Earnings Release • May 15, 2013
Earnings Release
Open in ViewerOpens in native device viewer
Selskabsmeddelelse Nr. 14/2013
København, den 15. maj 2013 - Zealand Pharma A/S (CVR nr. 20 04 50 78) (NASDAQ OMX København: ZEAL) ("Zealand") offentliggør i dag sin delårsrapport for 1. kvartal 2013. Delårsrapporten er ikke revideret.
(Sammenligningstal for samme periode 2012 er anført i parentes)
Lyxumia® (lixisenatid) ─ Type 2-diabetes (licens-partnerskab med Sanofi)
I februar blev der givet markedsføringstilladelse til Lyxumia® (lixisenatid) i Europa til behandling af voksne med type 2-diabetes. Senere i første kvartal påbegyndte Sanofi lanceringen af Lyxumia® , som nu er tilgængeligt for patienter i Storbritannien, Tyskland og
Skandinavien. Videre markedsudrulning i de 27 EU-lande samt i Norge, Island og Liechtenstein forventes i løbet af 2013.
I februar accepterede de amerikanske lægemiddelmyndigheder (FDA) modtagelsen af en registreringsansøgning for lixisenatid i USA, indsendt af Sanofi i december 2012. Produktet evalueres aktuelt af en lang række lande på verdensplan, herunder også Japan (ansøgning indsendt i juni 2012).
ZP1480 er en melanokortin (alpha-MSH) peptid-agonist, der som den første lægemiddelkandidat i sin klasse (first-in-class) har vist lovende effekt i et fase II-studie inden for forebyggelse af akut nyreskade.
I sin 2013 Pipeline Outlook-meddelelse fra 30. januar 2013 bekræfter AbbVie sine planer om at igangsætte et yderligere fase IIb-studie af ZP1480 inden for forebyggelse af akut nyreskade efter hjerteoperationer og andre store kirurgiske indgreb.
I februar blev Agneta Svedberg ansat som ny Senior Vice President og operationel direktør, idet John Hyttel er udtrådt af direktionen for at gå på pension. I marts forlod Christian Grøndahl, Executive Vice President og forskningsdirektør, virksomheden for at forfølge andre interesser.
I en kommentar til rapporten udtaler David H. Solomon, adm. direktør i Zealand: "I årets første kvartal har vi set den første markedsføringstilladelse og følgelig den første lancering af et peptidlægemiddel opfundet af Zealand, og perioden markerer dermed starten på vedvarende indtægter til vores virksomhed. Vores licenspartner, Sanofi, har en meget stærk position på diabetesmarkedet, og vi ser frem til den fortsatte udrulning af Lyxumia® gennem 2013. Vi er også meget tilfredse med for nyligt at have kunnet udsende en meddelelse, der bekræfter Sanofis vedvarende engagement i udviklingen af Lantus®/Lyxumia®-kombinationsproduktet.
I de kommende måneder forventer vi fortsat fremgang med udsigt til myndighedsafgørelser vedrørende Lyxumia® i en række lande verden over, offentliggørelse af nærmere tidsfrister for udviklingen af Lantus® /Lyxumia® -kombinationsproduktet samt udviklingsmæssige fremskridt for vores andre kliniske pipelineprodukter".
Zealand fastholder sine resultatforventninger til 2013 som offentliggjort i selskabets helårsmeddelelse og årsrapport for 2012 den 14. marts 2013 (selskabsmeddelelse nr. 8/2013). Selskabet forventer for helåret omsætning i form af de første licensindtægter fra salget af Lyxumia® og potentielt succesbetingede milepælsbetalinger fra sine samarbejdspartnere. Eftersom Sanofi ikke har offentliggjort forventninger til salget af Lyxumia® , og tidspunktet for milepælsbetalinger i vid udstrækning ligger uden for Zealands kontrol, kan der ikke for nuværende opstilles konkrete forventninger til omsætningen.
Nettodriftsomkostninger i 2013 forventes i niveauet 210-240 mio. kr.
