AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

DSV

Pre-Annual General Meeting Information Feb 13, 2017

Preview not available for this file type.

Download Source File

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Der indkaldes hermed til DSV A/S’ ordinære generalforsamling, der afholdes

torsdag, 9. marts 2017, kl. 15.00 på selskabets kontor
DSV A/S
Hovedgaden 630, 2640 Hedehusene
Dørene åbnes kl. 14.00.


Inden generalforsamlingen vil der blive serveret en let anretning.

1 Dagsorden

  1. Ledelsens beretning om selskabets virksomhed i 2016.

  2. Fremlæggelse af årsrapport 2016 med revisionspåtegning til
    godkendelse.

  3. Godkendelse af forslag om vederlag til bestyrelsen for indeværende
    regnskabsår.

  4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold
    til den
    godkendte årsrapport 2016.

  5. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

  6. Valg af revisor.

  7. Forslag til behandling.

  8. Eventuelt.

2 Uddybning af dagsordenspunkterne

Ad dagsordenens punkt 3
Godkendelse af forslag om vederlag til bestyrelsen for indeværende regnskabsår.

Bestyrelsen foreslår vederlaget til bestyrelsen for 2017 fastsat som følger:

Basishonorar for et almindeligt bestyrelsesmedlem udgør kr. 450.000.

Basishonoraret blev senest reguleret fra kr. 350.000 til kr. 400.000 med
virkning fra regnskabsåret 2013.

Ad dagsordenens punkt 4
Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den
godkendte årsrapport 2016.

Bestyrelsen foreslår et udbytte på kr. 1,80 pr. aktie.

Ad dagsordenens punkt 5
Valg af medlemmer til bestyrelsen.

På valg er:

Kurt K. Larsen

Annette Sadolin

Birgit W. Nørgaard

Thomas Plenborg

Robert Steen Kledal

Jørgen Møller

Samtlige medlemmer søger genvalg.

Bestyrelsen foreslår genvalg af alle genopstillende kandidater.
Baggrundsoplysninger om kandidaterne er vedlagt.

Ad dagsordenens punkt 6
Valg af revisor.

Efter gennemførelse af en udbudsrunde for revisionsydelser foreslår bestyrelsen
nyvalg af PricewaterhouseCoopers, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,
CVR.nr. 33771231 som ny revisor på baggrund af en indstilling fra selskabets
revisionsudvalg.

Revisionsudvalget har i udvælgelsesprocessen for indstilling til valg af ny
revisor lagt vægt på følgende kriterier: proaktiv i tilgang til rådgivning og
revision, globalt, stærkt netværk, stor erfaring med børsnoterede danske
selskaber, konkurrencedygtigt honorar, effektiv revisionsproces, samt
kompetente og erfarne koncernrevisorer.

Revisionsudvalget har på baggrund af en evaluering af de indkomne tilbud samt i
lyset af disse kriterier indstillet PricewaterhouseCoopers til bestyrelsen, som
sin præference for valg af ny revisor. Revisionsudvalget er ikke blevet
påvirket af tredjeparter, og har ikke været underlagt aftaler, som begrænser
generalforsamlingens valg af revisor.

Ad dagsordenens punkt 7
Forslag til behandling.

Der er ikke fremsat forslag til behandling.

3 Vedtagelseskrav

De fremsatte forslag under punkterne 2 – 6 kan vedtages med simpelt flertal.

4 Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret

I henhold til selskabslovens § 97 oplyses det, at selskabets aktiekapital er på
nominelt kr. 190.000.000 og er fordelt på 190.000.000 aktier à kr. 1. Hvert
nominelt aktiebeløb på kr. 1 giver én stemme.

5 Deltagelse i generalforsamlingen og afgivelse af stemme

For at kunne deltage i generalforsamlingen og afgive stemme gælder følgende:

Aktionærernes ret til at afgive stemme på selskabets generalforsamling eller
afgive brevstemme i tilknytning til aktionærernes aktier fastsættes i forhold
til de aktier, aktionærerne besidder på registreringsdatoen.

Registreringsdatoen er torsdag 2. marts 2017.

Ved udløb af registreringsdatoen kl. 23.59 opgøres de aktier, som hver af
selskabets aktionærer besidder på registreringsdatoen. Opgørelsen sker på
baggrund af stedfundne noteringer af aktier i ejerbogen samt behørigt
dokumenterede meddelelser til selskabet om erhvervelse af aktier, der endnu
ikke er indført i ejerbogen, men som er modtaget af selskabet inden udløbet af
registreringsdatoen.

Kun de fysiske og juridiske personer, der på registreringsdatoen 2. marts 2017
er aktionærer i selskabet, har ret til at deltage i og afgive stemme på
generalforsamlingen, jfr. dog nedenfor om aktionærernes rettidige anmodning om
adgangskort.

