Højgaard Holding A/S afholdt i dag generalforsamling med dagsorden i henhold
til indkaldelse af 16. marts 2015.
Årsrapporten for 2014 blev godkendt. Der blev meddelt decharge til bestyrelse
og direktion. Der udbetales ikke udbytte for 2014.
Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til, inden for et tidsrum af 18
måneder regnet fra generalforsamlingen og inden for 10 % af aktiekapitalen, at
lade selskabet erhverve egne aktier til den på erhvervelsestidspunktet gældende
børskurs med afvigelse på indtil 10 %.
Generalforsamlingen genvalgte Søren Bjerre-Nielsen, Pernille Fabricius og
Carsten Bjerg til bestyrelsen.
Endvidere genvalgtes Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab (CVR 30 70
02 28) som selskabets revisor.
På det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Søren
Bjerre-Nielsen som formand og Carsten Bjerg som næstformand.
Med venlig hilsen
Højgaard Holding A/S
Søren Bjerre-Nielsen
Bestyrelsesformand
Kontaktperson: Søren Bjerre-Nielsen, bestyrelsesformand, Højgaard
Holding, tlf. +45 4520 1500