Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Vestas Wind Systems Earnings Release 2016

Feb 8, 2017

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Aarhus, Danmark, 2017-02-08 08:43 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Resumé: For helåret 2016 udgjorde omsætningen EUR 10,2 mia., EBIT-marginen før
særlige poster var 13,9 pct., totale nettoinvesteringer var EUR 617 mio. og de
frie pengestrømme
udgjorde EUR 1.564 mio. Disse resultater er på niveau med de
senest udmeldte forventninger til en omsætning på EUR 10,0 mia.-10,5 mia., en
EBIT-margin før særlige poster på 13-14 pct., totale investeringer på ca. EUR
600 mio. og frie pengestrømme
på omkring EUR 1.500 mio.-1.600 mio.
Aktivitetsniveauet og indtjeningen i perioden var et resultat af stabil
eksekvering af stærke ordrebeholdninger på både vindmøller og service, som
begge voksede hen over året som resultat af god eksekvering og et gunstigt
marked.

Ordreindgangen på vindmøller steg fra 8.943 MW i 2015 til 10.494 MW i 2016, og
værdien af ordrebeholdningen i serviceforretningen steg med EUR 1,8 mia. til
EUR 10,7 mia.

For 2017 forventer Vestas en omsætning mellem EUR 9,25 mia. og 10,25 mia.
inklusive serviceomsætningen, der forventes at vokse. Vestas forventer at
realisere en EBIT-margin før særlige poster på 12-14 pct. med en fortsat stabil
EBIT-margin på service.

De totale investeringer forventes at udgøre ca. EUR 350 mio. og de frie
pengestrømme
forventes at blive minimum EUR 700 mio. i 2017.

Som resultat af den stærke præstation hen over året indstiller bestyrelsen til
generalforsamlingen, at der bliver udbetalt et udbytte på DKK 9,71 pr. aktie
til aktionærerne, i forhold til DKK 6,82 i 2015, og svarende til 30 pct. af
nettoresultatet for året.

Det forventede nettoprovenu fra salget af kontorbygningerne, annonceret i går,
vil blive distribueret til aktionærerne gennem et aktietilbagekøbsprogram på
DKK 705 mio. (ca. EUR 95 mio.). Aktietilbagekøbsprogrammet starter i dag.

“Jeg er ekstremt tilfreds med Vestas’ resultat for 2016, hvor vi sætter rekord
for omsætning, EBIT-margin, nettoresultat, frie pengestrømme, ordreindgang og
samlet ordrebeholdning. Overleveringer er steget med mere end 29 procent i
forhold til 2015, mens omkostninger er holdt nede. Alle regioner bidrog til de
stærke resultater og understreger endnu engang værdien af Vestas’ globale
tilstedeværelse” udtaler koncernchef Anders Runevad.

) Ekskl. investeringer i omsættelige værdipapirer og andre kortfristede
investeringer.
*) Ekskl. investeringer i omsættelige værdipapirer og andre kortfristede
investeringer og inkl. det forventede nettoprovenu fra salget af
kontorbygninger.

Informationsmøde (audiocast)

Onsdag den 8. februar 2017 kl 10.00 (CET) afholder Vestas et informationsmøde
via et audiocast. Audiocastet transmitters direkte via vestas.com/da/investor.

Informationsmødet afholdes på engelsk og spørgsmål kan stilles via en
telefonkonference. Telefonnumre til konferencen er:

Denmark: +45 3544 5576
Europe: +44 203 008 9814
USA: +1 646 502 5118

Yderligere detaljer på vestas.com/da/investor.

En time før informationsmødet vil præsentationsmaterialet være tilgængeligt på
vestas.com/dk/investor.

Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark

Investorer/analytikere:
Hans Martin Smith, Senior Vice President, Investor Relations
Tlf.: 9730 8209

Medier:
Michael Zarin, Head of External Communications
Tlf.: 4084 1526