AI assistant
Totalbanken — M&A Activity 2019
Mar 1, 2019
3466_iss_2019-03-01_3a47cb05-dab8-4be9-8988-e7e0b0c5a5b5.pdf
M&A Activity
Open in viewerOpens in your device viewer
SELSKABSMEDDELELSE
Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2019 Offentliggjort den 1.3.2019 kl. 12.20 LEI-kode 549300CFAB5CF9Y03270 Hjemsted: Assens Kommune
Indgåelse af betinget salg af 75 % af Sparinvest Holdings SE
Ejerkredsen bag Sparinvest Holdings SE ("Sparinvest") har i dag indgået en betinget aftale om salg af 75 % af aktiekapitalen i Sparinvest til Nykredit koncernen for en købesum på DKK 2.245 mio. Forinden overdragelsen vil der blive udbetalt DKK 155 mio. i udbytte til de eksisterende aktionærer.
Totalbanken A/S ejer dags dato 1,1 % af aktierne i Sparinvest, og såfremt betingelserne for transaktionen bliver opfyldt, og salget gennemføres, vil det for Totalbanken A/S indebære en ekstraordinær indtægt på ca. DKK 11,2 mio. og en udbyttebetaling på ca. DKK 1,6 mio. Resultatforventningerne justeres ikke på nuværende tidspunkt som følge af uvisheden omkring de på nuværende tidspunkt endnu ikke opfyldte betingelser for salgets gennemførelse.
Såfremt salget gennemføres, vil Totalbanken A/S egentlige kernekapital- samt kapitalprocent forøges med ca. 1,1 procentpoint, dels på grund af den ekstraordinære indtægt og udbyttebetalingen., og dels på grund af reduktion af fradraget i kapitalgrundlaget for kapitalandele i andre finansielle virksomheder med ca. DKK 10 mio. Ultimo 2018 havde Totalbanken A/S en kapitalprocent på 17,2 %.
Gennemførelsen af transaktionen er betinget af en række forhold, herunder resultatet af en igangværende due diligenceproces, vedtagelse på en ekstraordinær generalforsamling i Sparinvest samt myndighedsgodkendelser. Det er forventningen, at størstedelen af de nuværende aktionærer fortsætter som aktionærer i Sparinvest med et ejerskab på samlet 25 %.
Såfremt betingelserne for transaktionen opfyldes, forventes transaktionen gennemført i 3. kvartal 2019.
Kontaktperson for denne meddelelse er bankdirektør Ivan Sløk på tlf. 63 457 000.
Venlig hilsen
TOTALBANKEN A/S
Ivan Sløk
Ivan Sløk Bankdirektør