Earnings Release • May 9, 2011
Earnings Release
Open in ViewerOpens in native device viewer
I et vanskeligt marked har Ambu opnået en vækst, der er markant højere end markedsvæksten, og vi har dermed fortsat den positive udvikling og erobret markedsandele. Det er særdeles tilfredsstillende, at vi før engangsomkostninger og særlige poster har genereret en EBIT-margin på 15% i 2. kvartal 2010/11. En forbedring, der kommer fra både udflytning af vores elektrodeproduktion og en generel optimering af virksomhedens ressourcer. Endvidere er det lykkedes at forbedre det frie cash flow markant blandt andet igennem vores arbejde med at nedbringe arbejdskapitalen. Sidst men ikke mindst har vi i et forlig afsluttet den patentsag, der har verseret siden 2005, og vi kan nu koncentrere os 100% om at udvikle Ambu. Ambu er i god gænge, og til trods for yderligere pres på den globale sundhedssektor fortsætter vi det gode momentum." siger Lars Marcher, administrerende direktør i Ambu.
• For hele regnskabsåret 2010/11 (1. oktober 2010 - 30. september 2011) er forventningerne til omsætningen uændret i niveauet 1 mia. kr. EBIT-marginen forventes øget fra i overkanten af 13,5% til ca. 14% før særlige poster til gennemførelse af patentsager. Resultat før skat forventes før særlige poster til patentsager at blive i niveauet 135 mio. kr. mod tidligere 130 mio. kr. Der er indgået forlig om de verserende patentsager, og de særlige omkostninger til forligsbetaling og advokatomkostninger i 2010/11 forventes at blive på ca. 31,5 mio. kr. Det frie cash flow forventes før afholdelse af særlige omkostninger på ca. 31,5 mio. kr. at blive i niveauet 80 mio. kr. mod
tidligere i niveauet 60-70 mio. kr. Efter særlige omkostninger forventes et frit cash flow i niveauet 50 mio. kr. Forventningerne er baseret på en gennemsnitskurs i 2. halvår 2010/11 for USD på 520.
Telefonkonference og webcast vedrørende denne meddelelse afholdes på dansk mandag den 9. maj 2011 kl. 11.00 dansk tid. For at deltage ring venligst fem minutter før konferencens begyndelse på tlf. +45 32 71 47 67. Konferencen vil kunne følges via link på www.ambu.com/webcast eller http://storm.zoomvisionmamato.com/player/ambu/objects/bmxrt3sa/. Konferencen vil også efterfølgende kunne findes på Ambu's website
Kontakt Lars Marcher, adm. direktør, tlf. +45 5136 2490, e-mail: [email protected]
Ambu A/S Baltorpbakken 13 2750 Ballerup Tlf. +45 7225 2000 CVR-nr.: 63 64 49 19 www.ambu.com
Ambu udvikler, producerer og markedsfører diagnostisk og livreddende udstyr til hospitaler og redningstjenester. Ambu har tre forretningsområder: Airway Management, Patient Monitoring & Diagnostic og Emergency Care. Ambu's produkter er innovative, unikke og af høj kvalitet. Ambu har en gunstig markedsposition inden for de områder, som virksomheden har valgt at fokusere på.
Ambu afsætter sine produkter over hele verden. 98% afsættes uden for Danmark, og afsætningen sker gennem Ambu's udenlandske salgsselskaber eller via distributører. Ambu har cirka 1.600 ansatte, hvoraf 200 er beskæftiget i Danmark og 1.400 i udlandet.
