AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Zealand Pharma

AGM Information Apr 29, 2014

Preview not available for this file type.

Download Source File

København, 2014-04-29 18:33 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

Selskabsmeddelelse
Nr. 10/2014

-- Alle forslag fremsat af selskabets bestyrelse blev godkendt af
generalforsamlingen
-- Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Daniël J.
Ellens som fortsættende formand og Jørgen Lindegård som fortsættende
næstformand

København, den 29. april 2014 - Zealand Pharma A/S (Zealand) (CVR-nr. 20 04 50
78) (NASDAQ OMX København: ZEAL) afholdt i dag sin ordinære generalforsamling
på Advokatfirmaet Plesners adresse, Amerika Plads 37, 2100 København Ø. På
generalforsamlingen blev alle forslag fremsat af selskabets bestyrelse
godkendt.

Forslaget om udarbejdelse og aflæggelse af Zealand's årsrapport udelukkende på
engelsk blev vedtaget, og beslutningen herom blev optaget i Zealands vedtægter.

Bestyrelsens og direktionens beretning om Zealands virksomhed i det forløbne
regnskabsår blev taget til efterretning, og den reviderede årsrapport for 2013
blev godkendt.

Det blev besluttet, at årets resultat bestående af et underskud på 183.675.931
kr. overføres til næste regnskabsår.

Jutta af Rosenborg stillede ikke op til genvalg, mens alle de øvrige
generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt. Bestyrelsen består
således af:

-- Peter Benson
-- Daniël J. Ellens
-- Jørgen Lindegaard
-- Alain Munoz
-- Michael J. Owen
-- Florian Reinaud
-- Christian Thorkildsen (medarbejdervalgt)
-- Helle Størum (medarbejdervalgt)
-- Jens Peter Stenvang (medarbejdervalgt)

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Daniël J. Ellens
som fortsættende formand og Jørgen Lindegaard som fortsættende næstformand.
Revisionsudvalget består af Daniël J. Ellens og Jørgen Lindegaard med
sidstnævnte som formand, mens vederlagsudvalget består af Peter Benson, Michael
J. Owen og Florian Reinaud med sidstnævnte som formand.

Aktionærrepræsentant Bente Anderskouv, aktionærrepræsentant Rémi Droller og
bestyrelsesmedlem Peter Benson blev valgt som medlemmer af Zealands
nomineringskomité. Idet bestyrelsesformanden altid er medlem af
nomineringskomitéen, består komitéen således af:

-- Daniël J. Ellens
-- Peter Benson
-- Bente Anderskouv
-- Rémi Droller

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev valgt som Zealands nye
revisor.

Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til, at selskabet i tiden indtil
næste ordinære generalforsamling kan erhverve egne aktier inden for en samlet
pålydende værdi af i alt 10 pct. af selskabets til enhver tid værende
aktiekapital, forudsat at erhvervelsen i henhold til selskabslovens § 197 kan
finansieres med midler, der kan anvendes til ordinært udbytte. Vederlaget må
ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på NASDAQ OMX Copenhagen A/S
noterede børskurs med mere end 10 pct.

Vederlaget til bestyrelsen for regnskabsåret 2014 blev godkendt. Følgeligt vil
hvert bestyrelsesmedlem modtage et fast kontant honorar på 150.000 kr.
Bestyrelsesformanden vil modtage 450.000 kr., og næstformanden samt formanden
for revisionsudvalget vil hver modtage 300.000 kr..

Som en konsekvens af bestyrelsens ændring af forslaget om bemyndigelse til at
udvide selskabets aktiekapital, bemyndigede Generalforsamlingen bestyrelsen til
i perioden indtil den 29. april 2019 ad en eller flere gange at forhøje
Zealands aktiekapital ved udstedelse af nye aktier med indtil nominelt
2.319.304 kr.. Forhøjelsen af aktiekapitalen skal ske til markedskurs og skal
gennemføres uden fortegningsret for Zealands eksisterende aktionærer. I tillæg
hertil bemyndigede generalforsamlingen bestyrelsen til i samme periode ad en
eller flere gange at forhøje Zealands aktiekapital ved udstedelse af nye aktier
med indtil nominelt 11.163.953 kr.. Forhøjelsen af aktiekapitalen skal
gennemføres med fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer, og den
kan ske til en favørkurs fastsat af bestyrelsen. Kapitalforhøjelserne kan ikke
overstige et samlet nominelt beløb på 11.163.953 kr.. Bestyrelsen kan bestemme,
at forhøjelserne skal ske ved kontant indbetaling, apportindskud eller ved
konvertering af gæld. Generalforsamlingen besluttede at optage bemyndigelserne
i Zealands vedtægter.

                                  ***

For yderligere information, kontakt venligst:

David Solomon, adm. direktør

Tlf.: 22 20 63 00

Hanne Leth Hillman, Vice President og Head of IR & Corporate Communications

Tlf.: 50 60 36 89, email: [email protected]

Om Zealand Pharma

Zealand Pharma A/S (Zealand) (NASDAQ OMX København: ZEAL) er et biotekselskab
baseret i København. Zealand har førende ekspertise inden for innovation,
optimering og udvikling af nye peptid-lægemidler og har en bred og moden
pipeline af terapeutiske peptider, der alle er identificeret gennem
virksomhedens egne forskningsaktiviteter. Virksomhedens har sit fokus inden for
kardio-metaboliske sygdomme, diabetes og fedme især, og virksomhedens første
produkt er lixisenatid, en prandial GLP-1 agonist til én gang daglig indgivelse
til behandling af type 2-diabetes, der i 2013 blev markedsført af Sanofi som
Lyxumia®. Lyxumia® er godkendt i en række lande globalt, herunder i Europa og
Japan. I USA forventes en ansøgning om godkendelse indsendt i 2015 efter
afslutning af hjertekar-sikkerhedsstudiet, ELIXA

Zealand har en partnerstrategi for udvikling og kommercialisering af sine
produkter, og i tillæg til licens-aftalen med Sanofi inden for type 2-diabetes
har virksomheden partnerskaber med Boehringer Ingelheim inden for
diabetes/fedme, med Lilly ligeledes inden for diabetes og fedme, med Helsinn
Healthcare inden for kemoterapi-induceret diarré og med Abbvie (tidligere
Abbott) inden for akut nyreskade.

For further information: www.zealandpharma.com

Follow us on Twitter @ZealandPharma

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.