AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Ambu

Earnings Release May 5, 2010

3353_ir_2010-05-05_dcb54860-0b29-4d3f-807f-e65f8542e99d.pdf

Earnings Release

Open in Viewer

Opens in native device viewer

DELÅRSRAPPORT FOR 2. KVARTAL OG 1. - 2. KVARTAL 2009/10

1. oktober 2009 - 31. marts 2010

Selskabsmeddelelse nr. 09-2009/10

DEN GODE UDVIKLING I OMSÆTNING OG RESULTAT FORTSÆTTER – OPJUSTERING AF BÅDE OMSÆTNING OG INDTJENING FOR REGNSKABSÅRET

Ambu har i 2. kvartal 2009/10 vundet markedsandele og har fortsat den gode udvikling. I 2. kvartal og år til dato blev væksten i omsætningen på 7% målt i lokal valuta, og i USA har væksten i de to første kvartaler været 11% i et marked med en markedsvækst på 1-3%. Flytningen af elektrodeproduktion fra Danmark til Malaysia forløber planmæssigt. Bruttomarginalen er forbedret og blev år til dato på 53,8% mod 51,8% samme periode sidste år. Resultatet af primær drift, EBIT, blev i regnskabsårets 2. kvartal 32,4 mio. kr. mod 25,0 mio. kr. i samme periode sidste år. År til dato blev EBIT forbedret med 26% til 51,1 mio. kr. mod 40,4 mio. kr. samme periode sidste år. EBIT-marginen blev år til dato 11,4% mod 9,4% i samme periode sidste år. Baseret på den fortsat gode udvikling på væsentlige områder opjusterer Ambu forventningerne til omsætning og resultat i 2009/10. Der forventes en omsætning i niveauet 925 mio. kr. mod tidligere 900 til 925 mio. kr., en EBIT-margin før særlige poster i overkanten af 12,5% imod tidligere 12-12,5% og et resultat før skat i niveauet 110 mio. kr. mod tidligere udmeldt ca. 100 mio. kr.

"Vi er meget tilfredse med, at Ambu fortsætter den positive udvikling og både vinder markedsandele og øger indtjeningen. Ambu har med GPS Four strategien sat sig ambitiøse mål, og efter første halvår af strategiperioden øger vi både omsætning og indtjening mere end vores forventninger. Vores mange initiativer i form af intensivering af salgsindsatsen, investering i IT-systemer, yderligere fokus på innovation og senest udflytning af vores elektrodeproduktion fra Danmark til Malaysia viser gode resultater. USA fortsætter den flotte udvikling, og vi ser fortsat gode vækstmuligheder på verdens største marked for medikotekniske produkter. Med en bruttomargin på 53,8% har vi forbedret vores effektivitet. Vi ser positivt på resten af finansåret, og derfor er det helt naturligt, at vi opjusterer vores hidtil udmeldte målsætninger," siger Lars Marcher, administrerende direktør i Ambu.

Hovedpunkter

  • Omsætningen blev i 2. kvartal på 234,7 mio. kr. mod 222,8 mio. kr. i 2. kvartal 2008/09 svarende til en stigning på 5% eller 7% målt i lokal valuta. År til dato blev omsætningen 447,7 mio. kr. mod 431,4 mio. kr. i samme periode sidste år, svarende til en stigning på 4% eller 7% målt i lokal valuta.
  • I Europa har væksten i omsætningen i 2. kvartal været 6% målt i lokal valuta i forhold til samme periode sidste år, og år til dato er væksten i lokal valuta 7%. Den højeste omsætningsvækst har i 2. kvartal være i salgsregion South, som omfatter Spanien, Italien og Portugal, hvor væksten var 8%, samt i salgsregion NEM, som omfatter de nordiske markeder samt distributørlandene, hvor væksten var 7%. I USA var væksten i 2. kvartal og år til dato 11% målt i lokal valuta i forhold til samme periode i 2008/09.
  • Inden for Airway Management steg omsætningen i 2. kvartal 25% og år til dato 19%. Inden for Patient Monitoring & Diagnostics steg omsætningen med 8% i 2. kvartal og med 10% år til dato.
  • Inden for Emergency Care er omsætningen i 2. kvartal samt år til dato faldet med 3% målt i forhold til samme periode sidste år.
  • Resultatet af primær drift (EBIT) blev i 2. kvartal på 32,4 mio. kr. mod 25,0 mio. kr. i samme periode sidste år. År til dato blev EBIT 51,1 mio. kr. mod 40,4 mio. kr. i samme periode sidste år.
  • Resultatet før skat blev i 2. kvartal på 34,1 mio. kr. mod 21,8 mio. kr. i samme periode sidste år. År til dato blev resultat før skat på 51,1 mio. kr. mod 38,5 mio. kr. i samme periode sidste år – en stigning på 33%.

