AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Zealand Pharma

Registration Form May 8, 2013

Preview not available for this file type.

Download Source File

København, 2013-05-08 14:30 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Zealand Pharma A/S (NASDAQ
OMX København: ZEAL) (”Zealand”) meddeler, at selskabets vedtægter er blevet
ændret.

Ændringerne til vedtægterne er en konsekvens af beslutningen på selskabets
Generalforsamling, 30. april 2013 om at nedsætte en aktionær-nomineringskomité.
Formålet med komitéen er at evaluere bestyrelsens sammensætning og komme med
anbefalinger til generalforsamlingen vedrørende generalforsamlingsvalgte
bestyrelsesmedlemmer, der er på valg. I overensstemmelse med denne beslutning
blev det på generalforsamlingen videre vedtaget at indsætte en ny § 15 i
selskabets vedtægter.

Opdateringen af Zealands vedtægter inklusiv en ny § 15 er i dag blevet
registreret hos Erhvervsstyrelsen. De nye vedtægter er vedhæftet denne
meddelelse og vil også være at finde på selskabets hjemmeside:
www.zealandpharma.com.

Nomineringskomitéens forretningsorden er også tilgængelig på hjemmesiden.

                                  ***

For yderligere information, kontakt venligst:

David Solomon, adm. direktør

Tlf.: 22 20 63 00

Hanne Leth Hillman, Vice President og Head of IR & Corporate Communications

Tlf.: 50 60 36 89, email: [email protected]

Om Zealand

Zealand Pharma A/S (”Zealand”) (NASDAQ OMX København: ZEAL) er et biotekselskab
med hovedsæde i København. Zealand er specialiseret inden for innovation,
optimering og udvikling af nye peptid-lægemidler og har en bred og moden
pipeline af nye lægemiddelkandidater, der alle er identificeret gennem
virksomhedens egne forskningsaktiviteter. Virksomhedens primære fokus ligger
inden for diabetes/metaboliske sygdomme, og den førende lægemiddelkandidat er
lixisenatid (Lyxumia®), en GLP-1 agonist til én gang daglig indgivelse, som er
udlicenseret til Sanofi til behandling af type 2-diabetes. Lixisenatid er
godkendt til markedsføring i Europa (februar 2013) under produktnavnet Lyxumia®
og vurderes aktuelt af lægemiddelmyndighederne i en lang række andre lande
globalt, inklusiv i USA (ansøgning indsendt i december 2012) og Japan
(ansøgning indsendt i juni 2012).

Zealand har en partnerstrategi for udvikling og kommercialisering af sine
produkter, og i tillæg til samarbejdet med Sanofi inden for type 2-diabetes har
virksomheden partnerskaber med Boehringer Ingelheim inden for diabetes/fedme,
med Abbvie (tidligere Abbott) inden for akut nyreskade og med Helsinn
Healthcare inden for kemoterapi-induceret diarré. For yderligere information:
www.zealandpharma.com: www.zealandpharma.com

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.