| Mio. kr. | 2. kvt. 2010/11 |
2. kvt. 2009/10 |
År til dato 2010/11 |
År til dato 2009/10 |
Helår 2009/10 |
|
|---|---|---|---|---|---|---|
| Hovedtal Omsætning EBITDA før særlige poster |
256 49 |
235 48 |
489 94 |
448 81 |
940 179 |
|
| Primær drift (EBIT) før særlige poster | 36 | 34 | 66 | 53 | 118 | |
| Primær drift (EBIT) | 5 | 32 | 34 | 51 | 116 | |
| Finansielle poster, netto | (3) | 2 | (6) | - | - | |
| Resultat før skat (PBT) | 2 | 34 | 29 | 51 | 116 | |
| Periodens resultat | 2 | 25 | 21 | 37 | 84 | |
| Samlede aktiver, ultimo | 878 | 858 | 878 | 858 | 876 | |
| Egenkapital, ultimo | 550 | 511 | 550 | 511 | 562 | |
| Aktiekapital | 119 | 119 | 119 | 119 | 119 | |
| Investeringer i anlægsaktiver og | ||||||
| akkvisitioner | 8 | 24 | 13 | 37 | 68 | |
| Af- og nedskrivninger, anlægsaktiver | 13 | 15 | 28 | 29 | 61 | |
| Pengestrømme, driftsaktiviteter | 42 | 23 | 39 | 22 | 99 | |
| Frit cash flow | 35 | 0 | 26 | (15) | 31 | |
| Antal medarbejdere, gns. | 1.607 | 1.758 | 1.612 | 1.697 | 1.728 | |
| Nøgletal | EBITDA-margin før særlige poster, % | 19,4 | 20,7 | 19,2 | 18,1 | 19,0 |
| EBIT-margin før særlige poster, % | 14,2 | 14,3 | 13,4 | 11,7 | 12,6 | |
| Afkastningsgrad, % | 2,3 | 15,1 | 7,7 | 11,9 | 13,5 | |
| Egenkapitalens forrentning, % | 1,2 | 19,2 | 7,5 | 14,6 | 16,1 | |
| Egenkapitalandel, % | 63 | 60 | 63 | 60 | 64 | |
| Resultat pr. 10 kr. aktie | 0,13 | 2,06 | 1,74 | 3,14 | 7,16 | |
| Cash flow pr. 10 kr. aktie | 3,54 | 1,94 | 3,27 | 1,85 | 8,31 | |
| Aktiernes indre værdi | 46 | 43 | 46 | 43 | 47 | |
| Aktiekurs ultimo | 166 | 132 | 166 | 132 | 136 | |
| Børskurs / indre værdi | 3,6 | 3,1 | 3,6 | 3,1 | 2,9 | |
| Price earningskvote (PE) | 308 | 16 | 48 | 21 | 19 | |
| CAPEX, % | 3,0 | 10,0 | 2,6 | 8,3 | 7,2 | |
| ROIC, % | 2,1 | 14,3 | 7,1 | 11,3 | 13,2 | |
| NIBD/EBITDA | 2,2 | 0,8 | 1,3 | 1,0 | 0,6 |
Regnskabstallene for 2. kvartal er ikke reviderede.
Delårsrapporten følger de samme regnskabsprincipper som årsrapporten for 2009/10.
De anførte nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger & Nøgletal 2010".
Selskabets regnskabsår er 1. oktober til 30. september.
Omsætningen udviklede sig fortsat positivt i 2. kvartal. Der har været en vækst på 8% målt i lokal valuta og på 9% målt i DKK, og det er over den estimerede gennemsnitlige markedsvækst på 0-3%. Den positive udvikling i de amerikanske aktiviteter fortsætter med en vækst i omsætningen målt i lokal valuta på 11% og på 13% målt i DKK. I Europa har der været vækst på alle markeder med vækstrater på mellem 1% og 7%. Salgsregion Central har haft den højeste vækst med en vækstrate på 7%, og salgsregion UK har igen positiv vækst. Alle markeder har opnået vækstrater højere end den estimerede markedsvækst, og der vindes hermed markedsandele.
Omsætningen på øvrige markeder, herunder Asien, steg med 30% målt i lokal valuta. Ambu vinder fortsat nye kontrakter på det australske marked, og den intensiverede bearbejdning af det asiatiske marked medfører en bedre udnyttelse af potentialet i Asien.
Efter en lang periode med forholdsvis stabile priser, har der været stigende priser på fragt, miljøafgifter og råvarer. Særligt sølv, som indgår i EKG- elektroderne, er påvirket af voldsomme prisstigninger. Der er derfor sat flere tiltag i værk for at kompensere for prisstigningerne.
Der har i kvartalet været fokus på at få den fulde effekt af udvidelsen af sælgerkorpset i salgsregion USA.
Ambu har påbegyndt planlægningen af overflytningen af den resterende del af den danske produktion til Malaysia. Det svarer til knapt 6% af omsætningen, og overflytningen forventes afsluttet ved udgangen af regnskabsåret 2010/11.
Der har herudover været fokus på at få den globale udviklingsorganisation på plads, effektivisere virksomheden yderligere og nedbringe pengebindingen i varelagre og varetilgodehavender.
Innovationsorganisationen i Malaysia, Kina og Danmark er på plads, og de globale udviklingsprocedurer er sat i gang. Dele af den globale udviklingsorganisation arbejder ligeledes på kostprisreduktionsprojekter på eksisterende produkter.
Der investeres og arbejdes intenst på udvikling af nye produkter – især inden for Airway Management, men også inden for Emergency Care.
