Annual Report • Sep 30, 2010
Annual Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
Rovsing A/S
Årsrapport 2009/10
Rovsing leverer systemer, softwareløsninger og tilknyttede services primært til den europæiske rumfartsindustri samt til transportindustrien (automobil- og jernbaneindustrien).
Selskabets hovedaktiviteter er leverancer af:
Kundegrupperne udgøres primært af:
Selskabets overordnede strategi er at overføre kompetencer inden for rumfartsindustrien til større industrielle markedssegmenter, der har behov for nogenlunde samme type løsninger, som dem, der leveres til rumfartsindustrien. Sammenfattende kan den overordnede strategi kort beskrives som følger:
| Kritisk år | |
|---|---|
| Økonomiske hoved- og nøgletal | |
| Ledelsens beretning | |
| Aktionærforhold | 14 |
| Corporate governance | 16 |
| Risikofaktorer | 19 |
| Regnskabsberetning | 23 |
| Ledelsens påtegning | 25 |
| Den uafhængige revisors påtegning | 26 |
| Totalindkomstopgørelse | 28 |
| Balance | 29 |
| Pengestrømsopgørelse | 31 |
| Egenkapitalopgørelse | 32 |
| Noter | 33 |
| Bestyrelse og direktion | 50 |
| Definition af nøgletal | 52 |
| Ordliste | 53 |
Resultat (EBIT) på minus DKK 10.7 med en omsætning på DKK 31.7 mio. er utilfredsstillende og ikke mindst i lyset af de oprindeligt udmeldte forventninger med en omsætning i størrelsesordenen DKK 50-55 mio. og et driftsresultat (EBIT) på DKK 0-2 mio.
Årsagen er som nævnt i meddelelse om nedjustering af forventningerne af 8. marts 2010 et uventet tab af ordrer. Selskabet forventede omkring slutningen af første kvartal 2010 en væsentlig ordreindgang fra gensalg af allerede udviklede systemer til Galileo FOC programmet. Der var efter forhandlingsfaser afgivet fire sluttilbud til en værdi på over DKK 100 mio., heraf to tilbud med en værdi på over DKK 50 mio. til et konsortium ledet af Astrium GmbH samt to tilbud med en værdi på over DKK 50 mio. til et konsortium ledet af OHB GmbH. Det var forventet, at begge konsortier ville vinde ordrer på bygning af satellitter til Galileo FOC programmet. Rovsing var ifølge vore informationer allerede valgt som underleverandør til Astrium, såfremt Astrium vandt ordren på bygning af Galileo FOC satellitter. Astrium har allerede bygget fire Galileo demonstrationssatellitter betalt af ESA og EU og var storfavorit til også at bygge FOC satellitter. Til stor overraskelse for hele den europæiske rumfartsindustri blev Astrium kort før jul fravalgt som leverandør til FOC programmet, og dermed tabte Rovsing efter al sandsynlighed ordrer for over DKK 50 mio. Vi forventede herefter at vinde mindst en af de to ordrer fra OHB konsortiet. Den ene ordre blev tabt, da vor underleverandør uventet i sidste øjeblik trak sig fra tilbuddet, idet selskabet lukkede. Den anden ordre blev tabt, da Rovsing's nye standard produkter til testsystemer på daværende tidspunkt endnu var på et for tidligt stade i udviklingsforløbet.
Som konsekvens af de tabte ordrer iværksatte selskabet en ny besparelsesrunde, som igen primært fokuserede på besparelser inden for administrations- og salgsomkostninger. Administrations- og salgsomkostningerne er nedbragt til DKK 10,9 mio. for året 2009/10 og forventes DKK 8,3 mio. for året 2010/11. Til sammenligning var administrations- og salgsomkostningerne for året 2006/07 på ca. DKK 29 mio. Dette forhold vil være af stor betydning, når selskabet forventeligt igen kommer i et vækstscenarie.
På trods af de gennemførte besparelser har selskabet i det væsentligste fastholdt den lagte strategi. Vi har fastholdt udviklingen af nye standardprodukter til rumfartsindustrien med fokus på i fremtiden at øge salget af standardprodukter frem for salg af udviklingsprojekter med høj risiko. Samtidig kan standardprodukterne sælges på et langt større marked end det institutionelle europæiske rumfartsmarked (ESA: European Space Agency markedet), idet produkterne kan anvendes globalt inden for såvel det institutionelle, kommercielle og forsvarsrelaterede marked for satellitprogrammer.
Vi har endvidere fastholdt salgsaktiviteterne inden for automobilindustrien og forøget vore aktiviteter inden for jernbaneindustrien.
Vi har neddroslet salgsaktiviteterne inden for forsvarsindustrien og dermed for nærværende opgivet målet om penetrering af dette marked. Vi har dog fastholdt igangværende aktiviteter og vil også fremover adressere forsvarsindustrien, hvad angår salg af standardprodukter.
Selskabet har i året finansieret af ESA og i samarbejde med ESA igangsat udviklingen af prototype komponenter til en solpanel simulator (SAS: Solar Array Simulator). En solpanel simulator er et rimeligt komplekst og kostbart produkt, som anvendes under test af satellitter, idet dennes solpaneler ikke kan monteres under test. Produktet skal simulerer operationelle
dynamiske forhold af solpanelerne med karakteristikker, der er identiske med forholdene i rummet. Der findes i dag kun to anerkendte leverandører af solpanel simulatorer, og disse er begge amerikanske. Det årlige globale marked for SAS produkter er på ca. DKK 220 mio.
Vi forventer, at ESA i 2011 vil fortsætte med at finansiere udviklingen af et SAS produkt.
SAS produktet kan ved mindre videreudvikling også anvendes kommercielt til udvikling og produktionstest af industrielle solpanel invertere - et marked som er i voldsom vækst.
Året store positive nyhed er, at selskabet i regnskabsåret har sikret sig et egentligt gennembrud inden for automobilindustrien. Der er nu hentet ordrer for så betydningsfulde selskaber som BMW, Volkswagen, TRW, Delphi Diesel Systems, HELLA, Knorr-Bremse og Valeo. Alle disse selskaber er globale spillere inden for automobilindustrien. Samtidig er der foretaget gensalg til flere af disse kunder. Rovsing's ydelser er højt værdsatte af kunderne, og Rovsing har nu skabt sig et navn inden for denne industri. Dette er den bedste forudsætning for fremtidig vækst.
Rovsing har som meddelt tidligere som underleverandør til TÜV Rheinland vundet ordren for uafhængig sikkerhedsvurdering (ISA: Independent Safety Assessment) af software, der skal udvikles til den nye Cityring metro i København. Disse aktiviteter forventes at starte i løbet af foråret 2011 og vil forløbe over en længere årrække.
Rovsing har i regnskabsåret indgået en ny strategisk alliance med det engelske selskab Altran-Praxis med henblik på at tilbyde ISA ydelser i forbindelse med Banedanmarks nye signalprojekt, hvorunder samtlige signalsystemer på såvel det nationale jernbanenetværk som den Københavnske S-bane skal udskiftes. Der er foreløbigt lavet en eksklusiv aftale med Siemens vedrørende en af de fire udbudsforretninger. Vi forventer at deltage i mindst et af de bydende konsortier for samtlige fire udbud.
Vinder selskabet et eller flere signalprojekt ordrer, vil den/disse løbe over en årrække.
Rovsing har ved regnskabsårets afslutning lukket sit datterselskab i Irland Rovsing Ireland Ltd. Rovsing Ireland Ltd havde fem ansatte og beskæftigede sig primært med studiekontrakter for ESA samt underleverancer til moderselskabet Rovsing A/S i forbindelse med Rovsing A/S leverancer til europæiske rumfartsprogrammer. Formålet med Rovsing Ireland Ltd. var oprindeligt bl. a. at penetrere den europæiske automobilindustri i et samarbejde med den irske institution LERO, der er et forskningsinstitut inden for software til automobilindustrien. Rovsing Ireland Ltd. havde til huse i samme bygning som LERO. Efter at moderselskabet Rovsing A/S nu har skabt sig et navn inden for automobilindustrien, er der ikke mere behov for støtte til penetrering af automobilindustrien. Derfor har Rovsing A/S besluttet ikke at foretage yderligere investeringer i Rovsing Ireland Ltd. Tabet er udgiftsført med DKK 1,6 mio. i årets resultat.
Rovsing gennemførte i oktober 2009 en kapitalforhøjelse på nominelt DKK 5.283.901,92 svarende til 1.295.074 stk. nye aktier á nominelt DKK 4,08 som følge af en rettet kontant emission.
De nye aktier er tegnet i henhold til den af selskabet offentliggjorte meddelelse nr. 69 af 25. september 2009 uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer. Efter kapitalforhøjelsen udgør Rovsing A/S's aktiekapital nominelt DKK 17.866.596 svarende til 17.866.596 stk. aktier á nominelt DKK 1.00.
Årets omsætning inkl. andre driftsindtægter er på DKK 34 mio., mens driftsresultatet (EBITDA) er på minus DKK 7,5 mio. Resultatet af den primære drift (EBIT) er minus DKK 10,7 mio. (minus DKK 9.1 mio ekskl. tab i forbindelse med lukning af Rovsing Ireland Ltd lig minus DKK 1,6 mio.) Tallene skal ses i forhold til de senest annoncerede forventninger om en omsætning på DKK 35-38 mio. og et primært driftsresultat (EBIT) i niveauet minus DKK 6-9 mio. Årsagerne til selskabets negative resultat er beskrevet i indledningen til dette afsnit af årsrapporten.
Årets resultat blev minus DKK 12 mio. kr., og egenkapitalen udgjorde pr. 30. juni 2010 minus DKK 9,7 mio. I begge tal er indregnet et skatteaktiv på henholdsvis DKK 1,1 mio og 6,3 mio. Den ansvarlige kapital udgjorde pr. 30. juni 2010 DKK 15,7 mio. Ledelsen forventer egenkapitalen reetableres ved fremtidige positive driftsresultater og konvertering af ansvarlig lån til egenkapital.
Forholdet omkring den negative egenkapital vil jf. Selskabslovens regler blive behandlet på førstkommende ordinære generalforsamling.
Det er ledelsens forventning på baggrund af de udarbeidede budgetter og estimater for de kommende år, at egenkapitalen pr. 30. juni 2011 vil udgøre ca. minus DKK 5 mio. og den ansvarlige kapital DKK 14.8 mio.
For året 2010/11 forventer selskabet en omsætning i størrelsesordenen DKK 27-30 mio. og et positivt driftsresultat (EBIT). Forventningen er stort set udelukkende baseret på allerede indgåede kontrakter. Der forventes derfor kun minimale risici i forbindelse med det af bestyrelsen godkendte budget. Ledelsen vil arbejde hårdt på at forbedre disse forventninger, idet der er gode muligheder for at øge aktivitetsniveauet.
For regnskabsåret 2011/12 forventer vi en øget omsætning og et forbedret driftsresultat (EBIT).
Selskabets to største aktionærer, Søren A. Rasmussen ApS og Christian Rovsing A/S, har stillet sikkerhed overfor selskabets bankforbindelse, og selskabet har stillet yderligere sikkerhed ved udvidelse af virksomhedspantet. Det har samlet banet vej for tilsagnet om ansøgte driftskreditter for det kommende regnskabsår.
På baggrund af de udarbejdede budgetter for de kommende regnskabsår er det ledelsens vurdering, at der er tilstrækkeligt kapitalberedskab og likviditet til at gennemføre den planlagte drift i minimum det kommende regnskabsår. Det er en væsentlig forudsætning for realisation af budgettet, at de budgetterede beløbsstrømme realiseres som forventet. Selv mindre forskydninger i de realiserede resultater og i betalingsstrømmene herfra kan medføre behov for tilførsel af yderligere likviditet. Det er ledelsens vurdering, at det vil være muligt - om nødvendigt at foretage tilpasninger, således at driften kan fortsætte under andre forudsætninger end forudsat indenfor de allerede tilsagte driftskreditter.
| Christian Hvidt | Søren Anker Rasmussen |
|---|---|
| Bestyrelsesformand | Administrerende direktør |
| $1.000$ kr. | 2005/06 | 2006/07 | 2007/08 | 2008/09 | 2009/10 |
|---|---|---|---|---|---|
| Resultatopgørelse | |||||
| Nettoomsætning | 46.381 | 44.208 | 46.598 | 28.468 | 31.716 |
| Resultat af primær drift før afskrivninger (EBITDA) | 5.628 | (11.137) | (17.396) | (21.596) | (7.546) |
| Resultat af primær drift (EBIT) | 5.122 | (12.594) | (19.164) | (22.656) | (10.695) |
| Finansielle poster | 265 | 946 | (226) | (1.748) | (2.373) |
| Årets resultat | 3.782 | (8.480) | (15.833) | (19.227) | (11.977) |
| Balance | |||||
| Langfristede aktiver | 1.587 | 2.134 | 2.787 | 7.095 | 11.723 |
| Kortfristede aktiver | 38.873 | 42.436 | 28.629 | 21.599 | 12.616 |
| Aktiver i alt | 40.460 | 44.570 | 31.416 | 28.694 | 24.339 |
| Egenkapital | 12.803 | 28.635 | 13.556 | (4.801) | (9.736) |
| Langfristede forpligtelser | 7.113 | 3.938 | 100 | 15.721 | 15.727 |
| Kortfristede forpligtelser | 13.242 | 11.997 | 17.760 | 17.774 | 18.348 |
| Passiver i alt | 40.460 | 44.570 | 31.416 | 28.694 | 24.339 |
| Pengestrømme | |||||
| Pengestrømme fra driftsaktiviteter | 5.614 | (16.844) | (29.695) | (9.802) | (2.685) |
| Pengestrømme fra investeringsaktiviteter | (4.691) | (3.353) | 12.004 | (169) | (5.153) |
| Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter | 24.312 | 11.674 | 10.117 | 7.833 | |
| Pengestrømme i alt | 923 | 4.115 | (6.017) | 146 | (5) |
| Nøgletal | |||||
| EBITDA-margin, % | 12,1 | (25,2) | (37,3) | (75, 9) | (23, 8) |
| EBIT-margin, % | 11,0 | (28,5) | (41,1) | (79,6) | (33,7) |
| Egenkapital forrentning, % | 34,7 | (40, 9) | (75,1) | (439,1) | (125, 4) |
| Resultat pr. aktie (EPS) Cash flow pr. aktie (CFPS) Udbytte pr. aktie á kr. 1 |
0,29 0,43 |
(0, 58) (1,15) |
(0, 99) (1, 86) |
(1,21) (0,65) |
(0, 70) (0, 16) |
| Pay-out ratio, % | ۰ | $\overline{\phantom{a}}$ | $\overline{a}$ | ||
|---|---|---|---|---|---|
| Indre værdi pr. aktie kr. | 0.98 | 1.80 | 0.85 | $-3$ | $-57$ |
| Soliditet, % | 39 | 64 | 43 | n/a | n/a |
| Gennemsnitligt antal udestående aktier | 13.100 | 14.696 | 15.936 | 15.936 | 17.230 |
| Antal aktier ultimo | 13.100 | 15.920 | 15.947 | 15.947 | 17.867 |
De anførte nøgletal er beregnet efter Finansanalytikerforeningens "Anbefalinger & Nøgletal 2010".
