Regulatory Filings • Aug 16, 2013
Regulatory Filings
Open in ViewerOpens in native device viewer

Side 1 af 2
Vedlagt fremsendes MT Højgaard A/S' pressemeddelelse af d.d. om, at Enemærke & Petersen er tildelt ny stor opgave om renovering m.m. af bebyggelsen Rosenhøj i Viby J., Aarhus. Bebyggelsen har 840 boliger i 27 blokke i fire etager.
Højgaard Holding A/S har en ejerandel på 54 % af MT Højgaard.
Med venlig hilsen Højgaard Holding A/S
Ditlev Fløistrup
Adm. direktør
Højgaard Holding A/S Klampenborgvej 221, 2. sal DK-2800 Kgs. Lyngby
Telefon: 4520 1500 Telefax: 4520 1501 [email protected] www.hojgaard.dk CVR-nr. 16 88 84 19

Pressemeddelelse 16. august 2013
840 boliger i bebyggelsen Rosenhøj i Viby J. skal fornys for knap 400 mio. kr.
Boligforeningen Århus Omegn har i dag offentliggjort, at Enemærke & Petersen – en dattervirksomhed i MT Højgaard-koncernen – er valgt som entreprenør for den ene storentreprise ved den planlagte renovering af bebyggelsen Rosenhøj i Viby J., Aarhus. Bebyggelsen har 840 boliger i 27 blokke i fire etager og er opført i årene 1967-70.
Ikke mindre end 54.000 m2 facader skal renoveres, og fem blokke skal ombygges væsentligt. Desuden skal der opføres 11 nye blokke, hver med tre boliger og i alt på 3.700 m2 . Endelig indeholder opgaven en omlægning af bebyggelsens udenomsarealer. Renoveringen vil ske i etaper over en treårig periode og skal være afsluttet primo 2017.
Bygherren har valgt Enemærke & Petersen på grundlag af pris, kvalitet, organisation og metode.
Opgaven i Aarhus kommer i forlængelse af en række andre store og lignende renoveringsopgaver, som Enemærke & Petersen har vundet i de senere år, heriblandt Vapnagård i Helsingør og Sønderparken i Fredericia.
Kontrakten forventes underskrevet, når fristen for indsigelser udløber. Aftalen forventes at have positiv betydning for MT Højgaards omsætning og resultat i projektets løbetid, men giver ikke anledning til at ændre de tidligere offentliggjorte forventninger til den økonomiske udvikling.
Svend R. Hartmann Sofie Karen Lindberg Tlf. +45 4098 8772 Tlf. +45 2270 9214
Adm. direktør, Enemærke & Petersen Kommunikationschef i MT Højgaard-koncernen
Enemærke & Petersen udfører renovering, nybyggeri og vedligeholdelse, overvejende i boligsektoren og den offentlige sektor overalt på Sjælland og i Østjylland. Virksomheden er en dattervirksomhed i MT Højgaard-koncernen, har 650 medarbejdere og omsatte for 1,2 mia. kr. i 2012. www.eogp.dk
MT Højgaard-koncernen er blandt de førende aktører i bygge- og anlægsbranchen i Nordeuropa. Opgaverne omfatter projektering, opførelse og renovering af anlæg, broer, boliger, erhvervsbygninger og fundamenter til offshore-vindmøller. Koncernen udfører opgaver overalt i Danmark og har desuden fokuserede aktiviteter i andre lande. MT Højgaard omsætter for 7 mia. kr. om året og har 4.200 medarbejdere. www.mth.dk
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.