  • Pengestrømme fra driftsaktiviteter udgjorde år til dato 21,6 mio. kr. mod 34,8 mio. kr. samme periode sidste år, hvilket væsentligst skyldes stigende lagre på grund af opbygning af sikkerhedslagre i forbindelse med produktionsoverførsel samt, at den midlertidige forlængelse af betalingsfristen for moms i Danmark er ophørt.

  • Det frie cash flow år til dato blev på minus 15,4 mio. kr. efter investeringer på 37,0 mio. kr. Det frie cash flow i samme periode i 2008/09 var minus 40,2 mio. kr. efter 75 mio. kr. i investeringer.

Forventninger til 2009/10

• For hele regnskabsåret 2009/10 (1. oktober 2009 - 30. september 2010) opjusteres forventningerne til omsætningen til i niveauet 925 mio. kr. fra 900-925 mio. kr., og EBIT-marginen forventes i overkanten af 12,5% før særlige omkostninger til gennemførelse af patentsager mod tidligere 12- 12,5%. Resultat før skat forventes nu at blive i niveauet 110 mio. kr. mod tidligere ca. 100 mio. kr. Forventningerne til det frie cash flow reduceres til 40-50 mio. kr. mod tidligere i niveauet 60 mio. kr. før akkvisitioner. Årsagen til de ændrede forventninger til cash flow er øget lageropbygning på grund af fremrykning af fase 2 i planen for produktionsoverflytningen samt, at den midlertidigt forlængede betalingsfrist for moms i Danmark er bortfaldet.

Telefonkonference

Telefonkonference og webcast vedrørende denne meddelelse afholdes på dansk onsdag den 5. maj 2010 kl. 11.00 dansk tid. For at deltage ring venligst fem minutter før konferencens begyndelse på tlf. 32 71 47 67.

Konferencen vil kunne følges via link http://webcast.zoomvision.se/denmark/clients/ambu/10_305_dk/ eller på Ambu's website www.ambu.com. Konferencen vil også efterfølgende kunne findes på Ambu's website.

Kontakt Lars Marcher, adm. direktør, tlf. +45 5136 2490, e-mail: [email protected]

Ambu udvikler, producerer og markedsfører diagnostisk og livreddende udstyr til hospitaler og ambulancetjenester. Ambu har tre forretningsområder: Airway Management, Patient Monitoring & Diagnostics og Emergency Care. De primære produkter er ventilationsprodukter til kunstigt åndedræt, elektroder til EKG-undersøgelser og neurofysiologiske undersøgelser samt dukker til træning i førstehjælp. Ambu markedsfører sine produkter over hele verden. 98% afsættes uden for Danmark, og salget sker gennem Ambu's udenlandske salgsselskaber eller via distributører. Ambu har cirka 1.700 ansatte, hvoraf 300 er beskæftiget i Danmark og 1.400 i udlandet.

HOVED- OG NØGLETAL

Mio. kr. 2. kvt.
2009/10
2. kvt.
2008/09
År til dato
2009/10
År til dato
2008/09
Helår
2008/09
Hovedtal Omsætning 235 223 448 431 877
EBITDA før særlige poster 48 44 81 76 167
Primær drift (EBIT) før særlige poster 34 30 53 49 110
Primær drift (EBIT) 32 25 51 40 76
Finansielle poster, netto 2 (3) - (2) (3)
Resultat før skat (PBT) 34 22 51 39 74
Periodens resultat 25 16 37 28 56
Samlede aktiver, ultimo 858 813 858 813 782
Egenkapital, ultimo 511 477 511 477 480
Aktiekapital 119 119 119 119 119
Investeringer i anlægsaktiver og
akkvisitioner 24 30 37 75 96
Af- og nedskrivninger, anlægsaktiver 15 14 29 27 56
Pengestrømme, driftsaktiviteter 23 36 22 35 113
Frit cash flow 0 5 (15) (40) 18
Antal medarbejdere, gns. 1.758 1.632 1.697 1.601 1.608
Nøgletal EBITDA-margin før særlige poster, % 20,7 17,5 18,1 15,6 19,0
EBIT-margin før særlige poster, % 14,3 11,2 11,7 9,4 12,6
Afkastningsgrad, % 15,1 12,3 11,9 9,9 14,1
Egenkapitalens forrentning, % 19,2 13,2 14,6 11,6 12,0
Egenkapitalandel, % 60 59 60 59 61
Resultat pr. 10 kr. aktie 2,06 1,00 3,14 2,00 4,73
Cash flow pr. 10 kr. aktie 1,94 3,00 1,85 3,00 9,51
Aktiernes indre værdi 43 41 43 41 40
Aktiekurs ultimo 132 82,0 132 82,0 110
Børskurs / indre værdi 3,1 2,0 3,1 2,0 2,7
Price earningskvote (PE) 16 15 21 17 23
CAPEX, % 10,0 13,5 8,3 17,4 10,9
ROIC, % 14,3 11,7 21,2 9,4 13,4
NIBD/EBITDA 0,8 1,1 1,0 1,3 0,7

