AI assistant
Totalbanken — Share Issue/Capital Change 2012
Dec 10, 2012
3466_prs_2012-12-10_e63cabf6-904f-410c-8e1d-2b07ee7dabb1.pdf
Share Issue/Capital Change
Open in viewerOpens in your device viewer
Selskabsmeddelelse
Fondsbørsmeddelelse nr. 22/2012 Offentliggjort den 10.12.2012 kl. 13.45 Hjemsted: Assens Kommune
Resultat af aktieudbuddet i Totalbanken
Totalbanken har i perioden 20. november 2012 til 5. december 2012 gennemført et udbud af 1.400.000 stk. nye aktier til kurs 20 med fortegningsret for bestående aktionærer. Aktieudbuddet er beskrevet i prospektmeddelelse dateret den 13. november 2012.
Udbuddet er nu afsluttet og Banken har modtaget det fulde tegningsbeløb. Bestående og nye aktionærer tegnede 1.153.481 stk. nye aktier (82 %). De resterende 246.519 stk. nye aktier (18 %) er erhvervet af Gartnervænget Vissenbjerg ApS i overensstemmelse med tegningsgarantien fra samme.
Tegningsgarantien fra Arbejdernes Landsbank om tegning af op til 700.000 stk. nye aktier blev således ikke effektueret, og tegningsgarantien fra Gartnervænget Vissenbjerg ApS på 700.000 stk. nye aktier er således alene effektueret for 246.519 stk., svarende til ca. 4,9 mio.kr.
Registrering i Erhvervsstyrelsen forventes at ske den 13. december 2012. Første dag for handel og officiel notering af de nye aktier forventes at blive den 17. december 2012.
Aktiekapital efter udbuddet
Som følge af udbuddets gennemførelse er Bankens aktiekapital blevet forhøjet med nominelt 28 mio.kr. og udgør herefter 56 mio. kr. fordelt på 2.800.000 stk. aktier á 20 kr., svarende til 2.800.000 stemmer.
Banken har to aktieklasser efter aktieudbuddet, idet de nye aktier kun deltager med halvt udbytte i udbytteudlodningen for 2012, da indbetaling er sket i anden halvdel af et løbende regnskabsår. De to aktieklasser vil blive sammenlagt hurtigst muligt, hvilket forventes at være i forbindelse med Bankens ordinære generalforsamling i marts 2013.
Provenu af det gennemførte aktieudbud
Bruttoprovenuet udgør 28 mio. kr. Nettoprovenuet forventes at udgøre 25 mio. kr.
Ledelsens tegning
I alt 47.464 stk. aktier, svarende til nominelt 949.280 kr. blev tegnet af medlemmer af bestyrelse og direktion inkl. nærtstående ved køb og udnyttelse af tegningsretter i tegningsperioden.
Kapitalbevisudbuddet
Totalbanken gennemfører i perioden fra den 14. november 2012 til den 17. december 2012, et udbud af kapitalbeviser på minimum 15 mio. kroner og højest 30 mio. kroner. Kapitalbeviserne udbydes i form af Hybrid Kernekapital og forrentes med en årlig fast rente på 9,25 procent.
Da tegning af kapitalbeviser kan ske til og med den 17. december 2012, forventes resultatet af tegningen offentliggjort den 18. december 2012.
Aarup, den 10. december 2012.
TOTALBANKEN A/S
Ivan Sløk Bankdirektør
Side 1 af 1
Bredgade 95 5560 Aarup
Tlf. 63 457 000 Fax. 63 457 130
Bank reg.nr. 6880 www.totalbanken.dk