AI assistant
Tryg — Board/Management Information 2016
Mar 16, 2016
3389_rns_2016-03-16_ba9095c7-0fa0-4faf-9d7a-951564345b87.pdf
Board/Management Information
Open in viewerOpens in your device viewer
Tryg
Til Nasdaq København
Meddelelse nr. 06-2016
- marts 2016
Tryg udnævner ny koncernfinansdirektør
Tryg har udnævnt Christian Baltzer til ny koncernfinansdirektør pr. 1. maj 2016. Christian Baltzer afløser Tor Magne Lønnum, der som tidligere meddelt, forlader Tryg ved udgangen af april 2016.
Christian Baltzer er 37 år og uddannet aktuar fra Københavns Universitet og ledelseskurser fra The Wharton School i Pennsylvania og har tidligere arbejdet for GE Insurance i USA og Danmark samt Swiss Re, inden han i 2009 kom til Tryg.
I Tryg har Christian Baltzer stået i spidsen for en række centrale analyse- og udviklingsfunktioner og været en del af Koncernfinansledelsen. Desuden har han i tæt samarbejde med nuværende koncernfinansdirektør Tor Magne Lønnum været hovedarkitekten bag flere af de senere års mest gennemgribende forandringer i Trygs målrettede indsats for at styrke sin produktudvikling, reducere time-to-market og gennemføre prisdifferentiering på alle selskabets hovedprodukter.
Direktionen i Tryg A/S og Tryg Forsikring A/S består pr. 1. maj 2016 af koncernchef (CEO) Morten Hübbe, koncerndirektør (COO) Lars Bonde samt koncernfinansdirektør (CFO) Christian Baltzer.
Yderligere information:
For yderligere information besøg tryg.com/dk eller kontakt:
Investor Relations Officer, Gianandrea Roberti på +45 20 18 82 67 eller [email protected]
Investor Relations Manager, Peter Brondt på +45 22 75 89 04 eller [email protected]
Tryg er Nordens næststørste forsikringsselskab med forsikringsaktiviteter i Danmark, Norge og Sverige og sikrer tryghed og værdi for 2,7 millioner kunder. Tryg er noteret på NASDAQ København, og 60 % af aktierne ejes af TryghedsGruppen smba, der årligt uddeler cirka 500 mio. DKK til tryghedsskabende formål via TrygFonden.