Regnskabstallene for 2. kvartal er ikke reviderede.

Delårsrapporten for 2. kvartal 2009/10 er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapportering for børsnoterede selskaber. Delårsrapporten følger de samme regnskabsprincipper som årsrapporten for 2008/09 med undtagelse af aktivering af låneomkostninger vedrørende egenfremstilling af anlægsaktiver og ændret præsentation af segmentoplysninger.

Aktivering af låneomkostninger vedrørende egenfremstilling af anlægsaktiver beregnes fremadrettet fra og med 1. oktober 2009, og effekten udgjorde 0 mio. kr. i 1. halvår 2009/10. Der gives oplysninger om rapporteringspligtige operative segmenter i overensstemmelse med den interne rapportering til koncernledelsen.

De anførte nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger & Nøgletal 2005".

Selskabets regnskabsår er 1. oktober til 30. september.

LEDELSENS BERETNING FOR 2. KVARTAL 2009/10

UDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2009/10

Omsætningen udviklede sig fortsat positivt i 2. kvartal. Der har været en tilfredsstillende organisk vækst på 7% målt i lokal valuta, og det er over den estimerede markedsvækst på 3-5%. Den positive udvikling i de amerikanske aktiviteter fortsætter med en vækst på 11%, og i Europa var væksten på 6%.

Omsætningen på øvrige markeder, herunder Asien, steg med 1% målt i lokal valuta.

Ambu har i 2. kvartal haft fokus på at opnå en høj produktivitet for produktionen af de produkter, der hen over årsskiftet blev overført fra Danmark til Malaysia. Der er endvidere fortsat fokus på aktiviteter, der skal sikre en styrkelse af produktudviklingen, intensivering af salgsindsatsen og en effektivisering af virksomheden. Der er også arbejdet fokuseret med identifikation af flere mulige opkøbskandidater.

GPS1 Innovation

– produkter og produktudvikling

Innovationsstrategiens målsætning er, at Ambu løbende kan markedsføre nye spændende produkter.

I 2. kvartal er der sket følgende:

  • Der er lanceret et nyt familiemedlem inden for larynx-masker, Aura-i, som er en maske, der kan anvendes til at intubere igennem.
  • Der er lanceret en ny forbedret Inoject-nål til brug for lokalisering og behandling af ufrivillig

muskelsammentrækning i hals- og ansigtsregionen.

  • Der er opnået 510K accept fra de amerikanske sundhedsmyndigheder til salg af engangs-videoskopet, aScope, på det amerikanske marked.
  • Arbejdet med implementering af en global innovationsorganisation er fortsat, og der er ansat en udviklingschef til udviklingsorganisationen i Malaysia.

GPS2 Markeder og salg

De nye salgsregioner har efter sammenlægningen af salgsområderne haft fokus på lancering af de nye produkter.

Der er gennemført et projekt til sikring af, at indtjeningsmarginalerne inden for Patient Monitoring and Diagnostics øges. Projektet forløber som forventet og har medført stigende marginaler på udvalgte produkter.

Der er arbejdet med tilpasning af såvel salgs- og marketingorganisationen for at understøtte den nye regionsstruktur samt for at optimere salgseffektiviteten.

Den amerikanske sundhedsreform er vedtaget, og Ambu opfatter reformen som en mulighed for Ambu for at udbygge sin position inden for engangsprodukter samt inden for produkter, der kan medvirke til at reducere de samlede behandlingsomkostninger.

GPS3 Effektivitet

Efterspørgslen efter larynx-maske-produkterne, Aura, er stigende, og en udvidelse af renrumsog plastsprøjtestøbe-arealerne i Kina er i gang.

Overflytningen af produktion fra Danmark til Malaysia af Cardiology-produkter svarende til 6% af den årlige omsætning er forløbet meget tilfredsstillende, og produktionseffektiviteten er på det ønskede niveau. Den næste fase af produktionsflytningen, som svarer til 10% af den årlige omsætning, er under planlægning og forventes gennemført i september/oktober 2010.

