Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Totalbanken Earnings Release 2008

Feb 12, 2009

3466_10-k_2009-02-12_ae4f78ce-45e7-40e9-b90e-15863f4d2bf8.pdf

Earnings Release

Open in viewer

Opens in your device viewer

Meddelelse nr. 02/2009

Regnskabsmeddelelse for året 2008

  • Historisk høj basisindtjening, der realiseres som budgetteret.
  • Netto rente- og gebyrindtægter stiger med 11,0 mio.kr. (8%) til 142,6 mio.kr.
  • Årets resultat er et underskud før skat på 25,4 mio.kr.
  • Resultatet påvirkes af finanskrise og uro på finansmarkederne.

Totalbanken realiserer i 2008 et underskud før skat på 25,4 mio.kr. Det er som estimeret i bankens seneste fondsbørsmeddelelse den 19. januar 2009.

I et år med global finanskrise og uro på finansmarkederne fastholder Totalbanken en flot basisindtjening på 56,4 mio.kr., der realiseres som budgetteret. Årets underskud opstår som følge af udviklingen i bankens kursreguleringer og nedskrivninger på udlån og tilgodehavender.

Netto rente- og gebyrindtægter realiseres med 142,6 mio.kr. i 2008 mod 131,5 mio.kr. året før. Det er en stigning på 11,0 mio.kr. (8%), som anses for absolut tilfredsstillende under de aktuelle markedsvilkår.

Udgifter til personale og administration stiger med 6,9 mio.kr. (9%) til 79,4 mio.kr. Andre driftsudgifter stiger med 4,1 mio.kr., som følge af betaling til Det Private Beredskab.

Kursreguleringer realiseres med et tab på 13,0 mio.kr. i 2008 mod en gevinst på 25,6 mio.kr. i 2007. Årsagen hertil skal findes i uroen på de finansielle markeder, hvor især årets sidste kvartal udviste markante fald.

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender realiseres i 2008 med 68,8 mio.kr., hvor posten i 2007 udgjorde en indtægt på 6,4 mio.kr. Det øgede nedskrivningsbehov kan primært henføres til erhvervskunder med en spredning på forskellige brancher.

Skat er beregnet til en indtægt på 5,9 mio.kr., som reducerer årets underskud efter skat til 19,4 mio.kr. Der udbetales ikke udbytte for året 2008. Efter dækning af årets underskud udgør egenkapitalen 320 mio.kr. ultimo 2008. Solvensen kan opgøres til 12,4% ultimo 2008 mod 12,3% året før.

Bestyrelse og direktion udtrykker tilfredshed med basisindtjeningen, der er på et historisk højt niveau og realiseres som budgetteret. Udviklingen i nedskrivninger på udlån og tilgodehavender samt i kursreguleringer er ikke tilfredsstillende.

5 års hovedtal 2008 2007 2006 2005 2004
Netto rente- og gebyrindtægter 142.558 131.540 124.260 108.485 93.172
Kursreguleringer -12.986 25.602 24.289 14.102 10.703
Udgifter til personale
og administration 79.388 72.508 64.045 55.955 51.518
Andre driftsudgifter 4.132 52 116 65 144
Nedskrivninger på udlån
og tilgodehavender mv. 68.816 -6.393 -3.072 6.038 15.248
Resultat af kapitalandele
i associerede og tilknyttede
virksomheder 0 0 1.391 845 175
Resultat før skat -25.357 89.357 87.581 59.083 34.945
Årets resultat -19.409 67.134 67.962 43.251 26.173
Udlån 1.941.061 2.206.681 1.789.542 1.287.279 891.213
Indlån 1.675.325 1.921.531 1.809.755 1.246.319 1.013.900
Garantier 1.271.192 1.620.979 1.375.317 1.279.696 650.250
Egenkapital 320.458 347.530 294.305 234.169 196.989
Aktiver i alt 3.075.249 2.958.223 2.717.081 1.734.231 1.342.199
Beløb i 1.000 kr.

Side 1 af 11

Bredgade 95
5560 Aarup

KOMMENTARER TIL REGNSKABET

Forventningen ved indgangen til året, om en generelt mere afdæmpet vækst end i de tidligere år, blev forstærket af den globale finanskrise og et mere dystert syn på den indenlandske økonomi. Især årets sidste kvartal bød på markante fald på de finansielle markeder og øgede behov for nedskrivninger på udlån og tilgodehavender.

