AGM Information • Mar 29, 2011
Preview not available for this file type.
Download Source FileCopenhagen, 2011-03-29 09:02 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Selskabsmeddelelse
Nr. 04/2011 - 29. marts 2011
Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Zealand Pharma A/S
Den årlige ordinære generalforsamling vil blive afholdt:
Torsdag den 28. april 2011 kl. 15.00
hos Plesner Advokatfirma, Amerika Plads 37, 2100 København Ø, Danmark.
Indkaldelsen til den ordinære generalforsamling, der også indeholder den fulde
dagsorden, er vedlagt som appendiks til denne meddelelse.
Alle de af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer er på valg.
Bestyrelsen foreslår genvalg af:
-- Daan J. Ellens, Life Science Partners
-- Peter Benson; Sunstone Capital
-- Alain Munoz, Kurma Biofund
-- Florian Reinaud, CDC Innovation
Derudover foreslår bestyrelsen nyvalg af Jutta af Rosenborg og Jørgen
Lindegaard. Begge kandidater har betydelig erfaring fra højtstående poster i
børsnoterede danske virksomheder og nyder bred anerkendelse for deres hidtidige
virke. Det er bestyrelsens vurdering, at begge vil bidrage væsentligt og
værdifuldt til den videre udvikling af Zealand Pharma. For yderligere
information om de to kandidaters baggrund, se Bilag 1 til Indkaldelsen til den
ordinære generalforsamling (vedlagt).
For yderligere information; kontakt venligst:
David Solomon, adm. direktør - mobil: +45 2220 6300
Hanne Leth Hillman, Vice President, Head of Investor Relations & Corporate
Communications
mobil: +45 5060 3689
Om Zealand Pharma
Zealand Pharma A/S er et børsnoteret (NASDAQ OMX: ZEAL) skandinavisk
biofarmaceutisk selskab med en moden og voksende klinisk pipeline af innovative
peptidbaserede lægemidler. Selskabets førende produktkandidat er et GLP-1
lægemiddel i afsluttende fase III-udvikling til én gang daglig behandling af
type 2 diabetes i samarbejde med sanofi-aventis, Zealand Pharma har også flere
andre samarbejds- og licenspartnerskaber, og herunder en licensaftale med
Helsinn Healthcare omfattende et GLP-2 lægemiddel, der er i klinisk udvikling
til behandling af radio- og kemoterapi induceret diarré.
Zealand Pharma har en unik ekspertise inden for identificering og optimering af
peptider samt inden for udvikling af nye peptidbaserede lægemidler med gunstige
terapeutiske egenskaber. Selskabets fokus ligger inden for metaboliske
(diabetes og fedme), mavetarm- og kardiovaskulære sygdomsområder, hvor den
eksisterende behandling ikke i tilstrækkelig grad opfylder patienternes behov,
og hvor der er et stort potentiale for bedre behandling gennem peptidbaserede
lægemidler. Alle Zealand Pharma's produktkandidater er skabt gennem selskabets
egne forskningsaktiviteter. Selskabet har hovedsæde i København og omkring 90
ansatte. For yderligere information, besøg venligst www.zealandpharma.com.
Appendiks til Zealand Pharma A/S' meddelelse med indkaldelse til ordinær
generalforsamling, dateret 29. marts 2011
Til aktionærer i Zealand Pharma A/S
Selskabet afholder sin ordinære generalforsamling:
Torsdag den 28. april 2011 kl. 15.00
hos Plesner Advokatfirma, Amerika Plads 37, 2100 København Ø, Danmark.
Dagsordenen er som følger:(1) Bestyrelsens beretning om selskabets
virksomhed i det forløbne regnskabsår
(2) Godkendelse af den reviderede årsrapport, herunder godkendelse af
bestyrelseshonorar for regnskabsåret 2010
(3) Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i
henhold til den godkendte årsrapport
(4) Valg af medlemmer til bestyrelsen
(5) Valg af revisor
(6) Bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier
(7) Forslag fra bestyrelsen om godkendelse af vederlagspolitik,
herunder de overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning
(8) Forslag fra bestyrelsen om godkendelse af bestyrelsens vederlag for
regnskabsåret 2011
(9) Eventuelt
Fuldstændige forslag:
Ad punkt 2:
Forslag om, at årsrapporten godkendes, herunder bestyrelseshonoraret for
regnskabsåret 2010.
Ad punkt 3:
Bestyrelsen foreslår årets resultat bestående af et konsolideret underskud på
DKK 104.634.348,51 overført til næste år.
Ad punkt 4:
Alle de af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer er på valg.
