Pre-Annual General Meeting Information • Oct 9, 2015
Preview not available for this file type.
Download Source FileMeddelelse nr. 216 - 9. oktober 2015
INDKALDELSE OG DE FULDSTÆNDIGE FORSLAG
For den ordinære generalforsamling i SSBV-Rovsing A/S
Bestyrelsen i SSBV-Rovsing A/S indkalder hermed til ordinær generalforsamling i
SSBV-Rovsing A/S ("Selskabet")
fredag den 30. oktober 2015 kl. 12.00
hos SSBV-Rovsing A/S, Dyregårdsvej 2, 2740 Skovlunde
med følgende dagsorden:
Ledelsesberetningen om selskabets virksomhed i det forløbne år
Fremlæggelse af årsrapport for 2014/15
Godkendelse af resultatopgørelse og status samt beslutning om decharge til
bestyrelse og direktion
Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den
godkendte årsrapport
Bemyndigelse til bestyrelsen til køb af selskabets egne aktier
Beslutning om overordnede retningslinjer for selskabets
incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion
Valg af bestyrelse
Valg af revisor
Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer
Ad 1-4: Ledelsesberetning, fremlæggelse og godkendelse af årsrapport samt
resultatdisponering samt decharge til bestyrelse og direktion
Bestyrelsen foreslår, at årsrapporten godkendes som fremlagt og at der meddeles
decharge til bestyrelsen og direktionen.
Bestyrelsen foreslår, at årets underskud på DKK 10.940.000 dækkes ved
overførsel fra reserven ”Overkurs ved emission” samt at reserven ”Overkurs fra
emission” på i alt DKK 31.485.000 overføres til ”Overført resultat”.
Ad 5: Bemyndigelse til bestyrelsen til køb af selskabets egne aktier
Bestyrelsen anmoder ikke om nogen bemyndigelse til køb af selskabets egne
aktier.
Ad 6: Beslutning om overordnede retningslinjer for selskabets
incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion
Bestyrelsen stiller forslag om, at de overordnede retningslinjer for selskabets
incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion ændres. Forslaget er vedlagt
som bilag til nærværende indkaldelse til ordinær generalforsamling. De
nuværende retningslinjer er tilgængelige på www.rovsing.dk under menupunktet
Investor Relations.
Ad 7: Valg af bestyrelse
Bestyrelsen vil på generalforsamlingen fremsætte forslag til sammensætningen af
den fremtidige bestyrelse.
Oplysning om baggrund og kompetencer for selskabets nuværende bestyrelse kan
findes på side 49-51 i årsrapporten for 2014/15, der er tilgængelig på
www.rovsing.dk under menupunktet Investor Relations.
Ad 8: Valg af revisor
Bestyrelsen foreslår, at BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab genvælges.
Ad 9: Eventuelle forslag fra bestyrelsen eller aktionærer
Bestyrelsen foreslår følgende tilføjet som pkt. 6.1 i vedtægterne vedrørende
warrantprogram til selskabets administrerende direktør Julian Bott: ”Selskabets
generalforsamling har den 30. oktober 2015 vedtaget at udstede i alt 7.500.000
tegningsoptioner til selskabets administrerende direktør Julian Bott svarende
til nominelt DKK 375.000,00 aktiekapital. De udstedte og tegnede warrants
optjenes med 1/3 årligt således at den første tredjedel DKK 2.500.000 warrants
er optjent 1. november 2015, mens den næste tredjedel vil være optjent den 1.
november 2016 og den sidste tredjedel 1. november 2017. Tegningskursen er pari
kurs det vil sige DKK 0,05 pr. aktie. De øvrige vilkår for de udstedte warrants
fremgår af bilag 1 til disse vedtægter.”.
Bemyndigelsen til bestyrelsen til udstedelse af tegningsoptioner foreslås
forlænget til 31. oktober 2020 og ændres til at omfatte 12.000.000 warrants,
som giver ret til at tegne kapital for nominelt DKK 600.000 svarende til
12.000.000 aktier á DKK 0,05.
Bemyndigelsen til bestyrelsen til at forhøje selskabets aktiekapital foreslås
ændret til nominelt DKK 600.000.
Pkt. 1.1.1 i Bilag 1 til vedtægter foreslås ændret til: ”Selskabet har udstedt
7.500.000 warrants til dets administrerende direktør Julian Bott, og herudover
er bestyrelsen bemyndiget til at udstede i alt 12.000.000 warrants svarende til
nominelt DKK 600.000 aktiekapital.”.
Derudover foreslås Bilag 1 til vedtægter tilpasset, således at 1 aktie nominelt
er på DKK 0,05.