Udlån falder med 266 mio.kr. (12%) og indlån falder med 246 mio.kr. (13%) i forhold til ultimo 2007. Udviklingen i udlån skyldes, at Totalbanken i februar 2008 ordinært fik indfriet lån til investering i værdipapirer for 195 mio.kr. Samtidig er der ordinært indfriet bl.a. mellemfinansieringer af bygge- og ejendomsprojekter. Den aktuelle markedssituation har betydet, at der ikke er igangsat finansiering af nye projekter.

Faldet i indlån opstår i løbet af 3. kvartal, hvor manglende tillid til pengeinstitutter generelt medfører, at kunder med indlånsmidler ud over Indskydergarantifondens dækningsgrænser spreder deres indlån. Det er nu effektivt løst med den nye statsgarantiordning, der dækker indlån og simple fordringer uanset beløbsstørrelse. Totalbanken kan konstatere, at indlån flyttes tilbage til banken igen.

Bankens samlede garantier falder med 350 mio.kr. (22%) i forhold til ultimo 2007. Den primære årsag er den ændrede samarbejdsaftale med Totalkredit, som medførte et fald i tabsgarantier for realkreditlån på 451 mio.kr.

Driften

Netto renteindtægter stiger med 13,4 mio.kr. (16%) til 96,6 mio.kr. i forhold til 2007. Det er tilfredsstillende i et marked med høj priskonkurrence, særligt på indlån, og i et år, hvor prisen på likviditet var høj.

Stigningen skyldes primært øgede renteindtægter af udlån og andre tilgodehavender. Generelt er renten på både ud- og indlån steget. I lighed med flere andre pengeinstitutter har Totalbanken ændret renten for variabelt forrentet udlån og kreditter, idet udlånsrenten generelt blev forhøjet med 0,25 % i foråret 2008.

Gebyr og provisionsindtægter realiseres med 45,7 mio.kr. og viser et fald på 2,8 mio.kr. (6%). Det skyldes et fald i indtjeningen på værdipapirhandel og depoter på 8,4 mio.kr. (46%), hvilket er afledt af den generelle markedsudvikling. Faldet modsvares af god aktivitet på alle øvrige områder, der samlet viser en fremgang på 5,6 mio.kr. (19%).

Der er fortsat fokus på indtjeningen via bankens samarbejder inden for bl.a. investering og realkreditbelåning. Der er i 2008 gennemført mindre justeringer i Totalbankens gebyr- og provisionssatser.

Kursreguleringer realiseres med et tab på 13,0 mio.kr. i 2008 mod en gevinst på 25,6 mio.kr. i 2007. Årsagen hertil skal findes i uroen på de finansielle markeder, hvor især årets sidste kvartal udviste markante fald.

På aktier udgør tabet 18,0 mio.kr. og på obligationer 10,2 mio.kr. Den ændrede samarbejdsaftale med Totalkredit bidrager med en kursavance på 8,1 mio.kr., der indgår i resultatet.

Totalbankens indtjening på finansielle forretninger med kunder indgår som kursreguleringer. Også her er aktiviteten påvirket af den generelle markedsudvikling. Indtjeningen ligger i niveauet 10 mio.kr. mod 15 mio.kr. i 2007.

Udgifter til personale og administration stiger med 6,9 mio.kr. (9%) til 79,4 mio.kr. og realiseres som budgetteret. Det fordeler sig med en stigning i administrationsudgifter på 0,8 mio.kr. (2%) og i personaleudgifter og lønninger med kr. 6,0 mio.kr. (16%).

I posten øvrige administrationsudgifter indgår ombygning af filialen i Gelsted med en engangsudgift på 1,1 mio.kr. Med ombygningen øges de kunde- og rådgivningsvendte arealer, ligesom kundernes muligheder for selvbetjening forbedres. Hertil kommer etablering og drift af Erhvervscenter Vejle, der åbnede 1. februar 2008. Erhvervscenter Vejle er i god udvikling og realiserer et resultat, der er bedre end budgetteret.

Det gennemsnitlige antal beskæftigede er i sidste år øget med 8,1 til 79,4 medarbejdere. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med etableringen af Erhvervscenter Vejle. Primo 2009 er fratrådt 3 medarbejdere ved naturlig afgang. Disse stillinger genbesættes ikke.

Andre driftsudgifter stiger med 4,1 mio.kr. afledt af betaling til Det Private Beredskab.

