Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Vestas Wind Systems Earnings Release 2017

Feb 7, 2018

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Aarhus, Danmark, 2018-02-07 08:28 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

Resumé: For helåret 2017 udgjorde omsætningen EUR 10,0 mia., EBIT-marginen var
12,4 pct., totale nettoinvesteringer var EUR 407 mio. og de frie pengestrømme
udgjorde EUR 1.218 mio. Disse resultater er på niveau med de senest udmeldte
forventninger til en omsætning på EUR 9,50 mia.-10,25 mia., en EBIT-margin på
12-13 pct., totale investeringer på ca. EUR 400 mio. og frie pengestrømme
EUR 1.150 mio.-1.250 mio. Sammenlignet med 2016, faldt omsætningen,
indtjeningen og de frie pengestrømme i 2017, men blev fastholdt på et sundt
niveau, på trods af et meget konkurrencepræget marked. Ordreindgangen i MW steg
i 2017 sammenlignet med 2016, og værdien af den samlede ordrebeholdning voksede
henover året.

Ordreindgangen på vindmøller steg fra 10.494 MW i 2016 til 11.176 MW i 2017, og
værdien af ordrebeholdningen i serviceforretningen steg med EUR 1,4 mia. til
EUR 12,1 mia.

For 2018 forventer Vestas en omsætning på mellem EUR 10 mia. og 11 mia.
inklusive serviceomsætningen, der forventes at vokse. Vestas forventer at
realisere en EBIT-margin på 9-11 pct. med en fortsat stabil EBIT-margin på
service.

De totale investeringer forventes at udgøre ca. EUR 500 mio. og de frie
pengestrømme
forventes at blive minimum EUR 400 mio. i 2018.

Vestas kan præsentere opdaterede langsigtede finansielle ambitioner, der
afspejler dets forventninger til markedsbetingelser og det formodede resultat
af dets strategi.

Vestas forventer markedsbetingelser, der på længere sigt vil afspejle at
vindenergi vil blive handlet på almindelige markedsvilkår i størstedelen af
alle markeder. Vindenergiindustrien er i færd med at undergå en transition til
en mere moden industri uden subsidier. Denne forandring leder til et højst
konkurrencepræget marked og vil sandsynligvis drive en yderligere konsolidering
i industrien. Hinsides transitionen vil en modent marked for vindenergi skabe
muligheder for at styrke Vestas’ førerposition. I denne kontekst fastholder
Vestas sin ambition om at være markedsførende på omsætning, mens ambitionen for
EBIT-marginen er ændret til minimum 10 pct. fra tidligere ’best-in-class’
margins.

Som resultat af den stærke præstation hen over året indstiller bestyrelsen til
generalforsamlingen, at der bliver udbetalt et udbytte på DKK 9,23 pr. aktie
til aktionærerne, sammenlignet med DKK 9,71 i 2016, og svarende til 29,9 pct.
af nettoresultatet for året. Et nyt aktietilbagekøbsprogram på DKK 1,5 mia.
(ca. EUR 200 mio.) er planlagt til at blive iværksat inden for kort tid, til
gennemførelse i perioden op til offentliggørelsen af delårsrapporten for første
kvartal 2018 den 4. maj 2018.

“2017 var et år med intens konkurrence, prispres og fortsat modning af
energisektoren. Under disse betingelser opviser Vestas en stærk
2017-performance, hvor vi atter var industriførende på profit-marginer og
leverede en solid omsætning, frit cash flow, en rekordhøj ordreindgang og en
voksende og profitabel serviceforretning. Vi demonstrerede, at selv under
udfordrende vilkår som disse, er vi i stand til at holde udgifterne nede og
drage fordel af vores globale tilstedeværelse og teknologiske lederskab til at
forblive nummer et i industrien,” udtaler koncernchef og CEO Anders Runevad.

) Ekskl. investeringer i omsættelige værdipapirer og andre kortfristede
investeringer og inkl. det forventede nettoprovenu fra salget af
kontorbygninger.
*) Ekskl. opkøbet af Utopus Insigths, Inc., og alle investeringer i
omsættelige værdipapirer og andre kortfristede investeringer.

Informationsmøde (audiocast)

Onsdag den 7. februar 2018 kl. 10.00 afholder Vestas et informationsmøde via et
audiocast. Audiocastet transmitteres direkte via vestas.com/da/investor.

Informationsmødet afholdes på engelsk og spørgsmål kan stilles via en
telefonkonference. Telefonnumre til konferencen er:

Danmark: 3544 5579
Europa: +44 203 008 9806
USA: +1 855 831 5944

Yderligere detaljer på vestas.com/da/investor.

Præsentationsmaterialet vil være tilgængeligt på vestas.com/dk/investor ca. en
time før informationsmødet.

Vestas' Årsrapport forefindes kun på engelsk.

Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark

Investorer/analytikere
Partik Setterberg, Vice President
Investor Relations
Tlf.: 6122 1913

Medier
Anders Riis
External Communications
Tlf.: 4181 3922