AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

MT Højgaard Holding

Pre-Annual General Meeting Information Mar 11, 2013

3447_iss_2013-03-11_83277f0d-9e65-4e31-8645-ccc5f81db17e.pdf

Pre-Annual General Meeting Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Børsmeddelelse

  1. marts 2013

Side 1 af 7

Ordinær generalforsamling

Vedlagt fremsendes kopi af indkaldelse til ordinær generalforsamling den 8. april 2013 i Højgaard Holding A/S.

Med venlig hilsen Hojgaard Holding A/S

-Ditlev Fløistrup Adm. direktør

Kontaktperson: Ditlev Fløistrup, adm. direktør, Højgaard Holding A/S, tlf. 4520 1507

Højgaard Holding A/S Klampenborgvej 221, 2. sal DK-2800 Kgs. Lyngby

Telefon: 4520 1500 Telefax: 4520 1501

[email protected] www.hojgaard.dk CVR-nr. 16 88 84 19

  1. marts 2013 Side 1

Den ordinære generalforsamling afholdes

mandag den 8. april 2013, kl. 15.00 i Hotel Scandic Eremitage, lokale Hjortekilden 1+2, Lyngby Storcenter 62 / Klampenborgvej 230, 2800 Kgs. Lyngby

Med følgende dagsorden:

    1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår.
  • $2.$ Forelæggelse af revideret årsrapport til godkendelse.
  • $31$ Meddelelse af decharge til bestyrelse og direktion.
  • $4.$ Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.

Bestyrelsen stiller ikke forslag om udbetaling af udbytte.

  1. Forslag fra bestyrelsen og aktionærer:

Bestyrelsen fremsætter følgende forslag:

Bemyndigelse til bestyrelsen til, inden for et tidsrum på 18 måneder regnet fra generalforsamlingen og inden for 10 % af aktiekapitalen, at lade selskabet erhverve egne aktier til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med afvigelse på indtil 10 %.

  1. Valg af medlemmer til bestyrelsen:

Samtlige medlemmer af bestyrelsen er på valg.

Helge Israelsen genopstiller ikke.

Jens Jørgen Madsen og Lars Rasmussen indstilles til genvalg. Bestyrelsen foreslår nyvalg af Søren Bjerre-Nielsen. Der henvises til vedhæftede baggrundsoplysninger om kandidaterne.

  1. Valg af revisor:

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab foreslås genvalgt.

  1. marts 2013 Side 2

  2. Eventuelt.

Majoritetskrav

Godkendelse, vedtagelse og valg under samtlige dagsordenspunkter sker ved simpel stemmeflerhed.

Registreringsdato

En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemme på den ordinære generalforsamling fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren besidder ved udløb af registreringsdatoen mandag den 1. april 2013. Aktiebesiddelser beregnes på grundlag af registreringer i ejerbogen ved udløb af registreringsdatoen mandag den 1. april 2013 samt henvendelser til selskabet med henblik på indførsel i ejerbogen, der er modtaget af selskabet ved udløb af registreringsdatoen mandag den 1. april 2013.

Stemmeret på generalforsamlingen tilkommer kun aktionærer, som rettidigt har løst adgangskort, og som ifølge ejerbogen er noteret som aktionær ved udløb af registreringsdatoen, eller som ved udløb af registreringsdatoen har rettet henvendelse til selskabet med henblik på indførsel i ejerbogen, og selskabet har modtaget denne meddelelse.

Deltagelse i generalforsamlingen

Adgangskort og stemmesedler kan bestilles senest torsdag den 4. april 2013 kl. 23.59 på følgende måder:

  • ved at udfylde, underskrive og returnere den vedlagte blanket til VP Investor Services A/S i den vedlagte svarkuvert eller pr. fax 43 58 88 67,
  • elektronisk tilmelding på www.vp.dk/gf,
  • ved telefonisk henvendelse til VP Investor Services A/S på telefon 43 58 88 93 indtil kl. 16.00, eller
  • ved personlig eller skriftlig henvendelse til Højgaard Holding A/S, Klampenborgvej 221, 2. sal, Kgs. Lyngby indtil kl. 16.00.

Bestilte adgangskort og stemmesedler bliver inden generalforsamlingen sendt til den adresse, som er opgivet eller noteret i selskabets ejerbog.

  1. marts 2013 Side 3

Fuldmagter/brevstemmer

Såfremt De ikke har mulighed for at deltage i generalforsamlingen, men ønsker at stemme, kan De

  • give fuldmagt til navngiven tredjemand. Adgangskort vil i så fald blive sendt til fuldmægtigen, som skal medbringe skriftlig og underskrevet fuldmagt til generalforsamlingen.
  • give fuldmagt til bestyrelsen til at stemme i overensstemmelse med bestyrelsens anbefaling.
  • give afkrydsningsfuldmagt til bestyrelsen således, at bestyrelsen stemmer i overensstemmelse med Deres ønsker.
  • brevstemme.