Tab og nedskrivninger på udlån og tilgodehavender

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender realiseres i 2008 med 68,8 mio.kr., hvor posten i 2007 udgjorde en indtægt på 6,4 mio.kr. Årets nedskrivningsprocent er på 2,1% mod -0,2% i 2007. Det er væsentligt højere end gennem de senere år. Ikke siden krisen først i halvfemserne har niveauet i Totalbanken været højere.

I oktober måned nedskrev Totalbanken 37 mio.kr. på udlån med en enkelt erhvervskunde, som var kreditmæssigt disponeret mod Island. Det øgede nedskrivningsbehov herudover kan primært henføres til erhvervskunder og har en spredning på forskellige brancher.

I posten indgår også yderligere nedskrivninger på 3,2 mio.kr. i Det Private Beredskab. Efter en ledelsesmæssig vurdering har Totalbanken med baggrund i det ændrede konjunkturbillede øget de gruppevise nedskrivninger med 1,3 mio.kr.

I nedskrivninger på udlån og tilgodehavender indgår renteindtægter af nedskrevne udlån med 2,1 mio.kr. Det er et fald på 0,2 mio.kr. i forhold til 2007.

Bankens korrektivkonto øges med 68,3 mio.kr. og repræsenterer nu en reservation til imødegåelse af fremtidige tab på debitorer på 3,1% af låne- og garantiporteføljen mod 0,9% i 2007.

Solvens og likviditet

Totalbankens solvensprocent viser en mindre stigning fra 12,3% ultimo 2007 til 12,4% ultimo 2008. Lovkravet er en solvens på minimum 8%. Stigningen skyldes et fald i de vægtede poster.

Bestyrelsen lægger fortsat vægt på, at Totalbanken skal have en solvens, der giver mulighed for fortsat vækst og udvikling.

Det følger af lov om finansiel virksomhed, at et pengeinstitut skal opgøre sit individuelle solvensbehov. Ved opgørelsen tages højde for bl.a. forretningsprofil og risikokoncentration, udlånsvækst og vækstforventninger, muligheder for at fremskaffe kapital, kontrolmiljø og konjunkturfølsomhed. Det individuelle solvensbehov indgår som en del af den interne styring i Totalbanken.

I forhold til lovkrav om likviditet havde Totalbanken ultimo 2008 en overdækning på 104,8% mod 49,9% ultimo 2007. Overdækningen svarer til en likviditetsreserve på 410 mio.kr. og anses for tilstrækkelig.

Side 3 af 11

REGNSKABSPRAKSIS

Den valgte regnskabspraksis er i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed og den gældende bekendtgørelse om pengeinstitutters regnskabsaflæggelse.

Regnskabspraksis er endvidere i henhold til Københavns Fondsbørs' oplysningsforpligtelser i det omfang lov om finansiel virksomhed, bekendtgørelse om pengeinstitutters regnskabsaflæggelse eller Finanstilsynets bekendtgørelser i øvrigt ikke fastlægger anden praksis.

Anvendt regnskabspraksis er ændret, så værdipapirer og andre finansielle instrumenter indregnes på afregningsdatoen. Formålet med ændringen er at opnå en administrativ lettelse. Ændringen medfører ikke nogen beløbsmæssig konsekvens. Det forventes, at ændringen også fremadrettet vil have en beskeden beløbsmæssig effekt.

Anvendt regnskabspraksis i øvrigt er uændret i forhold til sidste år.

Regnskabsmæssige skøn

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvordan fremtidige værdier påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabet, foretages blandt andet ved opgørelse af nedskrivninger på værdiforringede udlån.

De anvendte skøn hviler på forudsætninger, som ledelsen anser som forsvarlige, men som i sagens natur er usikre.

Ved nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er der væsentlige skøn forbundet med kvantificeringen af risikoen for, at ikke alle fremtidige betalinger modtages. Hvis vi kan fastslå, at vi ikke modtager alle fremtidige betalinger, er der også væsentlige skøn forbundet med at fastlægge størrelsen af de forventede betalinger, herunder realisationsværdier af sikkerheder og forventede dividendebetalinger fra nødlidende engagementer.

Ved hensættelser til tab på garantier er det også forbundet med usikkerhed, når det skal fastslås i hvilket omfang, garantien vil blive effektiv ved et økonomisk sammenbrud hos garantirekvirenten.