***
David Solomon, adm. direktør Tlf.: 22 20 63 00
Hanne Leth Hillman, Vice President og Head of IR & Corporate Communications Tlf.: 50 60 36 89, email: [email protected]
Zealand Pharma A/S ("Zealand") (NASDAQ OMX København: ZEAL) er et biotekselskab med hovedsæde i København. Zealand er specialiseret inden for innovation, optimering og udvikling af nye peptid-lægemidler og har en bred og moden pipeline af nye lægemiddelkandidater, der alle er identificeret gennem virksomhedens egne forskningsaktiviteter. Virksomhedens primære fokus ligger inden for diabetes/metaboliske sygdomme, og den førende lægemiddelkandidat er lixisenatid (Lyxumia®), en GLP-1 agonist til én gang daglig indgivelse, som er udlicenseret til Sanofi til behandling af type 2-diabetes. Lixisenatid er godkendt til markedsføring i Europa (februar 2013) under produktnavnet Lyxumia® og vurderes aktuelt af lægemiddelmyndighederne i en lang række andre lande globalt, inklusiv i USA (ansøgning indsendt i december 2012) og Japan (ansøgning indsendt i juni 2012).
Zealand har en partnerstrategi for udvikling og kommercialisering af sine produkter, og i tillæg til samarbejdet med Sanofi inden for type 2-diabetes har virksomheden partnerskaber med Boehringer Ingelheim inden for diabetes/fedme, med Abbvie (tidligere Abbott) inden for akut nyreskade og med Helsinn Healthcare inden for kemoterapi-induceret diarré. For yderligere information: www.zealandpharma.com: www.zealandpharma.com
Bestyrelsen og direktionen har godkendt denne delårsrapport indeholdende sammendragne regnskabsoplysninger for perioden 1. januar – 31. marts 2013. Rapporten er udarbejdet i overensstemmelse med dels IAS 34 som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i perioden, og der henvises til selskabets årsrapport for 2012 for en mere detaljeret beskrivelse af regnskabspraksis.
| DKK tusinde | 2013 | 2012 | 2012 | |
|---|---|---|---|---|
| KONSOLIDERET RESULTATOPGØRELSE | 1.1 - 31.3 | 1.1 - 31.3 | 1.1 - 31.12 | |
| OG TOTAL INDKOMSTOPGØRELSE | Note | 1.kvt. | 1.kvt. | Hele året |
| Omsætning | 0 | 120.285 | 223.565 | |
| Royaltyomkostninger | 0 | -15.272 | -15.933 | |
| Bruttooverskud | 0 | 105.013 | 207.632 | |
| Forsknings- og udviklingsomkostninger | -54.258 | -42.188 | -182.759 | |
| Administrationsomkostninger | -7.053 | -6.053 | -27.611 | |
| Andre driftsindtægter | 3.395 | 8.860 | 35.135 | |
| Resultat af primær drift | -57.916 | 65.632 | 32.397 | |
| Finansielle poster (netto) | 589 | 54 | 3.975 | |
| Periodens resultat (efter skat) | -57.327 | 65.686 | 36.372 | |
| Periodens totalindkomst | -57.327 | 65.686 | 36.372 | |
| Resultat pr. aktie - aktuel (DKK) | -2,53 | 2,90 | 1,61 | |
| Resultat pr. aktie - udvandet (DKK) | -2,52 | 2,88 | 1,60 | |
| BALANCE | ||||
| Likvide beholdninger | 363.343 | 326.577 | 358.922 | |
| Værdipapirer | 77.955 | 199.324 | 126.940 | |
| Aktiver i alt | 470.961 | 553.361 | 520.983 | |
| Aktiekapital ('000 aktier) | 23.193 | 23.193 | 23.193 | |
| Egenkapital i alt | 442.554 | 512.595 | 491.015 | |
| Egenkapital / aktiver andel | 0,94 | 0,93 | 0,94 | |
| PENGESTRØMME | ||||
| Afskrivninger | 1.486 | 1.221 | 5.319 | |
| Ændringer i driftskapitalen | 1.023 | 27.876 | 13.782 | |
| Køb af materielle anlægsaktiver | -598 | -2.683 | -8.849 | |
| Frit cash flow | 1 | -44.306 | 99.074 | 59.688 |
| ANDET | ||||
| Aktiekurs (DKK) | 81,50 | 84 | 84,00 | |
| Markedsværdi (MDKK) | 1.890.230 | 1.936.616 | 1.948.216 | |
| Indre værdi pr. aktie (DKK) | 2 | 19,56 | 22,65 | 21,70 |
| Gennemsnitligt antal medarbejdere | 109 | 101 | 104 | |
| Produktkandidater i klinisk udvikling (ultimo perioden) | 7 | 6 | 7 |
Noter:
(1) Frit cash flow er beregnet som pengestrømme fra driftsaktivitet fratrukket investeringer i materielle anlægsaktiver (2) Indre værdi pr. aktie er beregnet som egenkapital i alt divideret med totale antal aktier fratrukket egne aktier
(Sammenligningstal for samme periode 2012 er anført i parentes)
Som forventet blev nettoresultatet for de første tre måneder af 2013 et underskud på 57,3 million i forhold til et overskud på 65,7 mio, kr. for samme periode 2012. Nedgangen i nettoresultat er hovedsagligt en konsekvens af, at Zealand i 1. kvartal 2012 modtog betydelige milepælsbetalinger under selskabets aftaler med Sanofi og Helsinn Healthcare, mens ingen milepælsbetalinger er modtaget i 1. kvartal 2013. Herudover var nettodriftsomkostningerne i de første tre måneder af 2013 højere end for samme periode i 2012.
