Earnings Release • Oct 1, 2008
Earnings Release
Open in ViewerOpens in native device viewer
Closing af DSV akkvisition af ABX LOGISTICS koncernen samt justering af DSV's forventninger til 2008
Med henvisning til fondsbørsmeddelelserne nr. 304 og nr. 310 offentliggjort den 21. juni 2008 og 19. september 2008 meddeler DSV følgende:
Betingelserne for closing af DSV's akkvisition af XB Luxembourg Holdings 1 S.A. som er moderselskab i ABX LOGISTICS koncernen ("ABX") er opfyldt, og closing af akkvisitionen er sket pr. dags dato. Købesummen på gældfri basis (Enterprise Value) udgør 750 millioner EUR (5,6 milliarder DKK). Købesummen kan specificeres på følgende poster: Købspris for aktierne udgør 550 millioner EUR, overtaget nettorentebærende gæld udgør 115 millioner EUR, og overtagne hensættelser udgør 85 millioner EUR.
DSV Air & Sea Holding A/S ejer hermed 100% af aktierne i ABX, og ABX vil blive konsolideret pr. dags dato.
Forventede synergieffekter af akkvisitionen af ABX udgør 750 millioner DKK pr. år, når integrationen er endelig gennemført i 2011. Synergierne forventes realiseret lineært over en 3-årig periode med 250 millioner DKK per år, således at der i 2009 realiseres synergier på 250 millioner DKK, og i 2010 på 500 millioner DKK. I 2011 og fremover forventes den årlige synergieffekt således at være 750 millioner DKK.
De samlede restruktureringsomkostninger i forbindelse med integrationen af ABX forventes at udgøre i alt 700 millioner DKK.
Værdien af kunderelationer forventes at udgøre ca. 400 millioner DKK, som amortiseres over 10 år.
Den legale struktur i ABX er ikke i alle tilfælde sammenfaldende med den kommercielle struktur i DSV. ABX har aktiviteter indenfor Air & Sea ca. 65%, Road ca. 30% og Solution ca. 5%. ABX vil i 2008 i første omgang blive præsenteret som Air & Sea aktivitet. I forbindelse med restruktureringen vil dette blive forandret således, at den kommercielle struktur og den legale struktur, så vidt muligt er sammenfaldende. Der vil således primært i 2009 ske en glidende overgang af rapporteret Air & Sea aktivitet til Road og Solutions aktiviteter.
DSV A/S, Banemarksvej 58, 2605 Brøndby, telefon 43203040, telefax 43203041, CVR nr. 58233528, www.dsv.com.
Global Transport og Logistik
DSV tilbyder global transport- og logistikydelser.
DSV har 25.200 ansatte på verdensplan og egne kontorer i mere end 55 lande. I samarbejde med vores partnere tilbyder vi verdensomspændende ydelser i over 110 lande, hvilket gør DSV til en stærk spiller på det globale marked. Med vores professionelle og fordelagtige løsninger forventer vi en årlig omsætning på 38,5 milliarder kroner i 2008. www.dsv.com
Som følge af akkvisitionen af ABX samt et realiseret resultat over budget i de første 9 måneder af 2008 justerer DSV budgettet for 2008.
| Budget 2008 i hovedtal (millioner DKK) | Oprindeligt | Justering | Justeret |
|---|---|---|---|
| budget | budget | ||
| Nettoomsætning | 34.580 | 3.920 | 38.500 |
| Resultat af primær drift før særlige poster | 1.796 | 154 | 1.950 |
| Særlige poster, (netto indtægt) | 422 | -150 | 272 |
| Finansielle omkostninger, netto | 230 | 133 | 363 |
| Effektiv skatteprocent | 29% | 2% | 31% |
| Årets resultat | 1.538 | -132 | 1.406 |
| Nettoinvesteringer | 200 | 100 | 300 |
| Frie pengestrømme | 1.100 | -100 | 1.000 |
Den forventede nettoomsætning opjusteres fra 34.580 millioner DKK til 38.500 millioner DKK. Heraf udgør ABX ca. 3.400 millioner DKK.
Forventet resultat af primær drift før særlige poster opjusteres til 1.950 millioner DKK. Heraf udgør ABX 60 millioner DKK, og amortisering af kunderelationer i ABX på ca. 10 millioner DKK.
Forventede særlige poster justeres med 150 millioner DKK som følge af restruktureringsomkostninger ved integrationen af ABX. Tidspunktet for realisationen af restruktureringsomkostningerne afhænger i høj grad af lokale bestemmelser i de forskellige lande, og derfor kan indregningen i 2008 afvige med +/- 50 millioner DKK. De resterende restruktureringsomkostninger på mellem 500 og 600 millioner DKK forventes indregnet i 2009.
Forventede finansielle omkostninger, netto justeres fra 230 millioner DKK til 363 millioner DKK som følge af stigning i nettorentebærende gæld til finansiering af akkvisitionen af ABX.
Den effektive skatteprocent for DSV koncernen, korrigeret for avancen på salget af Tollpost Globe AS, forventes efter akkvisitionen af ABX at udgøre 31% mod tidligere 29%. Stigningen i skatteprocenten kan tilskrives ændring af hvor koncernens indtjening ligger, ikke aktivering af skattemæssige underskud til fremførsel i dele af ABX koncernen samt de ændrede regler om rentefradragsret. I 2009 forventes skatteprocenten at falde til 30%.
Forventet resultat efter skat for 2008 justeres fra 1.538 millioner DKK til 1.406 millioner DKK.
Forventede nettoinvesteringer i aktiver i 2008 justeres fra 200 millioner DKK til 300 millioner DKK. Netto-investeringer i aktiver i 2009 og 2010 forventes at være på henholdsvis 400 og 450 millioner DKK pr. år.
Pengebindingen i arbejdskapitalen i ABX koncernen har været højere end i DSV, hvorfor det i 2008 må forventes at arbejdskapitalen forøges til godt 3%. Pengebindingen i arbejdskapitalen forventes herefter at udvise en svag nedadgående trend i de kommende 3 år.
Forventede frie pengestrømme i 2008 nedjusteres således fra 1.100 millioner DKK til ca. 1.000 millioner DKK.
Spørgsmål til indholdet af denne meddelelse bedes rettet til Finansdirektør Jens H. Lund på telefon 43 20 30 40.
Med venlig hilsen DSV
Jens Bjørn Andersen Jens H. Lund Administrerende direktør Finansdirektør
DSV A/S, Banemarksvej 58, 2605 Brøndby, telefon 43203040, telefax 43203041, CVR nr. 58233528, www.dsv.com.
Global Transport og Logistik
DSV tilbyder global transport- og logistikydelser.
DSV har 25.200 ansatte på verdensplan og egne kontorer i mere end 55 lande. I samarbejde med vores partnere tilbyder vi verdensomspændende ydelser i over 110 lande, hvilket gør DSV til en stærk spiller på det globale marked. Med vores professionelle og fordelagtige løsninger forventer vi en årlig omsætning på 38,5 milliarder kroner i 2008. www.dsv.com
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.