AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

MT Højgaard Holding

Interim / Quarterly Report Aug 31, 2009

3447_ir_2009-08-31_81ffeb9a-c7c5-45cf-b389-0e9ed9ff84df.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Delårsrapport for første halvår 2009 (1/1 – 30/6 2009)

Bestyrelsen i MT Højgaard a/s har i dag behandlet og godkendt selskabets delårsrapport for første halvår 2009.

Søborg den 31. august 2009 Bestyrelse og direktion

Meddelelsen er også tilgængelig på MT Højgaards hjemmeside: www.mthojgaard.dk.

Kontaktoplysninger

Kristian May Per Møller Adm. koncerndirektør Bestyrelsesformand Telefon 7012 2400 Telefon 4520 1503

Denne meddelelse foreligger på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.

MT Højgaard a/s Knud Højgaards Vej 9 DK-2860 Søborg Tel +45 7012 2400 Fax +45 7013 2401 [email protected] www.mth.dk CVR nr. 12 56 22 33

Delårsrapport for første halvår 2009 Side 1 af 12

Et fortsat godt resultat

  • I første halvår er som ventet opnået et godt resultat. Den realiserede resultatgrad udgør 3,8% mod 3,3% i første halvår 2008.
  • Omsætningen i første halvår er på 4,3 mia. kr., hvilket er 19% mindre end samme periode sidste år. Udviklingen er en konsekvens af aktivitetsnedgangen på det danske bygge- og anlægsmarked.
  • Resultat før skat er et overskud på 165 mio. kr., hvilket er 6% lavere end sidste år, men bedre end forventet.
  • Pengestrømme fra driftsaktiviteterne er påvirket af det positive resultat og positivt cashflow fra nedbringelse af arbejdskapital og udgør 386 mio. kr. mod 354 mio. kr. for samme periode sidste år. Rentebærende nettoindeståender udgør 807 mio. kr. ultimo perioden.

Øget resultatgrad for 2009

  • Ordrebeholdningen udgør 9,7 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal mod 9,5 mia. kr. ved årets begyndelse.
  • For 2009 forventes omsætningen at blive på ca. 9 mia. kr. mod tidligere ca. 10 mia. kr.
  • Det forventes at der realiseres en resultatgrad (før skat-margin) på ca. 3%, mod tidligere mellem 2,0% og 3,0%, som følge af MT Højgaard's vedvarende fokusering på lønsomhed.
  • Der ventes fortsat et stærkt finansielt beredskab på niveau med 2008.

Hoved- og nøgletal for koncernen

Beløb i mio. kr. 2009 2008 2009 2008 2008
2. kvart. 2. kvart. År til dato År til dato Hele året
Resultatopgørelse
Nettoomsætning 2.212 2.872 4.328 5.373 11.171
Resultat af primær drift (EBIT) 67 94 133 170 314
Finansielle poster og resultat i
associerede virksomheder 15 5 32 6 45
Resultat før skat 82 99 165 176 359
Resultat efter skat 60 74 121 132 259
Balance
Aktiekapital 220 220 220
Egenkapital 1.511 1.314 1.442
Balancesum 5.195 4.942 5.276
Rentebærende nettoindestående/nettogæld (+/-) 807 402 513
Investeret kapital 783 925 1.010
Pengestrømme
Pengestrøm fra driftsaktivitet 386 354 536
Pengestrøm til investeringsaktivitet -368 -95 -176
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet -75 -66 -61
Pengestrømme i alt -57 193 299
Nøgletal (%)
Bruttomargin 7,3 6,4 7,4 6,2 6,3
Overskudsgrad (EBIT-margin) 3,0 3,3 3,1 3,2 2,8
Resultatgrad (før-skat margin) 3,7 3,4 3,8 3,3 3,2
Afkast af investeret kapital (ROIC) * 14,8 17,2 29,7
Egenkapitalforrentning (ROE) * 8,2 10,4 19,4
Egenkapitalandel 29,1 26,6 27,3
Øvrige informationer
Ordrebeholdning, ultimo 9.727 10.729 9.461
Gennemsnitligt antal medarbejdere 5.054 5.320 5.273

Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsrapporter" som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter. IFRS'er og IFRICs, der er trådt i kraft pr. 1. januar 2009 herunder IAS 1 og IAS 23, er implementeret. Bortset fra betydningen på præsentation, har de ikke haft effekt på aflæggelsen af delårsrapporten.