Produktiviteten på den danske fabrik er stadig høj, og der er iværksat et uddannelses- og opkvalificeringsprojekt for de medarbejdere, der er opsagt i den danske produktion som følge af produktionsflytningen.

På fabrikkerne i Kina, Malaysia og Danmark arbejdes der med effektiviseringstiltag for at øge rentabiliteten. I Kina arbejdes der med håndterings-robotter til anvendelse i produktionen af højvolumen-produkter samt løbende måling og optimering af produktionseffektiviteten.

Som en konsekvens af produktionsflytningen vil den danske organisation i slutningen af 2. halvår 2009/10 være reduceret med ca. 80 medarbejdere.

Implementeringen af koncernens ERP-system i Ambu USA er forløbet som forventet, og systemet er nu i drift og fungerer tilfredsstillende.

GPS4 Akkvisitioner

Ambu er løbende i dialog med potentielle opkøbskandidater både vedrørende køb af produktområder og køb af hele virksomheder. Ambu har hovedsageligt fokus på aktiviteter, der kan styrke selskabets position inden for engangsprodukter til hospitalssektoren. Der er herudover en igangværende dialog om insourcing af enkelte produkter inden for selskabets nuværende forretningsområder.

KOMMENTARER TIL REGNSKABET FOR 2. KVARTAL OG ÅR TIL DATO

Resultatopgørelse

Omsætningen

Den samlede omsætning blev i 2. kvartal 234,7 mio. kr. mod 222,8 mio. kr. i 2. kvartal 2008/09 – svarende til en stigning på 5% (7% målt i lokal valuta). År til dato blev omsætningen 447,7 mio. kr. mod 431,4 mio. kr. sidste år – svarende til en stigning på 4% (7% målt i lokal valuta).

Udviklingen i valutakurserne har år til dato haft en negativ effekt på omsætningen på 13 mio. kr. målt i forhold til sidste år. Valutakurseffekten skyldes faldet i USD- og GBP-kursen. Omsætningen fordelt på forretningsområder:

Mio. kr. 2. kvt.
2009/10
2. kvt.
2008/09
Vækst
i DKK
%
Vækst
i lokal
valuta
%
År til dato
2009/10
År til
dato
2008/09
Vækst i
%
Vækst i
lokal
valuta
%
Airway Management
Patient Monitoring &
46,3 37,8 22 25 86,8 75,3 15 19
Diagnostics
Emergency Care
75,3 105,7 113,1
79,3
7
(5)
8
(3)
213,6
147,3
198,0
158,1
8
(7)
10
(3)
I alt 234,7 222,8 5 7 447,7 431,4 4 7

Inden for Airway Management har der været en vækst i omsætningen i 2. kvartal på 25% målt i lokal valuta og på 22% målt i DKK. År til dato har væksten været 19% målt i lokal valuta og 15% målt i DKK. Der har været høje vækstrater inden for engangs-ansigtsmasker i Europa, og der har været øget vækst inden for larynxmasker, ligesom salget af det nylancerede produkt aScope er gået godt i Europa.

Inden for Patient Monitoring & Diagnostics var væksten i omsætningen i 2. kvartal på 8% målt i lokal valuta og på 7% målt i DKK. År til dato har væksten været 10% målt i lokal valuta og 8% målt i DKK. Der har været høj vækst inden for Neurology/sleep-området i alle salgsregioner.

Produkterne inden for sleep-området, som blev tilkøbt i 2008/09, udvikler sig planmæssigt. Produkterne sælges primært på det amerikanske marked.

Omsætningen inden for Emergency Care faldt i 2. kvartal 2009/10 med 3% målt i lokal valuta og med 5% målt i DKK. År til dato har faldet i omsætningen været 3% målt i lokal valuta og 7% målt i DKK.

Faldet i omsætningen ligger væsentligst inden for produktområderne dukker til førstehjælpstræning og flergangs-ventilationsposer.

Geografisk fordeling af omsætningen:

Mio. kr. 2. kvt.
2009/10
2. kvt.
2008/09
Vækst
i DKK
%
Vækst
i lokal
valuta
%
År til
dato
2009/10
År til
dato
2008/09
Vækst i
DKK %
Vækst i
lokal
valuta
%
USA 69,9 66,9 4 11 132,7 131,0 1 11
Europa 148,7 140,5 6 6 287,6 270,4 6 7
Resten af verden 16,1 15,4 5 1 27,4 30,0 (9) (12)
I alt 234,7 222,8 5 7 447,7 431,4 4 7

USA

Den samlede omsætning i USA steg i 2. kvartal med 11%, hvilket også var tilfældet år til dato. Dette er væsentligt over markedsvæksten, og der er således vundet markedsandele, hvilket blandt andet skyldes udvidelsen af sælgerstyrken i 2008/09. Der vindes markedsandele inden for ventilationsposer, larynx-masker samt nåle og elektroder til neurologi- og søvnundersøgelser.

