AI assistant
Vestas Wind Systems — Share Issue/Capital Change 2014
Feb 4, 2014
Preview isn't available for this file type.
Download source fileKapitalforhøjelse på DKK 20.370.410 vil blive gennemført
Aarhus, Danmark, 2014-02-04 16:33 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
DENNE MEDDELELSE OG INFORMATIONERNE HERI ER IKKE TIL OFFENTLIGGØRELSE ELLER
VIDEREGIVELSE, HVERKEN DIREKTE ELLER INDIREKTE, TIL ELLER I USA, AUSTRALIEN,
CANADA, JAPAN, SYDAFRIKA ELLER I NOGEN ANDEN JURISDIKTION, HVOR EN SÅDAN
OFFENTLIGGØRELSE ELLER VIDEREGIVELSE ER ULOVLIG. DENNE MEDDELELSE UDGØR IKKE OG
ER IKKE EN DEL AF ET TILBUD OM AT SÆLGE ELLER OPFORDRING TIL AT GIVE TILBUD OM
KØB ELLER TEGNING AF VÆRDIPAPIRER I USA, AUSTRALIEN, CANADA, JAPAN, SYDAFRIKA
ELLER I NOGEN ANDEN JURISDIKTION, HVOR DET VIL VÆRE ULOVLIGT AT GØRE DETTE.
MANGLENDE OVERHOLDELSE AF DENNE RESTRIKTION KAN UDGØRE EN OVERTRÆDELSE AF
AMERIKANSK, AUSTRALSK, CANADISK, JAPANSK ELLER SYDAFRIKANSK
VÆRDIPAPIRLOVGIVNING ELLER AF VÆRDIPAPIRLOVGIVNINGEN I ANDRE STATER.
Kapitalforhøjelse på DKK 20.370.410 vil blive gennemført
Vestas Wind Systems A/S (Vestas) meddeler hermed, at kapitalforhøjelsen på
nominelt DKK 20.370.410 svarende til 20.370.410 aktier à DKK 1,00, som blev
meddelt mandag er fuldtegnet og gennemført i forbindelse med en privatplacering
via en bookbuildings-proces, jf. selskabsmeddelelse nr. 2/2014 af 3. februar
2014.
Kapitalforhøjelsen er tegnet til en kurs pr. aktie på DKK 162. Da emissionen
var overtegnet, vil en individuel tildeling af de nye aktier finde sted. Vestas
vil modtage et bruttoprovenu på ca. DKK 3,3 mia. Efter gennemførelsen af
kapitalforhøjelsen vil selskabets aktiekapital udgøre nominelt DKK 224.074.513
fordelt på 224.074.513 aktier à DKK 1,00.
De nye aktier forventes optaget til handel på NASDAQ OMX Copenhagen under
ISIN-koden for de eksisterende aktier, DK0010268606, den 12. februar 2014 efter
registreringen af kapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen. Aktierne udstedt
under den midlertidige ISIN-kode vil ikke blive noteret på NASDAQ OMX
Copenhagen.
Afregning og afvikling forventes at finde sted den 10. februar 2014. Indtil
afvikling og registrering har fundet sted, kan kapitalforhøjelsen annulleres,
men alene under visse ekstraordinære omstændigheder.
Nettoprovenuet vil blive anvendt til at opnå større økonomisk fleksibilitet og
til yderligere at forbedre Vestas’ finansielle stabilitet ved at styrke
selskabets soliditetsgrad og opnå mere fleksible bankengagementer. Bestyrelsen
forventer, at dette vil generere yderligere forretningsmuligheder og dermed
accelerere selskabets strategi om at opnå lønsom vækst.
DNB Markets, HSBC, Nordea Markets og SEB har været Joint Global Coordinators og
Joint Bookrunners i forbindelse med emissionen.
Rothschild har været finansiel rådgiver for selskabet i forbindelse med
emissionen.
Vestas Wind Systems A/S
Bert Nordberg Anders Runevad
Bestyrelsesformand Koncernchef
Kontaktdetaljer
Henrik Guldbæk Welch, Senior Vice President, Group Treasury, Tlf.: +45 9730
5621 og
Lars Villadsen, Senior Vice President, Investor Relations, Tlf.: +45 9730 7201
---ooo0ooo---
Denne meddelelse er alene beregnet til informationsformål. Personer, der har
behov for rådgivning, bør rådføre sig med en økonomisk rådgiver.
Denne meddelelse udgør ikke og er ikke del af et tilbud om at sælge eller
opfordring til at give tilbud om køb eller tegning af værdipapirer i USA,
Australien, Canada, Japan, Sydafrika eller i nogen anden jurisdiktion, hvor det
vil være ulovligt at gøre dette (”Ekskluderede Territorier”). I særdeleshed er
værdipapirerne angivet i denne meddelelse ikke og vil ikke blive registeret
under den amerikanske Securities Act (”Securities Act”) eller under anden
værdipapirlovgivning i nogen delstat i USA, og kan ikke udbydes, sælges,
videresælges eller leveres, direkte eller indirekte, til USA, medmindre det
sker i henhold til en undtagelse fra, eller i forbindelse med en transaktion,
som ikke er underlagt, registreringskravene i Securities Act. Værdipapirerne,
som der henvises til i denne meddelelse, udbydes og sælges alene uden for USA i
”offshore transactions” (som angivet i Regulation S), som opfylder kravene i
Regulation S og kan i USA foretages til institutionelle investorer, som er
kvalificerede, institutionelle købere i henhold til Rule 144A i Securities Act
i transaktioner, som er undtaget fra eller ikke er underlagt,
registreringskravene i Securities Act. Værdipapirerne, som udstedes i
forbindelse med emissionen er ikke og vil ikke blive registreret i henhold til
nogen gældende værdipapirlovgivning i nogen delstat, provins, territorium eller
jurisdiktion i de Ekskluderede Territorier. Medmindre der gælder en undtagelse
i den pågældende værdipapirlovgivning, kan sådanne værdipapirer således ikke
udbydes, sælges, videresælges, benyttes, udnyttes, overdrages eller leveres,
direkte eller indirekte, til de Ekskluderede Territorier eller andre
jurisdiktioner, såfremt dette ville udgøre en overtrædelse af det pågældende
områdes lovgivning eller ville kræve registrering af sådanne værdipapirer. Der
vil ikke være noget offentlig udbud af værdipapirer i USA eller de Ekskluderede
Territorier.