I løbet af 1. kvartal 2013 har Zealands partner, Sanofi lanceret Lyxumia® i de første lande i Europa, og Zealand vil modtage royaltyindtægter af alt salg af produktet. Salg og tilhørende royaltybetalinger vil imidlertid først blive rapporteret til Zealand i forbindelse med Sanofis regnskabsmeddelelse for 1. halvår 2013, der udsendes primo august, og således først blive offentliggjort i Zealands delårsrapport for 1. halvår 2013. Der er ikke modtaget milepælsbetalinger i de første tre måneder af 2013, og dermed er der ikke registreret nogen omsætning for perioden. I samme periode 2012 modtog Zealand milepælsbetalinger på i alt 120,3 mio. kr. fra Sanofi og Helsinn Healthcare.
Royaltyomkostninger for perioden udgjorde 0.0 mio. kr. (15,3). Royaltyomkostningerne for perioden i 2012 knytter sig til milepælsbetalinger modtaget fra Sanofi og Helsinn Healthcare.
Forsknings- og udviklingsomkostninger for perioden udgjorde 54,3 mio. kr. (42,2), hvilket var som forventet. Omkostninger relateret til ZP2929 og forskningssamarbejdet med Boehringer Ingelheim er blevet refunderet, og refusionsbeløbet er indregnet i andre driftsindtægter, jf. nedenfor. Stigningen i forsknings- og udviklingsomkostninger skyldes højere personaleomkostninger samt et generelt øget aktivitetsniveau inden for forskning og udvikling.
Administrationsomkostninger i perioden beløb sig til 7,1 mio. kr. (6,1), hvilket var som forventet. Stigningen i forhold til samme periode sidste år skyldes en stigning i omkostninger til advokater og andre rådgivere.
Andre driftsindtægter beløb sig til 3,4 mio kr. (8,9). Andre driftsindtægter udgøres primært af refusionsbetalinger fra Boehringer Ingelheim for afholdte omkostninger vedrørende ZP2929 og forbundet med forskningssamarbejdet.
Periodens resultat af primær drift udgjorde -57,9 mio. kr. (65,6).
Finansielle poster, netto, består af renteindtægter, bankgebyrer og valutakursregulering. Finansielle poster, netto, for de første tre måneder af 2013 udgjorde 0,6 mio. kr. (0,1).
Resultat af ordinær drift før skat udgjorde i perioden -57,3 mio. kr. (65,7).
Der er ikke indregnet skat af ordinært resultat, da Zealand i eventuelle skatteforpligtelser kan modregne skattemæssige underskud fra tidligere år.
Der er ikke indregnet udskudt skatteaktiv i balancen på grund af usikkerhed om, hvorvidt de skattemæssige underskud kan anvendes.
Årets resultat for de første tre måneder af 2013 udgjorde -57,3 mio. kr. (65,7).
Ved periodens slutning udgjorde egenkapitalen 442,6 mio. kr. (512,6), svarende til en egenkapitalandel på 94% (93).
Investeringer i nyt laboratorieudstyr udgjorde 0,6 mio.kr. (2,7).
Pengestrømme fra driftsaktiviteter udgjorde -43,7 mio. kr. (101,8), og pengestrømme fra investeringsaktiviteter udgjorde 47,9 mio. kr. (-52,6), hvoraf 48,5 mio. kr. (49,9) kan henføres til nettosalg af værdipapirer. De samlede pengestrømme for de første tre måneder af 2013 beløb sig til 4,2 mio. kr. (49,1).
