Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Vestas Wind Systems Earnings Release 2019

Feb 5, 2020

3390_10-k_2020-02-05_73fb7f2f-ed8e-4f0b-9abc-b344ab7de573.pdf

Earnings Release

Open in viewer

Opens in your device viewer

Selskabsmeddelelse fra Vestas Wind Systems A/S

Aarhus, den 5. februar 2020 Selskabsmeddelelse nr. 01/2020 Side 1 af 8

Årsrapport 2019 – Leverede 'best-in-class' resultater og rekordhøj ordreindgang

Resumé: For helåret 2019 udgjorde omsætningen EUR 12,1 mia., EBIT-marginen før særlige poster var 8,3 pct. og totale investeringer* var EUR 729 mio., alt sammen på niveau med forventningerne. Sammenlignet med 2018 steg omsætningen og indtjeningen mens de frie pengestrømme faldt i 2019. Ordreindgangen steg i 2019 sammenlignet med 2018, og værdien af den samlede ordrebeholdning steg til EUR 34 mia.

Sammenlignet med året før steg ordreindgangen på vindmøller med 3.663 MW til 17.877 MW i 2019, og værdien af ordrebeholdningen i serviceforretningen steg med EUR 3,5 mia. til EUR 17,8 mia.

For 2020 forventer Vestas en omsætning på mellem EUR 14 mia. og 15 mia. inklusive serviceomsætningen, der forventes at vokse med ca. 7 pct. Vestas forventer at realisere en EBIT-margin før særlige poster på 7-9 pct. med en EBIT-margin for service på ca. 25 pct. De totale investeringer** forventes at udgøre ca. EUR 700 mio. i 2020.

På baggrund af årets resultat indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte på DKK 7,93 pr. aktie til aktionærerne, sammenlignet med DKK 7,44 i 2018, og svarende til 30,0 pct. af nettoresultatet for året.

"I 2019 cementerede vindenergi sin position som en ledende global energikilde, som medvirkede til at Vestas opnåede en ordreindgang på rekordhøje 17,9 GW, vækst i omsætningen på 20 procent, og en forventning om et tilsvarende højt aktivitetsniveau i de kommende år. I et usædvanligt travlt år udbyggede Vestas sin førerposition i industrien, indfriede forventningerne på alle parametre og skalerede sine operationer til at levere på vores største ordrebeholdning til dato med en værdi på EUR 34 mia. Vores serviceforretning leverede igen vækst sammenlignet med sidste år og forbedrede profitabiliteten, hvilket understreger den strategiske betydning i et konkurrencepræget marked. I 2019 stod industrien således over for udfordringer fra handelskrige og -tariffer, der resulterede i øgede eksekveringsomkostninger, som vi forventer vil fortsætte ind i 2020, der vil blive endnu travlere. Sammen med vores kunder og partnere har alle hos Vestas arbejdet energisk på at skabe det nødvendige momentum for at afslutte 2019 stærkt – et momentum vi skal fastholde for at indfri vores mål for 2020. Vi fortsætter med at lede omstillingen til en verden drevet af bæredygtig energi, og fastholder vores fokus på at eksekvere vores strategi samt løfte industrien til nye niveauer inden for teknologi, profitabilitet og bæredygtighed," udtaler Koncernchef og CEO Henrik Andersen.

*) Ekskl. opkøbet af SoWiTec Group GmbH, alle investeringer i omsættelige værdipapirer og andre kortfristede investeringer. **) Ekskl. investeringer i omsættelige værdipapirer og andre kortfristede investeringer.

Informationsmøde (audiocast)

Onsdag den 5. februar 2020 kl. 10.00 afholder Vestas et informationsmøde, som kan følges direkte via et audiocast fra www.vestas.com/da/investor/.

Informationsmødet afholdes på engelsk og spørgsmål kan stilles via en telefonkonference. Telefonnumre til konferencen er:

Danmark: 3544 5577
Europa: +44 3333 000 804
USA: +1 6319 131 422

Pin-kode: 42794799#

Yderligere detaljer på www.vestas.com/da/investor/.