I april 2011 lancerede Ambu en opdateret version af aScope. Opdateringen indeholder en mere rengøringsvenlig og sekret-afvisende kameralinse, hvilket forbedrer billedkvaliteten markant. Herudover er timerfunktionen på produktet blevet udvidet. Disse forbedringer er blevet godt modtaget af brugerne. I april har Ambu ligeledes lanceret det tidligere omtalte insourcede produkt SmartBlock™ på det amerikanske marked. Der er tale om unikke éngangs-pumper, som bruges til smertelindring af patienter typisk i forbindelse med ortopædkirurgiske operationer.
I den resterende del af regnskabsåret 2010/11 forventes der lanceret nye produkter inden for Airway Management og Emergency Care.
Ambu vinder yderligere markedsandele i USA, og det direkte salg er forbedret. Det skyldes blandt andet udvidelse af salgsstyrken med ca. 10% og styrkelse af telesalgsafdelingen.
Der arbejdes med en række aktiviteter, der skal styrke Ambu's salg, herunder er der specielt fokus på emerging markets. Ambu's nuværende aktiviteter i Brasilien og Australien giver gode vækstrater, og det vurderes, at andre lande som Indien og Kina på længere sigt vil bidrage positivt til Ambu's omsætningsvækst.
Ambu arbejder endvidere på at etablere en mere aggressiv markedsbearbejdning igennem insourcing af strategisk komplementære produkter og ved at indgå partnerskaber, der skal sikre Ambu-produkter en hurtigere penetrering.
Sidste fase af produktionsflytningen, som vedrører tre produktionslinjer svarende til knapt 6% af den årlige omsætning, bliver gennemført i 4. kvartal 2010/11, og de sidste 40 medarbejdere i produktionen og supportfunktionerne i Danmark fratræder ved udgangen af regnskabsåret. Herefter produceres hele omsætningen uden for Danmark. Ombygningen af bygningerne i Ballerup forløber planmæssigt, og alle virksomhedens aktiviteter i Danmark bliver samlet på denne lokation inden sommerferien 2011.
Bygningen i Ølstykke er sat til salg, og en mindre del af bygningen er solgt.
Ambu arbejder med at optimere lagre og hele forsyningskæden for at reducere pengebindingen i lagre. Bedre styringsværktøjer på fabrikkerne i Kina og Malaysia er blevet implementeret i det seneste halvår, ligesom organisationen er blevet styrket på fabrikkerne. Der er blandt andet etableret strategiske indkøbsfunktioner i både Kina og Malaysia, og arbejdet med yderligere tiltag inden for lokal sourcing er i gang.
En e-handelsløsning bliver implementeret i Ambu USA i maj i forbindelse med opgraderingen af koncernens ERP-system, og ehandelsløsningen vil yderligere effektivisere Ambu's direkte salgsorganisation.
Anden fase af implementeringen af PLMsystemet (Product Lifecycle Management System) er påbegyndt. Systemet skal være med til at øge effektiviteten i den globale udviklingsfunktion samt sikre en lettilgængelig produktdokumentation.
Ambu's fokus er hovedsageligt på aktiviteter, der kan styrke selskabets position inden for engangsprodukter til hospitalssektoren, og der er identificeret flere muligheder. Med den afsluttede patentsag og Ambu's generelle position vurderes tidspunktet for en eventuel akkvisition som gunstigt.
Den samlede omsætning blev i 2. kvartal 255,7 mio. kr. mod 234,7 mio. kr. i 2. kvartal 2009/10 – svarende til en stigning på 9% (8% målt i lokal valuta).
I 1. halvår blev den samlede omsætning 488,7 mio. kr. mod 447,7 mio. kr. i samme periode i 2009/10 – svarende til en stigning på 9% (7% målt i lokal valuta).
Udviklingen i valutakurserne har i 1. halvår haft en positiv effekt på omsætningen på 10,5 mio. kr. målt i forhold til samme periode sidste år. Valutakurseffekten skyldes stigende USD- og GBP-kurser.
Omsætningen fordelt på forretningsområder:
| Mio. kr. | 2. kvt. 2010/11 |
2. kvt. 2009/10 |
Vækst i DKK % |
Vækst i lokal valuta % |
År til dato 2010/11 |
År til dato 2009/10 |
Vækst i DKK % |
Vækst i lokal valuta % |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Airway Management Patient Monitoring & |
47,8 | 46,3 | 3 | 2 | 94,2 | 86,8 | 9 | 6 |
| Diagnostics | 112,4 122,1 | 9 | 7 | 230,0 | 213,3 | 8 | 6 | |
| Emergency Care | 85,8 | 76,0 | 13 | 12 | 164,5 | 147,6 | 11 | 9 |
| I alt | 255,7 | 234,7 | 9 | 8 | 488,7 | 447,7 | 9 | 7 |
Inden for Airway Management har der været en vækst i omsætningen i 2. kvartal på 2% målt i lokal valuta og på 3% målt i DKK. År til dato var væksten på 6% og 9% målt i DKK. Der er fortsat en pæn vækst i afsætningen af larynxmasker globalt, men priskonkurrencen specielt i USA reducerer væksten i omsætningen. Der er fortsat vækst i salget af aScope på alle nøglemarkeder og i antallet af kunder. Der er over 500 kunder på verdensplan, der har købt aScope. Generelt er der god synergi fra aScope til andre produkter inden for Airway Management.