Nøgletallene er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2005". Definitionen af de anvendte nøgletal fremgår af årsrapporten for 2008.

Delårsrapporten er ikke revideret eller reviewet af selskabets revisor.

*) Ikke omregnet til helårstal.

Ledelsens beretning

Koncernoversigt

Koncernen er organiseret i fire forretningsområder og to forretningsenheder samt de særskilt profilerede dattervirksomheder og fælles funktioner.

Forretningsområderne Anlæg og Byggeri er landsdækkende. De internationale aktiviteter, der primært omfatter anlægsopgaver, varetages af forretningsområde Udland. Med baggrund i markedssituationen er udskillelsen af forretningsområdet Forsyning til en selvstændig dattervirksomhed ikke gennemført.

Forretningsenhederne Projektering og Projektudvikling løser både opgaver for eksterne kunder og for de fire forretningsområder.

Dattervirksomheder omfatter koncernens dattervirksomheder og fælles ledede virksomheder med særskilt profilerede kompetencer.

Resultatopgørelse

Koncernens omsætning i andet kvartal er på 2,2 mia. kr., hvilket er 23% mindre end samme periode sidste år. I første halvår er realiseret en omsætning på 4,3 mia. kr., hvilket er 19% mindre end samme periode sidste år. Udviklingen er en konsekvens af aktivitetsnedgangen på det danske bygge- og anlægsmarked. Omsætningen fordeler sig på aktiviteter, som vist i nedenstående oversigt.

Omsætning - mio. kr. 1. halvår
2009
1. halvår
2008
Året
2008
Anlæg 332 440 980
Byggeri 1.236 1.648 3.178
Forsyning 171 349 693
Udland 767 927 2.150
Forretningsenheder 294 375 588
Dattervirksomheder 1.820 2.011 4.243
Elimineringer/øvrige -292 -377 -661
MT Højgaard koncern 4.328 5.373 11.171

Resultat af primær drift i andet kvartal er et overskud på 67 mio. kr. mod 94 mio. kr. i andet kvartal 2008. For første halvår er resultatet af primær drift et overskud på 133 mio. kr., hvilket er 37 mio. kr. lavere end sidste år.

Resultatet i såvel moderselskabet som dattervirksomhederne er tilfredsstillende.

De finansielle poster udgør en nettoindtægt på 32 mio. kr. i første halvår mod 6 mio. kr. i samme periode sidste år. Stigningen kan bl.a. henføres til forbedret likviditet og positive valutakursreguleringer vedrørende projektrelateret kursafdækning.

Første halvår viser et godt resultat, der er bedre end forventet. Resultat før skat er et overskud på 165 mio. kr., hvilket er 11 mio. kr. eller 6% lavere end sidste år, til trods for at omsætningen er 19% lavere. Den realiserede resultatgrad udgør således 3,8% mod 3,3% i første halvår 2008.

Skat af resultatet udgør 44 mio. kr. svarende til en effektiv skatteprocent på 27,0%, mod 25,0% i samme periode sidste år.

Resultatet efter skat er herefter et overskud på 121 mio. kr. mod et overskud på 132 mio. kr. i samme periode sidste år.

Balance

Koncernens balancesum udgør 5.195 mio. kr. pr. 30. juni 2009, hvilket er på niveau med ultimo 2008.

