Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Vestjysk Bank M&A Activity 2017

Jul 18, 2017

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Finanstilsynet
Nasdaq Copenhagen A/S

  1. juli 2017

Afslutning og det endelige resultat af det frivillige købstilbud

I forlængelse af meddelelse af 12. juni 2017 og 19. juni 2017 vedrørende
offentliggørelse af frivilligt købstilbud og tilbudsdokument skal det hermed
meddeles, at Vestjysk Bank A/S i dag har modtaget vedhæftede meddelelse om
afslutning og det endelige resultat af det frivillige købstilbud til
aktionærerne i Vestjysk Bank A/S fra investorgruppen bestående af
Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank, AP Pension Livsforsikringsaktieselskab,
C.L. Davids Fond og Samling, Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S som
repræsentant for diverse investorer, ISP Pension, Novo A/S, Nykredit Realkredit
A/S og Vestjylland Forsikring gs.

Købstilbuddet gennemføres i forlængelse af, at tilbudsperioden udløb den 18.
juli 2017, kl. 16.00 (dansk tid), og idet alle betingelser i købstilbuddet er
opfyldt.

Som det fremgår, forventes afviklingen af købstilbuddet ved afregning overfor
de aktionærer som har accepteret købstilbuddet at finde sted fredag den 21.
juli 2017.

Offentliggørelse af denne meddelelse om afslutning og det endelige resultat af
købstilbuddet sker i medfør af § 21, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 562 af 2.
juni 2014 om overtagelsestilbud.

Vestjysk Bank A/S

Vagn Thorsager
bestyrelsesformand

Vestjysk Bank A/S
Torvet 4-5
7620 Lemvig
Telefon 96 63 20 00

CVR-nr. 34 63 13 28
www.vestjyskbank.dk

Denne meddelelse udgør ikke et tilbud eller en invitation til at sælge eller
købe aktier i Vestjysk Bank A/S. Det frivillige købstilbud vil hverken direkte
eller indirekte blive fremsat i en jurisdiktion, hvor dette ville udgøre en
overtrædelse af lovgivningen inden for den pågældende jurisdiktion. Denne
meddelelse og andre dokumenter vedrørende det frivillige købstilbud må ikke
sendes, videresendes eller distribueres på nogen anden måde inden for en
jurisdiktion, hvor dette ville udgøre en overtrædelse af lovgivningen inden for
den pågældende jurisdiktion og i de udelukkede jurisdiktioner USA, Canada,
Japan, Australien, Hong Kong og Sydafrika. Det frivillige købstilbud bliver
fremsat udelukkende på baggrund af tilbudsdokumentet, der vil blive udarbejdet
og offentliggjort af investorerne, som ovenfor beskrevet. Tilbudsdokumentet vil
indeholde de fuldstændige vilkår og betingelser for det det frivillige
købstilbud. Aktionærerne i Vestjysk Bank A/S anbefales at læse
tilbudsdokumentet og alle tilhørende dokumenter igennem, da disse vil indeholde
vigtige oplysninger vedrørende det frivillige købstilbud. Aktionærerne gøres
opmærksomme på, at denne selskabsmeddelelse ikke udgør en anbefaling eller
redegørelse fra bestyrelsen i Vestjysk Bank A/S for det frivillige købstilbud i
overensstemmelse med bekendtgørelse om overtagelsestilbud § 23.

Denne meddelelse udgør ikke et prospekt, og intet i denne meddelelse indeholder
et udbud af værdipapirer. Et eventuelt udbud af værdipapirer vil alene ske i
overensstemmelse med gældende regler for sådanne udbud, herunder, men ikke
begrænset til, direktiv 2003/71/EF (med senere ændringer og gældende
gennemførelsesbestemmelser i de enkelte EØS-medlemsstater
"Prospektdirektivet"), og ingen person bør købe eller tegne værdipapirer i
Vestjysk Bank, medmindre dette sker på grundlag af oplysninger i et prospekt,
eller i henhold til gældende undtagelser i Prospektdirektivet.

Forhold, der behandles i denne meddelelse, udgør, eller kan udgøre,
fremadrettede udsagn. De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på
en række forudsætninger, hvoraf en stor del er baseret på yderligere
forudsætninger. De er i sagens natur forbundet med betydelige kendte og ukendte
risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold, der er
vanskelige eller umulige at forudsige eller uden for virksomhedens kontrol.
Sådanne risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold
kan medføre, at de faktiske begivenheder afviger væsentligt fra de
forventninger, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med de
fremadrettede udsagn i denne meddelelse.