Inden for Patient Monitoring & Diagnostics var væksten i omsætningen i 2. kvartal på 7% målt i lokal valuta og på 9% målt i DKK. År til dato var væksten på 6% og 8% målt i DKK. Ambu fortsætter med at vinde markedsandele inden for nåleområdet (Neurology), og der har været tocifrede vækstrater inden for Cardiology i USA og Asien.
Omsætningen inden for Emergency Care steg i 2. kvartal 2010/11 med 12% målt i lokal valuta og med 13% målt i DKK. År til dato var væksten på 9% og 11% målt i DKK. Der har fortsat været vækst i omsætningen inden for engangsventilationsposer. Salget af dukker til førstehjælpstræning er steget blandt andet som følge af lanceringen af Ambu Man wireless i 2009/10. Sidste år var 2. kvartal kendetegnet ved, at mange kunder udskød deres køb af træningsdukker, men der er ikke set samme tendens i år.
| Mio. kr. | 2. kvt. 2010/11 |
2. kvt. 2009/10 |
Vækst i DKK % |
Vækst i lokal valuta % |
År til dato 2010/11 |
År til dato 2009/10 |
Vækst i DKK % |
Vækst i lokal valuta % |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| USA Europa |
79,0 152,9 |
69,9 146,8 |
13 4 |
11 4 |
154,5 290,1 |
132,8 283,2 |
16 2 |
11 2 |
| Resten af verden | 23,8 | 18,0 | 32 | 30 | 44,1 | 31,7 | 39 | 36 |
| I alt | 255,7 | 234,7 | 9 | 8 | 488,7 | 447,7 | 9 | 7 |
Den samlede omsætning i USA steg i 2. kvartal og år til dato med 11% målt i lokal valuta. Dette er væsentligt over markedsvæksten, og der er således vundet markedsandele, hvilket blandt andet skyldes yderligere udvidelse af salgsressourcerne. Væksten sker inden for engangsventilationsposer, Neurology- og Cardiology-produkter.
Der har i 2. kvartal været en samlet vækst på 4% målt i lokal valuta og år til dato på 2%. Væksten har i 2. kvartal været positiv på alle europæiske markeder. Der har i 2. kvartal været vækstrater på 7% i salgsregion Central (Tyskland, Østrig og Schweiz), 5% i salgsregion South (Spanien, Portugal, Italien), 4% i salgsregion West (Frankrig og Benelux), 4% i salgsregion NEM (Norden og distributørsalg) og 1% i salgsregion UK (Storbritannien og Irland). Ambu forventer fortsat en vækst over markedsvæksten på disse markeder for helåret 2010/11.
Omsætningen i resten af verden er i 2. kvartal steget med 30% – en stigning på ca. 5 mio. kr. År til dato er stigningen 36% – en stigning på ca. 11 mio. kr. Omsætningsstigningen kommer blandt andet fra salgsregion Asia (Australien og Asien eksklusive Japan) samt fra Mellemøsten og Brasilien, hvor Ambu har fået nye, gode samarbejdspartnere.
Bruttoresultatet blev i 2. kvartal 2010/11 140,2 mio. kr. mod 128,0 mio. kr. i 2. kvartal 2009/10. Bruttoresultatet blev år til dato 2010/11 271,5 mio. kr. mod 241,1 mio. kr. år til dato 2009/10.
Bruttoresultatgraden blev 54,8 mod 54,5 i 2. kvartal 2010/11. År til dato blev bruttoresultatgraden 55,6 mod 53,8 år til dato 2009/10. Den
primære årsag til stigningen i bruttoresultatgraden er en stigende produktionseffektivitet, blandt andet på grund af udflytningen af den danske del af produktion til Asien.
Koncernens omkostninger til salg, udvikling, ledelse og administration udgjorde i 2. kvartal 104,4 mio. kr. mod 94,5 mio. kr. i 2. kvartal 2009/10. De væsentligste årsager til stigningen i koncernens omkostninger er stigende omkostninger til salg og marketing, som er steget med 8,1 mio. kr. som følge af intensiveret salgsindsats primært i USA. Derudover er koncernens marketingomkostninger øget som følge af, at der arbejdes intensivt på succesfuld markedspenetrering med aScope.
