AI assistant
Vestas Wind Systems — Annual Report 2016
Feb 8, 2017
3390_rns_2017-02-08_94457c82-2018-435d-92ee-d1e58e59ff86.pdf
Annual Report
Open in viewerOpens in your device viewer
Vestas.
Selskabsmeddelelse fra Vestas Wind Systems A/S
Aarhus, den 8. februar 2017
Selskabsmeddelelse nr. 03/2017
Side 1 af 10
Årsrapport 2016
Resumé: For helåret 2016 udgjorde omsætningen EUR 10,2 mia., EBIT-marginen før særlige poster var 13,9 pct., totale nettoinvesteringer var EUR 617 mio. og de frie pengestrømme udgjorde EUR 1.564 mio. Disse resultater er på niveau med de senest udmeldte forventninger til en omsætning på EUR 10,0 mia. - 10,5 mia., en EBIT-margin før særlige poster på 13-14 pct., totale investeringer på ca. EUR 600 mio. og frie pengestrømme på omkring EUR 1.500 mio. - 1.600 mio. Aktivitetsniveauet og indtjeningen i perioden var et resultat af stabil eksekvering af stærke ordrebeholdninger på både vindmøller og service, som begge voksede hen over året som resultat af god eksekvering og et gunstigt marked.
Ordreindgangen på vindmøller steg fra 8.943 MW i 2015 til 10.494 MW i 2016, og værdien af ordrebeholdningen i serviceforretningen steg med EUR 1,8 mia. til EUR 10,7 mia.
For 2017 forventer Vestas en omsætning mellem EUR 9,25 mia. og 10,25 mia. inklusive serviceomsætningen, der forventes at vokse. Vestas forventer at realisere en EBIT-margin før særlige poster på 12-14 pct. med en fortsat stabil EBIT-margin på service.
De totale investeringer forventes at udgøre ca. EUR 350 mio. og de frie pengestrømme forventes at blive minimum EUR 700 mio. i 2017.
Som resultat af den stærke præstation hen over året indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at der bliver udbetalt et udbytte på DKK 9,71 pr. aktie til aktionærerne, i forhold til DKK 6,82 i 2015, og svarende til 30 pct. af nettoresultatet for året.
Det forventede nettoprovenu fra salget af kontorbygningerne, annonceret i går, vil blive distribueret til aktionærerne gennem et aktietilbagekøbsprogram på DKK 705 mio. (ca. EUR 95 mio.). Aktietilbagekøbsprogrammet starter i dag.
"Jeg er ekstremt tilfreds med Vestas' resultat for 2016, hvor vi sætter rekord for omsætning, EBIT-margin, nettoresultat, frie pengestrømme, ordreindgang og samlet ordrebeholdning. Overleveringer er steget med mere end 29 procent i forhold til 2015, mens omkostninger er holdt nede. Alle regioner bidrog til de stærke resultater og understreger endnu engang værdien af Vestas' globale tilstedeværelse" udtaler koncernchef Anders Runevad.
) Ekskl. investeringer i omsættelige værdipapirer og andre kortfristede investeringer.
*) Ekskl. investeringer i omsættelige værdipapirer og andre kortfristede investeringer og inkl. det forventede nettoprovenu fra salget af kontorbygninger.
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42, 8200 Aarhus N, Danmark
Telefon: +45 9730 0000, [email protected], www.vestas.com
CVR-nr.: 10 40 37 82
Selskabsnavn: Vestas Wind Systems A/S
Vestas.
Side
2 / 10
Informationsmøde (audiocast)
Onsdag den 8. februar 2017 kl 10.00 (CET) afholder Vestas et informationsmøde via et audiocast. Audiocastet transmitters direkte via vestas.com/da/investor.
Informationsmødet afholdes på engelsk og spørgsmål kan stilles via en telefonkonference. Telefonnumre til konferencen er:
Denmark: +45 3544 5576
Europe: +44 203 008 9814
USA: +1 646 502 5118
Yderligere detaljer på vestas.com/da/investor.
En time før informationsmødet vil præsentationsmaterialet være tilgængeligt på vestas.com/dk/investor.
Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Investorer/analytikere
Hans Martin Smith, Senior Vice President, Investor Relations
Tlf.: 9730 8209
Medier
Michael Zarin, Head of External Communications
Tlf.: 4084 1526
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42, 8200 Aarhus N, Danmark
Telefon: +45 9730 0000, [email protected], www.vestas.com
CVR-nr.: 10 40 37 82
Selskabsnavn: Vestas Wind Systems A/S
Vestas®
Side
3 / 10
Finansielle tal, fjerde kvartal 2016 mod fjerde kvartal 2015
mio. EUR
| Fjerde kvartal 2016 | Fjerde kvartal 2015 | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Omsætning | 3.313 | 3.035 | 9,2% |
| - heraf serviceomsætning | 372 | 310 | 20,0% |
| Bruttoresultat | 667 | 575 | 16,0% |
| Bruttomargin (%) | 20,1 | 18,9 | 1,2%-point |
| Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) før særlige poster | 602 | 501 | 20,2% |
| EBITDA-margin (%) før særlige poster | 18,2 | 16,5 | 1,7%-point |
| Resultat af primær drift (EBIT) før særlige poster | 504 | 404 | 24,8% |
| EBIT-margin (%) før særlige poster | 15,2 | 13,3 | 1,9%-point |
| Nettoresultat | 458 | 402 | 13,9% |
| Totale investeringer* (netto) | 226 | 204 | 10,8% |
| Nettoarbejdskapital | (1.941) | (1.383) | 558 |
| Frie pengestrømme* | 1.375 | 560 | 145,5% |
Vestas' genererede en omsætning på EUR 3.313 mio. – en stigning på 9 pct.
- Som forventet var fjerde kvartal karakteriseret ved et meget højt aktivitetsniveau, og med en omsætning på EUR 3.313 mio. var kvartalet det største i Vestas' historie målt på omsætning. Det høje aktivitetsniveau var et resultat af en større volumen af overleveringer, drevet af de seneste års stærke ordreindgang, suppleret af vækst i serviceforretningen.
Bruttoresultatet udgjorde EUR 667 mio. – en stigning på EUR 92 mio.
- Stigningen i bruttoresultatet var hovedsageligt drevet af den forbedrede omsætning, bedre gennemsnitlige projektmarginer samt et positivt bidrag fra serviceforretningen. En stigning i kapacitetsomkostningerne som følge af det højere aktivitetsniveau havde en negativ effekt på bruttoresultatet
EBIT-margin før særlige poster udgjorde 15,2 pct. – en stigning på 1,9 pct.-point
- Kvartalets forbedrede EBIT-margin var primært drevet af det øgede bruttoresultat, kombineret med effekten fra den relativt mindre stigning i omkostningerne på R&D, distribution og administration i forhold til det generelle aktivitetsniveau.
Totale netto investeringer* endte på EUR 226 mio. – en stigning på EUR 22 mio.
- Nettoinvesteringerne* i kvartalet var på EUR 226 mio., hvilket er på niveau med fjerde kvartal 2015. Investeringerne i kvartalet var primært drevet af kapitalisering af R&D og materielle investeringer relateret til vindmøllevinger.
Vestas rapporterede frie pengestrømme* på EUR 1.375 mio. – en stigning på 146 pct.
- Stigningen i de frie pengestrømme* var hovedsageligt drevet af en favorabel udvikling i arbejdskapitalen samt et forbedret driftsresultat.
*) Ekskl. investeringer i omsættelige værdipapirer og andre kortfristede investeringer.
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42, 8200 Aarhus N, Danmark
Telefon: +45 9730 0000, [email protected], www.vestas.com
CVR-nr.: 10 40 37 82
Selskabsnavn: Vestas Wind Systems A/S
Vestas.
Side 4 / 10
Ikke-finansielle tal, Q4 2016 mod Q4 2015
| Fjerde kvartal 2016 | Fjerde kvartal 2016 | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Operationelle tal | |||
| Ordreindgang (mia. EUR) | 4,3 | 2,4 | 82,2% |
| Ordreindgang (MW) | 4.532 | 2.668 | 69,9% |
| Produceret og afskibet – vindmøller (MW) | 2.544 | 2.150 | 18,3% |
| Produceret og afskibet – vindmøller (antal) | 1.106 | 908 | 21,8% |
| Overleveret (MW) | 3.167 | 2.680 | 18,2% |
| Sociale og miljømæssige tal | |||
| Antal medarbejdere, ved udgangen af perioden | 21.824 | 20.507 | 6,4% |
| Ulykkesfrekvens (total recordable injuries) pr. en million arbejdstimer | 6,4 | 7,1 | (10)% |
| Vedvarende energi (%) | 46 | 52 | (6)%-point |
Ordre indgangen var på 4.532 – en stigning på 70 pct.