Præsentationsmaterialet vil være tilgængeligt på hjemmesiden ca. en time før informationsmødet. Vestas' årsrapport forefindes kun på engelsk.

Kontaktdetaljer Vestas Wind Systems A/S

Investorer/analytikere: Patrik Setterberg, Vice President Investor Relations Tlf.: 6122 1913

Presse: Anders Riis, Director Communications Tlf.: 4181 3922

Højdepunkter, fjerde kvartal 2019

4. kvartal 4. kvartal
mio. EUR 2019 2018 Ændring
Finansielle hovedtal
Omsætning 4.650 3.369 38%
- heraf serviceomsætning 529 481 10%
Bruttoresultat 610 499 22%
Bruttomargin (%) 13,1 14,8 (1,7) pp
Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) 561 414 36%
EBITDA-margin (%) før særlige poster 12,1 12,3 (0,2) pp
Resultat af primær drift (EBIT) før særlige poster 404 298 36%
EBIT-margin (%) før særlige poster 8,7 8,8 (0,1) pp
Resultat før skat 366 290 26%
Totale investeringer* (netto) 232 205 13%
Nettoarbejdskapital (1.583) (2.040) (22)%
Frie pengestrømme* 840 1.401 (40)%
Operationelle tal (onshore)
Ordreindgang (mia. EUR) 3,5 4,2 (17)%
Ordreindgang (MW) 4.439 5.517 (20)%
Produceret og afskibet – vindmøller (MW) 2.100 2.478 (15)%
Produceret og afskibet – vindmøller (antal) 744 862 (14)%
Overleveret (MW) 5.064 4.593 10%
Sociale og miljømæssige tal
Antal medarbejdere ved periodens udløb 25.541 24.648 4%
'Total recordable injuries' pr. en mio. arbejdstimer 3,6 3,2 12,5%
Vedvarende energi (%) 39 33 6 pp

Vestas genererede en omsætning på EUR 4.650 mio. – en stigning på 38 pct.

  • Som forventet var fjerde kvartal karakteriseret ved et meget højt aktivitetsniveau, og med en omsætning på EUR 4.650 mio. var kvartalet det største i Vestas' historie. Det høje aktivitetsniveau var et resultat af en større volumen af overleveringer, drevet af de seneste års stærke ordreindgang, suppleret af vækst i serviceforretningen.

Bruttoresultatet udgjorde EUR 610 mio. – en stigning på EUR 111 mio.

  • Stigningen i bruttoresultatet var primært drevet af højere volumener i Power solutions-segmentet grundet øget aktivitet. Stigningen blev også understøttet af en forbedret profitabilitet i Service-segmentet.

EBIT-marginen før særlige poster udgjorde 8,7 pct. – et fald på 0,1 pct.-point

  • Faldet i kvartalets EBIT-margin var primært drevet af det lavere bruttoresultat og øgede afskrivninger. EBITmarginen for Service-segmentet udgjorde 20,8 procent i fjerde kvartal.

Totale nettoinvesteringer* udgjorde EUR 232 mio. – en stigning på EUR 27 mio.

  • Investeringerne i kvartalet var primært drevet af kapitalisering af forsknings- og udviklingsprojekter samt materielle investeringer relateret til møllevinger og transportudstyr.

Vestas rapporterede frie pengestrømme* på EUR 840 mio. – et fald på EUR 561 mio.

  • Faldet i frie pengestrømme var hovedsageligt drevet af bevægelser i nettoarbejdskapitalen.

*) Ekskl. opkøbet af SoWiTec Group GmbH, alle investeringer i omsættelige værdipapirer og andre kortfristede investeringer.

