Major Shareholding Notification • Jul 15, 2016
Major Shareholding Notification
Open in ViewerOpens in native device viewer
Selskabsmeddelelse – Nr. 28/2016
København, 15. juli 2016 – Zealand meddeleler, at selskabet har modtaget en storaktionærmeddelelse fra Sunstone LSV Management A/S, Lautrupsgade 7, 5., 2100 København Ø (CVR-nr. 33 85 91 98). Storaktionærmeddelelsen følger af en tidligere udsendt meddelelse fra Zealand (selskabsmeddelelse nr. 22 af 2. juni 2016) med oplysning om, at en planlagt, frivillig opløsning af fire fonde, som alle er administreret af Sunstone LSV Management A/S, forventeligt i løbet af 3. kvartal 2016 ville føre til fordelingen af en del af aktiekapitalen i Zealand til en bred gruppe af institutionelle investorer.
I henhold til værdipapirhandelslovens § 29, jf. bekendtgørelse nr. 1256 af 4. november 2015 om storaktionærer samt selskabslovens § 55, jf. § 56 er det meddelt Zealand, at de fire fonde;
P/S Sunstone Biomedicinsk Venture III,
K/S Sunstone Biomedical Ventures Annex I,
K/S Sunstone Biomedical Ventures Annex II og
K/S Sunstone Biomedical Ventures Annex III
i forbindelse med deres opløsning per dags dato vil fordele alle aktier, som fondene ejer i Zealand, til fondenes underliggende investorer. Som tidligere meddelt vil ingen investorer modtage mere end 5% af aktiekapitalen i Zealand.
Efter opløsningen af de fire ovennævnte fonde og fordelingen af aktier vil Sunstone LSV Management A/S administrere og udøve stemmeret på 2.083.483 aktier, svarende til 8,49% af de samlede stemmerettigheder i Zealand på vegne af Sunstone Life Science Ventures Fund I K/S.
Hanne Leth Hillman, direktør for Investor Relations og kommunikation Tlf.: 50 60 36 89, e-mail: [email protected]
Zealand Pharma A/S (Nasdaq København: ZEAL) ("Zealand") er en bioteknologisk virksomhed med fokus på opfindelse, design og udvikling af nye peptid-baserede lægemidler. Zealand har en pipeline af egne, fuldejede lægemiddelkandidater, der primært retter sig mod specialsygdomsområder med betydelige uopfyldte medicinske behov og en portefølje af lægemidler og produktkandidater under licenssamarbejder med Sanofi, Helsinn og Boehringer Ingelheim.
Zealand har opfundet lægemidlet lixisenatid, en prandial GLP-1 agonist til én gang daglig dosering til behandling af type 2 diabetes, der er licenseret til Sanofi. Lixisenatid markedsføres som Lyxumia® globalt uden for USA og er under regulatorisk behandling i USA. Lixisenatid er under regulatorisk behandling i USA. En præmiks-kombination af lixisenatid med insulin glargin (Lantus® ), der benævnes iGlarLixi, er under regulatorisk behandling i både USA og Europa.
Pipelinen af fuldejede lægemiddelkandidater omfatter: ZP4207 (glukagon til enkeltdosering) til akut behandling af insulinchok (fase II); ZP1848 til behandling af korttarmssyndrom (fase II); ZP4207 (glukagon til flergangsdosering) tiltænkt til brug i et bi-hormonelt, kunstigt bugspytkirtel-system til bedre kontrol af hypoglykæmi (under forberedelse til fase II); ZP2929 til behandling af diabetes/fedme; samt en række terapeutiske peptider i præklinisk udvikling.
Zealand har adresse i København (Glostrup). For yderligere oplysninger om virksomheden og dens aktiviteter henvises til www.zealandpharma.com, og Zealand kan også følges på Twitter @ZealandPharma
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.