Der er ikke usikkerhed ved indregning og måling af øvrige væsentlige poster i årsregnskabet.

Der er efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet hændelser, der vil kunne påvirke vurderingen af bankens finansielle stilling pr. 31. december 2008.

FORVENTNINGER TIL 2009

Totalbanken forventer at realisere en basisindtjening, før kursreguleringer og nedskrivninger på udlån og tilgodehavender, på 39-41 mio.kr. Heri indgår Totalbankens betaling til Det Private Beredskab i niveauet 16-17 mio.kr. Basisindtjeningen i 2008 var 56,4 mio.kr., hvor betaling til Det Private Beredskab indgik med 4,1 mio.kr.

Når der korrigeres for udgiften til Det Private Beredskab, forventes en basisindtjening i 2009, der er 3-4 mio.kr. lavere end i 2008.

Der budgetteres med uændrede netto renteindtægter og svagt faldende gebyrindtægter. Sidstnævnte som følge af forventet fortsat lav aktivitet på boligområdet. Omkostninger forventes at vise en marginal stigning.

Forventningerne til 2009 overholder vækstmålene ifølge "Bekendtgørelse om de risici pengeinstitutter omfattet af garantiordningen må påtage sig".

Side 4 af 11

I overensstemmelse med aftalen om finansiel stabilitet mellem staten og Det Private Beredskab udbetales der ikke udbytte for året 2009.

ØVRIGE OPLYSNINGER

Totalbanken er med i Det Private Beredskab og statsgarantien

Den danske stat udstedte i oktober 2008 en toårig garanti for alle indlån og simple fordringer i danske pengeinstitutter. Totalbanken deltager i statsgarantiordningen, som administreres af Det Private Beredskab.

I de to år statsgarantien gælder, betaler Totalbanken samlet 30-35 mio.kr. for at deltage i ordningen. Hertil kommer eventuelt yderligere udgifter, såfremt betaling af selvrisiko og garantiprovision bliver gjort gældende, jf. aftalens vilkår.

Der må ikke udbetales udbytte eller aftales nye aktietilbagekøbsprogrammer i garantiordningens løbetid, ligesom der ikke må igangsættes nye aktieoptionsprogrammer, og eksisterende programmer ikke må forlænges eller fornys. Det kan oplyses, at Totalbanken ikke har og ikke har haft aktieoptionsbaserede ledelsesincitamentsprogrammer.

Når statsgarantien udløber den 30. september 2010, vil indskyderne være dækket af Indskydergarantifonden. Det er vedtaget, at maksimumsdækningen til den tid dog sættes op til kr. 750.000. Der vil fortsat være fuld dækning for særlige indlån som f.eks. indestående på pensionsordninger.

Totalbanken har endnu ikke besluttet, om der søges statsligt kapitalindskud

Det er endnu ikke besluttet, om Totalbanken søger om hybrid kernekapital i form af statsligt kapitalindskud. Ansøgningsfristen er den 30. juni 2009. Såfremt Totalbanken optager hybrid kernekapital forventes det at blive i størrelsesordenen 100 mio.kr. Der henvises til afsnittet "Aktionærmøder og generalforsamling".

Revisionsudvalg

I overensstemmelse med Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionsudvalg etablerer Totalbanken revisionsudvalg umiddelbart efter generalforsamlingen 2009.

Revisionsudvalget overvåger bl.a. regnskabsaflæggelsesprocessen, den lovpligtige revision af årsregnskabet samt effektiviteten i bankens interne kontrolsystemer og risikostyringssystemer. Revisionsudvalget skal tillige overvåge og kontrollere den valgte revisions uafhængighed.

Medlemmerne af revisionsudvalget skal være medlemmer af bankens bestyrelse. Mindst ét medlem af revisionsudvalget skal være uafhængig af banken og have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision.

Samarbejdsaftalen med Totalkredit

Et element i pengeinstitutternes nye aftalegrundlag med Totalkredit er, at garantimodellen erstattes af en ny modregningsmodel. Det betyder at modregningsberettigede tab fremover behandles som en indtægtsreduktion i den periode, hvor der foretages modregning.

Oplysningsforpligtelser

Oplysninger om Totalbankens målsætninger og politikker for risikostyring findes på bankens hjemmeside www.totalbanken.dk.