Højdepunkter, helåret 2019

mEUR 2019 2018 Ændring
Finansielle tal
Omsætning 12.147 10.134 20%
- heraf serviceomsætning 1.871 1.669 12%
Bruttoresultat 1.761 1.631 8%
Bruttomargin (%) 14,5 16,1 (1,6)%-point
Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) 1.550 1.394 11%
EBITDA-margin (%) før særlige poster 12,8 13,8 (1,0)%-point
Resultat af primær drift (EBIT) før særlige poster 1.004 959 5%
EBIT-margin (%) før særlige poster 8,3 9,5 (1,2)%-point
Resultat før skat 909 910 (0)%
Totale investeringer* (netto) 729 603 21%
Nettoarbejdskapital (1.583) (2.040) (22)%
Frie pengestrømme* 94 418 (78)%
Operationelle tal
Ordreindgang (mia. EUR) 13,8 10,6 30%
Ordreindgang (MW) 17.877 14.214 26%
Ordrebeholdning – vindmøller (MW) 20.974 15.646 34%
Ordrebeholdning – vindmøller (mia. EUR) 16,0 11,9 34%
Ordrebeholdning – service (mia. EUR) 17,8 14,3 24%
Produceret og afskibet – vindmøller (MW) 12.618 10.676 18%
Overleveret (MW) 12.884 10.847 19%
Sociale og miljømæssige tal
Antal medarbejdere ved periodens udløb 25.541 24.648 4%
'Total recordable injuries' pr. en mio. arbejdstimer 3,9 4,0 (3)%
Vedvarende energi (%) 40 34 6%-point

Vestas genererede en omsætning på EUR 12.147 mio. – en stigning på 20 pct.

  • Omsætningen for helåret var indenfor intervallet i den udmeldte forventning på EUR 11,0 mia.-12,25 mia. Både Power solutions- og Service-segmentet bidrog til stigningen.

Bruttoresultatet udgjorde EUR 1,761 mio. – en stigning på EUR 130 mio.

  • Det øgede bruttoresultatet var hovedsageligt drevet af den forbedrede profitabilitet i Service-segmentet, kombineret med tilbageførsel af nedskrivninger på lagerbeholdningen relateret til salg af aktiver i Rumænien.

EBIT-marginen før særlige poster udgjorde 8,3 pct. – et fald på 1,2 pct.-point

  • Faldet i EBIT-marginen var primært drevet af faldet i bruttoresultatet og højere faste omkostninger.

Totale investeringer* (netto) på EUR 729 mio. – en stigning på EUR 126 mio.

  • De totale investeringer (netto) var på niveau med den udmeldte forventning på ca. EUR 800 mio. Investeringerne var primært drevet af kapitaliserede forsknings- og udviklingsprojekter, samt materielle investeringer relateret til møllevinger og transportudstyr.

Vestas rapporterede frie pengestrømme* på EUR 94 mio. – et fald på 324 mio.

  • Faldet i frie pengestrømme var primært drevet af bevægelser i nettoarbejdskapitalen. Ved udgangen af 2019 var den rentebærende position (netto) på EUR 2.452 mio., et fald på EUR 594 mio. sammenlignet med ultimo 2018.

Ordreindgangen var på 17.877 MW – en stigning på 3.663 MW - En rekordhøj onshore ordreindgang i 2019 svarende til en værdi på EUR 13,8 mia.

Ulykkesfrekvensen (total recordable injuries) pr. en million arbejdstimer var 3,9

  • Dette udgjorde en reduktion på 3 pct. sammenlignet med 2018, men var over raten på max. 3,6, som var målet i 2019.

*) Ekskl. opkøbet af SoWiTec Group GmbH, alle investeringer i omsættelige værdipapirer og andre kortfristede investeringer.

Forventninger

Forventninger 2020

For 2020 forventer Vestas en omsætning mellem EUR 14 mia. og 15 mia. inklusive serviceomsætningen, der forventes at vokse med ca. 7 pct. Vestas forventer at realisere en EBIT-margin før særlige poster på 7-9 pct. med en EBIT-margin for service på ca. 25 pct.

De totale investeringer* forventes at udgøre ca. EUR 700 mio. i 2020.

Det skal understreges, at Vestas' regnskabspraksis først tillader selskabet at indtægtsføre når kontrollen er overført til kunden, enten på et bestemt tidspunkt eller over tid. Forstyrrelser i produktionen og udfordringer ved afskibning og installation af vindmøller, som eksempelvis dårligt vejr, manglende nettilslutning og tilsvarende forhold, kan således forårsage forsinkelser med betydning for Vestas' økonomiske resultater for 2020. Endvidere kan bevægelser i valutakurser fra nuværende niveauer også påvirke Vestas' resultat for 2020.