- Vestas opnåede en rekordhøj ordreindgang i 2016, ikke mindst takket være høj ordreaktivitet i december måned, hvor der blev annonceret 31 ordre på 31 dage fra 12 forskellige lande og 5 kontinenter.
Producerede og afskibede vindmøller udgjorde 2.544 MW – en stigning på 18 pct.
- I fjerde kvartal 2016 producerede og afskibede Vestas vindmøller med en samlet kapacitet på 2.544 MW (1.106 vindmøller) i forhold til 2.150 MW (908 vindmøller) i fjerde kvartal 2015.
Overleveret kapacitet var 3.167 MW – en stigning på 18 pct.
- Projekter med endelig overdragelse til kunderne udgjorde 3.167 MW i fjerde kvartal 2016, hvilket var en stigning på 487 MW (modsvarende 18 pct.) i forhold til fjerde kvartal 2015.
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42, 8200 Aarhus N, Danmark
Telefon: +45 9730 0000, [email protected], www.vestas.com
CVR-nr.: 10 40 37 82
Selskabsnavn: Vestas Wind Systems A/S
Vestas.
Side
5 / 10
Finansielle tal, 2016 mod 2015
mio. EUR
| 2016 | 2015 | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Omsætning | 10.237 | 8.423 | 22% |
| - heraf serviceomsætning | 1.309 | 1.138 | 15% |
| Bruttoresultat | 2.126 | 1.505 | 41% |
| Bruttomargin (%) | 20,8 | 17,9 | 2,9%-point |
| Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) før særlige poster | 1.826 | 1.212 | 51% |
| EBITDA-margin (%) før særlige poster | 17,8 | 14,4 | 3,4%-point |
| Resultat af primær drift (EBIT) før særlige poster | 1.421 | 860 | 65% |
| EBIT-margin (%) før særlige poster | 13,9 | 10,2 | 3,7%-point |
| Resultat før skat | 1.287 | 925 | 39% |
| Totale investeringer* (netto) | 617 | 422 | 46% |
| Nettoarbejdskapital | (1.941) | (1.383) | 40% |
| Frie pengestrømme* | 1.564 | 1.047 | 49% |
Vestas genererede en omsætning på EUR 10.237 mio. – en stigning på 22 pct.
- Omsætningen for helåret var indenfor intervallet i den udmeldte forventning på EUR 10,0 mia. – 10,5 mia., overvejende drevet af højere volumen og en stabil eksekvering hen over året. Omsætningen blev yderligere fremmet af væksten i serviceforretningen.
Bruttoresultatet udgjorde EUR 2.126 mio. – en stigning på 41 pct.
- Stigningen i bruttoresultatet var drevet af højere volumen, men et gunstigt produktmiks og bedre gennemsnitlige projektmarginer bidrog også til stigningen.
EBIT-margin før særlige poster udgjorde 13,9 pct. – en stigning på 3,7 pct.-point
- Stigningen i EBIT-marginen før særlige poster var drevet af det forbedrede bruttoresultat.
Totale investeringer* (netto) på EUR 617 mio. – en stigning på EUR 195 mio.
- De totale investeringer* (netto) var stort set på niveau med de udmeldte forventninger på EUR 600 mio. og EUR 195 mio. højere end i 2015. Stigningen var hovedsagelig drevet af opkøbet af den tyske uafhængige serviceleverandør Availon Holding GmbH samt investeringer i en ny vingefabrik i Indien.
Vestas rapporterede frie pengestrømme* på EUR 1.564 mio. – en stigning på 49 pct.
- De frie pengestrømme steg med EUR 517 mio. til EUR 1.564 mio., og var primært drevet af de øgede pengestrømme fra driften, der i mindre grad blev opvejet af stigningen i nettoinvesteringer. Som et resultat af de positive frie pengestrømme*, steg nettolikviderne med EUR 785 mio. i løbet af 2016, og Vestas endte 2016 med nettolikvider på EUR 3.550 mio.
*) Ekskl. investeringer i omsættelige værdipapirer og andre kortfristede investeringer.
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42, 8200 Aarhus N, Danmark
Telefon: +45 9730 0000, [email protected], www.vestas.com
CVR-nr.: 10 40 37 82
Selskabsnavn: Vestas Wind Systems A/S
Vestas.