Selskabets regnskabsår er fra 1. juli til 30. juni.
Årets omsætning blev på DKK 31.7 mio., hvortil kommer andre driftsindtægter på DKK 2.3 mio., i alt DKK 34 mio. Resultat af primær drift (EBIT) blev minus DKK 10,7 mio. (Minus DKK 9,1 mio. ekskl, tab i forbindelse med lukning af Rovsing Ireland Ltd lig minus DKK 1,6 mio.). I 2008/09 var de tilsvarende tal en omsætning på DKK 28,5 mio. kr. og et resultat af primær drift (EBIT) på minus DKK 22.7 mio.
Omsætningen og driftsresultatet skal sammenlignes med det senest meddelte, nemlig en omsætning i intervallet DKK 35 - 38 mio. og et driftsresultat (EBIT) i niveauet minus DKK 6-9 mio.
Årets resultat blev minus DKK 12 mio. mod minus DKK 19,7 mio. i 2008/09. Herefter udgjorde Selskabets egenkapital minus DKK 9,7 mio. I tallene er indregnet skatteaktiver på henholdsvis DKK 1,1 mio. i resultatet og DKK 6.3 mio. i egenkapitalen. Selskabets ansvarlige kapital udgjorde pt. 30. juni 2010 DKK 15,7 mio. Forholdet omkring den negative egenkapital vil jf. Selskabslovens regler blive behandlet på førstkommende ordinære generalforsamling.
Selskabet har optaget et ansvarligt lån på oprindeligt DKK 15 mio.
Årets pengestrøm fra driften var negativ med DKK 2,7 mio. mod minus DKK 10,1 mio. i 2008/09.
Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der ikke udbetales udbytte for regnskabsåret 2009/10.
For regnskabsåret 2010/11 forventes en omsætning af størrelsesordenen DKK 27-30 mio. samt et positivt driftsresultat (EBIT). Forventningen er stort set alene baseret på allerede kontraherede opgaver. Der forventes naturligvis nye ordrer i løbet af året. Derfor er der gode muligheder for at gge omsætningen i forhold til de annoncerede forventninger samt derigennem også at forbedre driftsresultatet.
Selskabets to største aktionærer, Søren A. Rasmussen ApS og Christian Rovsing A/S, har stillet sikkerhed overfor selskabets bankforbindelse, og selskabet har stillet yderligere sikkerhed ved udvidelse af virksomhedspantet. Det har samlet banet vej for tilsagnet om ansøgte driftskreditter for det kommende regnskabsår.
På baggrund af de udarbejdede budgetter for de kommende regnskabsår er det ledelsens vurdering, at der er tilstrækkeligt kapitalberedskab og likviditet til at gennemføre den planlagte drift i minimum det kommende regnskabsår. Det er en væsentlig forudsætning for realisation af budgettet, at de budgetterede beløbsstrømme realiseres som forventet. Selv mindre forskydninger i de realiserede resultater og i betalingsstrømmene herfra kan medføre behov for tilførsel af yderligere likviditet. Det er ledelsens vurdering, at det vil være muligt - om nødvendigt at foretage tilpasninger, således at driften kan fortsætte under andre forudsætninger end forudsat indenfor de allerede tilsagte driftskreditter.
Selskabets markeder er uberørte af finanskrisen. Inden for rumfart udgøres markedet af leverancer til ESA (European Space Agency) programmer. Disse er langsigtede programmer, som løber over en lang årrække og er uberørte af krisen.
Automobilindustrien har som bekendt været hårdt ramt af finanskrisen. Dette gælder imidlertid næsten udelukkende produktionsenhederne. Inden for udviklingsafdelingerne i den tyske automobilindustri mærker vi næsten ikke krisen. Den tyske automobilindustri er tvunget til at opretholde et højt niveau inden for nyudvikling, hvis man skal opretholde sin internationale
førerstilling. Da innovation inden for industrien i stigende grad baseres på software, ser vi et stigende aktivitetsniveau inden for dette område.
ESA har specielt inden for Galileo programmet ikke kunnet overholde de aftalte betalingsbetingelser. Dette skyldes efter ESA's udsagn, at ESA i regnskabsåret har indført et nyt SAP økonomistyringssystem. Dette har voldt problemer, og over adskillige måneder har ESA ikke betalt sine regninger. SAP systemet er nu oppe at køre. Selskabet har ved hjælp af dets bankforbindelse alligevel været i stand til at håndtere likviditetssituationen trods de manglende ESA betalinger.
Det europæiske institutionelle rumfartsmarked i ESA regi udgør et stabilt og konstant marked. Det institutionelle rumfartsmarked i Europa er dog i vækst, idet EU i stigende grad medfinansierer rumfartsprojekter. Dette gælder bl. a. GMES (Global Monitoring for Environment and Security) jordobservationsprogrammet, hvor EU finansierer 50 % af programomkostningerne. GMES programmet har til formål at give brugere adgang til nøjagtige og rettidige informationer med fokus på miljøovervågning, forståelse af klimaforandringer, analyse af effekten af disse samt indhentning af data vedrørende civil sikkerhed. GMES programmet omfatter bygningen af satellitterne Sentinel-1, Sentinel-2, Sentinel 3 og sandsynligvis Sentinel-4 og Sentinel-5.
Et af selskabets vigtigste udviklingsarbejder i regnskabsåret har været udvikling af genanvendelige standard produkter i forbindelse med en strategisk vigtig rumfartsordre fra Thales Alenia Space i Rom. Ordren omfatter leverance af et såkaldt "Power Supply SCOE" system til Sentinel-1 satellitten under ESA's jordobservationsprogram GMES. Sentinel-1 er et billed-radar satellitsystem bestående af to satellitter, hvis formål er både dag og nat samt i alt slags vejr at optage billeder af land og oceaner. Den første Sentinel-1 satellit forventes opsendt i 2012.
Power Supply SCOE systemer skal anvendes til alle satellitprogrammer, og der er stor ensartethed mellem systemerne. Det vil sige, at moduler udviklet af selskabet i forbindelse med Sentinel-1 Power Supply SCOE i høj grad kan anvendes uændrede til fremtidige satellitprogrammer. Omkring årsskiftet 2010/11 skal ESA indkøbe tre lignende systemer til ExoMars programmet. Her forventer selskabet at være i en favorabel position med hensyn til at vinde en eller flere af disse ordrer. Markedet for Power Supply SCOE's har de sidste mange år været domineret af et schweizisk/østrigsk konsortium.
Et Power Supply SCOE system skal bruges til at simulere solfangere og batteri for satellitten samt levere strøm under test og indtil opsendelse af satellitten. Yderligere skal den måle og styre forsyningstilkoblingerne ombord på satellitten samt teste og vedligeholde batteriet, indtil forsyningsforbindelserne bliver fiernet under opsendelsen.
Selskabet har i året finansieret af ESA og i samarbejde med ESA igangsat udviklingen af prototype komponenter til en solpanel simulator (Solar Array Simulator). En solpanel simulator er et teknisk komplekst og kostbart produkt, som anvendes under test af satellitter, idet dennes solpaneler ikke kan monteres under test. Produktet skal simulere operationelle dynamiske forhold af solpanelerne med karakteristikker, der er identiske med forholdene i rummet. Der findes i dag kun to anerkendte leverandører af solpanel simulatorer, og disse er begge amerikanske.
Udviklingsaktiviteten har indtil videre omfattet udvikling af en prototype af nøglekomponenten (den vanskeligste komponent) i et SAS produkt, og ESA har stillet i udsigt, at såfremt den nævnte udvikling er succesfuld, vil man fortsætte med at finansiering af et egentligt produkt. Udviklingen har hidtil været succesfuld, og ESA har netop lanceret et nyt program for finansiering af udviklingen af nye produkter til rumfartsindustrien. Programmet er reserveret enkelte ESA lande,
herunder Danmark, så der er rigtigt gode muligheder for over de kommende to år at finansiere udviklingen af et state-of-the-art konkurrencedygtigt SAS produkt.
Det årlige globale marked for SAS produkter er på ca. DKK 220 mio. Rovsing planlægger at markedsføre sit SAS produkt til institutionelle, kommercielle og forsvarsrelaterede satellitprogrammer globalt set. Hermed øges selskabets rumfartsmarked betydeligt.
SAS produktet kan ved mindre videreudvikling også anvendes kommercielt til udvikling og produktionstest af industrielle solpanel invertere - et marked som er i voldsom vækst. Rovsing har i samarbejde med DTU netop indsendt en foreløbig ansøgning til Højteknologifonden med henblik på at søge finansiering af en sådan videreudvikling. Det årlige marked inden for udvikling og test af solpanelinvertere er ca. DKK 430 mio. med en stærk stigende tendens. Såfremt ansøgningen honoreres af Højteknologifonden, vil Rovsing også søge at tilknytte Danfoss Solar Inverters A/S til projektet med henblik på at sikre, at den tekniske kravspecifikation møder fremtidige krav til et sådant produkt. I dag findes ingen produkter, som til fulde møder markedets krav.
Rovsing har også i regnskabsåret hentet ordrer fra Astrium GmbH, Tyskland vedrørende udførelse af uafhængig software verifikation & validering (ISVV) for on-board software, der skal udvikles til Sentinel-2 satellitten, der er en af European Space Agency's (ESA's) næste generation satellitter til jordobservation. Værdien af kontrakten var DKK 4,4 mio.
Sentinel-2 er en dobbelt satellitmission, som ved hjælp af multi-spektral optisk billeddannelse skal levere data til kortlægning af ændringer i klodens vegetation, landskabsanvendelse samt en række geofysiske data, der skal indgå i overvågningen af klimaet. Sentinel-2 satellitten er en af i alt fem planlagte satellitter, som udgør det europæiske initiativ for global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES). EU finansierer 50% af GMES programmet. Missionen har en tidshorisont på over 15 år.
Missionskritiske on-bord software komponenter skal verificeres og valideres uafhængigt, da de er ansvarlige for at opretholde satellit-platformen i operativ tilstand. En feil i disse komponenter kan reducere missionens jordobservationsresultater alvorligt og i værste fald medføre tab af hele missionen.
Uafhængig software verifikation og validering (ISVV) er en ingeniørmæssig disciplin, som har til formål at forøge pålideligheden af kritisk software. Dette opnås ved at lade en uvildig tredjepart kontrollere at softwarekrav, design og kildekode er korrekt, komplet og konsistent, samt at softwaren er testet korrekt. Endelig udføres uafhængig stress test af de kritiske softwarekomponenter.
Denne kontrakt bekræfter Rovsing's stærke position inden for Sentinel missionerne. Til dato har selskabet hentet i alt fem ordrer i forbindelse med Sentinel-1, 2 og 3 satellitprogrammerne.
Rovsing har tidligere udført lignende ISVV aktiviteter for ESA's ATV- og Gaia missioner. Den seneste kontrakt bekræfter Rovsing's position som en førende leverandør af ISVV tjenester til kritiske rumfartsmissioner.
Inden for Transportation fokuserer selskabet på automobilindustrien og på jernbaneindustrien.
Selskabets strategi inden for automobilindustrien er at tilbyde følgende produkter og serviceydelser:
Analyse og vurdering af de hos kunderne i dag anvendte softwareudviklingsprocesser samt udarbejdelse af anbefalinger til forbedringer. Der fokuseres på processer, metoder, standarder og anvendte værktøjer.
Der fokuseres primært på det tyske marked, idet den tyske bilindustri er længst fremme i anvendelsen af informationsteknologi.