Andre driftsudgifter er netto steget 2,3 mio. kr., hvilket skyldes 2,6 mio. kr. som følge af den gennemførte medarbejderaktieordning fratrukket 0,3 mio. kr. i lavere omkostninger til optionsordninger.
År til dato udgjorde omkostningerne 205,9 mio. kr. mod 188,4 mio. kr. år til dato 2009/10. Stigningen år til dato skyldes, foruden ovenstående påvirkninger i 2. kvartal, at der i 1. kvartal 2010/11 var stigende omkostninger inden for administration. Som beskrevet i kvartalsrapporten for 1. kvartal vedrører dette moderselskabet og skyldtes primært engangsomkostninger i forbindelse med produktionsudflytningen, som er bogført som administrationsomkostninger. Derudover er afskrivninger steget.
Særlige poster omfatter i 2. kvartal engangsomkostninger på samlet 31,2 mio. kr. i forbindelse med det indgåede forlig i den verserende patentsag med LMA mod 1,0 mio. kr. i særlige poster i samme periode sidste år.
År til dato 2010/11 udgør særlige poster 31,6 mio. kr. til forligsbetaling og advokatomkostninger til verserende patentsager mod 1,5 mio. kr. i særlige poster i samme periode sidste år. De verserende patentsager er afsluttet i april 2011. Se afsnittet om patentsager nedenfor.
Resultat af primær drift (EBIT) – før engangsomkostninger til medarbejderaktieordningen på 2,6 mio. kr. og særlige poster på 31,2 mio. kr. – blev i 2. kvartal 38,8 mio. kr. mod 33,5 mio. kr. i samme periode sidste år. EBIT-marginen blev således på 15,2% i 2. kvartal 2010/11. År til dato blev EBIT før særlige poster 65,6 mio. kr. mod 52,6 mio. kr. samme periode sidste år. Det svarer til en EBIT-margin på 13,4% mod 11,8% sidste år til dato.
Resultat af primær drift (EBIT) blev 5,0 mio. kr. i 2. kvartal mod 32,4 mio. kr. samme periode sidste år. År til dato var EBIT 34,0 mio. kr. mod 51,1 mio. kr. år til dato 2009/10. 2010/11 er påvirket af særlige omkostninger på 31,6 mio. kr.
Finansielle poster udgjorde i 2. kvartal en udgift på 3,2 mio. kr. mod en indtægt på 1,6 mio. kr. i 2. kvartal 2009/10. Årsagen til denne forskel er, at der i 2. kvartal 2010/11 var kursreguleringsudgifter fra valutakursændringer på 2,0 mio. kr. mod en indtægt i 2. kvartal 2009/10 på 3,1 mio. kr.
År til dato 2010/11 udgjorde de finansielle poster en udgift på 5,5 mio. kr. mod netto 0,0 mio. kr. år til dato 2009/10. Af den samlede finansielle udgift på 5,5 mio. kr. år til dato 2010/11, udgør kursreguleringer fra valutakursændringer på balanceposter 3,3 mio. kr. År til dato 2009/10 udgjorde kursreguleringerne en indtægt på 2,8 mio. kr.
Nettoresultatet i 2. kvartal udgjorde 1,6 mio. kr. mod 24,5 mio. kr. i 2. kvartal 2009/10. År til dato udgjorde nettoresultatet 20,7 mio. kr. mod 37,3 mio. kr. i 2009/10. Der er i 2010/11 afholdt 31,6 mio. kr. i særlige omkostninger til afslutning af den veresrende patentsag med LMA.
Ved udgangen af 2. kvartal udgjorde balancen 878 mio. kr., hvilket er en stigning på 2 mio. kr. i forhold til udgangen af 2009/10.
Langfristede aktiver er faldet med 16 mio. kr. i forhold til udgangen af 2009/10. Faldet skyldes højere afskrivninger end investeringer samt frasalg af en mindre del af produktionsbygningerne i Danmark samt frasalg af produktionsudstyr, hvor produktionen af delkomponenter er outsourcet til en underleverandør.
Kortfristede aktiver er steget med 18 mio. kr. i forhold til udgangen af sidste regnskabsår. Varebeholdninger er faldet 7 mio. kr., hvoraf 4 mio. kr. skyldes faldende valutakurser. Faldet skyldes bevidst fokus på at reducere pengebindingen i færdigvarelagre.
Tilgodehavender er 8 mio. kr. højere end ved udgangen af 2009/10. Beregnede debitordage er uændrede i forhold til udgangen af 2009/10, og stigningen skyldes således højere omsætning. Andre tilgodehavender er steget med 9 mio. kr., og skyldes primært stigninger i forudbetalte skatter og afgifter. Likviderne er herudover øget med 8 mio. kr.