Side 6/10
Ikke-finansielle tal, 2016 mod 2015
| 2016 | 2015 | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Operationelle tal | |||
| Ordreindgang (mia. EUR) | 9,5 | 8,2 | 16% |
| Ordreindgang (MW) | 10.494 | 8.943 | 17% |
| Ordrebeholdning – vindmøller (MW) | 9.530 | 8.732 | 9% |
| Ordrebeholdning – vindmøller (mia. EUR) | 8,5 | 7,9 | 8% |
| Ordrebeholdning – service (mia. EUR) | 10,7 | 8,9 | 20% |
| Produceret og afskibet – vindmøller (MW) | 9.957 | 7.948 | 25% |
| Produceret og afskibet – vindmøller (antal) | 4.264 | 3.330 | 28% |
| Overleveret (MW) | 9.654 | 7.486 | 29% |
| Sociale og miljømæssige tal | |||
| Antal medarbejdere, ultimo | 21.824 | 20.507 | 6% |
| Global bonus (mio. EUR) | 120 | 101 | 19% |
| Ulykkesfrekvens (total recordable injuries) pr. en million arbejdstimer | 6,9 | 8,7 | (21)% |
| Vedvarende energi (%) | 52 | 55 | (3)%-point |
Ulykkesfrekvensen (total recordable injuries) pr. en million arbejdstimer var 6,9 – et fald på 21 pct.
- Dette var markant under målet på højest 8,0 i 2016. I 2017 er målet højest 6,0 arbejdsulykker (total recordable injuries) pr. en million arbejdstimer.
Antallet af medarbejdere var 21.824 – en stigning på 6 pct.
- Stigningen i antallet af medarbejdere var et resultat af det øgede aktivitetsniveau i koncernen. Stigningen var overvejende relateret til ansættelse af timelønnede medarbejdere.
EUR 120 mio. var hensat til bonus til medarbejderne i 2016 – en stigning på EUR 19 mio.
- Da målene for bonusudbetaling blev nået i 2016, vil der blive udbetalt global bonus til alle medarbejdere i 2017.
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42, 8200 Aarhus N, Danmark
Telefon: +45 9730 0000, [email protected], www.vestas.com
CVR-nr.: 10 40 37 82
Selskabsnavn: Vestas Wind Systems A/S
Vestas.
Side
7 / 10
Forventninger 2017
| Forventninger 2017 | |
|---|---|
| Omsætning (mia. EUR) | 9,25-10,25 |
| EBIT-margin (%) før særlige poster | 12-14 |
| Totale investeringer* (mio. EUR) | ca. 350 |
| Frie pengestrømme* (mio. EUR) | min. 700 |
Forventninger 2017
For 2017 forventer Vestas en omsætning mellem EUR 9,25 mia. og 10,25 mia. inklusive serviceomsætningen, der forventes at vokse. Vestas forventer at realisere en EBIT-margin før særlige poster på 12-14 pct. med en fortsat stabil EBIT-margin på service.
De totale investeringer forventes at udgøre ca. EUR 350 mio., og de frie pengestrømme forventes at blive minimum EUR 700 mio. i 2017.
Det skal understreges, at Vestas' regnskabspraksis først tillader selskabet at indtægtsføre "supply-only"- og "supply-and-installation"-aktiviteter, når disse har endelig risikoovergang til kunden, uanset om Vestas allerede har produceret, afskibet og installeret vindmøllerne. Forstyrrelser i produktionen og udfordringer ved installation af vindmøller, som eksempelvis dårligt vejr, manglende net-tilslutninger og tilsvarende forhold kan således forårsage forsinkelser med betydning for Vestas' økonomiske resultater for 2017. Endvidere kan bevægelser i valutakurser fra nuværende niveauer også påvirke Vestas' resultat for 2017.
Generalforsamling 2017
Vestas Wind Systems A/S' ordinære generalforsamling afholdes den 6. april 2017 kl. 13.00 på Crowne Plaza Copenhagen Towers i København.
Indkaldelsen til den ordinære generalforsamling vil blive offentliggjort den 3. marts 2017.
*) Ekskl. investeringer i omsættelige værdipapirer og andre kortfristede investeringer og inkl. det forventede nettoprovenu fra salget af kontorbygninger.