Vedtagelse
Vedtagelse af de under dagsordenens pkt. 2-4 og 6-8 stillede forslag kræver, at
forslagene vedtages med simpelt stemmeflertal, jf. Selskabslovens § 96.
Vedtagelse af de stillede forslag jf. dagsordenens pkt. 9.1 - 9.4 kræver mindst
2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af selskabskapitalen,
som er repræsenteret på generalforsamlingen.
Aktiekapital og stemmer
Selskabets aktiekapital udgør på indkaldelsestidspunktet nominelt DKK
14.975.547,65 fordelt på aktier á nominelt DKK 0,05, der hver giver ret til én
stemme på generalforsamlingen.
Adgang, fuldmagt og brevstemmer
I henhold til vedtægternes pkt. 10.2 fastlægges en aktionærs ret til at deltage
i og afgive stemmer på generalforsamlingen i forhold til de aktier, som
aktionæren enten er blevet noteret for i ejerbogen eller for hvilke aktionæren
har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse på registreringsdatoen, som er 1
uge før generalforsamlingens afholdelse. Kun personer, der er aktionærer på
registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen.
Registreringsdatoen er fredag d. 23. oktober 2015 kl. 23:59.
Deltagelse i generalforsamlingen kræver tillige, at aktionæren har anmodet om
et adgangskort senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse. Adgangskort
udstedes til den, der ifølge ejerbogen er noteret som aktionær på
registreringsdatoen eller som på dette tidspunkt har anmeldt og dokumenteret
sin erhvervelse til Selskabets ejerbogsfører Computershare A/S. Aktionærer, der
ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal således anmode om adgangskort
senest den 26. oktober 2013 kl. 23.59. Adgangskort kan bestilles via e-mail til
[email protected], på tlf. 44 200 800 eller ved fremsendelse af
tilmeldingsblanket.
Aktionærer, der forventer ikke at kunne være til stede på generalforsamlingen,
kan afgive fuldmagt til bestyrelsen eller til en af aktionæren udpeget person,
der deltager på generalforsamlingen. Fuldmægtigen skal ligeledes anmode om
adgangskort senest tre dage før generalforsamlingen, dvs. senest den 26.
oktober 2015 kl. 23:59 samt kunne fremlægge en skriftlig, dateret fuldmagt.
Aktionærer kan udpege en fuldmægtig via e-mail til [email protected] eller ved
fremsendelse af fuldmagtsformular i udfyldt og underskreven stand til Rovsing
A/S, Dyregårdsvej 2, 2740 Skovlunde. Fuldmagter skal være Selskabet i hænde
senest den 26. oktober 2015 kl. 23.59.
Aktionærerne kan afgive deres stemme forud for generalforsamlingens afholdelse
ved at afgive brevstemme. Såfremt aktionæren vælger at afgive brevstemme,
returneres brevstemmeblanketten i udfyldt og underskreven stand, så den er
Selskabet i hænde senest den 28. oktober 2015, kl. 23.59 enten per fax 44 200
801, almindelig post eller e-mail [email protected].
Spørgsmål fra aktionærerne
Aktionærerne kan stille skriftlige spørgsmål til selskabets ledelse om
dagsordenen og dokumenter vedrørende generalforsamlingen. Skriftlige spørgsmål
skal sendes senest den 29. oktober 2015 til følgende e-mailadresse:
[email protected].
Adgang til dokumenter
Indkaldelsen indeholdende dagsordenen med de fuldstændige forslag, oplysninger
om de nye nominerede kandidaters baggrund og kompetencer, årsrapporten for
2014/15, det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for
indkaldelsen samt blanket til tilmelding, afgivelse af fuldmagt eller
brevstemme vil senest fra den 8. oktober 2015 blive gjort tilgængelige på
selskabets hjemmeside www.rovsing.dk under menupunktet Investor Relations.
Rovsing A/S' årsrapport for 2014/15 er blevet udsendt til aktionærer og andre
interesserede, der har bestilt årsrapporten. Årsrapporten kan rekvireres ved
henvendelse til Selskabet på e-mail: [email protected]. Navnenoterede aktionærer,
der har ladet sig registrere med e-mail i ejerbogen, får automatisk tilsendt
indkaldelse med tilhørende tilmeldings-, fuldmagts- og brevstemmeblanket til
generalforsamlingen.
SSBV-Rovsing A/S
Bestyrelsen
BILAG
Overordnede retningslinjer for incitamentslønning af bestyrelse og direktion i
SSBV-Rovsing A/S, blanketter til bestilling af adgangskort, fuldmagtsafgivelse
og brevstemmeafgivelse
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.