Europa

Omsætningen i Europa steg i 2. kvartal med 6%, og år til dato var væksten 7%. Der har været vækstrater på 4-8% i 2. kvartal på alle markeder bortset fra i salgsregion West. Væksten i Europa er over markedsvæksten. I salgsregion West var væksten i 2. kvartal 1% og år til dato 3%. Årsagen til den lave vækst er hovedsageligt, at en større ordre er placeret i 3. kvartal i år men i 2. kvartal sidste år samt, at der er en mindre nedgang i salget af flergangsprodukter. Omsætningen i salgsregion NEM, som omfatter Norden og distributørsalget, steg i 2. kvartal med 7% og er hermed tilbage på vækstsporet efter et fald i omsætningen i 1. kvartal.

Resten af verden

Omsætningen i resten af verden er steget med 1%. Omsætningen i dette område er især baseret på tenders, og i 2. kvartal er aktiviteterne inden for dette område øget i forhold til i 1. kvartal.

Bruttoresultat

Bruttoresultatet blev i 2. kvartal 2009/10 128,0 mio. kr. mod 118,7 mio. kr. i 2. kvartal 2008/09. Bruttoresultatet blev år til dato 2009/10 241,1 mio. kr. mod 223,5 mio. kr. år til dato 2008/09.

Bruttoresultatgraden blev 54,5 mod 53,3 i 2. kvartal 2008/09. År til dato blev resultatgraden 53,8 mod 51,8 år til dato 2008/09. De primære årsager til stigningen i bruttoresultatgraden er en stigende produktionseffektivitet, blandt andet grundet den igangværende udflytning af den resterende produktion til Asien samt det, at der har været fokus på en forhøjelse af salgspriserne. Derudover er fragtomkostningerne reduceret.

Omkostninger

Koncernens omkostninger til salg, udvikling, ledelse og administration udgjorde i 2. kvartal 94,5 mio. kr. mod 88,9 mio. kr. i 2. kvartal 2008/09. De væsentligste årsager til stigningen i koncernens omkostninger er en hensættelse til organisatoriske ændringer i niveauet 3 mio. kr. samt engangsomkostninger relateret til udflytning af den resterende produktion til Asien i niveauet 2 mio. kr. Reguleret herfor er omkostningerne på niveau med samme periode i 2008/09.

År til dato udgjorde omkostningerne 188,4 mio. kr. mod 174,8 mio. kr. år til dato 2008/09. Stigningen år til dato skyldes, foruden ovenstående påvirkninger i 2. kvartal, at der i 1. kvartal 2009/10 har været effekt fra udvidelsen af salgsstyrken i løbet af 2008/09, opstarten af direkte salg i Australien samt omkostninger i forbindelse med lancering af det nye produkt aScope.

Særlige poster

Særlige poster omfatter i 2. kvartal engangsomkostninger på 1,0 mio. kr. til advokater i forbindelse med de verserende patentsager mod 4,8 mio. kr. i særlige poster i samme periode sidste år. Heraf udgjorde omkostninger til verserende patentsager ligeledes 1 mio. kr., mens de resterende 3,8 mio. kr. dækkede omkostninger til særlige organisatoriske tilpasninger.

År til dato 2009/10 udgjorde særlige poster 1,5 mio. kr. til advokatomkostninger til verserende patentsager.

År til dato 2008/09 udgjorde omkostningerne til verserende patentsager 2,5 mio. kr., mens de resterende 5,8 mio. kr. var omkostninger til særlige organisatoriske tilpasninger.

EBIT

Resultat af primær drift (EBIT) før særlige poster blev i 2. kvartal 33,5 mio. kr. mod 29,8 mio. kr. i samme periode sidste år, svarende til en EBITmargin på 14,3%. År til dato var EBIT 52,6 mio. kr. mod 48,7 mio. kr. år til dato 2008/09 svarende til en EBIT-margin på 11,8 mod 11,3 sidste år til dato.

Resultat af primær drift (EBIT) blev 32,4 mio. kr. i 2. kvartal mod 25,0 mio. kr. samme periode sidste år. År til dato var EBIT 51,1 mio. kr. mod 40,4 mio. kr. år til dato 2008/09, en stigning på 26%.

