AI assistant
Vestas Wind Systems — Remuneration Information 2016
Apr 29, 2016
3390_rns_2016-04-29_1439e9d1-0913-4974-bbb6-540b8fa65340.pdf
Remuneration Information
Open in viewerOpens in your device viewer
Vestas.
Selskabsmeddelelse fra Vestas Wind Systems A/S
Aarhus, den 29. april 2016
Selskabsmeddelelse nr. 17/2016
Side 1 af 2
Aktiebaseret incitamentsprogram 2016
Bestyrelsen for Vestas Wind Systems A/S har besluttet at fortsætte selskabets aktiebaserede incitamentsprogram for alle deltagere, herunder direktionen, og gennemfører en ny lancering for 2016 baseret på de vilkår og betingelser, der var gældende for de betingede præstationsaktier i 2015, jf. Vestas' vederlagspolitik og generelle retningslinjer for incitamentsaflønning.
Det aktiebaserede incitamentsprogram følger rammerne fra de tidligere programmer og baseres stadig på betingede præstationsaktier. Programmet har tre performance-år, og målene er baseret på finansielle nøgletal samt Vestas-koncernens markedsandel, som defineret af bestyrelsen.
| Deltagere | Direktionen, Group Senior Vice Presidents, Senior Vice Presidents, Vice Presidents, Chief Specialists og Chief Project Managers i Vestas-koncernen. Programmet for 2016 omfatter 187 deltagere. |
|---|---|
| Antal aktier | Antallet af aktier, der kan tildeles den enkelte deltager, afhænger af dennes niveau i organisationen. Deltagerne betaler ikke for de tildelte aktier. Hvis alle mål nås på målsætningsniveau vil der blive tildelt 280.000 aktier med en total nutidsværdi på EUR 17 mio. baseret på den nuværende aktiekurs (lukkekurs Nasdaq Copenhagen pr. 28. april 2016). For 2016 vil målsætningsniveauet for direktionen være 86.000 aktier i alt. |
| Det faktiske antal betingede præstationsaktier til rådighed for tildeling kan ligge mellem 0 og 150 pct. af målsætningsniveauet og fastlægges på grundlag af Vestas' resultater i regnskabsårene 2016, 2017 og 2018. Den maksimale tildeling under programmet er i alt 420.000 aktier baseret på fuld målopfyldelse. | |
| Tildelingstidspunkt | De betingede præstationsaktier tildeles i to lige store portioner i 2019 og 2021. |
| Performancemål | Målene for alle tre år er baseret på Vestas' performance på de finansielle mål earnings per share (EPS) og return on invested capital (ROIC) samt Vestas-koncernens |
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42, 8200 Aarhus N, Danmark
Telefon: +45 9730 0000, Fax: +45 9730 0001, [email protected], www.vestas.com
Bank: Nordea Bank Danmark A/S, Reg. nr.: 2100, Konto nr.: DKK 0651 117097 - EUR 5005 677997
CVR-nr.: 10 40 37 82
Selskabsnavn: Vestas Wind Systems A/S
Vestas.
Aarhus, den 29. april 2016
Selskabsmeddelelse nr. 17/2016
Side 2 af 2
| markedsandel, opgjort af en prædefineret, uafhængig, velestimeret leverandør af sådanne data. | |
|---|---|
| Vilkår | De betingede præstationsaktier er underlagt de givne vilkår og betingelser for programmet og gældende lovgivning. Hvis en deltager vælger at forlade Vestas før tildelingen, vil denne som udgangspunkt miste rettigheden til at modtage præstationsaktier. |
| Justeringer af programmet | Sker der ændringer i Vestas’ kapitalstruktur, kan der foretages justering af antallet af aktier til distribution. I tilfælde af overtagelse, fusion, likvidation eller spaltning af Vestas, kan der ekstraordinært foretages en accelereret tildeling. I tilfælde af visse overførsler af aktiviteter eller ændrede ejerforhold i Vestas-koncernen, kan der endvidere ske justering, udskiftning og/eller differenceafregning af programmet helt eller delvist. |
Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Hans Martin Smith, Senior Vice President, Group Treasury and Investor Relations
Tlf.: 9730 8209
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42, 8200 Aarhus N, Danmark
Telefon: +45 9730 0000, Fax: +45 9730 0001, [email protected], www.vestas.com
Bank: Nordea Bank Danmark A/S, Reg. nr.: 2100, Konto nr.: DKK 0651 117097 - EUR 5005 677997
CVR-nr.: 10 40 37 82
Selskabsnavn: Vestas Wind Systems A/S