Dette dokument udgør en meddelelse og er ikke et prospekt i henhold til
direktiv 2003/71/EF (direktivet og eventuelle tiltag til implementering af
direktivet i de pågældende medlemsstater benævnes "Prospektdirektivet").
Indholdet af Vestas’ hjemmeside, som er tilgængeligt via hyperlinks på
selskabets hjemmeside, er ikke indarbejdet i og udgør ikke en del af dette
dokument. Der vil ikke blive offentliggjort noget tilbudsdokument eller
prospekt til godkendelse hos en lovgivende myndighed i forbindelse med
emissionen.
I ethvert EØS-land, som har implementeret Prospektdirektivet, er dette dokument
alene adresseret til ”kvalificerede investorer”, som defineret i
Prospektdirektivet, i den pågældende medlemsstat. Denne meddelelse bør ikke
anvendes i EØS-medlemsstater af personer, som ikke er Kvalificerede Investorer.
I Storbritannien er denne meddelelse alene rettet mod personer (i) som har
professionel erfaring med investeringsforhold, og som falder ind under
definitionen for "professionelle investorer" i henhold til § 19(5) i Financial
Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005
("Bekendtgørelsen") eller (ii) som er store formueenheder i henhold til §
49(2)(a) til (d) i Bekendtgørelsen, samt andre personer til hvem det på anden
vis lovligt måtte blive kommunikeret (alle disse personer benævnes herefter de
”relevante personer”). Denne meddelelse er ikke rettet mod personer i
Storbritannien, som ikke er relevante personer. Der gives ingen garantier,
hverken direkte eller indirekte, og Vestas og dets associerede selskaber og
agenter påtager sig intet ansvar eller erstatningspligt for rigtigheden,
fuldstændigheden eller tilstrækkeligheden af denne meddelelse eller anden
skriftlig eller mundtlig information afgivet til eller offentliggjort til en
interesseret part eller dennes rådgivere omkring selskabet, de nye aktier
og/eller emissionen, som der henvises til heri, og ethvert ansvar fraskrives
derfor udtrykkeligt.
Visse udtalelser i denne meddelelse er fremadrettede udsagn, og er baseret på
selskabets forventninger, hensigter og prognoser for fremtidige præstationer,
forventede begivenheder eller tendenser samt andre forhold, som ikke er
historiske fakta. Disse fremadrettede udsagn, som kan omfatte formuleringer som
”mål”, ”forudsige”, ”tro”, ”hensigt”, ”anslå”, ”forvente” og formuleringer med
lignende betydning inkluderer alle forhold, som ikke er historiske fakta. Disse
fremadrettede udsagn indebærer risici og usikkerheder, som kan medføre, at de
faktiske resultater af drift, økonomiske forhold, udbyttepolitik og anden
udvikling i branchen, som selskabet driver forretning i, kan afvige væsentligt
fra det indtryk, der skabes gennem de fremadrettede udsagn. Disse udsagn er
ikke garanti for fremtidig udvikling og er underlagt kendte og ukendte
risikofaktorer, usikkerheder og andre faktorer, som kan medføre, at de faktiske
resultater afviger væsentligt fra det direkte eller indirekte indtryk, der
skabes gennem de fremadrettede udsagn. Risici og usikkerheder taget i
betragtning, bør potentielle investorer være forsigtige med at lægge for meget
i sådanne fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn gælder alene på datoen for
et sådant udsagn og medmindre andet er krævet i henhold til lovgivningen, er
Vestas ikke forpligtet til offentligt at opdatere eller revidere eventuelle
fremadrettede udsagn, uanset om der foreligger nye informationer, fremtidige
begivenheder eller andet.
Enhver angivelse i denne meddelelse om kursen, som aktierne i Vestas er købt
eller solgt for tidligere kan ikke lægges til grund for en fremtidig udvikling.
Ingen angivelser i denne meddelelse skal opfattes som en indtjeningsprognose og
ingen angivelser i denne meddelelse skal fortolkes således at indtjening pr.
aktie i selskabet i indeværende eller tidligere regnskabsår nødvendigvis
matcher eller overstiger den historiske, offentliggjorte indtjening pr. aktie i
selskabet. Kursen på de nye aktier og indtægter i forbindelse hermed kan gå op
og ned, og investorerne får muligvis ikke det fulde investerede beløb tilbage
ved afhændelse af nye aktier tegnet i henhold til emissionen, der er omtalt
heri.