Forventninger 2020

Omsætning (mia. EUR) 14-15
EBIT-margin (%) før særlige poster 7-9
Totale investeringer* (mio. EUR) ca. 700

*) Ekskl. investeringer i omsættelige værdipapirer og andre kortfristede investeringer.

Langsigtede finansielle ambitioner

Vindenergi-industrien er på vej til at blive en konkurrencedygtig industri uden behov for subsidier. Et krav om at fossile brændstoffer hurtigst muligt bliver erstattet af fornybar energi er på den globale dagsorden, og vækstpotentialet er derfor kolossalt. Der er ydermere en stærk efterspørgsel på teknologi, der kan forbedre energieffektiviteten og spare kloden for CO2-udledningen fra konventionelle kilder til elektricitet. Med sin globale rækkevidde, skala, og ledende teknologi er Vestas velpositioneret til at udnytte de hidtil usete muligheder, som det store vækstpotentiale og efterspørgslen efter innovation skaber.

Selskabet registrerer en industri, der stadig, på trods af at den nærmer sig afslutningen af transitionsperioden, er stærkt konkurrencepræget og derudover påvirket af de nuværende handelsrestriktioner.

Vestas' langsigtede ambitioner afspejler disse projekterede markedsbetingelser, kombineret med selskabets strategi og prioriteringer.

I de kommende år forventes omsætningen i Service-segmentet af vokse hurtigere end markedet med en EBIT-margin på ca. 24 pct.

Langsigtede finansielle ambitioner

Omsætning Hurtigere vækst end markedet og markedsleder på omsætning
EBIT-margin Minimum 10 pct.
Frie pengestrømme Positiv hvert år
ROCE Minimum 20 pct. over cyklussen

Hoved- og nøgletal

mEUR 2019 2018 2017 2016 2015
FINANSIELLE HOVEDTAL
RESULTATOPGØRELSE
Omsætning 12.147 10.134 9.953 10.237 8.423
Bruttoresultat 1.761 1.631 1.963 2.126 1.505
Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) før
særlige poster 1.550 1.394 1.651 1.826 1.212
Resultat af primær drift (EBIT) før særlige poster 1.004 959 1.230 1.421 860
Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) 1.550 1.379 1.651 1.826 1.258
Resultat af primær drift (EBIT) 1.004 921 1.230 1.421 906
Resultat af primær drift (EBIT) før særlige poster efter skat 773 719 923 1.066 636
Resultat af finansielle poster (98) (51) 2 (33) (15)
Resultat før skat 909 910 1.192 1.287 925
Årets resultat 700 683 894 965 685
BALANCE SHEET
Balancesum 14.331 11.899 10.871 9.931 8.587
Egenkapital 3.345 3.104 3.112 3.190 2.899
Investeringer i materielle anlægsaktiver 451 312 268 304 220
Nettoarbejdskapital (NWC) (1.583) (2,040) (1.984) (1.941) (1.383)
Anvendt kapital 4.165 3.602 3.609 3.686 3.394
Rentebærende position (netto) ved periodens udløb 2.452 3.046 3.359 3.255 2.270
Rentebærende gæld ved periodens udløb 820 498 497 496 495
PENGESTRØMSOPGØRELSE
Pengestrømme fra driftsaktivitet 823 1.021 1.625 2.181 1.472
Pengestrømme fra investeringsaktivitet før opkøb af datterselskaber og
finansielle investeringer (729) (603) (407) (617) (425)
Frie pengestrømme før opkøb af datterselskaber og finansielle
investeringer 94 418 1.218 1.564 1.047
Frie pengestrømme 332 (69) 1.218 1.364 1.047
FINANSIELLE NØGLETAL1)
REGNSKABSRELATEREDE NØGLETAL
Bruttomargin (%) 14,5 16,1 19,7 20,8 17,9
EBITDA-margin (%) før særlige poster 12,8 13,8 16,6 17,8 14,4
EBIT-margin (%) før særlige poster 8,3 9,5 12,4 13,9 10,2
EBITDA-margin (%) 12,8 13,6 16,6 17,8 14,9
EBIT-margin (%) 8,3 9,1 12,4 13,9 10,8
Forrentning af anvendt kapital (ROCE) (%) 19,7 20,4 25,1 30,8 20,3
Nettorentebærende gæld/EBITDA før særlige poster (1,6) (2,2) (2,0) (1,8) (1,9)
Soliditetsgrad (%) 23,3 26,1 28,6 32,1 33,8
Forrentning af egenkapital (%) 22,1 22,6 28,1 32,6 26,2
AKTIERELATEREDE NØGLETAL
Resultat pr. aktie (EUR) 3,6 3,4 4,2 4,4 3,1
Indre værdi pr. aktie (EUR) 16,8 15,1 14,4 14,4 12,9
P / E-værdi (EUR) 25,4 19,3 13,6 14,0 21,2
Udbytte pr. aktie (EUR) 1,062) 1,00 1,24 1,31 0,91
Udbytteandel (%) 30,02) 30,0 29,9 30,0 29,9
Børskurs ved periodens udløb (EUR) 90,1 65,9 57,6 61,7 64,8
Antal aktier ved periodens udløb 198.901.963 205.696.003 215.496.947 221.544.727 224.074.513
OPERATIONELLE HOVEDTAL (ONSHORE)
Ordreindgang (mia. EUR) 13,8 10,6 8,9 9,5 8,2
Ordreindgang (MW) 17.877 14.214 11.176 10.494 8.943
Ordrebeholdning – vindmøller (mia. EUR) 16,0 11,9 8,8 8,5 7,9
Ordrebeholdning – vindmøller (MW) 20.974 15.646 11.492 9.530 8.732
Ordrebeholdning – service (mia. EUR) 17,8 14,3 12,1 10,7 8,9
Produceret og afskibet vindmøller (MW) 12.618 10.676 11.237 9.957 7.948
Produceret og afskibet vindmøller (antal) 4.185 3.729 4.241 4.264 3.330
Overleveret (MW) 12.884 10.847 8.779 9.654 7.486

1) Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings vejledning.

2) Baseret på foreslået udbytte.

2019 2018 2017 2016 2015
SOCIALE OG MILJØMÆSSIGE HOVEDTAL
SIKKERHED OG SUNDHED
'Total recordable injuries' (antal)1) 213 210 243 303 335
– heraf 'lost time injuries' (antal) 67 80 92 82 56
– heraf dødsulykker (antal) 1 0 1 0 1
RESSOURCEUDNYTTELSE
Forbrug af energi (GWh) 638 614 569 567 516
– heraf vedvarende energi (GWh) 2) 258 211 204 215 199
– heraf vedvarende elektricitet (GWh) 2) 227 178 175 186 173
Forbrug af ferskvand (1.000 m3) 473 470 454 428 427
AFFALDSBORTSKAFFELSE
Bortskaffelse af affaldsmængde (1.000 tons) 85 81 71 75 67
– heraf genanvendelse (1.000 tons) 43 42 39 37 33
EMISSIONER
Direkte udledning af CO2 (1.000 tons) 71 69 60 58 49
Indirekte udledning af CO2 (1.000 tons)2) 38 61 70 66 67
LOKALSAMFUNDET
Miljøuheld (antal) 0 0 0 0 0
Overskridelse af egenkontrolvilkår (antal) 0 0 0 1 0
MEDARBEJDERE
Gennemsnitligt antal medarbejdere 24.964 24.221 22.504 21.625 18.986
Antal medarbejdere ved periodens udløb 25.542 24.648 23.303 21.824 20.507
SOCIALE OG MILJØMÆSSIGE NØGLETAL
SIKKERHED OG SUNDHED
Frekvens af 'total recordable injuries'1) pr. en million arbejdstimer 3,9 4,0 5,3 6,9 8,7
Frekvens af 'lost time injuries' pr. en million arbejdstimer 1,2 1,5 2,0 1,9 1,5
Sygefravær for timelønnede (%) 2,0 2,1 2,3 2,2 1,9
Sygefravær for funktionærer (%) 1,0 1,1 1,2 1,2 1,1
PRODUKTER
CO2-besparelse over levetiden af de producerede og afskibede MW
(millioner tons CO2)
322 275 317 281 224
RESSOURCEUDNYTTELSE
Vedvarende energi (%) 2) 40 34 36 38 39
Vedvarende elektricitet til egne aktiviteter (%) 2) 82 68 66 70 68
MEDARBEJDERE
Kvinder i bestyrelse3) og direktion ved periodens udløb(%) 23 15 23 23 23
Kvinder på ledelsesniveau4) ved periodens udløb (%) 19 19 19 19 18