Rovsing har i regnskabsåret opnået nye og betydningsfulde referencer inden for automobilindustrien, idet der er indgået kontrakter fra nye aktører såsom Volkswagen, TRW, Knorr-Bremse og HELLA. Samtidig er der foretaget gensalg til flere af selskabets kunder inden for automobilindustrien. Selskabet har således i regnskabsåret sikret sig et egentligt gennembrud inden automobilindustrien. Der er nu hentet ordrer fra så betydningsfulde selskaber som BMW, Volkswagen, TRW, Delphi Diesel Systems, HELLA, Knorr-Bremse og Valeo. Alle disse selskaber er globale spillere inden for automobilindustrien. Rovsing's ydelser er højt værdsatte af samtlige kunder.
Ordrerne understreger selskabet's internationalt set anerkendte ekspertise inden for udvikling af kritisk software, kvalitetssikring af kritisk software samt implementering af "state-of-the-art" metoder, procedurer, processer samt værktøjer til udvikling af sådant software. Specielt inden for udvikling af software i overensstemmelse med den nye "Functional Safety" standard ISO 26262, der nu er gældende for udvikling af sikkerhedskritisk software til biler, er der stor mangel på ekspertise inden for bilindustrien. Rovsing er i færd med at søsætte et internt uddannnelsesprogram, således at selskabets ingeniører bliver certificerede til at arbejde med den nye standard. Dette vil kunne bane vejen for en kraftig vækst i dette segment over de kommende år
Til jernbaneindustrien tilbyder Rovsing sig som "Independent Safety Assessor". Rollen er uafhængig sikkerhedsvurdering af kritisk software, der udvikles og leveres til jernbaneindustrien samt sikring af, at denne software udvikles i overensstemmelse med gældende standarder. Denne ydelse kan betragtes som en delmængde af IV&V aktiviteterne, som selskabet udfører inden for rumfart.
Rovsing har som tidligere meddelt som underleverandør til TÜV Rheinland vundet ordren for uafhængig sikkerhedsvurdering (ISA: Independent Safety Assessment) af software, der skal udvikles til den nye Cityring metro i København. Disse aktiviteter forventes at starte i løbet af foråret 2011 og vil forløbe over en længere årrække.
Rovsing har i regnskabsåret indgået en ny strategisk alliance med det engelske selskab Altran-Praxis med henblik på at tilbyde ISA ydelser i forbindelse med Banedanmarks nye signalprojekt, hvorunder samtlige signalsystemer på såvel det nationale jernbanenetværk som den Københavnske S-bane skal udskiftes. Det samlede budget for denne aktivitet er i alt DKK 17 mia. Der laves i alt fire udbud for signalsystemer:
Samtlige potentielle leverandører skal som en del af deres tilbud inkludere en uafhængig "Safety Assessor".
Rovsing har i konsortium med Altran-Praxis foreløbig lavet eksklusiv ISA aftale med Siemens vedrørende en af de fire udbudsforretninger. Vi forventer at deltage i mindst et af de bydende konsortier for samtlige fire udbud.
Vinder selskabet en eller flere signalprojekt ordrer, vil den/disse løbe over en årrække.
Grundet selskabets økonomiske situation og de heraf følgende økonomiske besparelser har selskabet nedprioriteret sine aktiviteter inden for forsvarsindustrien.
Selskabet har i regnskabsåret fortsat samarbejdet med Forsvarets Materieltieneste (FMT) vedrørende et produkt til højpålidelig navigation og positionsbestemmelse.
Projektet vedrører behandling af informationer fra flere forskellige typer af sensorer, f. eks video kameraer. Projektet har til formål at udvikle produkter, der bibringer brugeren højpålidelig og nøjagtig information om dennes lokalisering, ligegyldigt hvor brugeren befinder sig. I forhold til kendt teknologi tillader produktet forsvaret at navigere i områder, hvor der f. eks. mangler GPS dækning. Målet er endvidere at forbedre positionsnøjagtigheden med en faktor 10. Selskabet skal udvikle en ny type software, der skal bruges til at generere de ønskede informationer fra de tilsluttede sensorer. Dette arbejde er baseret på selskabets store erfaring inden for Galileo programmet, udviklingen af kommando- & kontrolsystemer samt simulationsværktøjer til brug for den europæiske rumfarts- og forsvarsindustri. Aftalen løber over 3 år og dækker 50% af selskabets omkostninger op til et støttebeløb på i alt DKK 6 mio. fordelt med DKK 2 mio. pr. kalenderår.
Selskabet vil, når udviklingsprojektet har nået et passende stade, søge en international partner med henblik på udvikling af et egentligt produkt.
Selskabets ledelse har ligesom medarbejderstaben været stabil i hele regnskabsåret. Viggo Dam Nielsen er i året som "R&D Director" blevet erstattet af Jesper H. Thygesen, der har været ansat i Rovsing i en årrække.
Bent Pedersen er grundet hårdt arbejdspres udtrådt af selskabets bestyrelse i løbet af året.
Rovsings interne kontrolsystemer og -procedurer i forhold til regnskabsaflæggelse skal medvirke til at sikre, at regnskabsaflæggelsen giver et retvisende billede af selskabets finansielle og økonomiske stilling uden væsentlig fejlinformation.
Bestyrelsen i Rovsing er ansvarlig for fastlæggelse og godkendelse af et velfungerende internt kontrol- og opfølgningssystem til håndtering af selskabets risikostyring, herunder af relevante vejledninger, politikker og væsentlige regnskabsmæssige principper.
Direktionen er ansvarlig for at sikre risikostyring og opretholde et effektivt kontrolsystem under hensyntagen til lovgivning samt øvrige interne retningslinjer og -procedurer. Risikohåndteringen fokuserer på risikoidentifikation, sandsynligheds- og konsekvensvurdering samt tiltag til risikominimering.
Målet med kontrolaktiviteter er at hindre, opdage og korrigere eventuelle fejl og uregelmæssigheder. Aktiviteterne er integreret i Rovsings regnskabs- og rapporteringsprocedurer. Disse aktiviteter omfatter bl. a. procedurer for attestation, autorisation, godkendelse, afstemning, analyse af resultater, adskillelse af uforenelige funktioner, kontroller vedrørende it-applikationer og generelle it-kontroller.
Rovsings indbyggede it-kontroller og generelle kontroller er med til at sikre, at regnskabsaflæggelsen giver et retvisende billede. Rapporteringsinstrukser - herunder estimat- og månedsafslutningsprocedurer - bliver løbende opdateret og implementeret. Disse er sammen med andre politikker, der er relevante for intern kontrol vedrørende regnskabsaflæggelsen, tilgængelige for relevante personer.
Kontrolsvagheder, der bliver identificeret af interne controllere eller eksterne revisorer, bliver fremlagt for bestyrelsen, som overvåger, at ledelsen rettidigt implementerer de nødvendige tiltag for at afhjælpe svaghederne.
Udførlige månedlige regnskabsdata udarbejdes. Disse data analyseres og overvåges på afdelings- og virksomhedsniveau.
Rovsing har ikke udarbejdet politikker for samfundsansvar.
Der er efter balancedagen ikke indtrådt begivenheder, som påvirker Selskabets økonomiske stilling væsentligt.
Rovsings generalforsamling afholdes fredag den 29. oktober 2010 klokken 15.00 på selskabets adresse Dyregårdsvej 2, 2740 Skovlunde.
Rovsings aktier er noteret på Nasdaq OMX Den nordiske børs i København og handles under forkortelsen ROV og ISIN-fondskoden DK 0060049542. Den samlede nominelle aktiekapital udgør DKK 17,866,596 fordelt på 17,866.596 stk. aktier à DKK 1. Ingen aktier har særlige rettigheder.
I 2009/10 var højeste og laveste kurs for Rovsing-aktien henholdsvis 5,40 og 1,53. Regnskabsåret sluttede med en notering af aktien i kurs 1,60. Ved udgangen af regnskabsåret var Rovsings børsværdi DKK 28,5 mio.
I 2009/10 var den gennemsnitlige handel pr. dag 23.586 aktier fordelt over gennemsnitligt 13 handler pr. dag.
Rovsing har 3.600 navnenoterede aktionærer. Af den samlede aktiekapital i Rovsing er 97% noteret på navn.
Nedenstående tabel viser ejerforholdet i Rovsing A/S.
| Aktionærer | Antal aktier | % |
|---|---|---|
| Søren A. Rasmussen ApS (Lyngby-Taarbæk Kommune) | ||
| og Søren Anker Rasmussen personligt | 5.051.182 | 28,3 |
| Christian Rovsing A/S (Gentofte Kommune) | 1.666.146 | 9.3 |
| Kartago Development ApS | 941.024 | 5,3 |
| Andre aktionærer | 10.208.244 | 57,1 |
| Total | 17.866.596 | 100,0 |
Der blev i 2007/08 uddelt 27.128 gratis medarbejderaktier med en udgiftsført markedsværdi på DKK 182.000.
Der er ikke i 2009/10 uddelt medarbejderaktier.
12006/07 besluttede generalforsamlingen at bemyndige bestyrelsen til at udstede op til 750.000 warrants til bestyrelsen, direktionen og ledende medarbejdere i Selskabet. Under denne bemyndigelse var der ved udgangen af regnskabsåret 2009/10 364.000 udestående warrants med en gennemsnitlig udnyttelseskurs på DKK 10,51.
Retten til at udnytte disse warrants optienes over en treårig periode med en 1/3 pr. år, den tegningsberettigede er ansat i eller tilknyttet Selskabet efter tildeling. Optjeningen af warrants ophører på det tidspunkt, hvor den tegningsberettigede rent faktisk fratræder sin position eller ophører med at være tilknyttet Selskabet. F.eks. vil den tegningsberettigede kunne udnytte 1/3 af det samlede antal warrants, der er tildelt, til at tegne aktier et år efter tildeling. Optiente warrants kan udnyttes i en periode på fem år efter optieningstidspunktet.
I januar 2009 besluttede generalforsamlingen at give bestyrelsen bemyndigelse til at udstede warrants til ikke-ledende medarbejdere, og bemyndigelsen udvidedes, således at bestyrelsen i alt kan udstede op til nominelt DKK 2.000.000 warrants i selskabet.
Under denne bemyndigelse er der i 2008/09 udstedt 418.277 warrants, hvoraf 180.206 er udnyttet, mens 238.071 warrants var udestående ved regnskabsårets udløb. Udnyttelseskursen på disse warrants er DKK 1.
Optjente warrants kan udnyttes i en periode på fire år efter optjeningstidspunktet.
Ved udgangen af regnskabsåret 2009/10 var der i alt 602.071 udestående warrants svarende til 3.4% af Selskabets aktiekapital. I forbindelse med udstedelse af nye warrants og sletning af tidligere udstedte warrants er der i året indtægtsført et nettobeløb på DKK 35.000 (udgiftsført 2008/09: DKK 843.000).
Selskabet har løbende udbetalt udbytte og foretaget udlodninger, men bestyrelsen har på nuværende tidspunkt ingen overvejelser om at udbetale udbytte eller foretage udlodninger inden for en overskuelig fremtid.
Selskabet offentliggør en årsrapport samt delårsrapporter eller periodemeddelelser hvert kvartal. Disse oplysninger offentliggøres via NASDAQ OMX Den Nordiske Børs i København.
Torsdag d. 30. september 2010: Offentliggørelse af årsrapport for 2009/10. Fredag d. 29. oktober 2010: Ordinær generalforsamling for regnskabsåret 2009/10. Fredag d. 12. november 2010: Offentliggørelse af periodemeddelelse for 1. kvartal 2010/11 Fredag d. 18. februar 2011: Offentliggrøelse af regnskabsmeddelelse for 1. halvår 2010/11. Fredag d. 6. maj 2011: Offentliggørelse af periodemeddelelse for 3. kvartal 2010/11. Fredag d. 23. september 2011, Offentliggørelse af årsrapport for 2010/11. Fredag d. 28. oktober 2011: Ordinær generalforsamling for regnskabsåret 2010/11. Fredag d. 18. November 2011: offentliggørelse af periodemeddelelse for 1. kvartal 2011/12.
Aktiebog Danmark A/S Kongevejen 118 2840 Holte
Administrerende direktør Søren Anker Rasmussen Tlf.: +45 44 200 800 E-mail: [email protected]
Selskabets bestyrelse vurderer løbende udviklingen i Selskabets corporate governance bl.a. med udgangspunkt i Nørby-udvalgets anbefalinger udmøntet i Nasdag OMX Den nordiske børs i Københavns anbefalinger for god selskabsledelse. Selskabet opfylder ikke på alle områder anbefalingerne, og disse vil blive beskrevet i de efterfølgende relevante afsnit.
Selskabet har kun én aktieklasse og ingen ejer- eller stemmeretsbegrænsninger af nogen art, hvilket vurderes at være den bedste måde at sikre alle aktionærer lige rettigheder og indflydelse.
For at give aktionærerne de bedste muligheder for at følge selskabets udvikling vil bestyrelsen på generalforsamlingen sikre en dybdegående gennemgang af selskabets opnåede resultater i det forløbne år og samtidig give et godt indblik i de markedstendenser, som har præget det seneste år. Indkaldelse til generalforsamlingen vil ske til de navnenoterede aktionærer, der har anmodet om dette.
Ved et offentligt overtagelsestilbud vil bestyrelsen indkalde generalforsamlingen for at tage stilling hertil.
