Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Vestas Wind Systems Capital/Financing Update 2014

Mar 31, 2014

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Vestas bekræfter underskrivelse og etablering af selskabets femårige
revolverende kreditfacilitet på i alt EUR 1 mia.

Aarhus, Danmark, 2014-03-31 16:57 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

Med henvisning til selskabsmeddelelse nr. 3/2014 af 3. februar 2014 bekræfter
Vestas hermed pr. 31. marts 2014 underskrivelse og etablering af selskabets
femårige revolverende kreditfacilitet på i alt EUR 1 mia. Kreditfaciliteten er
med succes blevet forhøjet fra de oprindeligt aftalte i alt EUR 850 mio., og er
nu indgået med en gruppe af seks banker bestående af Nordea, DNB, HSBC, SEB,
Société Générale og UniCredit.

Overordnede betingelser ved kreditfaciliteten

Vestas bekræfter, at kreditfaciliteten er forhandlet på plads på attraktive
vilkår, der reflekterer Vestas’ forbedrede kreditprofil og vil sikre en stabil
og langsigtet finansieringsplatform, der i nødvendigt omfang understøtter
Vestas’ mål om lønsom vækst.

De overordnede vilkår for faciliteten omfatter blandt andet:

-- Kreditfacilitet på i alt EUR 1 mia.
-- Løbetid på fem år fra underskrift af lånedokumentationen.
-- Kreditfaciliteten kan udnyttes til lån på op til EUR 500 mio. og til
udstedelse af projektrelaterede garantier.
-- Den nye facilitet er til generelle forretningsformål.
-- Der stilles ingen sikkerheder for den nye facilitet.

Rothschild fungerede som rådgiver for selskabet i forbindelse med
refinansieringen, og Nordea fungerede som koordinerende bank.

Den nye kreditfacilitet vil danne et stabilt fundament for Vestas’ strategi om
lønsom vækst. Selskabet vil fremadrettet fortsat løbende vurdere sit
gældsfinansieringsbehov og mulighederne på tværs af private og offentlige
gældsmarkeder.

Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark

Henrik Guldbæk Welch, Senior Vice President, Group Treasury, Tlf.: +45 9730
8205 og

Lars Villadsen, Senior Vice President, Investor Relations, Tlf.: +45 9730 7201