Bestyrelsen foreslår genvalg af:
-- Daan J. Ellens
-- Peter Benson
-- Alain Munoz
-- Florian Reinaud
Derudover foreslår bestyrelsen nyvalg af Jutta af Rosenborg og Jørgen
Lindegaard. Begge kandidater har betydelig erfaring fra højtstående poster i
børsnoterede danske virksomheder og nyder bred anerkendelse for deres hidtidige
virke. Det er bestyrelsens vurdering, at begge vil bidrage væsentligt og
værdifuldt til Zealand Pharmas videre udvikling.
For en beskrivelse af de opstillede kandidaters kompetencer se bilag 1 til
indkaldelsen.
Ad punkt 5:
Bestyrelsen foreslår genvalg af Grant Thornton, Statsautoriseret
Revisionsaktieselskab.
Ad punkt 6:
Bestyrelsen anmoder om generalforsamlingens bemyndigelse til, at selskabet i
tiden indtil næste ordinære generalforsamling kan erhverve egne aktier inden
for en samlet pålydende værdi af i alt 10 pct. af selskabets til enhver tid
værende aktiekapital. Vederlaget må ikke afvige fra den på
erhvervelsestidspunktet på NASDAQ OMX Copenhagen A/S noterede lukkekurs med
mere end 10 pct.
Ad punkt 7:
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen godkender vederlagspolitikken,
herunder de overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning for bestyrelsen
og direktionen. Vederlagspolitikken er fra den 29. marts 2011 tilgængelig på
selskabets hjemmeside www.zealandpharma.com.
Ad punkt 8:
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen godkender bestyrelsens vederlag for
regnskabsåret 2011.
Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsesmedlemmer modtager et fast kontant honorar
på DKK 150.000, og at bestyrelsesformanden modtager DKK 300.000.
Dertil kommer, at formanden for bestyrelseskomiteer modtager DKK 15.000 pr. møde
og forberedelsesdag, dog max. DKK 75.000 pr. år.
Endvidere kan bestyrelsesmedlemmer modtage incitamentsaflønning i henhold til de
"overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning til ledelsen i Zealand
Pharma A/S".
På nuværende tidspunkt deltager for-manden for bestyrelsen og de
medarbejder-valgte bestyrelsesmedlemmer i incitaments programmer baseret på
udviklingen af selskabets aktiekurs, som beskrevet i note 12 i årsrapporten for
2010.
Ingen andre bestyrelsesmedlemmer mod-tager på nuværende tidspunkt aktiebaseret
incitamentsaflønning.
- 0 -
Generalforsamlingen afholdes på engelsk, uden tolkning til dansk.
- 0 -
I henhold til selskabslovens § 97 skal det oplyses, at selskabets aktiekapital
er på nominelt DKK 22.870.523. Hver akties pålydende er DKK 1. På
generalforsamlingen giver hvert aktiebeløb på DKK 1 én stemme.
Selskabets aktionærer kan udøve deres finansielle rettigheder gennem egen
depotbank.
Dagsordenen og de fuldstændige forslag er indeholdt i denne indkaldelse.
Der vil i perioden fra den 29. marts 2011 til den 28. april 2011 på selskabets
hjemmeside, www.zealandpharma.com, kunne findes yderligere oplysninger om
generalforsamlingen, derunder det samlede antal aktier og stemmerettigheder på
datoen for indkaldelsen, denne indkaldelse med dagsordenen og de fuldstændige
forslag, fuldmagtsblanket, brevstemmeblanket og tilmeldingsblanket samt de
øvrige dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder
årsrapporten.
Denne indkaldelse er ligeledes offentliggjort via Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens it-system samt fremsendt til de i selskabets aktiebog
noterede aktionærer.
Aktionærer vil have mulighed for at stille spørgsmål til dagsordenen samt til
det øvrige materiale til brug for generalforsamlingen både før og på selve
generalforsamlingen.
- 0 -
For at kunne deltage i generalforsamlingen og afgive sin stemme gælder følgende:
Aktionærernes ret til at møde og afgive stemme på selskabets
generalforsamlinger, eller afgive brevstemme i tilknytning til aktionærernes
aktier, fastsættes i forhold til de aktier, som aktionærerne besidder på
registreringsdatoen.
Registreringsdatoen er den 21. april 2011.
Ved udløb af registreringsdatoen opgøres de aktier, som hver af selskabets
aktionærer besidder på registreringsdatoen. Opgørelsen sker på baggrund af
stedfundne noteringer af aktier i aktiebogen samt behørigt dokumenterede
meddelelser til selskabet om erhvervelse af aktier, der endnu ikke er indført i
aktiebogen, men som er modtaget af selskabet inden udløbet af
registreringsdatoen. Meddelelser om aktiebesiddelser skal, for at kunne
indføres i aktiebogen og medtages i opgørelsen, dokumenteres ved forevisning af
udskrift fra VP Securities A/S eller anden lignende dokumentation. Denne
dokumentation skal være modtaget af selskabet inden udløbet af
registreringsdatoen.