Selskabet har som målsætning, at aktionærerne let kan opnå information om selskabets udvikling via selskabets hjemmeside, kvartalsvise regnskabsoplysninger samt generalforsamlinger i København. Fondsbørsmeddelelser lægges ud på selskabets hjemmeside umiddelbart efter de er sendt til Nasdaq OMX i København, mens investorpræsentationer lægges ud senest dagen efter præsentationen er vist. Alt materiale udarbejdes på dansk. Selskabets ledelse har valgt ikke at udarbejde materialet på engelsk, da ledelsen vurderer, at der ikke er behov for dette ud fra selskabets aktionærkreds. Der er etableret interne regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse.
Selskabets årsrapport overholder alle gældende love og forordninger, herunder Nasdag OMX Den nordiske børs i Københavns retningslinier. Selskabet vil endvidere følge udviklingen i god regnskabsskik. Specielt vil selskabet lægge vægt på markedsudviklingen og markedsposition.
Bestyrelsesmedlemmerne og den administrerende direktør oplyser i årsrapporten stilling. uddannelse, direktions- og bestyrelsesposter i andre selskaber, vederlag, antal warrants samt antal aktier i Selskabet.
Bestyrelsens opgave er at sikre, at Selskabets strategi og overordnede retningslinier fastlægges. og det er direktionens opgave at implementere den valgte strategi og de valgte retningslinier. Bestyrelsen mødes mindst fire gange om året for at følge udviklingen af Selskabet og justere i de overordnede målsætninger, hvis der skulle være behov for dette, ligesom bestyrelsen følger den økonomiske udvikling i Selskabet. Der er et budgetplanlægningsmøde hvert år, og direktionen fremsender økonomisk information til bestyrelsen hver måned. Bestyrelsen har ingen udvalg.
Bestyrelsen træffer sine afgørelser ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Bestyrelsen fastsætter ved en forretningsorden nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. Forretningsordenen gennemgås en gang om året med henblik på at sikre Selskabets behov. Over det på bestyrelsesmøderne passerede føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer af bestyrelsen. Selskabets bestyrelse ansætter en direktion bestående af 1 – 3 medlemmer til at lede den daglige drift af selskabet, hvoraf én skal være administrerende direktør. Bestyrelsen fastsætter regler for direktørens kompetence. Direktionen udgøres for tiden af en person.
Bestyrelsen har besluttet at anvende undtagelsesbestemmelserne vedrørende revisionsudvalg og lade bestyrelsen varetage revisionsudvalgets opgaver.
Selskabet ledes af en på generalforsamlingen valgt bestyrelse på mindst 3 og højest 7 medlemmer. Bestyrelsen udgøres for tiden af 3 generalforsamlingsvalgte medlemmer. Bestyrelsens medlemmer vælges for et år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Endvidere vælger bestyrelsen én i sin midte som formand. Bestyrelsen har ikke valgt en næstformand, da dette ikke anses som værende nødvendigt.
Det anbefales af Nørby-udvalget, at mindst halvdelen af bestyrelsen er uafhængig. For at et bestyrelsesmedlem anses for uafhængigt, må det enkelte medlem ikke:
Ét af Selskabets tre bestyrelsesmedlemmer, Søren Anker Rasmussen, er ikke uafhængig efter denne definition. Søren Anker Rasmussen er medstifter af Selskabet og var dets administrerende direktør indtil 2000, hvor han blev Selskabets bestyrelsesformand. I marts 2008 tiltrådte Søren Anker Rasmussen igen som Selskabets administrerende direktør og nedlagde samtidigt sin post som formand for bestyrelsen.
Bestyrelsens sammensætning tilsigter at sikre, at alle Selskabets væsentlige behov er dækket. Christian Hvidt har særlig indsigt i og forbindelser til forsvarsindustrien, mens Dr. Heinz Pfannschmidt og Søren Anker Rasmussen har tilsvarende kvalifikationer i forhold til henholdsvis bilindustrien og rumfartsindustrien.
Selskabet lejer ejendommen på Dyregårdsvej 2, 2740 Skovlunde, der er ejet af Søren Anker Rasmussen gennem hans 100% eierskab af selskabet Dyregårdsvei 2 ApS. Leiemålet er indgået på markedsmæssige vilkår. Leiemålet udgør et samlet bruttoareal på 1.311 m2 og kan opsiges med seks måneders varsel. Den årlige husleie var i regnskabsåret 2009/10 DKK 1.059.014.
Der er på nær lejeaftalen ikke noget forretningsmæssigt samarbejde mellem Selskabet og direktionen eller mellem Selskabet og de enkelt medlemmer af bestyrelsen eller de virksomheder, de i andre sammenhæng repræsenterer.
Bestyrelsen er samlet honoreret i 2009/10 med DKK 138.000.
Bestyrelsen benytter incitamentsprogrammer i aflønningen af bestyrelsen i form af warrantstildelinger. Bestyrelsen finder, dette er i Selskabets interesse i forbindelse med gennemførelsen af den planlagte ekspansive strategi. Som følge heraf blev Christian Hvidt i 2006/07 tildelt 99.000 warrants. Samme antal warrants er i 2007/08 tildelt bestyrelsesmedlem Dr. Heinz Pfannschmidt. Rettighederne erhverves over en treårig periode.
Søren Anker Rasmussen tiltrådte som administrerende direktør 1. marts 2008. Søren Anker Rasmussen er aflønnet med DKK 1.790.000 i regnskabsåret.
Alle væsentlige forhold om warrantsprogrammer oplyses i årsrapporten, herunder det enkelte bestyrelses- og direktionsmedlems warrantprogram.
Selskabet har ikke ydet Selskabets ledelse fordele af nogen anden art end beskrevet ovenfor, og har ikke indgået aftaler af nogen anden art end de her nævnte.
Selskabet har med sin månedlige økonomiske rapportering til bestyrelsen sikret et godt overblik over Selskabets udvikling og vil løbende udvikle en række interne nøgletal for at følge udviklingen på specifikke områder for at sikre at den aktuelle risikoprofil kendes.
I afsnittet "Risikofaktorer" i årsrapporten er foretaget en gennemgang af de væsentligste risici forbundet med Rovsings aktiviteter.
Bestyrelsen vurderer en gang årligt, inden indkaldelse til generalforsamling, revisors uafhængighed og kompetence. Rammerne for revisors arbejde, herunder honorering, revisions relaterede arbejdsopgaver samt ikke revisions relaterede arbejdsopgaver er beskrevet i en aftale mellem selskabet og revisionen.
Bestyrelsens medlemmer modtager den eksterne revisors revisionsprotokoller. Bestyrelsen gennemgår årsrapporten og revisionsprotokollatet vedrørende revisors gennemgang af årsrapporten på et møde med de eksterne revisorer, og revisorernes observationer og væsentlige forhold fremkommet i forbindelse med revisionen diskuteres. Herudover gennemgås de væsentlige regnskabsprincipper og revisionens vurderinger.
De nedenfor anførte forhold skal ikke opfattes som en udtømmende oversigt over de risici, som Rovsing er udsat for, og der er ikke foretaget nogen prioritering af de enkelte risici. Ledelsen forventer, at de beskrevne risici er dem, der kan få størst betydning for Selskabets fremtidige vækst, aktivitet, økonomiske stilling og resultater.
Selskabets markedssegment udgøres i dag hovedsagligt af det institutionelle europæiske rumfartsmarked, som udelukkende eksisterer via Danmarks medlemskab af ESA. Danmark har været medlem af ESA siden etableringen i 1975. Inden da var Danmark medlem af ESRO (en af to forgængere for ESA), som Danmark meldte sig ind i 1965. I forbindelse med sit ESA medlemskab er Danmark med til at finansiere ESAs rumfartsprogrammer. Deltagelse i visse programmer er obligatorisk, og deltagelse i andre er frivillig. Danmark betaler årligt ca. DKK 186 mio. til ESA, hvoraf ca. DKK 12 mio. går til administration. Vedrørende de resterende DKK 174 mio., som går til specifikke rumfartsprogrammer, findes der en "geografisk returregel", som tilstræber, at der placeres leverancekontrakter til industrielle virksomheder i Danmark, svarende til minimum 90% af Danmarks finansielle deltagelse i programmerne (generel regel for samtlige medlemslande). Herudover medfinansierer EU 50% af Galileo projektet og GMES programmet.
Melder Danmark sig ud af ESA samarbejdet, bortfalder dette marked helt, og dette vil have en meget væsentlig indflydelse på Selskabets aktiviteter, resultater og økonomiske forhold. Ændres de geografiske returregler, f.eks. således at de fire store lande (England, Frankrig, Italien, og Tyskland) blandt ESAs 15 medlemslande kan sætte sig på en større del af kontrakterne, gøres markedsforholdene meget vanskeligere. Det indebærer også en risiko for Selskabets fremtidige udvikling inden for den europæiske rumfartsindustri.
Der er i øjeblikket ikke tegn på, at Danmark trækker sig ud af ESA samarbejdet og heller ikke på, at den geografiske returregel trækkes tilbage, men der kan ikke gives sikkerhed herfor. Det formodes samtidig, at sker det, vil det ske over en periode, således at Selskabet vil have en vis mulighed for at tilpasse sin virksomhed til den nye situation. Samtidig vil Selskabets tiltag på at markedsføre sine ydelser til forsvars- og transportindustrien mindske denne risiko i takt med, at denne kundeportefølje opbygges.
ESA kontrakter indeholder et forløb, hvor de enkelte selskaber, der har budt på det enkelte projekt, først bliver vurderet, og derefter bliver de enkelte projektdeltagere valgt. Der bliver afholdt et kick-off møde, hvor den valgte projektdeltager får en godkendelse til projektstart, mens selve kontrakten først underskrives senere. Der er således en teoretisk mulighed for, at kontrakterne aldrig underskrives, og kun den godkendte del gennemføres. Rovsing har trods mange år i branchen aldrig oplevet, at en kontrakt, der er givet kick-off på, ikke er blevet gennemført, men der kan ikke gives sikkerhed for, at dette ikke vil ske.
Rovsing er afhængig af få store kunder med hvem, der har været et langt samarbejde. Totalansvaret for et rumfartsprogram kontraheres typisk af ESA (slutkunden) til EADS, Thales Alenia Space eller OHB ("Prime Contractors").
Selv om ESA i forbindelse med kontraheringen til en "Prime Contractor" samtidig stiller krav om åben konkurrence ved udvælgelse af underleverandører, er det af væsentlig betydning for Selskabets fremtidige udvikling inden for rumfartsindustrien, at Selskabet opretholder sit gode forhold til de nævnte "Prime Contractors". Selskabet har indtil nu ikke haft problemer med samarbejdet med de nævnte "Prime Contractors", men der kan ikke gives sikkerhed for, at dette vil fortsætte. Selskabet har tætte relationer til sine kunder og forventer, at hvis der skulle opstå problemer, vil der kunne gribes ind i tide. Selskabet er meget opmærksomt på disse forhold og bestræber sig også på at få et bredere kundegrundlag som også nævnt under det forrige risikopunkt.
Når Danmark i udlandet indkøber forsvarsmateriel for et beløb, der overstiger DKK 25 mio., er den udenlandske leverandør forpligtiget til at indgå en såkaldt industrisamarbejdsaftale med Erhvervs- og Byggestyrelsen. I forbindelse med denne forpligter den udenlandske leverandør sig til at lave modkøb af forsvarsrelaterede produkter eller services i Danmark svarende til kontraktsummen. Denne regel er en essentiel mulighed for dansk forsvarsindustri med henblik på at sikre sig ordrer på forsvarsmateriel i udlandet. Ændres denne regel væsentligt eller bortfalder den helt, vil markedsvilkårene for dansk forsvarsindustri blive besværliggjort. Dette må betragtes som en risikofaktor for Selskabets penetrering af forsvarsindustrien, men der er dog ikke noget, der for øjeblikket tyder på, at modkøbsforpligtelserne bortfalder. Selskabet har dog nedprioriteret sine aktiviteter inden for forsvarsindustrien, hvorfor industrisamarbejdsaftaler vil have mindre betydning for selskabet i fremtiden. Forsvarsindustrien er endvidere kendetegnet af store kontrakter, og modkøbsforpligtelsen er pr. juni 2010 på DKK 3,2 mia.
Indtrængning på nye markeder medfører en række usikkerhedsfaktorer - ikke mindst hvad gælder indtrængningstiden. Selskabet har betydningsfulde referencer fra forsvars-, automobileller togindustrien, men Selskabet besidder endnu ikke en detaljeret applikationsmæssig markedsviden. Selv om Selskabet forventer at have den rette baggrund og de rette kompetencer, som er nødvendige for at penetrere de nye markeder, og at Selskabet på de nye markeder forventer at kunne markedsføre produkter og services sammenlignelige med dem, som Selskabet har afsat til rumfartsindustrien, hersker der usikkerhed om såvel indtrængningstiden som det faktum, at ydelser, som Rovsing leverer, ofte er i konkurrence med interne ressourcer i et selskab. Der er dog flere og flere eksempler på, at også disse leverancer outsources. Der er imidlertid ikke sikkerhed for, at denne tendens vil fortsætte, hvilket vil kunne få væsentlig indflydelse på Selskabets fremtidige omsætning og indtjening.
Det er Selskabets strategi indledningsvis at opbygge markedskendskab, tekniske kompetencer og markedsføringsmæssige kompetencer inden for de nye markedssegmenter primært ved rekruttering på såvel bestyrelses-, ledelses-, ingeniør- og salgsniveau. Selskabet har aldrig haft problemer med at besætte de ønskede poster i Selskabet, men ved at gå ind i nye markedsområder vil ansættelsesomfanget øges med deraf følgende risiko for, at der kan opstå problemer med kapacitetstilpasningen. Selskabet er opmærksomt på disse forhold og vil nøje følge fremdriften, således at kapaciteten er balanceret til at sikre sammenhæng mellem de indgående kontrakter, samt at den nødvendige kapacitet både kvalitativt og kvantitativt er til stede.
