Business and Financial Review • Oct 4, 2017
Business and Financial Review
Open in ViewerOpens in native device viewer
Efter at have overgået målene i strategien for 2017 sætter Ambu nye mål og sigter mod at fordoble omsætningen på blot tre år. Nøgleelementerne i strategien er en stabil kerneforretning og nyskabende endoskopi-løsninger til engangsbrug.
I 2013 opstillede Ambu en række ambitiøse mål. Under overskriften "Climbing New Heights 2017" satte Ambu sig det mål at nå en omsætning på 2 mia. kr., øge indtjeningen markant og levere stærke frie pengestrømme. Toplinjemålet blev nået et år før tiden, og med forventningerne til 2016/17 tegner det fortsat positivt i forhold til at nå de øvrige mål. Ambu fremlægger næste kapitel i sin forretningsstrategi på en kapitalmarkedsdag i London i dag.
"Vi har været på en fire år lang rejse, der har ændret Ambu," siger administrerende direktør Lars Marcher. "I dag kommer 25% af vores omsætning fra produkter, som vi ikke havde før 2013. Det er for mig et tydeligt bevis på stor innovation. Vi har bevist, at vores nye løsninger er relevante for hospitaler rundt omkring i verden. Nu ser vi frem mod 2020. Det tog 75 år at nå en omsætning på 1 mia. kr. Fire år at nå 2 mia. kr. Nu vil vi forsøge at nå 5 mia. kr. på tre år. Det er noget af en udfordring, men vores mål er The Big Five."
Målet for Ambus nye strategi – "Big Five 2020" – er en stabil kerneforretning, der vokser mere end det underliggende marked, og sætte fart på væksten gennem hurtig ekspansion på de markeder, hvor Ambu sælger sine visualiseringsløsninger til engangsbrug, samt via opkøb af virksomheder, der understøtter Ambus strategiske retning.
På kapitalmarkedsdagen vil Ambu fremlægge de langsigtede forventninger frem mod 2020 samt forventningerne til regnskabsåret 2017/18. Herudover fastholder Ambu de forventninger til 2016/17, som blev meldt ud 23. august 2017.
Frem mod 2020 planlægger Ambu at opnå en årlig organisk vækst på 13-15% og en stigning i EBIT-marginen på over fem procentpoint og dermed levere en EBIT-margin i omegnen af 24-25% i 2020.
For så vidt angår de frie pengestrømme, forventer Ambu en stigning i omsætningen på samlet set 3 procentpoint til 18% i 2020, fraregnet påvirkningen fra engangsinvesteringer i bygninger.
For regnskabsåret 2017/18 forventer Ambu en organisk vækst i omegnen af 13%, en EBIT-margin på 20-21% og frie pengestrømme mellem 275 og 300 mio. kr., svarende til 11% af omsætningen. De frie pengestrømme omfatter investeringer i bygninger på 75 mio. kr., hvilket svarer til ca. 3% af omsætningen.
Forventningerne til regnskabsåret 2016/17 er uændret i forhold til de seneste forventninger, der blev udmeldt 23. august 2017. Det vil sige en organisk vækst på ca. 14%, en EBIT-margin på ca. 19% og frie pengestrømme i størrelsesordenen
300 mio. kr., svarende til 13% af omsætningen. De frie pengestrømme omfatter investeringer i bygninger på 40 mio. kr., hvilket svarer til ca. 2% af omsætningen.
Lars Marcher, adm. direktør Tlf.: +45 5136 2490. E-mail: [email protected]
Siden 1937 har Ambus ideer skabt effektive løsninger til sundhedssektoren inden for vores ekspertiseområder: Anaesthesia, Patient Monitoring & Diagnostics og Emergency Care. Millioner af patienter og ansatte i sundhedssektoren verden over sætter deres lid til vores produkters funktionalitet og ydeevne. Vi arbejder kontinuerligt på at forbedre patientsikkerheden og med at raffinere engangsprodukter. Vores udstyr spænder over opfindelsen af den første ventilationspose, Ambu Bag™, og de legendariske BlueSensor™-elektroder til en af vores seneste innovationer − aScope™-endoskopet − verdens første fleksible videoskop til engangsbrug. Vores idéer er målrettet vores kunder, og vi yder vores kunder den bedst mulige service, hvilket har gjort Ambu til et af verdens mest anerkendte medico-selskaber. Vores hovedkontor ligger i Ballerup. Ambu har godt 2.500 ansatte i Europa, Nordamerika, Asien og Stillehavsområdet. Du kan finde mere information om Ambu på www.ambu.com.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.