e (eksklusive frasolgte selskaber). Hovedårsagen til stigningen er inklusionen af udledningen fra underentreprenører, samt en større andel leverandører, herunder serviceudbydere, som nu også er medtaget for første gang. Derudover er der foretaget justeringer af emissionsfaktorerne pga. tidligere fejl i metoden med hensyn til justering for inflation og anvendelse af valutakurser, ændringer i beregningen af biogene emissioner samt opdatering af datakilder, hvis gyldighed var udløbet siden sidste års regnskab.

Scope 3 – Kategori 2: Anlægsaktiver

Det samlede investeringsbeløb for 2023 er justeret til 126,8 mio. DKK (fra ca. 132,2 mio. DKK), og den samlede CO2 -udledning for 2023 er reduceret fra 5.810,5 tCO2 e til 4.871,9 tCO2 e. Ændringerne skyldes foruden ekskludering af frasolgte selskaber, en justering af emissionsfaktorer for inflation.

Scope 3 – kategori 3: Brændsels- og energirelaterede aktiviteter

Udledningen fra brændsels- og energirelaterede aktiviteter i 2023 er ændret fra 3.614,7 tCO2 e til 2.990,2 som følge af tilpasninger i scope 1 og 2 data samt nye faktorer for transmissionstab for el i hver kommune.

Scope 3 – kategori 6: Forretningsrejser

Udledningen fra forretningsrejser i 2023 er ændret fra 1.160,1 tCO2 e til 1.009,4 tCO2 e. Ændringen skyldes, at kilden til emissionsfaktorer for færgerejser er ændret fra leverandørspecifik til DEFRA. Udledningen fra færgerejser i 2023 ændres således fra 80,6 tCO2 e til 11,7 tCO2 e. Derudover er der korrigeret for en mindre fejl ved udledningen for flyrejser, hvor en del af udledningen talte dobbelt.

Scope 3 – kategori 15: Investeringer

Kategori 15 er en ny kategori, der for første gang rapporteres i 2024. For at sikre sammenlignelighed med 2023-data er scope 3-udledningen for 2023 justeret med inddragelse af den nye kategori. Kategorien inkluderer udledninger fra Joint Ventures, Joint Operations og associerede selskaber uden operationel kontrol. Samlet indgår 4.682,3 tCO2 e i denne kategori i 2023 (ift. 0,0 tCO2 e rapporteret sidste år), som nu er opgjort i overensstemmelse med CSRD. Udledning fra Joint Venture-projektet BESIX Nordhavnstunnellen samt fra Joint Operation-projektet Grøn Gas er rykket fra det resterende klimaregnskab til denne kategori – dog stadig kun med den andel af udledningen, der svarer til koncernens ejerandel på 50% for begge projekter. Tilsammen udgør denne udledning 4.333,0 tCO2 e. Udledningen fra MT Højgaard Property Developments Joint Venture MTH Projekt 27 ApS og forretningsenhedens OPP- og OPS-selskaber, der klassificeres som Joint Ventures, samt udledningen fra det associerede selskab Genbyg er inkluderet i kategori 15. Disse indgik ikke i

klimaregnskabet i sidste års rapportering. Tilsammen har disse en udledning på 349,3 tCO2 e.

Affald

Mængde farligt affald er ændret grundet opgørelsesmetode og blandet affald flyttes til energinyttiggørelse.

Tilpasninger af governance data for 2023

Whistleblower-henvendelser

Det samlede antal whistleblower-henvendelser i 2023 er justeret fra 1 til 3. Ændringen skyldes en opdatering af definitionen af whistleblower-henvendelser, som nu også inkluderer uformelle henvendelser modtaget af koncernens juridiske afdeling, ud over de formelle henvendelser via den eksterne whistleblower-ordning.

Certificerede projekter

Antal certificerede projekter er ændret, da tre projekter er underlagt samme certificering.

Tilpasninger af sociale data for 2023

Der er ikke foretaget tilpasninger i den sociale data foruden ekskluderingen af frasolgte forretningsenheder.