1) 'Total recordable injuries' indbefatter: ulykker med fravær en dag eller mere efter ulykkesdagen ('lost time injuries'), behandlingskrævende ulykker, samt ulykker, der afstedkommer begrænset arbejde eller skånearbejde og dødsulykker, .

2) Tallene er justeret for at afspejle at Vestas ikke længere kompenserer for forbruget af ikke-fornybar elektricitet med energi fra egne vindkraftværker.

3) Omfatter kun generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.

4) Medarbejdere på ledelsesniveau omfatter ledere, specialister, projektledere og alt derover.

Disclaimer og forbehold

Dette dokument indeholder fremadrettede udsagn vedrørende Vestas' finansielle stilling, driftsresultat og virksomhed. Med undtagelse af udsagn om historiske kendsgerninger er alle udsagn fremadrettede udsagn eller kan anses for at være fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn er udsagn vedrørende fremtidige forventninger, der er baseret på ledelsens nuværende forventninger og forudsætninger og er forbundet med kendte og ukendte risici og usikkerhedsmomenter, der kan få faktiske resultater, udvikling eller begivenheder til at afvige væsentligt fra de resultater, den udvikling og de begivenheder, der er udtrykt eller underforstået i udsagnene.

Fremadrettede udsagn omfatter bl.a. udsagn vedrørende Vestas' mulige eksponering mod markedsrisici og udsagn, der udtrykker ledelsens forventninger, overbevisninger, vurderinger, skøn, prognoser og forudsætninger. En række faktorer kan indvirke på Vestas' fremtidige drift og kan få Vestas' resultater til at afvige væsentligt fra de resultater, der er udtrykt i de fremadrettede udsagn, der er indeholdt i dette dokument, herunder (men ikke begrænset til): a) ændringer i efterspørgslen efter Vestas' produkter, b) udsving i valutakurser og renter, c) tab af markedsandele og konkurrence i branchen, d) miljømæssige og fysiske risici, herunder ugunstige vejrforhold, e) lovgivningsmæssig, skattemæssig og tilsynsmæssig udvikling, herunder ændringer i skatte- eller regnskabspraksis, f) økonomiske og finansielle markedsforhold i forskellige lande og regioner, g) politiske risici, herunder risiko for ekspropriation og genforhandling af kontraktvilkår med statslige organer, og forsinkelse eller fremrykning af godkendelse af projekter, h) evne til at håndhæve patenter, i) produktudviklingsrisici, j) råvarepriser, k) kundekreditrisici l) komponentleverancer og m) kundeskabte forsinkelser, som har en indvirkning på produktinstallation, net-tilslutninger og øvrige faktorer, der kan påvirke indtægtsførelsen.

Alle fremadrettede udsagn i dette dokument skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Fremadrettede udsagn bør ikke tillægges for stor vægt. Yderligere faktorer, der kan påvirke fremtidige resultater, er anført i Vestas' årsrapport for regnskabsåret 2019 (tilgængelig på www.vestas.com/da/investor), og disse faktorer bør også tages i betragtning. De fremadrettede udsagn gælder hver især kun pr. datoen for dette dokument. Vestas påtager sig ingen forpligtelse til offentligt at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn som følge af nye oplysninger eller fremtidige begivenheder udover de lovkravsbestemte. Resultater kan i lyset af disse risici afvige væsentligt fra de resultater, der er anført, underforstået eller kan udledes af de fremadrettede udsagn, der er indeholdt i dette dokument.