Transaction in Own Shares • Apr 30, 2019
Transaction in Own Shares
Open in ViewerOpens in native device viewer

DSV's bestyrelse har besluttet at udnytte bemyndigelsen til køb af selskabets egne aktier givet på generalforsamlingen den 15. marts 2019. Bemyndigelsen løber frem til 15. marts 2024 og omfatter køb af op til 18.600.000 aktier, hvoraf ingen er udnyttet inden opstarten af dette aktietilbagekøb.
Formålet med aktietilbagekøbet er tilpasning af selskabets kapitalstruktur samt afdækning af koncernens forpligtelser i forbindelse med aktiebaserede incitamentsprogrammer. Der vil blive stillet forslag til selskabets ordinære generalforsamling om, at eventuelle overskydende aktier, som ikke anvendes til afdækning af selskabets incitamentsprogrammer, annulleres.
Aktietilbagekøbet løber i perioden fra og med 30. april 2019 og afsluttes senest 8. november 2019. I denne periode vil DSV tilbagekøbe egne aktier til en værdi af op til maksimalt 3.500 millioner kroner efter »Safe Habour«-bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 (»MAR«) samt Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1052.
DSV vil, så længe aktietilbagekøbet løber, hver mandag udsende en selskabsmeddelelse om transaktioner under programmet.
Spørgsmål rettes til Executive Vice President, Investor Relations, Flemming Ole Nielsen på telefon 43 20 33 92.
Med venlig hilsen DSV A/S
DSV A/S, Hovedgaden 630, 2640 Hedehusene, telefon 43 20 30 40, CVR nr. 58233528, www.dsv.com.
Global Transport and Logistics
Vi leverer og varetager supply chain-løsninger til tusinder af virksomheder hver eneste dag – lige fra det lille familieejede firma til den store globale virksomhed. Vi dækker globalt, men samtidig er vi til stede lokalt og tæt på vores kunder. 47.000 medarbejdere i mere end 75 lande arbejder dedikeret med at skabe gode kundeoplevelser og yde service af høj kvalitet. Læs mere på www.dk.dsv.com.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.