Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Tryg Board/Management Information 2015

Dec 1, 2015

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Fra den 1. januar 2016 ændrer Tryg strukturen for den daglige ledelse. De
nuværende nordiske forretningsområder overgår herefter til nationale
forretningsområder med nye direktører i spidsen. Det sker for at skabe en mere
decentral beslutningsstruktur, der styrker selskabets omstillingsevne og
sikrer, at vigtige beslutninger træffes hurtigere og tættere på kunderne i det
enkelte nationale marked. Samtidig etableres der centrale udviklingsfunktioner,
der skal sikre, at vi bruger flere kræfter på at sikre innovation, udvikling og
effektivisering på tværs af organisationen.

Med den nye struktur får hver direktør det fulde ansvar for at skabe resultater
inden for eget forretningsområde med reference til et Executive Board, der
udgøres af selskabets direktion bestående af koncernchef (CEO) Morten Hübbe,
koncernfinansdirektør (CFO) Tor Magne Lønnum og koncerndirektør (COO) Lars
Bonde.

Den nye ledelsesstruktur erstatter den nuværende koncernledelse, der består af
direktionen og en række koncerndirektører med ansvar for Trygs nordiske
forretningsområder. De berørte koncerndirektører fortsætter enten som
direktører for et af de nyoprettede forretningsområder eller får andre opgaver
i organisationen. Trond Bøe Svestad, der har været koncerndirektør for Erhverv,
har valgt at forlade Tryg i forbindelse med organisationsændringen og fratræder
med øjeblikkelig virkning.