Egenkapitalen udgør 1.511 mio. kr., hvilket giver en egenkapitalandel på 29,1% mod 27,3% ved udgangen af 2008. I perioden er egenkapitalen udover resultatet påvirket af udbetalt udbytte for 2008 på 50 mio. kr.

Det rentebærende nettoindestående er i 2009 forøget med 294 mio. kr. til 807 mio. kr. ved udgangen af første halvår, hvilket primært skyldes periodens resultat samt en mindre binding i arbejdskapital.

Pengestrømme og finansielt beredskab

Pengestrømme fra driftsaktiviteterne er påvirket af periodens resultat og en mindre binding i arbejdskapital, og udgør 386 mio. kr. mod 354 mio. kr. i første halvår 2008.

Pengestrømme til investeringer udgør netto 368 mio. kr., og er påvirket med netto 285 mio. kr. vedrørende køb af værdipapirer med kort løbetid og nettoinvesteringer i materielle anlægsaktiver med 83 mio. kr. Værdipapirerne indgår som en del af koncernens finansielle beredskab.

Pengestrømme fra finansiering udgør -75 mio. kr. mod -66 mio. kr. i samme periode sidste år. I begge perioder indgår udbetalt udbytte med 50 mio. kr.

Den samlede likviditetsvirkning for første halvår er på i alt -57 mio. kr. mod 193 mio. kr. sidste år.

Koncernens finansielle beredskab, beregnet som likvide beholdninger inklusive likvider i joint ventures og fælles ledede virksomheder, værdipapirer og uudnyttede trækningsmuligheder, udgør pr. 30. juni 2009 1.277 mio. kr.

I det finansielle beredskab indgår likvider i joint ventures og fælles ledede virksomheder med 110 mio. kr., mod 294 mio. kr. i samme periode sidste år, som alene er til rådighed for disse.

Ordrebeholdning

Ordrebeholdningen udgør 9.727 mio. kr. ved indgangen til andet halvår mod 9.461 mio. kr. ved årets begyndelse.

Mio. kr. 2009
1. halvår
2008
1. halvår
2008
Hele året
Ordrebeholdning primo 9.461 10.687 10.687
Ordreindgang i perioden 4.594 5.415 9.945
Produktion i perioden -4.328 -5.373 -11.171
Ordrebeholdning ultimo 9.727 10.729 9.461

Ordrebeholdningen svarer til en gennemsnitlig dækning på ca. 12 måneders produktion med udgangspunkt i forventningerne til aktivitetsniveauet i 2009. I ordrebeholdningen indgår en række større ordrer, som strækker sig over flere år.

Køb af aktiviteter

Dattervirksomheden Lindpro har, ved købet af aktiviteterne i mh Martin Hansen A/S, styrket sine kernekompetencer og markedsdækning samtidig med at virksomheden tilføres stærke specialkompetencer inden for industri og automation. Aktiviteterne omfatter 90 medarbejdere.

Købet af nævnte aktivitet har ikke nogen væsentlig indflydelse på koncernens omsætning og resultat i 2009. Endelig goodwill er endnu ikke opgjort.

Nærtstående parter

MT Højgaard a/s er ejet af Højgaard Holding a/s (54%) og Monberg & Thorsen A/S (46%), der begge er noteret på NASDAQ OMX København.

Der har ikke i perioden, bortset fra koncerninterne transaktioner som er elimineret i koncernregnskabet, samt normalt ledelsesvederlag, været gennemført væsentlige transaktioner med betydende aktionærer, bestyrelse eller direktion eller andre nærtstående parter.

Transaktionerne mellem MT Højgaard a/s og øvrige koncernvirksomheder sker på markedsmæssige vilkår.

Forventninger til 2009

Det samlede aktivitetsniveau i 1. halvår har i al væsentlighed udviklet sig som forventet, dog på et lidt lavere niveau.

Aktiviteten på bygge- og anlægsmarkedet i Danmark er faldet yderligere i forhold til 2008 niveauet.