Den likvide situation inkl. kreditfaciliteter er fortsat tilfredsstillende.
Langfristet gæld er reduceret med 8 mio. kr. i forhold til udgangen af sidste regnskabsår.
Samlet er kortfristet gæld øget med 44 mio. kr. i forhold til udgangen af sidste regnskabsår, og dette skyldes en stigning i kortfristet bankgæld og i andre kortfristede forpligtelser.
De uudnyttede kreditfaciliteter var ved udgangen af 2. kvartal ca. 120 mio. kr.
Pengestrømme fra driftsaktiviteter år til dato blev 38,8 mio. kr. mod 21,6 mio. kr. i samme periode i 2009/10.
Pengestrømme fra driftsaktiviteter er negativt påvirket af en ændring i driftskapitalen på 19,4 mio. kr.
Lagerbeholdninger er reduceret med 7,0 mio. kr. år til dato, og reguleret for valutakursændringer er faldet 3,5 mio. kr. Tilgodehavender er øget med 19,8 mio. kr., primært som følge af stigende omsætning, stigende tilgodehavender i Sydeuropa samt øgede deposita og forudbetalt skat.
Leverandørgæld og anden gæld er faldet med 1,7 mio. kr. Andre kortfristede forpligtelser indeholder hensættelsen til den omtalte betaling i forbindelse med forliget i den nu afsluttede patentsag.
Ambu opnåede i 1. halvår 2010/11 et frit cash flow på 26 mio. kr. mod minus 15 mio. kr. i samme periode sidste år. Det frie cash flow i 1. kvartal 2010/11 var negativt med 9 mio. kr., og har således i 2. kvartal 2010/11 været positivt med 35 mio. kr. Det forbedrede frie cash flow sammenlignet med samme periode sidste år skyldes fokus på nedbringelse af pengebinding i arbejdskapitalen. Samtidig er investeringer i 1. halvår 2010/11 i niveauet 13 mio. kr. mod 37 mio. kr. i 1. halvår 2009/10.
Som meddelt i selskabsmeddelelse nr. 13 10/11 af 19. april 2011 er der indgået globalt forlig gældende alle verserende retssager, herunder Ambu's modkrav, i USA og Europa.
Ambu's omsætning bliver ikke påvirket negativt af forliget.
De økonomiske konsekvenser af forliget for Ambu, herunder alle advokatudgifter for regnskabsåret 2010/11, bliver ca. 31,5 mio. kr. og denne omkostning er indregnet i resultatopgørelsen under særlige poster.
For hele regnskabsåret 2010/11 (1. oktober 2010 - 30. september 2011) er forudsætninger og forventninger ændrede i forhold til tidligere udmeldt.
Omsætningen forventes fortsat i niveauet 1 mia. kr.
EBIT-marginen forventes øget til ca. 14% fra i overkanten af 13,5% før særlige omkostninger i forbindelse med patentsager.
Resultat før skat før særlige omkostninger i forbindelse med patentsager opjusteres til at blive i niveauet 135 mio. kr. mod tidligere 130 mio. kr.
Særlige omkostninger til forliget og afslutning af de tidligere verserende patentsager forventes at blive på ca. 31,5 mio. kr.
Det frie cash flow forventes før afholdelse af ca. 31,5 mio. kr. i særlige omkostninger at blive i niveauet 80 mio. kr. mod tidligere 60-70 mio.
Efter særlige omkostninger forventes et frit cash flow i niveauet 50 mio. kr.
Forventningerne er baseret på en gennemsnitskurs for 2. halvår 2010/11 for USD på 520.
Ovenstående udsagn om fremtidige forhold, herunder især fremtidig omsætning og driftsresultat, er usikre og forbundet med risici. Mange faktorer vil være uden for Ambus kontrol og kan medføre, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra de forventninger, som indeholdes i rapporten. Sådanne faktorer omfatter blandt andet ændringer på sundhedsområdet, forandringer i verdensøkonomien og ændringer i valutakurser.
| 25. aug. 2011 | Delårsrapport for 3. kvartal 2010/11 |
|---|---|
| 30. sep. 2011 | Afslutning af regnskabsår 2010/11 |
| 23. nov. 2011 | Årsrapport 2010/11 |
| 20. dec. 2011 | Generalforsamling |
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. oktober 2010 - 31. marts 2011 for Ambu A/S.
Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 – Præsentation af delårsregnskaber, som er godkendt af EU, og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, og delårsrapporten giver efter vores opfattelse et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og den finansielle stilling pr. 31. marts 2011 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme i perioden 1. oktober 2010 - 31. marts 2011.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen (side 1-10) indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og for koncernens finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.