Tilpasninger af EU-taksonomien for 2023

Andel af omsætning med efterlevende aktiviteter er justeret fra 1,5% til 1,1% for 2023. Dette skyldes blandt andet, at et projekt, der tidligere har været klassificeret iht. aktivitetskategorien Produktion af varme/køling ved hjælp af spildvarme (4.25) i stedet skal klassificeres til Opførelse af nyt byggeri (7.1). Derudover er ophørende aktiviteter fratrukket, hvilket også påvirker andelen af kvalificeret omsætning, som er justeret fra 87,8 % til 83,2% for 2023.

Aktiviteter der tidligere var kvalificeret i henhold til aktivitetskategorier med væsentligt bidrag til klimatilpasning (CMA) er omklassificeret til Ingen EU-taksonomi kategori. Dette skyldes, at der skal være udarbejdet en klimarisiko- og sårbarhedsvurdering for at en aktivitet kan være kvalificeret til en aktivitetskategori med væsentligt bidrag til klimatilpasning (CMA).

Oversigt over tilpasninger i 2023 data

		2023			2023
NØGLETAL		TILPASSET TIDLIGERE	NØGLETAL		TILPASSET TIDLIGERE
Drivhusgasudledning i koncernen (Ton)			EU-taksonomi
Scope 1	10.869	12.235	Kvalificeret omsætning	84,3%	87,8%
Scope 2 lokationsbaseret	1.009	1.366	Efterlevende omsætning	1,1%	1,5%
Scope 2 markedsbaseret	2.633	2.678	Ikke-kvalificeret omsætning	15,7%	12,2%
Scope 3	463.806	127.850	Kvalificeret CapEx	69,1%	78,2%
			Efterlevende CapEx	3,4%	4,4%
Scope 1, 2 og 3 udledning per selskab (Ton)			Ikke-kvalificeret CapEx	30,9%	21,8%
MT Højgaard Holding	9.352	162
MT Højgaard Danmark	269.104	72.840	Medarbejdere i koncernen
Enemærke & Petersen	168.194	36.257	Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte (FTE) over året	3.107	3.330
MT Højgaard Property Development	4.648	508	Gennemsnitligt antal medarbejdere over året	3.376	3.611
MT Højgaard International	24.386	12.089	Funktionærer/timelønnede	38 / 62	37 / 63
Affald			Kønsfordeling
Samlet mængde affald (Ton)	15.592	16.284	Kvinder i koncernen	10,2%	10,5%
- Heraf farligt affald (Ton)	406	289	Blandt ledelsen (ekskl. direktionen)	23,9%	20,0%
Recirkulering af affald	67,9%	68,4%	Blandt øvrige funktionærer	23,2%	23,4%
- Genbrug og genanvendelse	33,7%	35,6%	Blandt timelønnede	2,2%	2,6%
- Anden materialenyttiggørelse	34,2%	32,7%
Energinyttiggørelse (forbrænding)	27,6%	26,0%	Arbejdsmiljø
Blandet affald	0,0%	1,1%	Arbejdsulykker med fravær	98	102
Deponi	4,5%	4,5%	Arbejdsulykker uden fravær	139	179
			Tabte arbejdsdage	982	1.013
Recirkulering af affald per forretningsenhed			Ulykkesfrekvens	17.3	16,6
MT Højgaard Danmark	77,5%	77,5%
Enemærke & Petersen	59,5%	59,5%	Whistleblower-ordning
			Antal sager indberettet via whistleblower-ordning	3	1
Udledningsintensitet
Scope 1 og 2 (Ton/mDKK)	1,2	1,3	Certificerede projekter
Scope 3 (Ton/mDKK)	45,2	11,8	Antal certificerede projekter	27	34
Omsætning inkl. ophørende aktiviteter (mio. DKK)	10.266	10.592	Omsætningsandel fra certificerede projekter	36,5%	36,9%