På udlandsområdet, har vi fokus på selektiv udvælgelse af projektmuligheder i forhold til egne kompetencer og ressourcer. I særdeleshed har vi fokus på området for offshore-fundamenter til havvindmølleparker, et område hvor vi er blandt de mest erfarne i verden.

Vores ordrebeholdning og markedsudsigterne ved indgangen til andet halvår giver forventning om en lidt højere aktivitet i 2. halvår, end der er realiseret i 1. halvår.

For 2009 forventes omsætningen at blive på ca. 9 mia. kr., mod en tidligere forventning på ca. 10 mia. kr.

Resultatgraden (før skat-margin) forventes at ligge på ca. 3% som følge af vores vedvarende fokusering på lønsomhed, mod en tidligere forventning på mellem 2,0% og 3,0%.

Koncernens effektive skatteprocent forventes at ligge på et lidt højere niveau end den danske selskabsskattesats.

Forventningerne til den fremtidige økonomiske udvikling er i sagens natur forbundet med usikkerhed og risici, der kan medføre, at udviklingen afviger

i forhold til det forventede. For en beskrivelse af risici og usikkerhedsfaktorer henvises til afsnittet "Risikofaktorer" i årsrapporten for 2008. De væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer er uændrede i forhold til de beskrevne i årsrapporten.

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. juni 2009 for MT Højgaard a/s.

Delårsrapporten aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsrapporter" som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter.

Det er vores opfattelse, at delårsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2009 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsperioden 1. januar – 30. juni 2009.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og af koncernens finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står over for.

Søborg, den 31. august 2009

Direktion

Kristian May Jens Nyhus Peter Kofoed
Adm. koncerndirektør Koncerndirektør Koncerndirektør

Johnny Rasmussen Koncernøkonomidirektør

Bestyrelse

Jørgen Nicolajsen
Næstformand
Irene Chabior*
Hans-Henrik Hansen* Helge Israelsen
Jens Jørgen Madsen Torsten Ask Overgaard *
Knud Rasmussen* Lars Rasmussen

*) Medarbejdervalgt

Koncernresultatopgørelse

2009 2008 2009 2008 2008
Beløb i mio. kr. 2. kvartal 2. kvartal År til dato År til dato Hele året
Nettoomsætning 2.212,1 2.827,3 4.328,3 5.373,0 11.171,0
Produktionsomkostninger -2.050,2 -2.644,5 -4.009,2 -5.037,4 -10.465,4
Bruttoresultat 161,9 182,8 319,1 335,6 705,6
Salgsomkostninger -39,9 -33,4 -68,9 -62,9 -134,3
Administrationsomkostninger -54,8 -55,6 -117,2 -102,8 -257,4
Resultat af primær drift 67,2 93,8 133,0 169,9 313,9
Andel af resultat efter skat i associerede
Virksomheder
0,0 -0,6 0,0 -0,6 0,0
Finansielle poster 15,2 5,3 32,0 6,9 45,1
Resultat før skat 82,4 98,5 165,0 176,2 359,0
Skat af resultatet -22,6 -24,7 -44,5 -44,1 -100,0
Resultat efter skat 59,8 73,8 120,5 132,1 259,0

Totalindkomstopgørelse for koncernen

Beløb i mio. kr. 2009
2. kvartal
2008
2. kvartal
2009
År til dato
2008
År til dato
2008
Hele året
Valutakursreguleringer udenlandske
virksomheder
-1,2 0,0 -1,3 0,3 1,5
Anden totalindkomst indregnet
direkte i egenkapital
-1,2 0,0 -1,3 0,3 1,5
Resultat efter skat 59,8 73,8 120,5 132,1 259,0
Totalindkomst i alt 58,6 73,8 119,2 132,4 260,5