Ballerup den 9. maj 2011
Lars Marcher Adm. direktør
| N. E. Nielsen, formand | Bjørn Ragle | Jens Bager |
|---|---|---|
| Anne-Marie Jensen | Anne Blanksø-Pedersen | John Stær |
Anders Williamsson Mikael Worning
| Mio. kr. | 2. kvt. 2010/11 |
2. kvt. 2009/10 |
År til dato 2010/11 |
År til dato 2009/10 |
Helår 2009/10 |
|---|---|---|---|---|---|
| Omsætning | 255,7 | 234,7 | 488,6 | 447,7 | 939,7 |
| Produktionsomkostninger | (115,5) | (106,7) | (217,2) | (206,6) | (429,2) |
| Bruttoresultat | 140,2 | 128,0 | 271,5 | 241,1 | 510,5 |
| % | 54,8 | 54,5 | 55,6 | 53,8 | 54,3 |
| Salgsomkostninger Udviklingsomkostninger Ledelse og administration Andre driftsudgifter |
(55,5) (6,2) (38,9) (3,4) |
(47,4) (8,0) (38,0) (1,1) |
(109,2) (13,4) (79,1) (4,2) |
(96,5) (15,8) (73,9) (2,3) |
(204,8) (32,8) (150,0) (4,5) |
| Primær drift (EBIT), før særlige poster % |
36,2 14,2 |
33,5 14,3 |
65,6 13,4 |
52,6 11,8 |
118,3 12,6 |
| Særlige poster | (31,2) | (1,0) | (31,6) | (1,5) | (2,5) |
| Primær drift (EBIT) | 5,0 | 32,4 | 34,0 | 51,1 | 115,8 |
| Finansielle poster, netto | (3,2) | 1,6 | (5,5) | 0,0 | 0,2 |
| Resultat før skat (PBT) | 1,7 | 34,1 | 28,5 | 51,1 | 116,1 |
| Skat | (0,1) | (9,6) | (7,9) | (13,8) | (32,0) |
| Periodens resultat | 1,6 | 24,5 | 20,7 | 37,3 | 84,1 |
| Resultat pr. aktie i kr. Resultat pr. aktie (EPS) Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D) |
0,14 0,14 |
2,06 1,98 |
1,77 1,74 |
2,34 3,03 |
7,16 7,08 |
| Opgørelse af totalindkomst: | |||
|---|---|---|---|
| Periodens resultat | 20,7 | 37,3 | 84,1 |
| Kursregulering i udenlanske selskaber | (4,8) | 14,7 | 16,0 |
| Skat af kursreg. i udenlandske selskaber | (1,3) | ||
| Periodens dagsværdiregulering | |||
| Afgang indregnet i finansielle poster | (0,6) | ||
| Tilgang vedrørende sikringsinstrumenter | 0,3 | (0,2) | 2,0 |
| Skat af sikringstransaktioner | (0,3) | ||
| Totalindkomst | 16,1 | 51,8 | 99,8 |
| Mio. kr. | 31.03.11 | 31.03.10 | 30.09.10 |
|---|---|---|---|
| Immaterielle aktiver Materielle aktiver Andre langfristede aktiver |
219,9 182,1 2,7 |
221,1 185,1 3,1 |
218,8 198,9 2,8 |
| Langfristede aktiver i alt | 404,6 | 409,4 | 420,5 |
| Varebeholdninger Tilgodehavender fra salg Andre tilgodehavender Likvider |
193,7 224,8 23,5 31,2 |
188,5 205,1 20,3 34,6 |
201,1 216,6 14,3 23,5 |
| Kortfristede aktiver i alt | 473,2 | 448,5 | 455,4 |
| Aktiver i alt | 877,8 | 857,9 | 875,9 |
| Aktiekapital Reserver og overført resultat |
119,1 409,1 |
118,8 392,6 |
118,8 442,8 |
| Egenkapital i alt | 528,2 | 511,3 | 561,6 |
| Langfristede forpligtelser Kortfristede bankgæld Leverandørgæld Selskabsskat Andre kortfristede forpligtelser |
56,5 134,4 36,2 5,5 117,2 |
67,9 139,2 40,8 9,2 89,5 |
64,7 89,0 41,3 14,4 104,9 |
| Gæld i alt | 349,7 | 346,6 | 314,3 |
| Passiver i alt | 877,8 | 857,9 | 875,9 |
| Mio. kr. | 31.03.11 | 31.03.10 | 30.09.10 |
|---|---|---|---|
| Egenkapital 1. oktober | 561,6 | 479,6 | 479,6 |
| Jf. opgørelse af totalindkomst Køb af egne aktier Medarbejderaktieordning |
16,1 (61,1) 5,2 |
51,8 (4,7) - |
99,8 (4,7) - |
| Medarbejderoptionsordning Udloddet udbytte |
35,5 (29,2) |
2,3 (17,7) |
