AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Zealand Pharma

Share Issue/Capital Change Nov 23, 2010

3391_iss_2010-11-23_bbc7329e-ea9b-4438-ba73-a104cc23c6ba.pdf

Share Issue/Capital Change

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Selskabsmeddelelse Nr. 5/2010

  1. november 2010

MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES ELLER DISTRIBUERES HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA ELLER JAPAN

Zealand Pharma fastsætter udbudskursen til DKK 86 pr. aktie i forbindelse med sin børsnotering og udbud af 4.336.047 nye aktier

Zealand Pharma A/S ("Zealand Pharma" eller "Selskabet"), et biofarmaceutisk selskab dedikeret til at opdage og udvikle innovative peptidbaserede lægemidler, offentliggør i dag en udbudskurs på DKK 86 pr. aktie á nominelt DKK 1 i forbindelse med Selskabets børsnotering og udbud ("Udbud") af 4.336.047 stk. nye aktier.

Optagelse til handel og officiel notering af Zealand Pharmas aktier på NASDAQ OMX Copenhagen finder sted i dag, den 23. november, under symbolet "ZEAL". De nye aktier vil have samme rettigheder som de eksisterende aktier.

David Solomon, administrerende direktør for Zealand Pharma, udtaler:

"Det glæder os, at private investorer i Danmark samt danske og udenlandske institutionelle investorer har støttet op omkring Zealand Pharmas børsnotering, og vi takker for støtten fra vores nye aktionærer. Vi vil også gerne takke vores eksisterende aktionærer, som fortsat er engageret i Zealand Pharmas vækst. Børsnoteringen bevidner kvaliteten af vores Selskab, medarbejderne hos Zealand Pharma og især lixisenatide, et GLP-1 lægemiddel som vi har opfundet til behandling af type 2 diabetes og udlicenseret til sanofi-aventis. Hos Zealand Pharma ser vi nu frem til at opbygge en velfungerende farmaceutisk virksomhed inden for peptider, som både forbedrer behandlingen af patienter på tværs af vores terapeutiske områder og leverer stor værdi for vores aktionærer.

Resumé af Udbuddet

  • Udbudskursen på DKK 86 pr. ny aktie giver Zealand Pharma en markedsværdi på DKK 1.893,6 million
  • I Udbuddet forventes der opnået et nettoprovenu på ca. DKK 320,6 million, som Selskabet agter at anvende til videreudviklingen af dets lægemiddelkandidater
  • Udbuddet af 4.336.047 stk. nye aktier giver et bruttoprovenu på DKK 372,9 million før en evt. udnyttelse af overallokeringsretten, hvilket giver et free float på 19,7%
  • Selskabet har tildelt joint global coordinators en overallokeringsret til at tegne op til yderligere 650,407 stk. nye aktier til udbudskursen, som kan udnyttes helt eller delvist indtil den 23. december 2010

Zealand Pharma A/S Side 1 af 4

Zealand Pharma fastsætter udbudskursen til DKK 86 pr. aktie i forbindelse med sin børsnotering og udbud af 4.336.047 nye aktier

• Hvis overallokeringsretten på 650,407 stk. nye aktier udnyttes fuldt ud, vil bruttoprovenuet fra Udbuddet udgøre DKK 428,8 million, hvilket resulterer i et free float på 22,6%

Allokering af aktier

Udbuddet til private investorer i Danmark for beløb op til og med DKK 3 mio. blev lukket torsdag den 16. november kl. 17.00.

Mere end 700 investorer har fået tildelt aktier i Zealand Pharma. Cirka 93% af de nye aktier er allokeret til danske og udenlandske institutionelle investorer, og 7% til private investorer i Danmark. Allokeringen af nye aktier til investorer er foretaget af joint global coordinators i samråd med Selskabets bestyrelse.

For så vidt ordrer op til og med DKK 3 mio. er der foretaget en matematisk reduktion som følger:

  • for ordrer op til og med 1.500 stk. nye aktier, svarende til DKK 129.000, er der sket fuld tildeling, og
  • for ordrer på mere end 1.500 stk. nye aktier er der sket tildeling af 1.500 stk. nye aktier samt 25% af den resterende ordre over 1.500 stk. aktier

Tildelinger for så vidt angår ordrer op til og med DKK 3 mio. er rundet op til nærmeste hele antal nye aktier.

Visse af selskabets eksisterende aktionærer har tegnet og har fået allokeret aktier i Udbuddet.

Egentlig aktionær Aktier tegnet i
Udbuddet
Life Sciences 86.628
Partners
LD Pension 329.186
Sunstone Life 103.953
Science Ventures
Funds
Idinvest Partners 86.628
CDC Innovation 17.326
Funds
Christian Herskind 8.663
Jørgensen

Handel og official notering

Optagelse til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen finder sted i dag.

Selskabets handelssymbol er "ZEAL". De nye aktier vil blive registreret under en midlertidig fondskode (ISIN: DK0060258549) og vil blive handlet separat på NASDAQ OMX Copenhagen, indtil de nye aktier er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Efter registrering af de nye aktier vil den midlertidige kode snarest muligt blive lagt sammen med koden for de eksisterende aktier (ISIN: DK0060257814).

Det forventes, at levering af de nye aktier mod kontant betaling i danske kroner vil finde sted den 26. november 2010. De nye aktier leveres elektronisk til investors konto i VP Securities A/S og gennem Euroclear Bank, S.A./N.V. og Clearstream Banking S.A.