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42, 8200 Aarhus N, Danmark
Telefon: +45 9730 0000, [email protected], www.vestas.com
CVR-nr.: 10 40 37 82
Selskabsnavn: Vestas Wind Systems A/S
Hoved- og nøgletal for koncernen
| mio. EUR | 2016 | 2015 | 2014 | 2013 | 2012 |
|---|---|---|---|---|---|
| FINANSIELLE HOVEDTAL | |||||
| RESULTATOPGØRELSE | |||||
| Omsætning | 10.237 | 8.423 | 6.910 | 6.084 | 7.216 |
| Bruttoresultat | 2.126 | 1.505 | 1.178 | 896 | 796 |
| Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) før særlige poster | 1.826 | 1.212 | 929 | 610 | 473 |
| Resultat af primær drift (EBIT) før særlige poster | 1.421 | 860 | 559 | 211 | 4 |
| Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) efter særlige poster | 1.826 | 1.258 | 977 | 530 | 299 |
| Resultat af primær drift (EBIT) efter særlige poster | 1.421 | 906 | 607 | 102 | (697) |
| Resultat af finansielle poster | (33) | (15) | (53) | (138) | (14) |
| Resultat før skat | 1.287 | 925 | 523 | (36) | (713) |
| Årets resultat | 965 | 685 | 392 | (82) | (963) |
| BALANCE | |||||
| Balancesum | 9.931 | 8.587 | 6.997 | 5.640 | 6.972 |
| Egenkapital | 3.190 | 2.899 | 2.379 | 1.524 | 1.622 |
| Hensatte forpligtelser | 622 | 458 | 390 | 388 | 353 |
| Gennemsnitlig rentebærende position (netto) | 2.111 | 1.721 | 494 | (862) | (1.189) |
| Nettoarbejdskapital (NWC) | (1.941) | (1.383) | (957) | (596) | 233 |
| Investeringer i materielle anlægsaktiver | 287 | 220 | 163 | 73 | 167 |
| PENGESTRØMSOPGØRELSE | |||||
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | 2.181 | 1.472 | 1.126 | 1.248 | (73) |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | (817) | (425) | (285) | (239) | (286) |
| Frit cash flow | 1.364 | 1.047 | 841 | 1.009 | (359) |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | (611) | (360) | 389 | (1.150) | 832 |
| Ændring i likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld | 753 | 687 | 1.230 | (141) | 473 |
| FINANSIELLE NØGLETAL^{1)} | |||||
| REGNSKABSRELATEREDE NØGLETAL | |||||
| Bruttomargin (%) | 20,8 | 17,9 | 17,0 | 14,7 | 11,0 |
| EBITDA-margin før særlige poster (%) | 17,8 | 14,4 | 13,4 | 10,0 | 6,6 |
| EBIT-margin før særlige poster (%) | 13,9 | 10,2 | 8,1 | 3,5 | 0,1 |
| EBITDA-margin efter særlige poster (%) | 17,8 | 14,9 | 14,1 | 8,7 | 4,1 |
| EBIT-margin efter særlige poster (%) | 13,9 | 10,8 | 8,8 | 1,7 | (9,7) |
| Forrentning af investeret kapital (ROIC) før særlige poster (%)^{2)} | 265,2 | 117,2 | 35,3 | 7,7 | 0,2 |
| Soliditetsgrad (%) | 32,1 | 33,8 | 34,0 | 27,0 | 23,3 |
| Nettorentebærende gæld/EBITDA før særlige poster | (1,8) | (1,9) | (1,5) | (0,1) | 1,9 |
| Forrentning af egenkapital (%) | 32,6 | 26,2 | 20,1 | (5,2) | (45,9) |
| Gearing (%) | 15,5 | 17,1 | 25,5 | 39,9 | 108,0 |
| AKTIERELATEREDE NØGLETAL | |||||
| Resultat pr. aktie (EUR) | 4,4 | 3,1 | 1,8 | (0,4) | (4,8) |
| Indre værdi pr. aktie (EUR) | 14,4 | 12,9 | 10,6 | 7,5 | 8,0 |
| Kurs / indre værdi (EUR) | 4,3 | 5,0 | 2,9 | 2,9 | 0,5 |
| P/E-værdi (EUR) | 14,0 | 21,2 | 17,2 | (53,3) | (0,9) |
| Pengestrømme fra driftsaktivitet pr. aktie (EUR) | 9,8 | 6,6 | 5,0 | 6,1 | (0,4) |
| Udbytte pr. aktie (EUR) | 1,31^{3)} | 0,91 | 0,52 | 0 | 0,0 |
| Udbytteandel (%) | 30,0^{3)} | 29,9 | 29,9 | 0 | 0,0 |
| Børskurs 31. december (EUR) | 61,7 | 64,8 | 30,4 | 21,5 | 4,3 |
| Gennemsnitligt antal aktier | 222.360.341 | 224.074.513 | 221.674.711 | 203.704.103 | 203.704.103 |
| Antal aktier ved periodens udløb | 221.544.727 | 224.074.513 | 224.074.513 | 203.704.103 | 203.704.103 |
1) Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings vejledning (2015-vejledning), jf. note 7.4 til "Consolidated financial statements". Vestas annual report 2016.