Liste over ESRS oplysningskrav

OPLYSNINGS KRAV	HENVISNING TIL ANDEN EU LOVGIVNING	SEKTION	SIDE
ESRS 2 BP-1		Generelle ESG oplysninger	36
ESRS 2 BP-2		Generelle ESG oplysninger	36
ESRS 2 GOV-1	SFDR og Benchmarkforordningen	Generelle ESG oplysninger	94-96
ESRS 2 GOV-2		Generelle ESG oplysninger	40-41, 94
ESRS 2 GOV-3		Generelle ESG oplysninger	95-96
ESRS 2 GOV-4	SFDR	Ledelseso plysninger	92-93
ESRS 2 GOV-5		Generelle ESG oplysninger	36
ESRS 2 SBM-1	SFRD, Søjle 3 og Benchmarkforordningen	Overblik / Generelle ESG oplysninger	7, 26-30, 38, 41, 75
ESRS 2 SBM-2		Generelle ESG oplysninger	45-46
ESRS 2 SBM-3		Generelle ESG oplysninger	40-44
ESRS 2 IRO-1		Generelle ESG oplysninger	40, 45
ESRS 2 IRO-2		Generelle ESG oplysninger	40, 166- 167
ESRS E1 GOV-3		Generelle ESG oplysninger	96
ESRS E1-1	EU's klimalov, Søjle 3 og Benchmarkforordningen	Miljøoplysninger	56-59

OPLYSNINGS KRAV	HENVISNING TIL ANDEN EU LOVGIVNING	SEKTION	SIDE
ESRS E1 SBM-3		Generelle ESG oplysninger / Miljøoplysninger	56-57
ESRS E1 IRO-1		Generelle ESG oplysninger / Miljøoplysninger	56-57
ESRS E1-2		Miljøoplysninger	55
ESRS E1-3		Miljøoplysninger	58-59
ESRS E1-4	SFRD, Søjle 3 og Benchmarkforordningen	Miljøoplysninger	55-62
ESRS E1-5	SFDR	Miljøoplysninger	65
ESRS E1-6	SFRD, Søjle 3 og Benchmarkforordningen	Miljøoplysninger	60-62
ESRS E1-7	EU's klimalov	Ikke rapporteret	n.a.
ESRS E1-8		Ikke væsentlig	n.a.
ESRS E1-9	Søjle 3 og Benchmarkforordningen	Indfasningskrav Generelle ESG	n.a.
ESRS E2 IRO-1		oplysninger / Miljøoplysninger 46, 66-67
ESRS E2-1		Miljøoplysninger	66-67
ESRS E2-2		Miljøoplysninger	66-67
ESRS E2-3		Generelle ESG oplysninger / Miljøoplysninger 38, 66-67
ESRS E2-4	SFDR	Miljøoplysninger	66-67
ESRS E2-5		Ikke rapporteret	n.a.
ESRS E2-6		Indfasningskrav	n.a.

SIDE	SEKTION	HENVISNING TIL ANDEN EU LOVGIVNING	OPLYSNINGS KRAV
	Generelle ESG oplysninger / Miljøoplysninger 40-45, 70		ESRS E4 SBM-3 SFDR
	Generelle ESG oplysninger / Miljøoplysninger 45, 68-70		ESRS E4 IRO-1
69	Miljøoplysninger		ESRS E4-1
68	Miljøoplysninger	SFDR	ESRS E4-2
68	Miljøoplysninger		ESRS E4-3
68	Miljøoplysninger		ESRS E4-4
70	Miljøoplysninger		ESRS E4-5
n.a.	Indfasningskrav		ESRS E4-6
45-46	Generelle ESG oplysninger		ESRS E5 IRO-1
71	Miljøoplysninger		ESRS E5-1
71	Miljøoplysninger		ESRS E5-2
71	Miljøoplysninger		ESRS E5-3
n.a.	Miljøoplysninger		ESRS E5-4
72-73	Miljøoplysninger	SFDR	ESRS E5-5
n.a.	Indfasningskrav		ESRS E5-6
46	Generelle ESG oplysninger		ESRS S1 SBM-2
40-44, 75	Generelle ESG oplysninger / Sociale oplysninger		ESRS S1 SBM-3

