M&A Activity • Nov 12, 2013
M&A Activity
Open in ViewerOpens in native device viewer
Side 1 af 2
Vedlagt fremsendes MT Højgaard A/S pressemeddelelse af d.d. om, at MT Højgaard indgår aftale med BESTSELLER om at afslutte opførelsen af deres byggeri på havnen i Aarhus. Opgaven indebærer færdiggørelse af byggeriet og har en værdi af 530 mio. DKK.
Højgaard Holding A/S har en ejerandel på 54 % af MT Højgaard.
Med venlig hilsen Højgaard Holding A/S
Ditley Fløistrup Adm. direktør
Kontaktperson: Torben Biilmann, adm. koncerndirektør, MT Højgaard, tlf. +45 2270 9020 Ditlev Fløistrup, adm. direktør, Højgaard Holding, tlf. +45 4520 1507 Søren Bjerre-Nielsen, bestyrelsesformand, Højgaard Holding, tlf. +45 4520 1500
Højgaard Holding A/S Smakkedalen 4, 1 DK-2820 Gentofte
Telefon: +45 4520 1500 Telefax: +45 4520 1501
[email protected] www.hojgaard.dk CVR nr. 16 88 84 19
Pressemeddelelse 12. november 2013
Modevirksomheden BESTSELLER ønsker at samle mere end 800 medarbejdere i et nyt kontorbyggeri. Kontorkomplekset, som er tegnet af den århusianske tegnestue C.F. Møller, skal huse administration, kontorarealer, showrooms mv. Byggeriet omfatter et samlet etageareal på godt 22.000 m2 , prominent placeret på havnen i Aarhus. Endvidere skal der færdiggøres ca. 24.500 m2 p-kælder, som MT Højgaard i samarbejde med Züblin tidligere har anlagt for BESTSELLER. Byggeriet er delvist opført af en anden entreprenør, men i forbindelse med dennes konkurs har BESTSELLER valgt MT Højgaard til at færdiggøre byggeriet.
BESTSELLER ønsker tidssvarende og effektive rammer og har lagt vægt på energioptimerende løsninger som grundvandskøling, solceller og trelagsruder for at sikre, at bygningen lever op til kravene i lavenergiklasse 2015.
MT Højgaard har opført flere store domicilbyggerier for kunder med fokus på kvalitet og fremtidssikring med hensyn til både indretning og miljø. Det gælder for eksempel det nye hovedkontor for revisionsfirmaet KPMG ved Flintholm på Frederiksberg, DONG Energys kontor i Gentofte samt Novo Nordisk Campus i Bagsværd; i marts 2014 påbegyndes opførelsen af Nordeas nye domicil i Ørestaden.
Arbejdet med færdiggørelsen af BESTSELLERs byggeri begynder øjeblikkeligt og skal stå klar i foråret 2015. Ordren er en hovedentreprise til en værdi af 530 mio. kr. fordelt over byggeperioden. Den giver ikke anledning til ændringer i de tidligere offentliggjorte forventninger for 2013.
Torben Biilmann Sofie Karen Lindberg Tlf. +45 2270 9020 Tlf. +45 2270 9214
Adm. koncerndirektør Koncernmarketing- og kommunikationschef
MT Højgaard-koncernen er blandt de førende aktører i bygge- og anlægsbranchen i Nordeuropa. Opgaverne omfatter projektering, opførelse og renovering af anlæg, broer, boliger, erhvervsbygninger og fundamenter til offshore-vindmøller. Koncernen udfører opgaver overalt i Danmark og har desuden fokuserede aktiviteter i andre lande. MT Højgaard omsætter for 7 mia. kr. om året og har 4.200 medarbejdere. www.mth.dk
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.