Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Totalbanken Earnings Release 2015

Mar 2, 2016

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Totalbanken realiserer et overskud efter skat på 24,1 mio.kr. i 2015 mod 19,0
mio.kr. i 2014. Resultatet er Bankens bedste siden finanskrisens start i 2008
og forrenter egenkapitalen med 8,0 % p.a. Fremgangen skyldes, at
basisindtjeningen er øget med 9,4 mio.kr. (21 %) efter et år med øget aktivitet
og indtjening på alle forretningsområder.

I januar 2016 opjusterede Banken den forventede basisindtjening til niveauet
53,0 mio.kr. som følge af ændret regnskabspraksis og bedre drift.
Basisindtjeningen realiseres med 54,0 mio.kr. i 2015, hvor den tilsvarende
basisindtjening udgjorde 44,6 mio.kr. året før.

Nedskrivninger viser en mindre stigning på 1,2 mio.kr. (3 %) til 37,3 mio.kr.
og kursreguleringer øges med 1,6 mio.kr. (28 %) til 7,4 mio.kr. I
kursreguleringer indgår avance 4,6 mio.kr. ved salg af investeringsejendom.

Bankens solvens udgør 18,0 % ultimo 2015 og solvensbehovet er opgjort til 11,5
%. Solvensoverdækningen reduceres med lovbestemt kapitalbevaringsbuffer på
0,625 %, der træder i kraft i 2016. Dermed udgør solvensoverdækningen inkl.
kapitalbevaringsbuffer 5,8 procentpoint og opfylder bestyrelsens målsætning om,
at solvensoverdækningen minimum skal udgøre 5,0 procentpoint.

Bestyrelsen udtrykker tilfredshed med resultatet og fremgangen i
basisindtjeningen. Det er bestyrelsens forventning, at Banken med den aktuelle
solvensoverdækning fremadrettet kan sætte øget fokus på at øge udlånet og
tiltrække flere nye kunder.