Liste over ESRS oplysningskrav (fortsat)

OPLYSNINGS KRAV	HENVISNING TIL ANDEN EU LOVGIVNING	SEKTION	SIDE
ESRS S1-1	SFDR og Benchmarkforord ningen	Sociale oplysninger	75
ESRS S1-2		Sociale oplysninger	81
ESRS S1-3	SFDR	Sociale oplysninger	81
ESRS S1-4		Sociale oplysninger	75-81
ESRS S1-5		Sociale oplysninger	75-81
ESRS S1-6		Sociale oplysninger	75-77
ESRS S1-7		Indfasningskrav	n.a.
ESRS S1-8		Ikke væsentlig	n.a.
ESRS S1-9		Sociale oplysninger	77
ESRS S1-10		Ikke væsentlig	n.a.
ESRS S1-11		Ikke væsentlig	n.a.
ESRS S1-12		Ikke væsentlig	n.a.
ESRS S1-13		Sociale oplysninger	80
ESRS S1-14 (ansatte)	SFDR og Benchmarkforord ningen	Sociale oplysninger	78-79
ESRS S1-14 (ikke-ansatte)	SFDR og Benchmarkforord ningen	Indfasningskrav	n.a.
ESRS S1-15	SFDR	Indfasningskrav	n.a.
ESRS S1-16	SFDR og Benchmarkforord ningen	Sociale oplysninger	77

OPLYSNINGS KRAV	HENVISNING TIL ANDEN EU LOVGIVNING	SEKTION	SIDE
ESRS S1-17	SFDR og Benchmarkforord ningen	Sociale oplysninger	81
ESRS S2 SBM-2		Sociale oplysninger	84
ESRS S2 SBM-3		Generelle ESG oplysninger / So ciale oplysninger 40-45, 84
ESRS S2-1	SFDR og Benchmarkforordningen	Sociale oplysninger	84-85
ESRS S2-2		Sociale oplysninger	84-85
ESRS S2-3		Sociale oplysninger / Ledelseso plysninger	84-85, 92-93
ESRS S2-4	SFDR	Sociale oplysninger / Ledelseso plysninger	84-85, 92-93
ESRS S2-5		Sociale oplysninger	84
ESRS S3 SBM-2		Sociale oplysninger	86
ESRS S3 SBM-3		Generelle ESG oplysninger / So ciale oplysninger	45, 86
ESRS S3-1	SFDR og Benchmarkforord ningen	Sociale oplysninger	86
ESRS S3-2		Sociale oplysninger	86-87

OPLYSNINGS KRAV	HENVISNING TIL ANDEN EU LOVGIVNING	SEKTION	SIDE
ESRS S3-3		Sociale oplysninger / Ledelseso plysninger	87, 90
ESRS S3-4	SFDR	Sociale oplysninger	86-87
ESRS S3-5		Sociale oplysninger	86
ESRS G1 IRO-1		Ledelseso plysninger	89
ESRS G1 GOV-1		Ledelseso plysninger	94
ESRS G1-1	SFDR	Ledelseso plysninger	90
ESRS G1-2		Ikke væsentlig	n.a.
ESRS G1-3		Ledelseso plysninger	90
ESRS G1-4	SFDR og Benchmarkforord ningen	Ledelseso plysninger	90
ESRS G1-5		Ikke væsentlig	n.a.
ESRS G1-6		Ikke væsentlig	n.a.

MT Højgaard Holding A/S Knud Højgaards Vej 7 2860 Søborg Danmark CVR 16888419 +45 7012 2400 mthh.dk

OVERBLIK STRATEGI RESULTATER GENEREL INFORMATION MILJØOPLYSNINGER SOCIALE OPLYSNINGER LEDELSESOPLYSNINGER REGNSKAB PÅTEGNINGER