Pr. 31. marts 2013 udgjorde Zealands beholdning af likvide midler og værdipapirer 441,3 mio. kr. (525,9).
Zealand fastholder sine resultatforventninger til 2013 som offentliggjort i selskabets helårsmeddelelse og årsrapport for 2012 den 14. marts 2013 (selskabsmeddelelse nr. 8/2013).
Selskabet forventer i 2013 omsætning i form af de første licensindtægter fra salget af Lyxumia® og potentielt succesbetingede milepælsbetalinger fra sine samarbejdspartnere. Eftersom Sanofi ikke har offentliggjort forventninger til salget af Lyxumia® , og tidspunktet for milepælsbetalinger i vid udstrækning ligger uden for Zealands kontrol, kan der ikke for nuværende opstilles konkrete forventninger til omsætningen.
Nettodriftsomkostninger i 2013 forventes i niveauet 210-240 mio. kr.
Denne delårsrapport indeholder fremadrettede udsagn, herunder forventninger omkring fremtidige omkostninger samt forventede forretningsmæssige begivenheder. Sådanne udsagn er usikre og forbundet med risici, idet mange faktorer, hvoraf nogle er uden for Zealand Pharmas kontrol, kan medføre, at de faktiske resultater og den faktiske udvikling afviger væsentligt fra de forventninger, som indeholdes i årsrapporten. Sådanne faktorer omfatter, men er ikke begrænset til, f.eks. generelle økonomiske og forretningsmæssige forhold, herunder juridiske forhold, videnskabelige og kliniske resultater, valutakursudsving mv. En mere udførlig beskrivelse af risikofaktorer findes i selskabets årsrapport for 2011 under "Risikostyring og intern kontrol".
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 31. marts 2013 for Zealand Pharma A/S. Delårsrapporten er ikke revideret eller reviewet af selskabets revisor.
Rapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i de første tre måneder af 2013, og der henvises til selskabets årsrapport for 2012 for en mere detaljeret beskrivelse af regnskabspraksis.
Det er vores opfattelse, at delårsrapporten giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. marts 2013 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og koncernens pengestrømme for perioden 1. januar – 31. mars 2013.
Det er endvidere vor opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og den finansielle stilling samt beskriver de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.
København, 15. maj 2013
| David H. Solomon | Mats Blom |
|---|---|
| Adm. direktør | Økonomidirektør |
| Daniël J. Ellens Formand |
Jørgen Lindegaard Næstformand |
Peter Benson |
|---|---|---|
| Alain Munoz | Florian Reinaud | Jutta af Rosenborg |
| Michael Owen | Christian Thorkildsen | Helle Størum |
Hanne Heidenheim Bak
| 2013 | 2012 | 2012 | |
|---|---|---|---|
| KONSOLIDERET RESULTATOPGØRELSE (DKK '000) | 1.kvt. | 1.kvt. | Hele året |
| Omsætning | 0 | 120.285 | 223.565 |
| Royalty omkostninger | 0 | -15.272 | -15.933 |
| Bruttooverskud | 0 | 105.013 | 207.632 |
| Forsknings- og udviklingsomkostninger | -54.258 | -42.188 | -182.759 |
| Administrationsomkostninger | -7.053 | -6.053 | -27.611 |
| Andre driftsindtægter | 3.395 | 8.860 | 35.135 |
| Resultat af primær drift | -57.916 | 65.632 | 32.397 |
| Finansielle indtægter | 1.054 | 965 | 5.627 |
| Finansielle omkostninger | -465 | -911 | -1.652 |
| Resultat før skat | -57.327 | 65.686 | 36.372 |
| Skat | 0 | 0 | 0 |
| Periodens resultat | -57.327 | 65.686 | 36.372 |
| Totalindkomst for perioden | -57.327 | 65.686 | 36.372 |
| Resultat pr. aktie - aktuel (DKK) | -2,53 | 2,90 | 1,61 |
| Resultat pr. aktie - udvandet (DKK) | -2,52 | 2,88 | 1,60 |