Finansielle formidlere

Danske Markets (Division af Danske Bank A/S) og Jefferies International Limited (der er autoriseret og reguleret i Storbritannien af det britiske finanstilsyn) har fungeret som joint global coordinators og joint bookrunners i Udbuddet. Bryan, Garnier & Co. og SEB Enskilda har fungeret som co-lead managers.

#

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Zealand Pharma A/S David Solomon, administrerende direktør Tlf: +45 43 28 12 00

M:Communications Mary-Jane Elliott / Emma Thompson / Amber Bielecka Tlf: +44(0) 20 7920 2330

Om Zealand Pharma A/S

Zealand Pharma er en dansk biofarmaceutisk virksomhed, som forsker i og udvikler nye peptidbaserede lægemidler. Selskabets aktiviteter er rettet mod sygdomme, hvor det vurderes, at de eksisterende behandlinger ikke i tilstrækkelig grad dækker patienternes behandlingsbehov, og hvor der er et stort markedspotentiale for bedre behandlinger gennem brugen af peptidbaserede lægemidler.

Zealand Pharma fokuserer på tre terapeutiske områder: stofskiftesygdomme (diabetes og fedme), mave-tarmsygdomme og hjerte-karsygdomme. Selskabets ekspertise i forskning i og optimering og udvikling af peptider har ført til en stærk og voksende pipeline af nye peptidbaserede lægemiddelkandidater med gunstige terapeutiske egenskaber.

Siden 1999 har Zealand Pharmas forskere opbygget en pipeline, som omfatter fem lægemiddelstoffer i klinisk udvikling, hvoraf fire er blevet udlicenseret, og to af disse til store medicinalvirksomheder (sanofi-aventis og Helsinn Healthcare). Alle Zealand Pharmas lægemiddelstoffer udspringer af Selskabets egen lægemiddelforskning.

Zealand Pharma har hjemsted i København. Der henvises til Selskabets hjemmeside for nærmere oplysninger: www.zealandpharma.com.

Vigtig information: De heri beskrevne værdipapirer må ikke udbydes eller sælges i USA, medmindre de er registreret i henhold til eller fritaget for registrering i henhold til U.S. Securities Act of 1933 med senere ændringer ("Securities Act") og værdipapirlovgivningen i enkeltstater i USA. Værdipapirerne er ikke og vil ikke blive registreret i henhold til Securities Act eller nogen værdipapirlovgivning i enkeltstater i USA, og Selskabet har ikke til hensigt at foretage et offentligt udbud af dets værdipapirer i USA.

Denne meddelelse og de heri indeholdte oplysninger udgør ikke og skal ikke udgøre et tilbud om at sælge eller en opfordring til at tilbyde at købe, ligesom de heri omtalte værdipapirer ikke vil blive solgt i USA eller i nogen jurisdiktion, hvor et sådant tilbud, en sådan opfordring eller et sådant salg ville være ulovligt, inden registrering, fritagelse fra registrering eller kvalificering i henhold til værdipapirlovgivningen i enhver jurisdiktion. Denne meddelelse er ikke et prospekt, og investorer bør ikke tegne nogle værdipapirer omtalt i denne meddelelse uden at tegningen beror på informationen i prospektet.

Der har ikke været og vil ikke blive foretaget et offentligt udbud af værdipapirer uden for Danmark. Ethvert udbud af værdipapirer, der kan anses for afgivet i henhold til denne meddelelse i ethvert EØSmedlemsland, bortset fra Danmark, der har implementeret direktiv 2003/71/EF (benævnes sammen med alle gældende gennemførelsesbestemmelser i ethvert medlemsland "Prospektdirektivet") er kun adresseret til og kun rettet mod kvalificerede investorer i det pågældende medlemsland som defineret i Prospektdirektivet.

Denne meddelelse udgør ikke et offentligt udbud i Storbritannien. Der er ikke og vil ikke blive godkendt et prospekt i Storbritannien vedrørende værdipapirerne. Denne meddelelse er ikke udarbejdet, og er ikke godkendt, af en "authorised person" i henhold til Section 21(2) i Financial Services and Markets Act 2000. Således henvender denne meddelelse sig udelukkende til 1) personer uden for Storbritannien, 2) personer, der har professionel erfaring i investeringsforhold, der er omfattet af paragraf 19(5) ("investment professionals") i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005, 3) personer omfattet af Article 49(2)(a)-(d) ("high net worth companies", virksomheder, der ikke drives i selskabsform mv.) i henhold til Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 eller 4) personer, til hvem denne meddelelse på anden vis lovligt kan videreformidles (alle sådanne personer betegnes under ét "Relevante Personer"). Værdipapirerne er kun rettet mod, og enhver opfordring, ethvert tilbud eller enhver aftale om at tegne, købe eller på anden måde erhverve værdipapirer må alene tilbydes og kun indgås med relevante personer. Enhver person, der ikke er en Relevant Person, må ikke handle ud fra eller i tillid til dette dokument eller bestemmelser heri. Denne meddelelse er ikke et prospekt, der er blevet godkendt af Financial Services Authority eller nogen anden tilsynsmyndighed i Storbritannien i forbindelse med Section 85 i Financial Services and Markets Act 2000.

Zealand Pharma A/S Side 4 af 4

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.