Finansielle poster

Finansielle poster udgjorde i 2. kvartal en finansiel indtægt på 1,6 mio. kr. mod en udgift på 3,2 mio. kr. i 2. kvartal 2008/09. Årsagen til forbedringen af de finansielle poster er, at der i 2. kvartal 2009/10 er en kursreguleringsindtægt på 3,1 mio. kr. mod en kursreguleringsudgift på 1,2 mio. kr. i samme periode sidste år.

År til dato 2009/10 udgjorde de finansielle poster netto 0,0 mio. kr. mod en finansiel udgift på 1,8 mio. kr. år til dato 2008/09. At der ingen finansiel udgift er år til dato 2009/10 skyldes, at netto-renteudgifter på 2,8 mio. kr. modsvares af en tilsvarende kursregulerings-indtægt.

Periodens resultat

Nettoresultatet i 2. kvartal udgjorde 24,5 mio. kr. mod 15,7 mio. kr. i 2. kvartal 2008/09. År til dato udgjorde nettoresultatet 37,3 mio. kr. mod 27,8 mio. kr. i 2008/09, svarende til en stigning på 34%.

Balancen

Ved udgangen af 2. kvartal udgjorde balancen 858 mio. kr., hvilket er en stigning på 76 mio. kr. i forhold til udgangen af 2008/09.

Langfristede aktiver er steget med 9 mio. kr. i forhold til udgangen af 2008/09. Stigningen skyldes investering i materielle aktiver.

Kortfristede aktiver er steget med 68 mio. kr. i forhold til udgangen af sidste regnskabsår. Heraf er varebeholdninger steget med 33 mio. kr., hvoraf 9 mio. kr. skyldes stigende valutakurser. Renset for valutakursændringer er stigningen i lagerværdien på 24 mio. kr. Dette skyldes væsentligst opbygning af sikkerhedslagre i forbindelse med produktionsoverførsel (ca. 10 mio. kr.), opbygning af lagre af det nye produkt aScope samt et in-sourcet produkt Pentax (ca. 6 mio. kr.) samt en øget værdi af råmaterialer til fremtidig produktion (6 mio. kr.).

Tilgodehavender er 18 mio. kr. højere end ved udgangen af 2008/09. Tilgodehavender på de sydeuropæiske markeder er steget som følge af finanskrisen, men da tilgodehavenderne er mod offentlige hospitaler, udgør de ikke en tabsrisiko. Derudover er deposita vokset med 6 mio. kr., primært som følge af produktionsudvidelserne i Malaysia samt forøgelse af forudbetalinger i forbindelse med et nystartet leverandørsamarbejde. Likviderne er herudover øget med 17 mio. kr.

Den likvide situation inkl. kreditfaciliteter er fortsat tilfredsstillende.

Langfristet gæld er reduceret med 6 mio. kr. i forhold til udgangen af sidste regnskabsår.

Samlet er kortfristet gæld øget med 50 mio. kr. i forhold til udgangen af sidste regnskabsår.

De uudnyttede kreditfaciliteter var ved udgangen af 2. kvartal ca. 80 mio. kr.

Pengestrømme

Pengestrømme fra driftsaktiviteter år til dato blev 21,6 mio. kr. mod 34,8 mio. kr. i samme periode i 2008/09.

Pengestrømme fra driftsaktiviteter er negativt påvirket af en ændring i driftskapitalen på 57 mio. kr.

Lagerbeholdninger er steget med 24 mio. kr. Årsagerne til stigningen er beskrevet ovenfor.

Tilgodehavender er øget med 14 mio. kr., primært som følge af stigende tilgodehavender i

Sydeuropa samt øgede deposita som følge af produktionsudvidelsen i Asien.

Leverandørgæld og anden gæld er faldet med 23 mio. kr., hvoraf de 9 mio. kan tilskrives, at den midlertidigt forlængede betalingsfrist for moms i Danmark er bortfaldet.

Ambu opnåede i 1. halvår 2009/10 et frit cash flow på minus 15 mio. kr. mod 1 mio. kr. før akkvisitioner i samme periode sidste år. Det negative frie cash flow kan henføres til 1. kvartal, idet det frie cash flow i 2. kvartal 2009/10 var 0. Den primære årsag til det negative frie cash flow er, at pengestrømme fra driften, som anført ovenfor, er negative med 57 mio. kr., og nettoinvesteringerne er 37 mio. kr.

Nettoinvesteringerne omfatter væsentligst investering i udviklingsprojekter, investering i indretning af bygning i Malaysia, maskiner og udstyr samt investering i IT.