| 2013 | 2012 | 2012 | |
| KONSOLIDERET BALANCE (DKK '000) | 31 mar | 31 mar | 31 dec |
| AKTIVER | |||
| Produktionsanlæg og maskiner | 17.907 | 15.470 | 18.736 |
| Andre anlæg, driftsmateriel og inventar | 636 | 609 | 517 |
| Indretning af lejede lokaler | 1.973 | 2.112 | 2.151 |
| Igangværende investeringer | 0 | 638 | 0 |
| Deposita | 2.553 | 2.508 | 2.554 |
| Langfristede aktiver i alt | 23.069 | 21.337 | 23.958 |
| Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser | 11 | 11 | 0 |
| Periodeafgrænsningsposter | 5.085 | 3.941 | 3.648 |
| Andre debitorer | 1.498 | 2.171 | 7.515 |
| Værdipapirer | 77.955 | 199.324 | 126.940 |
| Likvide beholdninger | 363.343 | 326.577 | 358.922 |
| Kortfristede aktiver i alt | 447.892 | 532.024 | 497.025 |
| Aktiver i alt | 470.961 | 553.361 | 520.983 |
| PASSIVER | |||
| Aktiekapital | 23.193 | 23.193 | 23.193 |
| Overført resultat | 419.361 | 489.402 | 467.822 |
| Egenkapital i alt | 442.554 | 512.595 | 491.015 |
| Leverandører af varer og tjenesteydelser | 7.696 | 10.498 | 9.831 |
| Forudbetalinger fra kunder | 3.510 | 2.497 | 5.072 |
| Anden gæld | 17.201 | 27.771 | 15.065 |
| Kortfristede gældsforpligtelser | 28.407 | 40.766 | 29.968 |
| Gældsforpligtelser i alt | 28.407 | 40.766 | 29.968 |
| Passiver i alt | 470.961 | 553.361 | 520.983 |
| 2013 | 2012 | 2012 | |
|---|---|---|---|
| KONSOLIDERET PENGESTRØMSOPGØRELSE (DKK '000) | Q1 | Q1 | Hele året |
| Periodens resultat | -57.327 | 65.686 | 36.372 |
| Reguleringer | 9.764 | 6.679 | 14.590 |
| Ændringer i driftskapitalen | 1.023 | 27.876 | 13.782 |
| Pengestrømme fra driftsaktivitet før finansielle poster | -46.540 | 100.241 | 64.744 |
| Finansielle indtægter | 2.855 | 1.535 | 3.979 |
| Finansielle omkostninger | -23 | -19 | -186 |
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | -43.708 | 101.757 | 68.537 |
| Ændringer i deposita | 0 | -16 | -60 |
| Køb af materielle anlægsaktiver | -598 | -2.683 | -8.849 |
| Køb af værdipapirer | -41.704 | -51.336 | -97.480 |
| Salg af værdipapirer | 90.246 | 1.405 | 119.837 |
| Pengestrømme fra investeringsaktiviteter | 47.944 | -52.630 | 13.448 |
| Kapitalforhøjelse | 0 | 0 | 0 |
| Tilbagekøb egne aktier | 0 | 0 | 0 |
| Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter | 0 | 0 | 0 |
| Ændringer i likvider | 4.236 | 49.127 | 81.985 |
| Likvider primo perioden | 358.922 | 278.342 | 278.342 |
| Valutakursregulering | 185 | -892 | -1.405 |
| Likvider ultimo perioden | 363.343 | 326.577 | 358.922 |
| 2013 | 2012 | 2012 | |
|---|---|---|---|
| DKK tusinde | Aktie | Overført | |
| KONSOLIDERET EGENKAPITALOPGØRELSE | kapital | resultat | I alt |
| Egenkapital 1. januar 2013 | 23.193 | 467.822 | 491.015 |
| Aktiebaseret vederlæggelse | 0 | 8.866 | 8.866 |
| Totalindkomst for perioden | 0 | -57.327 | -57.327 |
| Egenkapital 31. marts 2013 | 23.193 | 419.361 | 442.554 |
| Egenkapital 1. januar 2012 | 23.193 | 418.204 | 441.397 |
| Aktiebaseret vederlæggelse | 0 | 5.512 | 5.512 |
| Totalindkomst for perioden | 0 | 65.686 | 65.686 |
| Egenkapital 31. marts 2012 | 23.193 | 489.402 | 512.595 |
| Ændringer i aktiekapital | |||
| Aktiekapital 31. december 2006 | 17.682 | ||
| Kapitalforhøjelse, 23. november 2010 | 4.337 | ||
| Kapitalforhøjelse, 9. december 2010 | 852 | ||
| Kapitalforhøjelse, 12. december 2011 | 322 | ||
| Aktiekapital 31. december 2012 | 23.193 | ||
| Aktiekapital 31. marts 2013 | 23.193 |
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.