Koncernbalance

2009 2008 2008
Beløb i mio. kr. 30.06 30.06 31.12
Aktiver
Langfristede aktiver
Immaterielle aktiver 94,2 79,8 95,2
Materielle aktiver 776,0 737,1 746,5
Udskudte skatteaktiver 97,7 166,2 139,6
Øvrige finansielle aktiver 22,2 16,7 21,5
Langfristede aktiver i alt 990,1 999,8 1.002,8
Kortfristede aktiver
Varebeholdninger 558,6 539,1 553,7
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 1.893,8 2.014,0 2.220,5
Igangværende entreprisekontrakter 499,3 598,9 478,6
Øvrige tilgodehavender 332,3 259,6 385,4
Værdipapirer 485,2 149,0 158,6
Likvide beholdninger 436,0 381,7 476,8
Kortfristede aktiver i alt 4.205,2 3.942,3 4.273,6
Aktiver i alt 5.195,3 4.942,1 5.276,4
Passiver
Aktiekapital 220,0 220,0 220,0
Øvrige egenkapitalposter 1.291,0 1.093,7 1.221,8
Egenkapital i alt 1.511,0 1.313,7 1.441,8
Langfristede forpligtelser 86,7 98,9 86,9
Kreditinstitutter mv. 0,0 0,7 0,0
Udskudte skatteforpligtelser 141,5 84,1 90,1
Andre hensatte forpligtelser
Langfristede forpligtelser i alt
228,2 183,7 177,0
Kortfristede forpligtelser
Kreditinstitutter mv. 27,2 30,5 35,7
Igangværende entreprisekontrakter 1.505,1 1.315,3 1.484,3
Leverandører af varer og tjenesteydelser 974,5 1.224,6 1.150,6
Andre kortfristede forpligtelser 949,3 874,3 987,0
Kortfristede forpligtelser i alt 3.456,1 3.444,7 3.657,6
Forpligtelser i alt 3.684,3 3.628,4 3.834,6
Passiver i alt 5.195,3 4.942,1 5.276,4

Egenkapitalopgørelse for koncernen

Beløb i mio. kr. Aktie
kapital
Reserve
for valu
takurs
regulering
Overført
resultat
Foreslået
udbytte
Egen
kapital
i alt
Egenkapital 01-01-2009 220,0 1,9 1.169,9 50,0 1.441,8
Periodens totalindkomst -1,3 120,5 119,2
Udloddet udbytte -50,0 -50,0
Egenkapitalbevægelser i alt 0,0 -1,3 120,5 -50,0 69,2
Egenkapital 30-06-2009 220,0 0,6 1.290,4 0,0 1.511,0
Egenkapital 01-01-2008 220,0 0,4 960,9 50,0 1.231,3
Periodens totalindkomst 0,3 132,1 132,4
Udloddet udbytte -50,0 -50,0
Egenkapitalbevægelser i alt 0,0 0,3 132,1 -50,0 82,4
Egenkapital 30-06-2008 220,0 0,7 1.093,0 0,0 1.313,7

Koncernpengestrømsopgørelse

2009 2008 2008
Beløb i mio. kr. År til dato År til dato Hele året
Resultat af primær drift 133,0 169,9 313,9
Driftsposter uden likviditetsvirkning 67,2 22,2 59,0
Pengestrøm fra primær drift før ændring i driftskapital 200,2 192,1 372,9
Ændringer i driftskapital 185,8 161,8 163,5
Pengestrøm fra driftsaktivitet 386,0 353,9 536,4
Nettoinvesteringer ekskl. værdipapirer -83,8 -95,3 -166,4
Nettoinvesteringer i værdipapirer -284,3 0,0 -9,6
Pengestrømme til investeringsaktivitet -368,1 -95,3 -176,0
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -74,5 -65,8 -61,1
Pengestrømme, netto -56,6 192,8 299,3
Likviditet primo perioden 476,4 177,1 177,1
Likviditet ultimo perioden 419,8 369,9 476,4

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.