Som en videnbaseret virksomhed forudsætter Selskabets fremtidige udvikling bidrag fra nuværende og fremtidige medarbejdere. Selskabet investerer i medarbejdernes uddannelse og
udvikling af de kompetencer samt den faglige viden, hvorpå Selskabets forretninger er baseret. Medarbejderne er Selskabets største aktiv. Selskabets evne til at tiltrække, fastholde og udvikle dygtige medarbejdere må derfor betragtes som særdeles afgørende for Selskabets fremtidige aktiviteter, resultater og økonomiske forhold.
Selskabets hidtidige udvikling har i høj grad på det ledelses-, udviklings- og markedsføringsmæssige plan været båret af enkeltpersoner. Tab af en eller flere af disse medarbejdere kan få en væsentlig negativ indflydelse på Selskabets virksomhed. Selskabet har i regnskabsåret ikke mistet nøglepersoner, som er væsentlige for den igangævrende turn-around. Der kan imidlertid ikke gives sikkerhed for, at dette ikke vil ske i fremtiden.
Selskabet har opbygget gode referencer inden for sine primære produkt- og serviceområder, og Selskabet har opbygget en solid viden samt teknologier, der er af stor betydning for den fremtidige udvikling. Selskabet konkurrerer imidlertid på et marked, der er i hastig udvikling og under konstant forandring, med et større antal udviklingshuse i Europa, herunder enkelte i Danmark.
Selv om Selskabet ikke er afhængigt af enkelte teknologier eller processer, kan det ikke udelukkes, at der i fremtiden kan ske teknologiske udviklinger, som kan forringe Selskabets konkurrenceevne. Selskabet følger nøje udviklingen og deltager aktivt i konferencer og kurser for at sikre sig, at Selskabets viden er opdateret.
Da der er tale om et begrænset antal licitationer om året, kan udfaldet af disse licitationer få en ikke ubetydelig indflydelse på Selskabets omsætning, indtjening og fremtidige konkurrenceevne. Ved at addere nye forretningsområder til de nuværende mindsker Selskabet sin risiko her, og da de fleste kontrakter er af længere varighed, vil Selskabet kunne tilpasse sig, hvis der skulle være væsentlig forskel på det forventede og det realiserede antal kontrakter. Det vil imidlertid ikke kunne fjerne den negative indflydelse på omsætning og indtjening, men alene mindske omfanget.
Selskabet indtiening er stærkt afhængig af Selskabets evne til at sikre en tilfredsstillende dækningsgrad på Selskabets kontrakter. Dækningsgraden er afhængig af Selskabets evne til at opretholde stor faglig ekspertise inden for sine produktområder såvel som Selskabets muligheder for at genanvende produktudviklinger foretaget på tidligere projekter af samme karakter. Mangel på samme vil have en negativ konsekvens på Selskabets indtjening. Endelig vil en hårdere konkurrence have samme indflydelse.
Selskabets to største aktionærer, Søren A. Rasmussen ApS og Christian Rovsing A/S, har stillet sikkerhed overfor selskabets bankforbindelse. Det har banet vej for tilsagn om ansøgte driftskreditter for det kommende regnskabsår.
På baggrund af de udarbejdede budgetter for de kommende regnskabsår er det ledelsens vurdering, at der er tilstrækkeligt kapitalberedskab og likviditet til at gennemføre den planlagte drift i minimum det kommende regnskabsår. Det er en væsentlig forudsætning for realisation af budgettet, at de budgetterede beløbsstrømme realiseres som forventet. Selv mindre forskydninger i de realiserede resultater og i betalingsstrømmene herfra kan medføre behov for tilførsel af yderligere likviditet. I forhold til det af bestyrelsen godkendte budget kan der opstå et yderligere likviditetsbehov i korte perioder i forhold til etablerede driftskreditter. Sådanne likviditetsbehov har hidtil været dækket af selskabets bankforbindelse. Der kan imidlertid ikke gives sikkerhed for, at dette også vil ske i fremtiden.
Det er endvidere ledelsens vurdering, at det vil være muligt - om nødvendigt - at foretage tilpasninger, således at driften kan fortsætte under andre forudsætninger end forudsat indenfor de allerede tilsagte driftskreditter.
Inden for rumfarts og automobilindustrien indgås selskabets kontrakter udelukkende i Euro. Da den danske krone er tæt knyttet til Euro, må valutarisici i den forbindelse betragtes som minimale.
Rovsing har en erhvervsforsikring, som dækker tingsskader, driftstab og personskader og andre sædvanlige og krævede forsikringer. Endvidere har Selskabet en produktansvarsforsikring og en forsikring for det professionelle erhvervsansvar med en dækningssum på henholdsvis DKK 50.000.000 og DKK 25.000.000 og maksimeret til samlet DKK 50.000.000. Policen fornyes årligt. Selskabets ledelse gennemgår mindst en gang om året, hvilken forsikringsdækning der ønskes. Efter ledelsens mening er Selskabet tilstrækkeligt forsikret, men der kan ikke gives sikkerhed for, at den valgte dækning helt vil kunne kompensere for et tab, der måtte opstå p.g.a. en skade. herunder specielt en produktansvarsskade. Selskabet bestræber sig for gennem sine salgs- og leveringsbetingelser at mindske Selskabets eksponering, men det er ikke muligt at give sikkerhed for, at alle situationer er aftalt på en sådan måde, at en fejl ikke vil kunne få en negativ indflydelse på Selskabets indtjening.
Selskabets nettoomsætning blev i 2009/10 DKK 31,7 mio. hvortil kommer andre driftsindtægter på DKK 2,3 mio. i 2008/09 var nettoomsætningen DKK 28,5 mio svarende til en stigning på 11 $%$
Bruttoresultatet blev i 2009/10 på DKK 21,5 mio. mod DKK 17,5 mio. i 2008/09.
Selskabets omkostninger til salg, ledelse og administration samt andre driftsudgifter udgjorde i 2009/10 DKK 29,1 mio. mod DKK 38,5 mio. i 2008/09, svarende til et fald på 24 %.
Resultatet af primær drift (EBIT) blev i 2009/10 på minus DKK 10,7 mio. (minus DKK 9,1 mio. ekskl. tab i forbindelse med lukning af Rovsing Ireland Ltd lig minus DKK 1,6 mio.), mod et minus på DKK 22,7 mio. i 2008/09.
I 2009/10 var de finansielle poster negative med DKK 2,4 mio., mens de i 2008/09 var negative med DKK 1,7 mio.
Årets skat blev en indtægt på DKK 1,1 mio. mod en indtægt på DKK 5,2 mio. i sidste regnskabsår. Indtægten skyldes aktivering af skatteværdien af årets skattemæssige underskud, idet Selskabet forventer at kunne udnytte dette underskud indenfor de kommende 5 år.
Nettoresultatet for 2009/10 udgjorde minus DKK 12 mio. mod minus DKK 19,2 mio. i 2008/09.
Inden for Space segmentet blev omsætningen DKK 29,4 mio., mens driftsresultatet blev minus DKK 10 mio. Defense genererede en omsætning på DKK 0,3 mio. og et driftsresultat på DKK 0,4 mio. Endelig skabte Transportation en omsætning på DKK 2,0 mio. fra automobilprojekter. Driftsresultatet inden for Transportation blev DKK 0,5 mio.
Overheadomkostninger er ikke fordelt mellem de tre segmenter, men bæres af Space.
Ved udgangen af 2009/10 udgjorde balancen DKK 24,3 mio., hvilket er et fald på DKK 4,1 mio. i forhold til udgangen af 2008/09.
Selskabet har aktiveret skatteværdien af årets skattemæssige underskud med DKK 1,1 mio.
Tilgodehavender fra salg er reduceret med DKK 0,5 mio. til DKK 9,1 mio.
Igangværende arbejder for fremmed regning er reduceret med DKK 4,7 mio. til DKK 3,2 mio.
Investeringer i materielle anlægsaktiver og produktudvikling for egen regning i 2009/10 udgjorde DKK 5,1 mio. mod DKK 0,2 mio. i 2008/09.
Egenkapitalen udgjorde pr. 30. juni 2010 minus DKK 9,7 mio. mod minus DKK 4,8 mio. pr. 30. juni 2009.
Forpligtelserne udgjorde pr. 30. juni 2010 DKK 34,1 mio., hvilket er en stigning på DKK 0,9 mio. i forhold til året før.
Pengestrømme fra driftsaktiviteter udgjorde minus DKK 2,7 mio. i 2009/10 mod minus DKK 10,1 mio. i 2008/09.
Pengestrømmen fra finansieringsaktivitet var positiv med DKK 7,8 mio., hvilket primært skyldes aktie emissionen i efteråret 2009.
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. juli 2009 - 30. juni 2010 for Rovsing A/S. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.
Vi anser den valgte regnskabspraksis og de anvendte regnskabsmæssige skøn for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2010 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. juli 2009 - 30. juni 2010 for Rovsing A/S.
Det er endvidere vor opfattelse, at ledelsesberetningen giver en retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og af selskabtes finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som selskabet står overfor.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
Skovlunde, den 30. september 2010
Direktion
Søren Anker Rasmussen (Administrerende direktør)
Bestyrelse
Søren Anker Rasmussen
Christian Hvidt (Formand)
Dr. Heinz Pfannschmidt
Vi har revideret årsregnskabet og ledelsesberetningen for Rovsing A/S for regnskabsåret 1. juli 2009 - 30. juni 2010. Årsregnskabet omfatter totalindkomstopgørelse, aktiver, passiver, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Ledelsesberetningen udarbejdes ligeledes efter danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ansvaret omfatter endvidere valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Ledelsen har endvidere ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet og ledelsesberetningen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet og ledelsesberetningen.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2010 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. juli 2009 - 30. juni 2010 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og af selskabets finansielle stilling, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som selskabet står over for i overensstemmelse med danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Uden at tage forbehold gør vi opmærksom på, at selskabet har tabt hele sin aktiekapital, hvorfor det er omfattet af selskabslovgivningens kapitaltabsbestemmelser. Vi henviser til ledelsesberetningen, hvoraf det fremgår, at selskabet forventer at reetablere kapitalen ved fremtidige positive driftsresultater og konvertering af ansvarlig lån til egenkapital.
Uden at det har påvirket vores konklusion, gør vi opmærksom på oplysningerne i ledelsesberetningens afsnit "Forventninger" på side 5 og side 8 vedrørende betydelig usikkerhed relateret til den planlagte drift og deraf selskabets likviditetsmæssige situation. Vi har lagt afgørende vægt på ledelsens vurdering af, at der er tilstrækkeligt likviditetsberedskab til sikring af det kommende regnskabsårs drift grundet tilsagn fra selskabets bankforbindelse om opretholdelse og udvidelse af engagementet.
Fremtidige handlinger eller begivenheder kan påvirke de anlagte skøn i væsentlig grad, herunder forudsætningerne for at kunne aflægge årsrapporten med fortsat drift for øje. Det er en væsentlig forudsætning, at driftsresultater og betalingsstrømme realiseres i henhold til det planlagte, og vi henviser til ledelsens uddybende beskrivelse af selskabets risikofaktorer på side 19-22. Selv mindre beløbs- og tidsmæssige afvigelser herfra vil kunne medføre behov for yderligere likviditetsberedskab udover det omtalte tilsagn, som er modtaget fra selskabets kreditinstitut.