Afgivelse af fuldmagt eller brevstemme som nævnt ovenfor skal ske på en af følgende måder:

  • ved, at De udfylder og underskriver den blanket, der udsendes sammen med indkaldelsen og returnerer den i den vedlagte svarkuvert eller pr. fax 43 58 88 67 således, at den er VP Investor Services i hænde senest den 4. april 2013 kl. 23.59.
  • ved, at De afgiver fuldmagt eller brevstemme elektronisk via VP Investor Services' hjemmeside www.vp.dk/gf senest den 4. april 2013 kl. 23.59. Stemmer afgivet ved brug af brevstemme kan ikke tilbagekaldes, efter at brevstemmeblanketten er returneret til VP Investor Services A/S.

Spørgsmål fra aktionærer

Aktionærer kan stille spørgsmål til dagsorden og eller til dokumenter mv. til brug for generalforsamlingen ved henvendelse til selskabet på e-mail adresse: [email protected] . Emnefeltet skal udfyldes med "Spørgsmål til generalforsamlingen".

Materiale vedrørende generalforsamlingen

Indkaldelsen, dagsordenen, de fuldstændige forslag, den reviderede årsrapport samt formularer, der skal anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt/brevstemme, fremlægges til eftersyn for aktionærerne på selskabets kon-

  1. marts 2013 Side 4

tor Klampenborgvej 221, 2. sal, Kgs. Lyngby og vil være tilgængelige på selskabets hjemmeside www.hojgaard.dk fra og med 11. marts 2013.

Arsrapport 2012 for Højgaard Holding A/S og MT Højgaard A/S er vedlagt dette brev til de aktionærer, som har fremsat anmodning herom.

Aktiekapitalens størrelse og stemmerettigheder

Selskabets aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. På indkaldelsestidspunktet udgør selskabets aktiekapital 84.100.340 kr., bestående af 62.027.520 kr. A-aktier og 22.072.820 kr. B-aktier fordelt på aktier á 20 kr.

Hver A-aktie på 20 kr. giver 10 stemmer, og A-aktiernes stemmerettigheder udgør på indkaldelsestidspunktet 31.013.760 stemmer. Hver B-aktie på 20 kr. giver 1 stemme, og B-aktiernes stemmerettigheder udgør på indkaldelsestidspunktet 1.103.641 stemmer.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Sådan finder man vej:

Med bil kan der parkeres i parkeringskælderen under Lyngby Storcenter og følge skiltningen til elevatoren, som fører til Hotel Scandic Eremitage.

Der er også indgang til Hotel Scandic Eremitage fra Klampenborgvej 230, hvor der er elevator og trappe.

Der er tillige en indgang fra selve Lyngby Storcenter i stueetagen. Tæt på Teaterpladsen er der en gang ind med henvisning til Hotel Scandic Eremitage, hvor der er elevator og trappe.

  1. marts 2013 Side 5

BESTYRELSEN Baggrundsoplysninger om kandidater, der foreslås genvalgt til bestyrelsen:

Jens Jørgen Madsen

63 år Uddannelse: Cand. merc. Direktør Medlem af bestyrelsen fra 2009 og næstformand fra 2010

Medlem af bestyrelsen i: MT Højgaard A/S Kirk Kapital A/S Sanistål A/S (næstformand) Velux A/S (formand)

Medlem af Advisory Board - Business and Social Sciences Aarhus University

Særlige kompetencer:

Generel og international ledelse, strategiudvikling og implementering, international forretningsudvikling, køb og salg af virksomheder, økonomisk og finansiel samt risikostyring

Lars Rasmussen

53 år Uddannelse: Akademiingeniør, E*MBA Adm. direktør i Coloplast A/S (samt i ledelsen af 3 datterselskaber) Medlem af bestyrelsen fra 2007 Medlem af bestyrelsen i: MT Højgaard A/S TDC A/S

Formand for Arbejdspolitisk Udvalg i DI

Særlige kompetencer:

International virksomhedsledelse, børsforhold, risikostyring, effektivisering og internationalisering.

  1. marts 2013 Side 6

Baggrundsoplysning om kandidat, der foreslås nyvalgt til bestyrelsen:

Søren Bjerre-Nielsen

60 år Uddannelse: Cand.merc. og statsautoriseret revisor Formand for Nationalbankens bestyrelse og repræsentantskab Formand for VKR Holding

Særlige kompetencer:

Børsnoteret virksomhed, finansiel styring og finans samt international virksomhedsledelse.

Jens Jørgen Madsen og Lars Rasmussen foreslås genvalgt og Søren Bjerre-Nielsen foreslås nyvalgt til bestyrelsen. Der er lagt vægt på, at der i bestyrelsen er kompetencer inden for topledelse af store virksomheder, strategi, risikostyring, økonomi, finans, børsforhold og international virksomhed samt et generelt og solidt erfaringsgrundlag. De nævnte kandidater besidder tilsammen de nævnte kompetencer og er alle uafhængige.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.