Patentsager

Patentsag i USA

Appelsagen anlagt af firmaet LMA er påbegyndt, og der forventes en afgørelse ultimo 2010.

Patentsager i Europa

Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) valgte i februar 2008 at ugyldiggøre LMA's patent i Europa. Afgørelsen er anket af LMA, og appelsagen forventes nu først afgjort ultimo 2010.

Krænkelsessagen vedrørende LMA's tyske brugsmodel patent blev, som tidligere meddelt, vundet af Ambu. LMA har anmodet den tyske højesteret om at behandle sagen, og en afgørelse af hvorvidt denne anmodning kan imødekommes forventes i løbet af sommeren 2010.

FORVENTNINGER

For hele regnskabsåret 2009/10 (1. oktober 2009 - 30.september 2010) opjusteres forventningerne til omsætningen til i niveauet 925 mio. kr. fra 900-925 mio. kr.

EBIT-marginen forventes i overkanten af 12,5% før særlige omkostninger til gennemførelse af patentsager mod tidligere forventet 12-12,5%.

Resultat før skat forventes nu at blive i niveauet 110 mio. kr. mod tidligere ca. 100 mio. kr.

Forventningerne til det frie cash flow reduceres til 40-50 mio. kr. mod tidligere i niveauet 60 mio. kr. før akkvisitioner. Årsagen til de ændrede forventninger til cash flow er øget lageropbygning på grund af fremrykning af fase 2 i planen for produktionsoverflytningen, samt at den midlertidigt forlængede betalingsfrist for moms i Danmark er bortfaldet.

Udtalelser om fremtidige forhold

Ovenstående udsagn om fremtidige forhold, herunder især fremtidig omsætning og driftsresultat, er usikre og forbundet med risici. Mange faktorer vil være uden for Ambu's kontrol og kan medføre, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra de forventninger, som indeholdes i rapporten. Sådanne faktorer omfatter blandt andet ændringer på sundhedsområdet, forandringer i verdensøkonomien og ændringer i valutakurser.

FINANSKALENDER

Finanskalenderen 2009/10:

25. august 2010 Delårsrapport Q3 2009/10
30. september 2010 Afslutning på regnskabsåret
2009/10
24. november 2010 Årsrapport 2009/10

LEDELSESPÅTEGNING

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. oktober 2009 - 31. marts 2010 for Ambu A/S.

Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 – Præsentation af delårsregnskaber, som er godkendt af EU, og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, og delårsrapporten giver efter vores opfattelse et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og den finansielle stilling pr. 31. marts 2010 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme i perioden 1. oktober 2009 - 31. marts 2010.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen (side 1-10) indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og for koncernens finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.

Ballerup den 5. maj 2010

Direktion

Lars Marcher Adm. direktør

Bestyrelse

N. E. Nielsen, formand Bjørn Ragle Jørgen Hartzberg
Anne-Marie Jensen Torben Ladegaard Steen Henriksen
Anne Blanksø-Pedersen John Stær Anders Williamsson

Resultatopgørelse

Mio. kr. 2. kvt.
2009/10
2. kvt.
2008/09
År til dato
2009/10
År til dato
2008/09
Helår
2008/09
Omsætning
Produktionsomkostninger
234,7
(106,7)
222,8
(104,1)
447,7
(206,6)
431,4
(207,9)
876,9
(416,3)
Bruttoresultat
%
128,0
54,5
118,7
53,3
241,1
53,8
223,5
51,8
460,6
52,5
Salgsomkostninger
Udviklingsomkostninger
Ledelse og administration
Andre driftsudgifter
(47,4)
(8,0)
(38,0)
(1,1)
(47,0)
(7,8)
(33,0)
(1,1)
(96,5)
(15,8)
(73,9)
(2,3)
(90,8)
(15,5)
(66,7)
(1,8)
(184,3)
(29,3)
(133,0)
(3,7)
Primær drift (EBIT), før særlige poster
%
33,5
14,3
29,8
13,4
52,6
11,8
48,7
11,3
110,4
12,6
Særlige poster (1,0) (4,8) (1,5) (8,3) (34,0)
Primær drift (EBIT) 32,4 25,0 51,1 40,4 76,4
Finansielle poster, netto 1,6 (3,2) 0,0 (1,8) (2,7)
Resultat før skat (PBT) 34,1 21,8 51,1 38,5 73,7
Skat (9,6) (6,1) (13,8) (10,8) (17,9)
Periodens resultat 24,5 15,7 37,3 27,8 55,8
Resultat pr. aktie i kr.
Resultat pr. aktie (EPS)
Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D)
2,06
1,98
1,32
1,32
3,14
3,03
2,34
2,34
4,73
4,73
Opgørelse af totalindkomst:
Periodens resultat
Kursregulering i udenlanske selskaber
Skat af kursreg. i udenlandske selskaber
37,3
14,7
27,8
7,8
55,8
(11,2)
1,3
Periodens dagsværdiregulering
Afgang indregnet i finansielle poster
Tilgang vedrørende sikringsinstrumenter
Skat af sikringstransaktioner
(0,2) 5,7 0,3
(6,0)
1,4
Totalindkomst 51,8 41,3 41,7