Side 5 af 11

Bredgade 95 Tlf.
63 457 000
Bank reg.nr. 6880
5560 Aarup Fax. 63 457 130 www.totalbanken.dk

AKTIONÆR I TOTALBANKEN

Der er fortsat ingen aktionærer, der besidder mere end 5 % af Totalbankens aktiekapital. Bankens beholdning af egne aktier udgjorde 57.197 stk. ultimo 2008, svarende til 4,1% af aktiekapitalen.

Kursen pr. 20 kroners aktie faldt i 2008 med 380 kurspoint til en ultimo kurs på 80. Det svarer til et fald på 83%. Dermed følger Totalbanken markedsudviklingen, hvor især pengeinstitutsektoren har været ramt af markante kursfald, idet sektoren som helhed faldt godt 70% i 2008.

Der udbetales ikke udbytte for året 2008. Det følger af statsgarantiordningen, at der ikke må udbetales udbytte i garantiens løbetid. Endvidere er det bestyrelsens opfattelse, at årets resultat ikke giver basis for udbetaling af udbytte.

Aktionærmøder og generalforsamling

Der afholdes aktionærmøder i Aarup og Odense, henholdsvis den 9. marts og den 10. marts 2009.

Bankens ordinære generalforsamling afholdes onsdag den 25. marts 2009 kl. 19.00 i bankens hovedkontor. Dagsorden følger vedtægterne.

For at give Totalbanken mulighed for at optage hybrid kernekapital i henhold til § 43 i aktieselskabsloven, indstiller bankens bestyrelse til generalforsamlingen følgende bemyndigelse:

" Totalbankens bestyrelse er indtil den 24. marts 2014 bemyndiget til af en eller flere gange at træffe beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, selskabets aktier afkaster, eller af selskabets overskud".

Bankens bestyrelse indstiller, at den bestående bemyndigelse til kapitaludvidelse forlænges til den 24. marts 2014. Bemyndigelsen er i øvrigt uændret.

Herudover stiller bestyrelsen forslag om ændring af vedtægterne for så vidt angår a) annoncering af generalforsamlinger, b) tilføjelse af et dagsordenspunkt om meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion på generalforsamlinger samt c) en bemyndigelse til bestyrelsen til at foretage ændringer i vedtægter, som kræves af lovgivningen eller Finanstilsynet. Der indstilles gennemført mindre og redaktionelle ændringer.

Næstformand for bankens bestyrelse, Advokat C.C. Horn Andersen, Aarup, udtræder af bestyrelse og repræsentantskab som følge af vedtægternes aldersbestemmelser. C.C. Horn Andersen blev valgt til repræsentantskabet i 1976 og har siden 1999 været medlem af bestyrelsen.

Bestyrelsen indstiller nyvalg af Peter Schak Larsen, Odense, til repræsentantskab og bestyrelse. Peter Schak Larsen (født 1946) er statsautoriseret revisor med deponeret beskikkelse og var indtil den 1. juli 2008 partner i Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Deloitte. Han er i bestyrelsen for C.C.N. Holding A/S, Odense, og SAAN Holding A/S, Odense.

Det er bestyrelsens vurdering, at Peter Schak Larsen er uafhængig af banken og er regnskabseller revisionskyndig i henhold til bekendtgørelse nr. 1389 af 22. december 2008 om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Der skal vælges mindst et medlem til bestyrelsen, som opfylder bekendtgørelsens krav."

Der er ikke fremkommet øvrige forslag fra aktionærer, repræsentantskab eller bestyrelse.

Offentliggørelse af regnskabsoplysninger mv.

I 2009 offentliggør Totalbanken regnskabsoplysninger på følgende dage

Mandag den 9. marts 2009 Mandag den 4. maj 2009

Trykt årsrapport 2008 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2009 Torsdag den 13. august 2009 Halvårsrapport pr. 30. juni 2009 Mandag den 26. oktober 2009 Kvartalsrapport for 3. kvartal 2009

En samlet oversigt over de fondsbørsmeddelelser, som Totalbanken har offentliggjort siden den 1. januar 2008, fremgår på sidste side af regnskabsmeddelelsen. Indholdet af de enkelte fondsbørsmeddelelser kan ses under menupunktet Aktionær på Totalbankens hjemmeside www.totalbanken.dk.

Spørgsmål kan rettes til bankdirektør Ivan Sløk på telefon 63 457 000.

Aarup, den 12. februar 2009.