Esbjerg, den 30. september 2010 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Tonny Løbner statsautoriseret revisor Niels Jørgen Lodahl statsautoriseret revisor
| Resultatopgørelse for 2009/10 | ||
|---|---|---|
| Note |
| vote | 1.000 kr. | 2009/10 | 2008/09 |
|---|---|---|---|
| 3 | Nettoomsætning | 31.716 | 25.210 |
| $\overline{4}$ | Andre driftsindtægter | 2.327 | 639 |
| Andre driftsomkostninger | 12.538 | 8.357 | |
| Bruttofortjeneste | 21.505 | 17.492 | |
| 5 | Andre eksterne omkostninger | 7.189 | 7.978 |
| 6 | Personaleomkostninger | 21.862 | 30.486 |
| 29.052 | 38.464 | ||
| Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) |
(7.546) | (20.972) | |
| 7 | Afskrivninger | 1.568 | 996 |
| Tab på debitor (Rovsing Irland Ltd) | 1.581 | 711 | |
| Resultat af primær drift (EBIT) | (10.695) | (22.679) | |
| 8 | Finansielle poster | (2.373) | (1.748) |
| Resultat før skat | (13.068) | (24.427) | |
| 9 | Skat af årets resultat | (1.091) | (5.200) |
| Årets resultat | (11.977) | (19.227) | |
| Årets resultat | (11.977) | (19.227) | |
| Anden totalindkomst | $\bf{0}$ | $\bf{0}$ | |
| Totalindkomst | (11.977) | (19.227) | |
| 10 | Resultat pr. aktie Resultat pr. aktie, aktuelt og udvandet |
(0, 70) | (1,21) |
| Note | 1.000 kr. | 2009/10 | 2008/09 |
|---|---|---|---|
| Langfristede aktiver | |||
| Immaterielle aktiver | |||
| 11 | Udviklingsomkostninger | 5.075 | 1.587 |
| 5.075 | 1.587 | ||
| Materielle aktiver | |||
| 12 | Automobiler, driftsmateriel, inventar og software | 346 | 260 |
| 346 | 260 | ||
| Andre langfristede aktiver | |||
| Deposita | 11 | 1 | |
| 15 | Udskudt skat | 6.291 | 5.200 |
| 6.302 | 5.201 | ||
| Langfristede aktiver i alt | 11.723 | 7.048 | |
| Kortfristede aktiver | |||
| Tilgodehavender fra salg | 9.082 | 9.569 | |
| 16 | Igangværende arbejder for fremmed regning | 3.017 | 4.067 |
| Tilgodehavender hos dattervirksomheder | $\qquad \qquad \blacksquare$ | 5.374 | |
| Øvrige tilgodehavender | $\mathbf{1}$ | ||
| Periodeafgrænsningsposter | 417 | 2.262 | |
| Andre værdipapirer | 45 | 38 | |
| Likvide beholdninger | 54 | 59 | |
| Kortfristede aktiver i alt | 12.616 | 21.369 | |
| Aktiver i alt | 24.339 | 28.417 |
| - 58 | ssiver | ٠ |
|---|---|---|
| Note | |||
|---|---|---|---|
| 1.000 kr. | 2009/10 | 2008/09 | |
| 13 | Egenkapital | ||
| Aktiekapital | 17.867 | 15.974 | |
| Overført overskud | (27.603) | (20.775) | |
| Egenkapital i alt | (9.736) | (4.801) | |
| Langfristede forpligtelser | |||
| 14, | |||
| 17 | Ansvarlig lånekapital | 15.627 | 15.621 |
| 19 | Garantiforpligtelser mv | 100 | 100 |
| 15.727 | 15.721 | ||
| Kortfristede forpligtelser | |||
| Leverandørgæld | 3.236 | 3.091 | |
| 16 | Forudbetalinger fra kunder | 4.569 | 2.524 |
| 17 | Bankgæld | 7.212 | 6.764 |
| Periodeafgrænsningsposter | 764 | ||
| 18 | Anden gæld | 3.331 | 4.354 |
| 18.348 | 17.497 | ||
| Forpligtelser i alt | 34.075 | 33.218 | |
| Passiver i alt | 24.339 | 28.417 | |
| 20 | Pantsætninger | ||
| 21 | Eventualforpligtelser | ||
| 23 | Aktiebaseret aflønning | ||
$24$ Transaktioner mellem nærtstående parter
Note
| $1.000$ kr. | 2009/10 | 2008/09 | |
|---|---|---|---|
| Pengestrømme for driftsaktivitet | |||
| Resultat af primær drift (EBIT) | (10.695) | (22.679) | |
| Afskrivninger, amortiseringer og nedskrivninger | 2.940 | 996 | |
| 22 | Reguleringer | (35) | 1.501 |
| Driftens likviditetvirkning før ændring i | |||
| arbejdskapital | (7.790) | (20.182) | |
| Tilgodehavender | 7.373 | 6.217 | |
| Kortfristet gæld | 105 | 5.631 | |
| Ændring i arbejdskapital | 7.478 | 11.848 | |
| Driftens likviditetsvirkning før finansielle poster og | |||
| skat | (312) | (8.334) | |
| Finansielle poster | (2.373) | (1.748) | |
| Pengestrømme for driftsaktivitet i alt | (2.685) | (10.082) | |
| Pengestrømme for investeringsaktivitet | |||
| Investering i im- og materielle anlægsaktiver | (5.143) | (169) | |
| Deposita | (10) | ||
| Pengestrømme for investeringsaktivitet i alt | (5.153) | (169) | |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | |||
| Banklån | 448 | (4.896) | |
| Ansvarlig lånekapital | 308 | 15.000 | |
| Kontant kapitaludvidelse | 5.265 | 27 | |
| Kapitaludvidelse ved gældskonvertering | 1.812 | ||
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt | 7.833 | 10.131 | |
| Ændring i de likvide beholdninger | (5) | (120) | |
| Likvide beholdninger primo | 59 | 179 | |
| Likvide beholdninger ultimo | 54 | 59 | |
Note
| Overført | |||
|---|---|---|---|
| $1.000$ kr. | Aktiekapital | resultat | I alt |
| 2008/09 | |||
| Saldo 1. juli | 15.947 | (2.391) | 13.556 |
| Primoregulering vedr. aktiebaseret vederlæggelse | 27 | 27 | |
| Udstedelse af fondsaktier | |||
| Aktiebaseret vederlæggelse | 843 | 843 | |
| Årets totalindkomst | (19.227) | (19.227) | |
| 15.974 | (20.775) | (4.801) | |
| 2009/10 | |||
| Saldo 1. juli | 15.974 | (20.775) | (4.801) |
| Kontant kapitalforhøjelse | 1.448 | 3.817 | 5.265 |
| Kapitalforhøjelse ved gældskonvertering | 444 | 1.368 | 1.812 |
| Aktiebaseret vederlæggelse | (35) | (35) | |
| Årets totalindkomst | (11.977) | (11.977) | |
| Saldo pr. 30 juni | 17.867 | (27.602) | (9.736) |
Årsrapporten for 2009/10, der omfatter årsregnskab for selskabet, er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af den Europæiske Union og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber jf. NASDAO OMX DEN NORDISKE BØRS i Københavns oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.
Regnskabspraksis er uændret i forhold til 2008/09.
Årsrapporten aflægges i DKK.
Regnskabet omfatter virksomheden, Rovsing A/S.
Rovsing anvender DKK som funktionel valuta og præsentationsvaluta.
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs.
Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som finansiel post.
Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller indregning i seneste årsregnskab indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.
Der gives oplysninger på forretningssegmenter. Oplysniger om forretningssegmenter er baseret på selskabets interne økonomistyring.
For de poster, som indgår i resultat før finansielle poster, foretages fordeling i det omfang posterne direkte eller indirekte kan henføres til segmenterne. De poster, som fordeles ved indirekte opgørelse, sker ud fra fordelingsnøgler fastlagt ud fra segmentets træk på nøgleressourcer.
IFRS8 kræver, at selskabets segmentrapportering tager afsæt i de interne forretningssegmenter, hvor aktiviteterne overvåges i forretningsområder på produkter/service. Der gives geografiske informationer.
Forretningssegmenter er de segmenter, som kommer til udtryk i den løbende ledelsesrapportering, som den øverste ledelse anvender til ressourceallokering og resultatopfølgning.
Segmentindtægter og - omkostninger samt segmentaktiver og - forpligtelser omfatter de poster, der direkte kan henføres til det enkelte segment, og de poster, der kan allokeres til det enkelte segment på pålidelig grundlag. Poster, der ikke kan allokeres på pålidelig grundlag, allokeres ikke.
Som indtægtskriterium anvendes fakturering, såfremt levering har fundet sted, og produktionsmetode for de projekter, hvor indtægten bogføres i takt med projektet færdiggøres ud fra kontraktuelle milestones. Igangyærende arbejder for fremmed regning opgøres på grundlag af produktionsprincippet, hvorved værdien af årets produktion inkl. en beregnet avance indtægtsføres i takt med produktionens færdiggørelse. Færdiggørelsesgraden for projekter fastsættes som forholdet mellem til dato afholdte udgifter til ingeniørtimer m.v. forbundet med at udvikle, producere og installere produktet og de til projekternes færdiggørelse forventede samlede udgifter.
Forventede tab på ikke afsluttede projekter udgiftsføres på det tidspunkt, hvor det forventede tab konstateres. Service og vedligeholdelseskontrakter periodiseres og indtægtsføres over kontrakternes løbetid.
Andre driftsindtægter indeholder tilskud, der er modtaget til dækning af udgifter i forbindelse med udvikling af selskabets produkter
Andre driftsomkostninger indeholder vareforbrug og andre eksterne omkostninger, der afholdes for at opnå årets nettoomsætning.
Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler $mv$
For egenkapitalafregnede aktier og tegningsoptioner måles dagsværdien på tildelingstidspunktet og indregnes i resultatopgørelsen under personaleomkostninger over perioden, hvor den endelige ret til optionerne opnås. Modposten hertil indregnes direkte på egenkapitalen.
I forbindelse med første indregning af aktietegningsoptionerne skønnes over antallet af optioner, medarbejderne forventes at erhverve ret til. Efterfølgende justeres kun for ændringer i skønnet over antal ansatte, som vil erhverve optionerne.
Dagsværdien måles efter Black-Scholes modellen med parametre angivet i note 25.
Lejeforpligtelser og forpligtelser vedrørende operationel leasing udgiftsføres ved betalingen af de enkelte vdelser.
Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renteindtægter og -omkostninger, kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta, amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser.
Skat af årets resultat, der består af årets aktuelle skat, forskydning i udskudt skat samt eventuelle reguleringer til tidligere år, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer på egenkapitalen.
Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser.
Skatteværdien af fremførbare underskud indgår i opgørelsen af den udskudte skat, såfremt det er sandsynligt, at underskuddet udnyttes.
Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der er gældende på balancedagen og forventes at gælde, når den udskudte skat forventes at opløses som aktuel skat.
Ændringer i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatserne indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer på egenkapitalen.
Investeringer i udvikling omfatter omkostninger, gager og afskrivninger, der direkte og indirekte kan henføres til selskabets udviklingsaktiviteter.
Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare, og hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed i virksomheden kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projektet, indregnes som immaterielle anlægsaktiver, såfremt kostprisen kan opgøres pålideligt, og der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den fremtidige indtjening kan dække produktions-, salgs- og administrative omkostninger samt investeringer i udvikling.
Øvrige udviklingsaktiviteter indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen, efterhånden som omkostningerne afholdes.
Tilskud modtaget til dækning af produktudviklingsomkostninger modregnes i udviklingsomkostninger afholdt på det enkelte projekt.
Tilskud, der overstiger afholdte projektudviklingsomkostninger, indregnes under forudbetalinger. Udviklingsomkostninger indregnet i balancen måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger eller genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere.
Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives udviklingsomkostninger lineært over den vurderede økonomiske brugstid.
Afskrivningsperioden er sædvanligvis 2-5 år. Software måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Software afskrives lineært over den forventede brugstid, der vurderes til 3-5 år.
Igangværende udviklingsprojekter testes årligt for værdiforringelse ved at sammenholde den regnskabsmæssige værdi af aktiverne med deres genindvindingsværdi. Andre udviklingsprojekter gennemgås løbende for at vurdere, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis der opstår indikation af værdiforringelse, gennemføres test for værdiforringelsen. Såfremt den regnskabsmæssige værdi af udviklingsprojekter overstiger genindvindingsværdien, foretages nedskrivning af den regnskabsmæssige værdi til genindvindingsværdien.
Materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Afskrivninger foretages lineært over aktivernes forventede brugstid.
Driftsmateriel og inventar samt software afskrives over 3-5 år.
Aktivernes restværdi og brugstid vurderes årligt og reguleres om nødvendigt ved hver balancedag. Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller bortskaffelse af aktiver indregnes i resultatopgørelsen under samme funktioner, som de tilhørende aktiver.
Aktiver, hvorpå der afskrives, gennemgås løbende med henblik på at vurdere, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved normale afskrivninger. Hvis der opstår indikation af værdiforringelse gennemføres test herfor. Såfremt genindvindingsværdien er lavere end den regnskabsmæssige værdi nedskrives til lavere genindvindingsværdi.
Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab.
Igangværende arbejder for fremmed regning måles til salgsværdien af den udførte produktion. Salgsværdien er opgjort under hensyntagen til færdiggørelsesomkostninger, reguleret for eventuelle konstaterede tab.
Modtagne forudbetalinger fratrækkes posten igangværende arbejder for fremmed regning. Modtagne forudbetalinger udover den udførte andel af projektet opgøres særskilt for hver kontrakt og medtages i posten forudbetalinger fra kunder.
Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.
Bidrag til bidragsbaserede ordninger udgiftsføres løbende.
Andre hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen som følge af en begivenhed indtruffet før eller på balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der må afstås økonomiske fordele for at indfri forpligtelsen.
Kortfristede forpligtelser, som omfatter lån, gæld til leverandører samt anden gæld, måles til amortiseret kostpris.
Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.
Selskabets pengestrømsopgørelse viser pengestrømme for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt likvider ved årets begyndelse og slutning.
Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres indirekte som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, betalte finansielle poster samt betalt selskabsskat. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver fratrukket kortfristede forpligtelser, eksklusiv de poster, der indgår i de likvide beholdninger.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter optagelse af lån og afdrag på rentebærende gæld.
Likvider omfatter bankindeståender.
Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræver i overensstemmelse med almindelig regnskabspraksis vurderinger og skøn om fremtidige begivenheder. Vurderinger og skøn foretages på baggrund af historiske erfaringer og andre faktorer, som ledelsen vurderer forsvarlige og relevante. Disse forudsætninger kan være ufuldstændige eller unøjagtige, og uventede forhold kan opstå, hvorfor de foretagne vurderinger og skøn er behæftet med en vis naturlig usikkerhed.
Vurderinger og skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen i Rovsing foretages blandt andet ved opgørelse af igangværende arbejder for fremmed regning for netto DKK 3,0 mio, nedskrivning til tab på debitorer, opgørelsen af hensatte forpligtelser DKK 0,1 mio og beregning af selskabsskat, indtægt DKK 1,1 mio.