Balance

Mio. kr. 31.03.10 31.03.09 30.09.09
Immaterielle aktiver
Materielle aktiver
Andre langfristede aktiver
221,1
185,1
3,1
222,7
184,1
4,1
220,3
177,6
3,0
Langfristede aktiver i alt 409,4 410,9 400,8
Varebeholdninger
Tilgodehavender fra salg
Andre tilgodehavender
Likvider
188,5
205,1
20,3
34,6
169,4
183,9
28,6
19,8
156,0
193,0
14,6
17,3
Kortfristede aktiver i alt 448,5 401,7 380,9
Aktiver i alt 857,9 812,5 781,7
Aktiekapital
Reserver og overført resultat
118,8
392,6
118,8
358,6
118,8
360,9
Egenkapital i alt 511,3 477,4 479,6
Langfristede forpligtelser
Kortfristede bankgæld
Leverandørgæld
Selskabsskat
Andre kortfristede forpligtelser
67,9
139,2
40,8
9,2
89,5
80,5
122,4
33,9
8,0
90,3
73,5
81,2
44,6
4,4
98,4
Gæld i alt 346,6 335,1 302,1
Passiver i alt 857,9 812,5 781,7

Egenkapitalopgørelse

Mio. kr. 31.03.10 31.03.09 30.09.09
Egenkapital 1. oktober 479,6 452,0 452,0
Jf. opgørelse af totalindkomst
Køb af egne aktier
Medarbejderoptionsordning
Udloddet udbytte
51,8
(4,7)
2,3
(17,7)
41,3
-
1,8
(17,7)
41,7
-
3,7
(17,7)
Egenkapital 511,3 477,4 479,6

Pengestrømsopgørelse

Mio. kr. 31.03.10 31.03.09 30.09.09
Periodens resultat
Reguleringer for afskrivninger m.m.
Ændring i driftskapital
37,3
40,8
(56,5)
27,8
30,0
(23,0)
55,8
62,7
(5,5)
Pengestrømme fra driftsaktiviteter 21,6 34,8 113,0
Investeringer, netto
Akkvisitioner
(37,0)
-
(34,0)
(41,0)
(55,0)
(40,5)
Frit cash flow (15,4) (40,2) 17,5
Pengestrømme finansieringsaktiviteter 32,7 43,4 (16,3)
Ændringer i likvider 17,3 3,2 1,3
Likvider primo 17,3 16,6 16,1
Likvider ultimo 34,6 19,8 17,3

Note 1 - segmentoplysninger

Ledelsen har fastlagt de operative segmenter ud fra den interne raportering til koncernledelsen. Omsætningen er den primære parameter, som koncernledelsen anvender til at vurdere segmenternes opnåede resultater. Der er ikke strukturelle og organisatoriske forhold, der muliggør en opdeling af omkostningerne på de operative segmenter, idet afsætningskanaler, kundetyperne og salgsorganisationerne er sammenfaldende. Herudover styres produktionsprocesserne på totalniveau, og produtionsomkostningerne rapporteres derfor samlet i den interne rapportering til koncernledelsen.

Salg mellem segmenter gennemføres på markedsvilkår.

I segment Airway Mangement indgår primært larynx-masker, ansigtsmasker til kunstig ventilering og skoper.

I segment Patient Monitoring & Diagnostics indgår engangselektroder til cardiologiske og neurologiske undersøgelser.

I segment Emergency Care indgår ventilationsposer, halskraver og dukker til træning i førstehjælp.

Omsætning

Mio. kr. 2. kvt. 2. kvt. År til dato År til dato Helår
2009/10 2008/09 2009/10 2008/09 2008/09
Airway management 46,3 37,8 86,8 75,3 150,0
Patient Monitoring & Diagnostics 113,1 105,7 213,6 198,0 402,6
Emergency Care 75,3 79,3 147,3 158,1 324,3
Total omsætning 234,7 222,8 447,7 431,4 876,9

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.