AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Ambu

Regulatory Filings Jun 4, 2009

3353_iss_2009-06-04_481e53ab-4dcd-47c1-a855-dcd4c2d535a0.pdf

Regulatory Filings

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Ambu introducerer et engangsvideoskop, Ambu aScopeTM

Ambu har udviklet et engangs-videoskop, som er et nyt produkt, der supplerer selskabets markedsposition inden for anæstesi. aScopeTM kombinerer traditionel engangsteknologi med brugen af avanceret ny engangselektronik.

"Jeg synes, at det er et spændende og innovativt produkt, vi lancerer. Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at anvende engangselektronik i vores produkter, og derfor har vi nu kunnet udvikle et ganske relevant produkt til hospitalerne. Et produkt, som vil kunne forbedre patientbehandlingen og øge effektiviteten på hospitalerne. Det er for tidligt at vurdere det fremtidige marked for vores nye produkt", siger administrerende direktør Lars Marcher.

Om det nye produkt

Ambu® aScopeTM er et engangs-videoskop, der anvendes af anæstesilæger, når de skal orientere sig i luftvejene på patienter, der skal lægges i fuld narkose.

Når en patient er i fuld narkose, kan han eller hun typisk ikke trække vejret selv. Det er anæstesilægens opgave at sikre luftvejen og hjælpe patienten med at trække vejret. Det gøres typisk ved at placere en larynx-maske eller intubere patienten, dvs. føre en slange (en ET-tube) ned i patientens luftrør. På nogle patienter er det vanskeligt at sikre luftvejen på grund af overvægt, forsnævringer m.v. i hals og svælg. I de tilfælde bruger anæstesilæger i dag et genbrugeligt fiberoptisk skop. Ambu® aScopeTM kan anvendes som alternativ til flergangs-skopet.

Ambu aScopeTM består af to dele:

  • en engangs-, ergonomisk håndholdt styreenhed, som betjener en indføringsslange med bevægelig dele, som gør det muligt bedre at orientere sig i de øvre luftveje. Indføringsslangen har indbygget et engangskamera med lysdiode, samt en kanal til administration af lokalbedøvelse
  • en monitor, hvorpå anæstesilægen kan se patientens øvre luftveje, når han eller hun skal intubere en patient med aScopeTM .

Ambu A/S Baltorpbakken 13 DK-2750 Ballerup CVR 63 64 49 19 T+45 7225 2000 F+45 7225 2050 Ambu A/S Baltorpbakken 13 DK-2750 Ballerup CVR 63 64 49 19 T+45 7225 2000 F+45 7225 2050 www.ambu.com

www.ambu.com

Markedet for Ambu® aScopeTM

Indkøringen af produktionen af Ambu® aScopeTM vil ske hen over sommeren og efteråret 2009. Herefter vil der ske lancering af produktet på Ambus hovedmarkeder. Markedet for denne type produkter er estimeret til 1 mia. kr. Effekten på omsætningen vil være minimal i indeværende regnskabsår.

Kontakt: Lars Marcher, adm. direktør, tlf. +45 5136 2490, e-mail: [email protected]

Ambu udvikler, producerer og markedsfører diagnostisk og livreddende udstyr til hospitaler og redningstjenester. Ambu har fem forretningsområder: Respiratory Care, Cardiology, Neurology, Training og Immobilization. De største forretningsområder er Respiratory Care, Cardiology og Neurology, hvis primære produkter er henholdsvis ventilationsprodukter til kunstigt åndedræt og engangselektroder til EKG-undersøgelser og neurofysiologiske undersøgelser. Ambu afsætter sine produkter over hele verden. 98% afsættes uden for Danmark, og afsætningen sker gennem Ambu's udenlandske salgsselskaber eller via distributører. Ambu har ca. 1.600 medarbejdere, hvoraf ca. 300 er beskæftiget i Danmark og 1.300 i udlandet.

www.ambu.com

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.