Regulatory Filings • Apr 3, 2013
Preview not available for this file type.
Download Source FileSSBV-Rovsing A/S og Forsvarets Materieltjeneste har indgået en treårig aftale
om at operationalisere resultaterne opnået i forbindelse med et tidligere
fællesprojekt vedrørende udvikling af et banebrydende navigations- og
positionssystem.
3. april 2013
Meddelelse nr. 156
Forsvarets Materieltjeneste (FMT) og SSBV-Rovsing A/S har underskrevet en
kontrakt, i henhold til hvilken forsvaret viderefører samarbejdet med
SSBV-Rovsings vedrørende udvikling af produkter til højpålidelig navigation og
positionsbestemmelse. Formålet med denne fase 2 er at operationalisere de
resultater, der er opnået i forbindelse med et tidligere samarbejde mellem
parterne vedrørende forskning og softwareudvikling af et banebrydende
navigations- og positionssystem.
Projektet, som støttes af FMT, vedrører bl. a. operationel afprøvning af et
navigations- og positionssystem, som behandler informationer fra flere
forskellige typer af sensorer, f. eks video kameraer. I forhold til kendt
teknologi tillader produktet forsvaret at navigere i områder, hvor der f. eks.
mangler GPS dækning. Målet er endvidere at forbedre positionsnøjagtigheden med
en faktor 10.
Aktiviteten omkring udvikling af et banebrydende navigations- og
positionssystem har tidligere ligeledes været støttet finansielt af The
Lockheed Martin Corporation. Kontrakten med Forsvarets Materieltjeneste er et
vigtigt element i afprøvningen af den af SSBV-Rovsing udviklede teknologi –
også med henblik på en forventet senere afprøvning og markedsføring af
teknologien inden for automobilindustrien.
Aftalen løber over 3 år og er på DKK 6 millioner fordelt med DKK 2 millioner
per kalenderår.
Om SSBV-Rovsing
SSBV-Rovsing A/S leverer produkter, løsninger, software og tilknyttede services
primært til
rumfartsindustrien.
Selskabets hovedaktiviteter er:
-- Leverance af et næsten komplet spektrum af produkter samt løsninger
opbygget af standardprodukter til test af satellitter. Disse produkter og
løsninger anvendes til elektrisk- og funktionel test af satellitter,
satellit delsystemer samt moduler, der indbygges i satellitter.
-- Leverance af softwareløsninger, herunder kritisk software.
-- Uafhængig verificering og validering (ISVV) af kritiske software systemer
(f. eks. kritisk software udviklet af tredjepart til satellitter og
rumtransportsystemer).
-- Udvikling af højpålidelige og nøjagtige navigationssoftware produkter.
-- Lokal ingeniørbistand inden for kvalitetssikring, konfigurationskontrol,
softwareudvikling samt software validering.
www.rovsing.dk
Yderligere oplysninger
Rovsing A/S, Søren Anker Rasmussen, Adm. direktør; Telefon: 4030 5450
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.