2) Justering for skat baseret på en forventet fremtidig effektiv skatteprocent.
3) Baseret på foreslået udbytte.
| 2016 | 2015 | 2014 | 2013 | 2012 | |
|---|---|---|---|---|---|
| OPERATIONELLE HOVEDTAL | |||||
| Ordreindgang (mia. EUR) | 9,5 | 8,2 | 5,8 | 5,8 | 3,8 |
| Ordreindgang (MW) | 10.494 | 8.943 | 6.544 | 5.964 | 3.738 |
| Ordrebeholdning – vindmøller (mia. EUR) | 8,5 | 7,9 | 6,7 | 6,8 | 7,1 |
| Ordrebeholdning – service (mia. EUR) | 10,7 | 8,9 | 7,0 | 6,7 | 5,3 |
| Produceret og afskibet vindmøller (MW) | 9.957 | 7.948 | 6.125 | 4.513 | 6.171 |
| Produceret og afskibet vindmøller (antal) | 4.264 | 3.330 | 2.527 | 2.025 | 2.765 |
| Overleveret (MW) | 9.654 | 7.486 | 6.252 | 4.862 | 6.039 |
| SOCIALE OG MILJØMÆSSIGE HOVEDTAL^{1)} | |||||
| SIKKERHED OG SUNDHED | |||||
| "Total recordable injuries" (antal)^{2)} | 303 | 335 | 384 | 307 | 417 |
| – heraf "lost time injuries" (antal) | 82 | 56 | 53 | 66 | 110 |
| – heraf dødsulykker (antal) | 0 | 1 | 0 | 1 | 0 |
| RESSOURCEUDNYTTELSE | |||||
| Forbrug af energi (GWh) | 567 | 516 | 501 | 586 | 630 |
| – heraf vedvarende energi (GWh) | 296 | 283 | 278 | 325 | 327 |
| – heraf vedvarende elektricitet (GWh) | 268 | 257 | 255 | 309 | 310 |
| Forbrug af ferskvand (1.000 m^{3}) | 428 | 427 | 366 | 512 | 581 |
| AFFALDSBORTSKAFFELSE | |||||
| Bortskaffelse af affaldsmængde (1.000 tons) | 75 | 67 | 51 | 71 | 87 |
| – heraf genanvendelse (1.000 tons) | 37 | 33 | 27 | 42 | 44 |
| EMISSIONER | |||||
| Direkte udledning af CO_{2} (1.000 tons) | 58 | 49 | 50 | 56 | 59 |
| Indirekte udledning af CO_{2} (1.000 tons) | 26 | 25 | 29 | 44 | 59 |
| LOKALSAMFUNDET | |||||
| Miljøuheld (antal) | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Overskridelse af egenkontrolvilkår (antal) | 1 | 0 | 3 | 1 | 1 |
| MEDARBEJDERE^{2)} | |||||
| Gennemsnitligt antal medarbejdere | 21.625 | 18.986 | 16.325 | 16.598 | 20.284 |
| Antal medarbejdere, ultimo | 21.824 | 20.507 | 17.598 | 15.192 | 17.238 |
| – heraf uden for Europa, Mellemøsten og Afrika | 9.975 | 9.121 | 7.441 | 5.790 | 6.596 |
| SOCIALE OG MILJØMÆSSIGE NØGLETAL | |||||
| SIKKERHED OG SUNDHED | |||||
| Frekvens af "total recordable injuries" pr. en million arbejdstimer | 6,9 | 8,7 | 11,8 | 9,8 | 10,7 |
| Frekvens af "lost time injuries" pr. en million arbejdstimer | 1,9 | 1,5 | 1,6 | 2,1 | 2,8 |
| Sygefravær for timelønnede (%) | 2,2 | 1,9 | 2,3 | 2,5 | 2,4 |
| Sygefravær for funktionærer (%) | 1,2 | 1,1 | 1,3 | 1,2 | 1,1 |
| PRODUKTER | |||||
| CO_{2}-besparelse over levetiden af de producerede og afskibede MW (millioner tons CO_{2}) | 281 | 224 | 173 | 125 | 163 |
| RESSOURCEUDNYTTELSE | |||||
| Vedvarende energi (%) | 52 | 55 | 56 | 56 | 52 |
| Vedvarende elektricitet til egne aktiviteter (%) | 100 | 100 | 100 | 100 | 89 |
| MEDARBEJDERE | |||||
| Kvinder i bestyrelse^{1)} og direktion (%) | 23 | 23 | 23 | 15 | 8 |
| Kvinder på ledelsesniveau (%)^{2)} | 19 | 18 | 18 | 17 | 17 |
| Ikke-danskere på ledelsesniveau (%)^{2)} | 60 | 57 | 54 | 53 | 56 |
1) Omfatter kun generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.