Endvidere indeholder de årlige nedskrivningstest af udviklingsprojekter en række forudsætninger ved fastsættelse af forventede pengestrømme i en årrække ud i fremtiden. Dette medfører naturligt en vis usikkerhed.
Der er aktiveret udviklingsomkostninger for DKK 7,7 mio, hvoraf DKK 2,6 mio er udgiftsført i takt med, at de egenudviklede produkter udnyttes i forhold til forventet levetid. Der er således foretaget nedskrivningstest på netto DKK 5,1 mio.
Implementering af tilrettet IFRIC 14, IFRIC 17-19, tilrettet IAS 24, tilrettet IAS 32, tilrettet IAS 39 og forbedringer til IFRS forventes ikke at medføre ændringer i selskabets regnskabspraksis. Selskabet forventer at implementere disse fra den obligatoriske ikrafttrædelsesdato.
operationelle
segmenter
$\overline{2}$
$1.000$ kr.
| Segment oplysninger 2009/10 |
Space | Defense | Transportation | Eliminering samt generelle |
Ialt |
|---|---|---|---|---|---|
| Omsætning Resultat af primær drift før afskrivninger |
29.424 | 324 | 1.968 | beløb | 31.716 |
| (EBITDA) | (8.436) | 332 | 558 | (7.546) | |
| Afskrivninger Resultat af primær |
1.440 | 74 | 55 | 1.568 | |
| drift (EBIT) Finansielle poster |
(9.876) | 258 | 504 | (9.114) | |
| (netto) Resultat af ordinær |
$\qquad \qquad \blacksquare$ | $\overline{a}$ | ٠ | (3.954) | (3.954) |
| drift | (9.876) | 258 | 504 | (3.954) | (13.068) |
| Skat af årets resultat | 1.091 | 1.091 | |||
| Årets resultat efter skat | (9.876) | 258 | 504 | (2.863) | (11.977) |
| Langfristede aktiver | 10.876 | 120 | 727 | 11.723 | |
| Kortfristede aktiver | 11.704 | 129 | 783 | 12.616 | |
| Segment aktiver | 22.580 | 249 | 1.510 | 24.339 | |
| Segment forpligtelser | 31.613 | 348 | 2.114 | 34.075 | |
| Investering i langfristede immaterielle anlægsaktiver |
4.757 | 4.757 | |||
| Investering i langfristede materielle anlægsaktiver |
385 | 385 | |||
| Gennemsnitligt antal ansatte |
29 | $\mathbf 2$ | 3 | 34 |
| Segment oplysninger | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2 fort. | 2008/09 | Space | Defense | Transportation | Eliminering | Ialt | |
| samt generelle | |||||||
| beløb | |||||||
| Omsætning | 23.668 | 1.281 | 261 | 25.210 | |||
| Resultat af primær | |||||||
| drift før afskrivninger | |||||||
| (EBITDA) | (20.065) | (680) | (227) | (20.972) | |||
| Afskrivninger Resultat af primær |
1.603 | 87 | 17 | 1.707 | |||
| drift (EBIT) Finansielle poster |
(21.668) | (767) | (244) | (22.679) | |||
| (netto) Resultat af ordinær |
$\frac{1}{2}$ | $\overline{a}$ | $\overline{a}$ | (1.748) | (1.748) | ||
| drift | (21.668) | (767) | (244) | (1.748) | (24.427) | ||
| Skat af årets resultat | 5.200 | 5.200 | |||||
| Årets resultat efter skat | (21.668) | (767) | (244) | 3.452 | (19.227) | ||
| Langfristede aktiver | 6.617 | 358 | 73 | 7.048 | |||
| Kortfristede aktiver | 20.061 | 1.086 | 221 | 21.368 | |||
| Segment aktiver | 26.678 | 1444 | 294 | 28.416 | |||
| Segment forpligtelser | 31.186 | 1688 | 344 | 33.218 | |||
| Investering i | |||||||
| langfristede | |||||||
| immaterielle | |||||||
| anlægsaktiver | 112 | 112 | |||||
| Investering i | |||||||
| langfristede materielle | |||||||
| anlægsaktiver | 56 | 56 | |||||
| Gennemsnitligt antal | |||||||
| ansatte | 41 | $\overline{c}$ | $\mathbf{I}$ | 44 | |||
| 2009/10 | 2008/09 | ||||||
| Geografisk – segment oplysninger | |||||||
| Nettoomsætningen fordeles således: | |||||||
| Europa | 31.392 | 23.929 | |||||
| Danmark | $\bf{0}$ | $\bf{0}$ | |||||
| USA | 324 | 1.281 | |||||
| Øvrige markeder | |||||||
| 31.719 | 25.210 |
Segmentaktiver og tilgangen herpå er ikke oplyst, da disse ikke kan fordeles på operationelle og geografiske segmenter.
| 2009/10 | 2008/09 | ||
|---|---|---|---|
| 3 Nettoomsætning |
|||
| 1.000 kr. | |||
| Udfaktureret omsætning | 35.338 | 31.830 | |
| Igangv. primo | 4.067 | 8.914 | |
| Igangy. ultimo | 3.017 | 4.067 | |
| Ændring igangværende | (1.050) | (4.847) | |
| Periodiseret salg primo | 1.514 | 0 | |
| Periodiseret salg ultimo | 224 | 1.514 | |
| Ændring i periodiseret salg |
(1.290) | 1.514 | |
| Kundeforskud primo | (3.287) | $\mathbf{0}$ | |
| Kundeforskud ultimo | (4.569) | (3.287) | |
| Ændring i kundeforskud | (1.282) | (3.287) | |
| Nettoomsætning | 31.716 | 25.210 | |
| $\overline{4}$ | Andre driftsindægter 1.000 kr. |
||
| Tilskud til | |||
| produktudvikling | 2.327 | 639 | |
| Andre driftsindtægter | 2.327 | 639 | |
| 5 | Andre eksterne omkostninger 1.000 kr. |
||
| Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor | |||
| Revision | |||
| PricewaterhouseCoopers | 160 | ||
| Grant Thornton Statsautoriseret | |||
| Revisionsaktieselskab | 95 | 300 | |
| Skat | 35 | 30 | |
| Andre ydelser | |||
| 290 | 330 |
| 2009/10 | 2008/09 | ||
|---|---|---|---|
| 6 | Personaleomkostninger | ||
| $1.000$ kr. | |||
| Lønninger og vederlag | 21.102 | 29.065 | |
| Pensionsbidrag | |||
| Aktiebaseret vederlæggelse | $-35$ | 843 | |
| Andre udgifter til social sikring | 795 | 578 | |
| 21.862 | 30.486 | ||
| Heri er indeholdt: | |||
| Gager til moderselskabets direktion | 1.790 | 1.896 | |
| Aktiebaseret vederlæggelse, direktion | |||
| Pension til direktionen | |||
| Honorar til bestyrelse | 138 | 230 | |
| Aktiebaseret vederlæggelse, bestyrelse | 25 | 205 | |
| Gennemsnitlige antal | |||
| helårsbeskæftigede | 34 | 44 | |
| 7 | Af- og nedskrivninger $1.000$ kr. |
||
| Udviklingsomkostninger | 1.268 | 570 | |
| Automobiler, drifsmateriel, inventar og software |
300 | 426 | |
| 8 | Finansielle poster $1.000$ kr. |
2009/10 | 2008/09 |
|---|---|---|---|
| Renteindtægter o.l. indtægter |
|||
| Renteindtægter | 80 | ||
| Kursreguleringer og | |||
| gevinster | 12 | 75 | |
| 12 | 155 | ||
| Renteomkostninger o.l. omkostninger |
|||
| Renteomkostninger Kursreguleringer og |
2.318 | 1.690 | |
| gevinster | 67 | 180 | |
| Dagsværdi regulering værdipapirer |
33 | ||
| 2.385 | 1.903 | ||
| Finansielle poster i alt |
(2.373) | (1.748) |
| 9 | Selskabsskat $1.000$ kr. |
2009/10 | 2008/09 |
|---|---|---|---|
| Skat af ordinært resultat kan forklares således: | |||
| Beregnet skat for regnskabsåret | |||
| Selskabsskat | |||
| Udskudt skat | (1.091) | (5.200) | |
| (1.091) | (5.200) | ||
| Beregnet skat af ordinært resultat før skat |
25% | 25% | |
| Beregnet skat af ordinært resultat før skat |
(3.267) | (5.929) | |
| Skatteeffekt af: | |||
| Ikke indregnet udskudt skatteaktiv | (645) | 499 | |
| Ej skattepligtige indtægter og udgifter | 2.821 | 230 | |
| (1.091) | (5.200) |
| Årets resultat | (11.977) | (19.227) |
|---|---|---|
| Genemsnitlig antal udstedte aktier $(1000 \text{ stk.})$ |
17.230 | 15.954 |
| Resultat pr. Aktie (DKK) | (0,7) | (1,21) |
| 2009/10 | 2008/09 | |
|---|---|---|
| Immaterielle anlægsaktiver $1.000$ kr. |
||
| Udviklingsomkostninger | ||
| Kostpris 1. juli | 2.968 | 3.595 |
| Fuldt nedskrevne udviklingsprojekter |
$-25$ | $-739$ |
| Årets tilgang | 4.757 | 112 |
| Anskaffelsessummer 30. juni |
7.700 | 2.968 |
| Af- og nedskrivninger 1. juli Fuldt nedskrevne |
1.381 | 1.550 |
| udviklingsprojekter | $-25$ | $-739$ |
| Årets tilgang | 1.269 | 570 |
| Af- og nedskrivninger 30. juni |
2.625 | 1.381 |
| Regnskabsmæssig værdi 30. juni |
5.075 | 1.587 |
| 12 | Materielle anlægsaktiver $1.000$ kr. |
2009/10 | 2008/09 |
|---|---|---|---|
| Driftsmaterial, inventar og software | |||
| Kostpris 1. juli | 4.832 | 4.776 | |
| Årets afgang | 2.622 | ||
| Årets tilgang | 385 | 56 | |
| Anskaffelsessummer 30. juni | 2.595 | 4.832 | |
| Af- og nedskrivninger | |||
| 1. juli | 4.572 | 4.146 | |
| Årets afgang | 2.622 | ||
| Årets tilgang | 299 | 426 | |
| Af- og nedskrivninger 30. juni | 2.249 | 4.572 | |
| Regnskabsmæssig værdi 30. juni | 346 | 260 | |
| Afskrivninger foretages over følgende åremål |
$3 - 5$ år | $3 - 5$ år |
| 17.867 15.974 |
|---|
| 15.974 17.867 |
Der har i regnskabsåret været en kontant kapitaludvidelse af aktiekapitalen.
Selskabets to største aktionærer Søren A. Rasmussen ApS og Christian Rovsing A/S har ydet et ansvarligt lån på DKK 15 mio. Lånet forrentes med 12 % p.a. De to aktionærer har tilkendegivet at tilbyde lånet konverteret til aktiekapital, senest ved førstkommende fortegningsemission, såfremt Rovsing A/S bestyrelse fremsætter ønske herom.
Selskabsskatten for året er beregnet som 25 procent af selskabets skattemæssige resultat. På baggrund af Selskabets budget og forventninger til de kommende år, med stigende aktivitet og positiv indtjening, forventer ledelsen at kunne udnytte det udskudte skatteaktiv indenfor en 3-5årig periode. Særligt indenfor segmentet Space forventes gunstig udvikling de kommende år.
Udskudt skat er beregnet som 25 procent af den skattemæssige avance, der ville opstå, såfremt anlægsaktiverne afhændes til den i balancen bogførte værdi og med fradrag af ikke skattemæssige fratrukne hensættelser på debitorer m.m.
Udskudt skatteforpligtelse afsættes under langfristede gældsforpligtelser, mens det udskudte skatteaktiv optages under langfristede tilgodehavender.
| Udskudt skatteaktiv i selskabet specificeres således | ||
|---|---|---|
| 2009/10 | 2008/09 | |
|---|---|---|
| Immaterielle anlægsaktiver |
1.269 | 397 |
| Materielle anlægsaktiver | (235) | (284) |
| Omsætningsaktiver | 1.139 | (614) |
| Kortfristet gæld | (13) | |
| Skattemæssigt underskud | (8.451) | (4.699) |
| Udskudt skat | (6.291) | (5.200) |
| Igangværende arbejder | |||
|---|---|---|---|
| 16 | for fremmed regning | 2009/10 | 2008/09 |
| $1.000$ kr. | |||
| Der indregnes således: | |||
| Igangværende arbejder for fremmed | |||
| regning, salgspris | 66.063 | 46.783 | |
| Fakturerede igangværende arbejder for | |||
| fremmed regning | (66.380) | (45.239) | |
| Forudbetaling | 4.569 | 2.523 | |
| -heraf | |||
| periodiseret salg | (1.235) | ||
| Igangværende arbejder | 3.017 | 4.067 | |
| Igangværende arbejder for fremmed regning til kostpris |
61.592 | 44.150 |
Selskabets omsætning faktureres for langt den største dels vedkommende i EUR, hvorfor selskabets valutarisici er meget begrænsede. Selskabets bankgæld udgjorde d. 30.6.2010 DKK 7.212 Gælden er variabelt forrentet på basis af pengemarkedsrenten. Såfremt renten stiger med 1%, vil det betyde en merudgift for Selskabet på DKK 72. Omvendt vil et rentefald på 1% betyde en tilsvarende mindre renteudgift for Selskabet. Den betalte rente har i 2009/10 været i intervallet $4,90 - 6,49$ %. Selskabets ansvarlige lånekapital er fastforrentet. Renter tillægges
hovedstolen, og der er ingen likviditetsbelastning.