Afståelser eller erhvervelser af aktier, der finder sted i perioden mellem
registreringsdatoen og generalforsamlingen, påvirker ikke stemmeretten på
generalforsamlingen eller brevstemmeretten til brug for generalforsamlingen.

Adgangskort

For at kunne møde på selskabets generalforsamling skal aktionærerne senest
fredag 3. marts 2017 kl. 23.59 have fremsat anmodning om adgangskort via DSV’s
elektroniske Aktionærportal, som kan tilgås via selskabets hjemmeside –
http://investor.dsv.com/communication.cfm.

Anmodning om adgangskort kan endvidere fremsættes via Computershare A/S’
hjemmeside – www.computershare.dk frem til fredag 3. marts 2017 kl. 23.59 eller
ved henvendelse til Computershare A/S på telefon + 45 4546 0997 frem til fredag
3. marts 2017 kl. 15.30

Som noget nyt vil adgangskort blive sendt ud elektronisk via e-mail til den
e-mailadresse, der er angivet i DSV’s Aktionærportal ved tilmeldingen.
Adgangskortet skal medbringes til generalforsamlingen enten elektronisk på
smartphone/tablet eller printet.

Aktionærer, der har anmodet om adgangskort uden angivelse af e-mailadresse, kan
afhente adgangskortet i indgangen til generalforsamlingen mod fremvisning af
ID.

Stemmesedler vil blive udleveret i adgangskontrollen på generalforsamlingen.

Bemærk, at adgangskort udsendes pr. e-mail umiddelbart efter tilmelding i
Aktionærportalen.

Afgivelse af fuldmagt

Aktionærer har tillige mulighed for at afgive fuldmagt, hvis aktionæren er
forhindret i at deltage.

Fuldmagter kan afgives elektronisk via DSV’s elektroniske Aktionærportal, som
kan tilgås fra selskabets hjemmeside –
http://investor.dsv.com/communication.cfm, eller på Computershare A/S’
hjemmeside – www.computershare.dk frem til senest fredag 3. marts 2017 kl.
23.59.

Fuldmagter kan desuden afgives skriftligt ved brug af fuldmagtsblanket, der kan
hentes på selskabets hjemmeside – http://investor.dsv.com/agm.cfm. Underskrevne
fuldmagtsblanketter skal sendes til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840
Holte, fax +45 4546 0998 eller e-mail [email protected] og skal være denne i
hænde senest fredag 3. marts 2017 kl. 23.59.

Afgivelse af brevstemme

Brevstemmer kan afgives elektronisk via DSV’s elektroniske Aktionærportal, som
kan tilgås fra selskabets hjemmeside –
http://investor.dsv.com/communication.cfm, eller på Computershare A/S’
hjemmeside – www.computershare.dk, frem til senest onsdag 8. marts 2017 kl.
12.00.

Brevstemmer kan desuden afgives skriftligt ved brug af brevstemmeblanket, der
kan hentes på selskabets hjemmeside – http://investor.dsv.com/agm.cfm.
Underskrevne brevstemmeblanketter skal sendes til Computershare A/S, Kongevejen
418, 2840 Holte, eller fax +45 4546 0998 eller e-mail [email protected] og
skal være denne i hænde senest onsdag 8. marts 2017 kl. 12.00.

En afgivet brevstemme kan ikke tilbagekaldes.

Ved personlig henvendelse til Computershare A/S gøres der opmærksom på, at
Computershare A/S' kontor er åbent fra kl. 09.00 – 15.30 i hverdagene.

Yderligere oplysninger om generalforsamlingen
Dagsordenen og de fuldstændige forslag er indeholdt i denne indkaldelse.

På selskabets hjemmeside – http://investor.dsv.com/agm.cfm – findes yderligere
oplysninger om generalforsamlingen, det samlede antal aktier og
stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, denne indkaldelse,
fuldmagtsblanketter og brevstemmeblanketter, samt årsrapporten 2016.

Aktieudstedende pengeinstitut er Danske Bank, hvorigennem aktionærerne kan
udøve deres finansielle rettigheder.

Denne indkaldelse er offentliggjort via selskabets hjemmeside –
http://investor.dsv.com/agm.cfm, Erhvervsstyrelsens IT-system samt fremsendt
med elektronisk post (elektronisk kommunikation) til de i selskabets ejerbog
noterede aktionærer, der har fremsat begæring herom.

Spørgsmål fra aktionærer
Aktionærer har mulighed for at stille spørgsmål til dagsordenen samt til det
øvrige materiale til brug for generalforsamlingen både før og på selve
generalforsamlingen.

Aktionærer kan stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter m.v. til
brug for generalforsamlingen ved personlig eller skriftlig henvendelse til DSV
A/S, Hovedgaden 630, 2640 Hedehusene, att.: Helle K. Hansen eller på e-mail:
[email protected].

Med venlig hilsen

DSV A/S

Kurt K. Larsen Jens Bjørn Andersen

Bestyrelsesformand Adm. direktør

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.