2) Medarbejdere på ledelsesniveau er defineret som medarbejdere på niveau IPES4+ i henhold til Mercer's International Position Evaluation System.
Vestas®
Side
10 / 10
Disclaimer og forbehold
Dette dokument indeholder fremadrettede udsagn vedrørende Vestas' finansielle stilling, driftsresultat og virksomhed. Med undtagelse af udsagn om historiske kendsgerninger er alle udsagn fremadrettede udsagn eller kan anses for at være fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn er udsagn vedrørende fremtidige forventninger, der er baseret på ledelsens nuværende forventninger og forudsætninger og er forbundet med kendte og ukendte risici og usikkerhedsmomenter, der kan få faktiske resultater, udvikling eller begivenheder til at afvige væsentligt fra de resultater, den udvikling og de begivenheder, der er udtrykt eller underforstået i udsagnene.
Fremadrettede udsagn omfatter bl.a. udsagn vedrørende Vestas' mulige eksponering mod markedsrisici og udsagn, der udtrykker ledelsens forventninger, overbevisninger, vurderinger, skøn, prognoser og forudsætninger. En række faktorer kan indvirke på Vestas' fremtidige drift og kan få Vestas' resultater til at afvige væsentligt fra de resultater, der er udtrykt i de fremadrettede udsagn, der er indeholdt i dette dokument, herunder (men ikke begrænset til): a) ændringer i efterspørgslen efter Vestas' produkter, b) udsving i valutakurser og renter, c) tab af markedsandele og konkurrence i branchen, d) miljømæssige og fysiske risici, herunder ugunstige vejrforhold, e) lovgivningsmæssig, skattemæssig og tilsynsmæssig udvikling, herunder ændringer i skatte- eller regnskabspraksis, f) økonomiske og finansielle markedsforhold i forskellige lande og regioner, g) politiske risici, herunder risiko for ekspropriation og genforhandling af kontraktvilkår med statslige organer, og forsinkelse eller fremrykning af godkendelse af projekter, h) evne til at håndhæve patenter, i) produktudviklingsrisici, j) råvarepriser, k) kundekreditrisici l) komponentleverancer og m) kundeskabte forsinkelser, som har en indvirkning på produktinstallation, net-tilslutninger og øvrige faktorer, der kan påvirke indtægtsførelsen.
Alle fremadrettede udsagn i dette dokument skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Fremadrettede udsagn bør ikke tillægges for stor vægt. Yderligere faktorer, der kan påvirke fremtidige resultater, er anført i Vestas' årsrapport for regnskabsåret 2016 (tilgængelig på www.vestas.com/da/investor), og disse faktorer bør også tages i betragtning. De fremadrettede udsagn gælder hver især kun pr. datoen for dette dokument. Vestas påtager sig ingen forpligtelse til offentligt at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn som følge af nye oplysninger eller fremtidige begivenheder udover de lovkravsbestemte. Resultater kan i lyset af disse risici afvige væsentligt fra de resultater, der er anført, underforstået eller kan udledes af de fremadrettede udsagn, der er indeholdt i dette dokument.
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42, 8200 Aarhus N, Danmark
Telefon: +45 9730 0000, [email protected], www.vestas.com
CVR-nr.: 10 40 37 82
Selskabsnavn: Vestas Wind Systems A/S