Aktuelt benytter Selskabet sig ikke af finansielle instrumenter til afdækning af risici som følge af valutakurs- og/eller renteændringer.
| Måles til kostpris, lån og andre forpligtelser |
Regnskabsmæssig værdi |
$<$ 1 år | Forfald ikke 1) fastlagt |
|---|---|---|---|
| Ansvarlig lånekapital | 15.627 | 15.627 | |
| Leverandørgæld | 3.235 | 3.235 | |
| Forudbetalinger fra kunder | 4.569 | 4.569 | |
| Bankgæld | 7.212 | 7.212 | |
| Anden gæld | 3.331 | 3.331 | |
| Finansielle forpligtelser ialt |
33.974 | 18.347 | 15.627 |
1) svarer til regnskabsmæssig værdi, da ydelsesforløb ikke er fastlagt
| Måles til kostpris (indlån og tilgodehavender) |
|||
|---|---|---|---|
| Tilgodehavender fra salg | 9.082 | 9.082 | |
| Igangværende arbejder | 3.017 | 3.017 | |
| Øvrige tilgodehavender | |||
| Periodeafgrænsningsposter | 416 | 416 | |
| Andre værdipapirer | 45 | 45 | |
| Likvide beholdninger | 55 | 55 | |
| Finansielle aktiver ialt | 12.616 | 12.616 |
| 17 | Dagsværdien af kortfristede finansielle aktiver og forpligtelser svarer i al | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| fort. | væsentlighed til den nominelle værdi, der er lig bogført værdi. | |||||
| Dagsværdien af ansvarlig lånekapital anses for at være lig den nominelle | ||||||
| restgæld, da lånet vil blive konverteret til aktier til markedskurs. | ||||||
| Tilgodehavender fra salg |
||||||
| $1.000$ kr. | 2009/10 | 2008/09 | ||||
| Ikke forfaldne tilgodehavender Mindre end 90 dage over forfald |
5.770 | 6.188 | ||||
| 2.266 | 3.381 | |||||
| Mere end 90 dage over forfald | 1.046 | |||||
| Tilgodehavender brutto | 9.082 | 9.569 | ||||
| Reservation til tab | ||||||
| Regnskabsmæssig værdi | 9.082 | 9.569 | ||||
| 18 | Anden gæld | |||||
| 1.000 kr. | ||||||
| Skyldige omkostninger vedr. personaleforhold |
||||||
| Andre skyldige omkostninger | 3.094 | 3.806 | ||||
| 237 | 548 | |||||
| 3.331 | 4.354 | |||||
| 19 | Andre hensatte forpligtelser | |||||
| 1.000kr | ||||||
| Saldo pr. 1. juli | 100 | 100 | ||||
| Avendte garantiforpligtelser | ||||||
| Hensatte garantiforpligtelser | 100 | 100 | ||||
| Saldo pr. 30. juni | 100 | 100 | ||||
| Garantiforpligtelser | 100 | 100 | ||||
| 100 | 100 |
Der er udstedt virksomhedspant på DKK 6 mio. til sikkerhed for kreditfaciliteter hos kreditinstitut.
Koncernes huslejeforpligtelse på 6 måneder udgør DKK 533.000. Koncernens leasingforpligtelse på 17 kvartaler udgør DKK 701.000. Heraf forfalder DKK 165.000 indenfor 1 år.
| Finansielle poster | ۰ | 658 |
|---|---|---|
| Aktiebaseret aflønning | (35) | 843 |
| (35) | 1.501 |
| 1000 kr. | Bestyrelse | Direktion | Medarbejdere | I alt |
|---|---|---|---|---|
| Warrantprogram | ||||
| Udestående 1. juli 2007 | 99 | 200 | 99 | 398 |
| Tildelt | 198 | 99 | 297 | |
| Udgået | $-200$ | $-99$ | $-299$ | |
| Udnyttet | ||||
| Udestående 30. juni 2008 | 297 | $\pmb{0}$ | 99 | 396 |
| Tildelt | 418 | 418 | ||
| Udgået | -9 | -9 | ||
| Skiftet kategori | $-33$ | 33 | $\bf{0}$ | |
| Udnyttet | $-27$ | $-27$ | ||
| Udestående 30. juni 2008 | 264 | $\pmb{0}$ | 514 | 778 |
| Samlet værdi af warrants | 708 | 902 | 1.610 | |
| Udgiftsført pr. 30. juni 2008 |
420 | 125 | 545 | |
| Tilbageført i 2008/09 | $-12$ | $-12$ | ||
| Udgiftsført i 2008/09 | 160 | 684 | 843 | |
| Udgiftsført pr. 30. juni 2009 |
580 | 797 | 1.376 | |
| Udgiftsført pr. 30. juni 2009 |
580 | 797 | 1.376 | |
| Tilbageført i 2009/10 | $-106$ | $-106$ | ||
| Udgiftsført i 2009/10 | 25 | 45 | 70 | |
| Udgiftsført pr. 30. juni | ||||
| 2009 | 605 | 736 | 1.340 | |
| Restløbetid, antal år | $\bf{0}$ | $\bf{0}$ | ||
| $10,65 -$ | ||||
| Indløsningskurs | 11,70 | $1 - 11,70$ | 5,71 |
Selskabet har i 2008/09 uddelt 418.277 warrants med en udnyttelseskurs på DKK 1.
Selskabet uddelte i 2007/08 27.148 gratis medarbejder aktier.
Markedsværdien af warrants og medarbejderaktier er opgjort ved brug af Black-Scholes formlen med følgende forudsætninger: volatilitet 25%, udbytte DKK 0, Rente 4%.
Pr. 30/6/2010 kan der udnyttes ialt 602.071 stk. Warrants.
Selskabets nærtstående parter omfatter bestyrelse og direktion samt disse personers familiemedlemmer. Nærtstående omfatter endvidere selskaber, hvori førnævnte personkreds har væsentlige interesser. Herudover anses tilknyttede virksomheder som nærtstående parter. Der er i årets løb ikke gennemført koncerninterne transaktioner med tilknyttede selskaber, som ikke er elimineret i Selskabets koncernregnskab. Der er ikke 2009/10 indgået aftaler eller på anden måde gennemført transaktioner med nærtstående parter udover lejekontrakt vedrørende modselskabets lejemål med et af Søren Anker Rasmussen kontrolleret selskab. Lejekontrakten er indgået på markedsmæssige vilkår. Lejen har i året 2009/10 andraget DKK 1.059.014.
Christian Hvidt (født 1942)
Formand for bestyrelsen siden 2008. Genvalgt til bestyrelsen i oktober 2009. Valgperioden udløber i oktober 2010. Genopstiller ved generalforsamlingen i oktober 2010.
Stilling: General, fhv. Forsvarschef
Væsentligste tillidshverv:
Tidligere bestyrelsesposter:
51.164 aktier
99.000 warrants
Med sin baggrund som General og fhv. Forsvarschef har Christian Hvidt et stort kendskab til samt netværk inden for den internationale forsvarsindustri, som udgør et af selskabets tre forretningsområder. Christian Hvidt kender i sagens natur det danske forsvar rigtig godt, men han har også gode forbindelser til såvel den amerikanske som den europæiske forsvarsindustri. Han kan derfor bistå selskabet med strategier og kontakter inden for dette forretningsområde.
Valgt til bestyrelsen i oktober 2007. Genvalgt til bestyrelsen i oktober 2008, Genopstiller ved generalforsamlingen i oktober 2010.
Stilling: President & CEO i Honsel AG
Væsentligste tillidshverv:
Honsel AG: Chairman of the Executive Board Tedrive GmbH: Chairman of the Supervisory Board Inverto AG: Member of the Supervisory Board Kamax GmbH & Co KG: Member of the Advisory Board Deutsche Bank North Rhine Westfalia: Member of the Advisory Committee European Association for Automotive Parts Manufacturers CLEPA: Member of the Board of Directors Senator of BWA (Bundesverband für Wirtschaftsförderung und Außenwirtschaft)
36.764 aktier 99.000 warrants
Dr. Heinz Pfannschmidt har haft en lang karriere inden for den tyske automobilindustri. Senest President and CEO af Honsel AG, som er en af verdens førende producenter af letmetal komponenter, der primært
afsættes til automobilindustrien. Honsel udvikler og producerer aluminium og magnesium produkter ved støbnings-, ekstrusions- og valsningsprocesser til motor, gearkasse, suspension og karosseri for personbiler samt kommercielle biler. Honsel har fabrikker i Tyskland, Frankrig, Spanien, Brasilien og Mexico. Honsel har stort set alle bilfabrikanter som kunder, og Dr. Pfannschmidt har et betydeligt netværk inden for den tyske samt ikke tyske automobilindustri og er Rovsing behjælpelig med udarbejdelse af strategier samt kontaktskabelse inden for automobilindustrien, som det andet af selskabets markeder.
Formand for bestyrelsen fra 2000 indtil marts 2008. Genvalgt til bestyrelsen i oktober 2008. Genopstiller ved generalforsamlingen i oktober 2010.
Stilling: Adm. direktør i Rovsing A/S
Uddannelse: Civilingeniør, 1975, Danmarks Tekniske Universitet
5.051.182 aktier (5.006.182 stk. via Søren A. Rasmussen Aps og 45.000 stk. personligt)
Søren A. Rasmussen er medstifter af Rovsing A/S i 1992. Han var adm. direktør i selskabet i perioden 1992-2000 og er igen adm. direktør siden 1. marts 2008. Søren A. Rasmussen har et indgående kendskab til samt netværk inden for den europæiske rumfartsindustri, som er opbygget over mere end 25 år. Rumfartsområdet er selskabets tredje og vigtigste marked. Søren A. Rasmussen har endvidere været med til at stifte og forretningsudvikle flere informationsteknologi selskaber.
Cash flow pr. aktie (DKK) EBITDA-margin (overskudsgrad før afskrivninger) (%) EBIT-margin (overskudsgrad) (%) Egenkapitalforrentning (%) Indre værdi pr. aktie (DKK) Payout-ratio (%) Resultat pr. aktie (DKK) ROIC (Afkast af investeret kapital efter skat inklusiv goodwill) (%)
Egenkapitalandel Udbytte pr. aktie a DKK 1
Pengestrømme fra driftsaktivitet divideret med gennemsnitligt antal aktier Resultat før renter, skat, afskrivninger og amortiseringer i procent af nettoomsætning Resultat før renter og skat i procent af nettoomsætning Årets resultat efter skat divideret med den gennemsnitlige egenkapital Egenkapitalen ultimo divideret med antal aktier ultimo Samlet udbyttebetaling divideret med årets resultat Selskabets andel af årets resultat divideret med gennemsnitligt antal aktier Resultat af primær drift efter skat i procent af de gennemsnitlige immaterielle og materielle aktiver, varebeholdninger og tilgodehavender minus ikke rentebærende forpligtigelser inklusiv hensatte forpligtigelser Egenkapital ultimo i pct. af samlede aktiver Udbyttebetaling i kroner pr. aktie
Ord Alcatel-Alenia Space
Applikation
Check-out system
ESA (European Space Agency)
ESRO (European Space Research Organisation) Gaia
Galileo
General Dynamics
Second Generation Location Determination, Guidance and Navigation System
Industrisamarbejdsaftale
ISVV (Independent Software Verification & Validation) Kick-Off
Kommando-kontrol system
Kritisk software
Lockheed Martin Modkøbsforpligtelse
Northrop Grumman Outsourcing Prime Contractor
Projektleder Thales
Fransk - Italiensk firma inden for rumfarts- og telekommunikationsindustrien
En specifik anvendelse af et produkt
System til test og kontrol af en satellit eller et instrument
Den europæiske rumfartsorganisation
Forgænger for ESA
Satellitprojekt under ESA
Europæisk satellitnavigationssystem, som svarer til det amerikanske GPS system
Amerikansk firma inden for forsvarsindustrien
Elektronisk enhed som giver lokaliserings- og navigationsinformationer
Aftale som udenlandske leverandører af forsvarsmateriel ved leverance til Danmark underskriver med Erhvervs- og Byggestyrelsen, og som sikrer, at leverandøren forpligter sig til at lave modkøb af forsvarsmateriel fabrikeret af danske selskaber
Uafhængig verifikation og validering af software
Kick-Off møde som starter et projekt
Styresystem
Software, hvor fejl eller nedbrud kan medføre tab af liv, tab af rumfartøj eller tab af udførelsen af den planlagte opgave eller software, hvor rettelse af en software fejl kan være meget kostbar
Amerikansk firma inden for forsvarsindustrien
Forpligtelse for en udenlandsk leverandør af forsvarsmateriel over for det danske forsvar til at købe forsvarsrelateret udstyr fra danske selskaber
Amerikansk firma inden for forsvarsindustrien
At placere en del eller hele opgaven hos underleverandører
Det hovedansvarlige firma for gennemførelsen af et større ESA projekt
Hovedansvarlig for gennemførelsen af et projekt
Europæisk firma inden for rumfarts- og forsvarsindustrien
Rovsing A/S
Dyregårdsvej 2
2740 Skovlunde
CVR nr. 16 13 90 84
Telefon: +45 44 200 800
Telefax: +45 44 200 801
Hjemmeside: www.rovsing.dk
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.