Management Reports • Nov 18, 2011
Management Reports
Open in ViewerOpens in native device viewer
Efter en succesfuld turn-around, som er gennemført i løbet af de seneste 3 år, er Rovsing nu klar til at forfølge nye muligheder, med afsæt i en ny strategiplan, hvor vækst og profitabilitet er i fokus.
Rovsings nye 5-årige strategiplan lægger op til en mere fokuseret forretningsmodel inden for selskabets to kerneområder rumfart og automobil industrien.
Inden for rumfart har Rovsing tidligere gennemført individuelle udviklingsprojekter til europæiske institutionelle rumfartsprogrammer. Fremover vil Rovsing primært koncentrere sig om at producere samt levere standardprodukter og systemer med banebrydende teknologi til det globale institutionelle, kommercielle og forsvarsmæssige rumfartsmarked. Udviklingen af de nye standardprodukter har stået på i en længere periode og er netop blevet lanceret på markedet med pæn efterspørgsel til følge. De nye produkter, som primært vedrører test af "On-board power subsystems", er både teknisk og prismæssigt meget konkurrencedygtige og forventes at skabe betydelig vækst for selskabet i løbet af de kommende 5 år. Produkterne vil endvidere fremadrettet adressere et betydeligt større marked både industrielt og geografisk end de hidtidige individuelle løsninger.
Den anden del af strategien indebærer en fortsættelse af den succesfulde penetrering af automobilindustrien med konsulentydelser inden for udvikling og verifikation af kritisk software til det stigende marked for "Functional Safety Services". Rovsing har i dag etableret sig indenfor automobil industrien med en række stærke kundereferencer som for eksempel BMW, Volkswagen og TRW og ønsker som en del af den nye strategi at bygge videre på dette gennembrud. Rovsing's nye strategi indebærer en markant vækst i antallet af konsulenter inden for dette område på baggrund af en stigende efterspørgsel fra en række både eksisterende og nye kunder.
"I forbindelse med gennemførelsen af strategiplan 2012-2016 har Rovsing muligheden for at blive global markedsleder inden for leverance af produkter til test af satellitters "On-board power systems". Rovsing har ligeledes gode muligheder for at blive en førende leverandør af konsulentydelser til den tyske automobilindustri inden for udvikling af sikkerhedskritisk software", udtaler bestyrelsesformand Christian Hvidt.
Rovsing vil inden kalenderårets afslutning redegøre yderligere for den forventede markedsudvikling og om selskabets vækstmålsætninger, strategi og økonomiske forventninger for perioden 2012-2016.
Som et led i implementeringen af den nye vækststrategi planlægger Rovsing i indeværende regnskabsår at styrke selskabets kapitalgrundlag og afsøge muligheden for at indgå et evt.
partnerskab med en industriel partner med henblik på at opnå en stærkere finansiel og markedsføringsmæssig stilling.
Rovsing leverer produkter, systemer og software til rumfartsindustrien og yder inden for udvikling af sikkerhedskritisk software konsulentbistand til automobilindustrien. Konsulentydelserne vedrører metoder, procedurer og værktøjer for udvikling af sikkerhedskritisk software samt assistance i udvikling af software i overensstemmelse med "Functional Safety" standarden ISO 26262. Selskabets kunder er store globale spillere inden for rumfarts- og automobilindustrien. Selskabets vækststrategi omfatter salg af standard produkter til den globale rumfartsindustri samt stærkt øget salg af konsulentydelser til automobilindustrien, hvor der i stigende grad er behov for Rovsings kompetencer.
www.rovsing.dk
Yderligere oplysninger
Søren A. Rasmussen, adm. direktør Telefon (+45) 40 30 54 50
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.