4,5 (17,7) |
| Egenkapital | 528,2 | 511,3 | 561,6 |
| Mio. kr. | 31.03.11 | 31.03.10 | 30.09.10 |
|---|---|---|---|
| Periodens resultat Reguleringer for afskrivninger m.m. Ændring i driftskapital |
20,7 37,5 (19,4) |
37,3 40,8 (56,5) |
84,1 79,7 (65,1) |
| Pengestrømme fra driftsaktiviteter | 38,8 | 21,6 | 98,7 |
| Investeringer, netto Akkvisitioner |
(12,8) - |
(37,0) - |
(67,6) - |
| Frit cash flow | 26,0 | (15,4) | 31,1 |
| Pengestrømme finansieringsaktiviteter | (18,3) | 32,7 | (25,3) |
| Ændringer i likvider | 7,7 | 17,3 | 5,7 |
| Likvider primo | 23,5 | 23,5 | 17,8 |
| Likvider ultimo | 31,2 | 40,8 | 23,5 |
Selskabet leverer medicotekniske produkter tilhele verdensmarkedet. Bortset fra omsætningen af de forskellige produkter er der ikke strukturelle og organisatoriske forhold, der muliggør en opdeling af indtjeningen på de forskellige produkter, idet afsætningskanalerne, kundetyperne, og salgsorganisationerne er sammenfaldnede på alle væsentlige markeder. Herudover er produktionsprocesserne og den interne styring og rapportering sammenfaldende, hvilket betyder, at alt andet end omsætnignen styres på totalniveau.
Selskabet har således kun identificeret et operativt segment og har derfor alene vist aktiviteternes geografiske fordeling
| Mio. kr. | 2. kvt. 2010/11 |
1. kvt. 2010/11 |
4. kvt. 2009/10 |
3. kvt. 2009/10 |
2. kvt. 2009/10 |
1. kvt. 2009/10 |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Omsætning Produktionsomkostninger |
255,7 (115,5) |
232,9 (101,6) |
251,7 (113,6) |
240,3 (109,0) |
234,7 (106,7) |
213,0 (99,9) |
| Bruttoresultat % |
140,2 54,8 |
131,3 56,4 |
138,1 54,9 |
131,3 54,6 |
128,0 54,5 |
113,1 53,1 |
| Salgsomkostninger Udviklingsomkostninger Ledelse og administration Andre driftsudgifter |
(55,5) (6,2) (38,9) (3,4) |
(53,7) (7,3) (40,1) (0,8) |
(54,3) (9,1) (41,0) (1,1) |
(53,6) (7,9) (35,6) (1,1) |
(47,4) (8,0) (38,0) (1,1) |
(49,1) (7,8) (35,9) (1,1) |
| Primær drift (EBIT), før særlige poster % |
36,2 14,2 |
29,4 12,6 |
32,6 13,0 |
33,0 13,7 |
33,5 14,3 |
19,2 9,0 |
| Særlige poster | (31,2) | (0,4) | (0,5) | (0,4) | (1,0) | (0,5) |
| Primær drift (EBIT) | 5,0 | 29,0 | 32,1 | 32,6 | 32,4 | 18,7 |
| Finansielle poster, netto | (3,2) | (2,3) | 0,8 | (0,5) | 1,6 | (1,7) |
| Resultat før skat (PBT) | 1,7 | 26,8 | 32,9 | 32,1 | 34,1 | 17,0 |
| Skat | (0,1) | (7,8) | (9,2) | (9,0) | (9,6) | (4,2) |
| Periodens resultat | 1,6 | 19,0 | 23,7 | 23,1 | 24,5 | 12,8 |
| Resultat pr. aktie i kr. Resultat pr. aktie (EPS) Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D) |
0,14 0,14 |
1,63 1,61 |
1,99 1,87 |
1,95 1,82 |
2,06 1,98 |
1,08 1,08 |
| Hovedtal Investeringer i anlægsaktiver og akkv. Af- og nedskrivninger, anlægsaktiver Pengestrømme, driftsaktiviteter Frit cash flow |
8 13 42 35 |
5 15 (3) (9) |
15 16 56 41 |
16 16 21 5 |
24 15 23 0 |
13 14 (1) (15) |
| Samlede aktiver, ultimo Egenkapital, ultimo Aktiekapital |
878 550 119 |
902 535 119 |
876 562 119 |
903 555 119 |
858 511 119 |
811 482 119 |
| Antal medarbejdere, gns. | 1.607 | 1.618 | 1.728 | 1.776 | 1.758 | 1.635 |
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.