Afståelser eller erhvervelser af aktier, der finder sted i perioden mellem
registreringsdatoen og generalforsamlingen, påvirker ikke stemmeretten på
generalforsamlingen eller brevstemmeretten til brug for generalforsamlingen.
For at kunne møde på selskabets generalforsamling skal aktionærerne dog senest
den 26. april 2011 kl. 12 have fremsat anmodning om tildeling af adgangskort.
Adgangskort udstedes til aktionærer, der besidder aktier i selskabet på
registreringsdatoen. Adgangskort kan bestilles hos Computershare A/S,
Kongevejen 418, 2840 Holte, eller på fax nr.: 45 46 09 98 eller pr. mail
[email protected] til og med 26. april 2011 kl. 12. Tilmeldingsblanket til
brug for bestilling af adgangskort er vedhæftet denne indkaldelse.
Tilmeldingsblanketten kan ligeledes findes på selskabets hjemmeside,
www.zealandpharma.com, ligesom adgangskort kan bestilles elektronisk via
selskabets hjemmeside, www.zealandpharma.com.
En aktionær kan tillige møde ved fuldmægtig, hvis aktionæren er forhindret i at
deltage. Fuldmagtsblanket er vedhæftet denne indkaldelse. Fuldmagtsblanketten
kan ligeledes findes på selskabets hjemmeside www.zealandpharma.com.
Fuldmagtsblanketten skal være Computershare i hænde senest 26. april 2011 kl.
12 enten på fax nr.: 45 46 09 98 eller pr. mail [email protected] eller ved
returnering til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte, Danmark.
Det er ligeledes muligt at afgive elektronisk fuldmagt på www.zealandpharma.com,
ved hjælp af depotnummer og adgangskode, som fremgår af vedlagte
tilmeldingsblanket.
Aktionærerne kan - i stedet for at afgive deres stemme på selve
generalforsamlingen - vælge at afgive brevstemme. Det vil sige at stemme
skriftligt, inden generalforsamlingen afholdes. Brevstemmeblanket er
tilgængelig på selskabets hjemmeside, ligesom brevstemme kan afgives
elektronisk via selskabets hjemmeside, www.zealandpharma.com. Aktionærer, der
vælger at stemme pr. brev, skal sende deres brevstemme til Computershare.
Brevstemmen skal være Computershare i hænde senest den 26. april 2011 kl. 12.
En brevstemme, som er modtaget, kan ikke tilbagekaldes.
Bilag 1
Bestyrelsesmedlemmer:
DAAN J. ELLENS
PhD molekylærbiologi M.B.A.
Alder: 62
Bestyrelsesformand
Medlem siden: 2005
Uafhængig
Venture Partner:
Life Sciences Partners
President:
Elkerim GmbH
Bestyrelsesformand for ‘the Supervisory Board':
Prosensa B.V.
Hybrigenics SA
Kreatech Holding B.V.
PETER BENSON
MA økonomi
Alder: 55
Næstformand
Medlem siden: 2007
Uafhængig
Ledende partner:
Sunstone Capital
Bestyrelsesmedlem:
Virogates A/S
M2Medical Inc.
Alsensa ApS
Azanta A/S
Imix Holding AB
ALAIN MUNOZ
MD kardiologi og anæstesi
Alder: 62
Medlem siden: 2005 (afgået 2006),
Genvalgt 2007
Ikke uafhængig
Rådgiver:
Kurma Biofund
Bestyrelsesformand for ‘the Supervisory Board':
Novagali Pharma SA
Bestyrelsesmedlem:
Vivalis SA
Auris medical AG
Medesis SA
FLORIAN REINAUD
MD Emergency Medicine and Internal Medicine
Alder: 37
Medlem siden: 2010
Uafhængig
Partner:
CDC Innovation
Bestyrelsesmedlem:
FAB Pharma, SAS
Praxim SA
TxCell SA
Kuros Biosurgery AG
Xytis Inc.
Forslag til nye bestyrelsesmedlemmer:
Jutta af Rosenborg
Statsautoriseret revisor
MSc Business Administration and Auditing
Alder: 52
Uafhængig
Formand:
The Seamens's Club of 1856
Bestyrelsesmedlem:
Auriga Industries A/S, Formand for regnskabskomittéen
Carnegie WorldWide Investment Fund
Jørgen Lindegaard
Master of Science in Engineering (Electronics)
Alder: 62
Uafhængig
Bestyrelsesformand:
AVT Business School A/S
Deducta A/S
K/S Vimmelskaftet 39-41
Stedfortrædende bestyrelsesformand:
IT University of Copenhagen
Bestyrelsesmedllem:
ISS
Parken Sport & Entertainment A/S
Trifina Mellemholding ApS
Trifina Holding ApS
Efsen Engineering A/S
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.