TOTALBANKEN A/S

Poul Juhl Fischer Ivan Sløk Bestyrelsesformand Bankdirektør

Side 7 af 11

Alle tal i 1.000 kr.

RESULTATOPGØRELSE

2008 2007
Renteindtægter 193.359 168.289
Renteudgifter 96.799 85.117
NETTO RENTEINDTÆGTER 96.560 83.172
Udbytte af aktier mv. 2.067 1.668
Gebyrer og provisionsindtægter 45.728 48.485
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 1.797 1.785
NETTO RENTE- OG GEBYRINDTÆGTER 142.558 131.540
Kursreguleringer -12.986 25.602
Andre driftsindtægter 285 663
Udgifter til personale og administration 79.388 72.508
Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver 2.878 2.281
Andre driftsudgifter 4.132 52
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv. 68.816 -6.393
RESULTAT FØR SKAT -25.357 89.357
Skat -5.948 22.223
ÅRETS RESULTAT -19.409 67.134
Overskudsfordeling
Årets resultat -19.409 67.134
Anvendelse af det til disposition værende beløb
Anvendt til udbytte 0 5.600
Overført fra tidligere års overskud -19.409 61.534
I alt anvendelse af det til disposition værende beløb -19.409 67.134

Side 8 af 11

Bredgade 95 Tlf.
63 457 000
Bank reg.nr. 6880
5560 Aarup Fax. 63 457 130 www.totalbanken.dk
BALANCE 2008 2007
AKTIVER
Kassebeholdning
og anfordringstilgodehavender hos centralbanker
84.311 173.510
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 475.328 19.512
Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris
10.257
1.930.804
51.467
2.155.214
Obligationer til dagsværdi
Aktier mv.
165.073
95.926
371.340
93.387
Domicilejendomme 26.106 24.288
Øvrige materielle aktiver 5.639 4.512
Aktuelle skatteaktiver
Udskudte skatteaktiver
8.295
14.650
3.457
7.300
Andre aktiver 258.859 54.236
AKTIVER I ALT 3.075.249 2.958.223
PASSIVER
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 654.704 404.247
Indlån og anden gæld 1.675.325 1.921.531
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris 102.134 100.851
Andre passiver 192.807 58.611
Gæld i alt 2.624.970 2.485.240
Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser
Hensættelser til tab på garantier
Hensatte forpligtelser i alt
4.279
4.465
8.744
4.262
93
4.355
Efterstillede kapitalindskud 121.077 121.098
Egenkapital
Aktiekapital
Opskrivningshenlæggelser
Overført overskud eller underskud
Foreslået udbytte
28.000
2.172
290.286
0
28.000
0
313.930
5.600
Egenkapital i alt 320.458 347.530
PASSIVER I ALT 3.075.249 2.958.223

Side 9 af 11

Bredgade 95 Tlf.
63 457 000
Bank reg.nr. 6880
5560 Aarup Fax. 63 457 130 www.totalbanken.dk

EVENTUALFORPLIGTELSER

GARANTIER 2008 2007
Finansgarantier 908.851 786.362
Tabsgarantier for realkreditudlån 203.022 639.335
Tinglysnings- og konverteringsgarantier 36.589 50.000
Øvrige garantier 122.730 145.282
Garantier i alt 1.271.192 1.620.979
ANDRE EVENTUALFORPLIGTELSER
Øvrige forpligtelser 676 688

EGENKAPITALOPGØRELSE

Aktiekapital Opskrivnings
henlæggelser
Overført
overskud
Foreslået
udbytte
I alt
Egenkapital 2008 28.000 0 313.930 5.600 347.530
Udbetalt udbytte -5.600 -5.600
Udbytte egne aktier 163 163
Tilgang ved salg af egne aktier 21.225 21.225
Afgang ved køb af egne aktier -27.035 -27.035
Opskrivning af domicilejendomme 2.172 2.172
Årets resultat -19.409 0 -19.409
Årets egenkapitalbevægelser 0 2.172 -25.056 -5.600 -28.484
Skat af egenkapitalbevægelser 1.412 1.412
Egenkapital ultimo 2008 28.000 2.172 290.286 0 320.458
Aktiekapital Opskrivnings Overført Foreslået I alt
henlæggelser overskud udbytte
Egenkapital 2007 28.000 0 260.705 5.600 294.305
Udbetalt udbytte -5.600 -5.600
Udbytte egne aktier 36 36
Tilgang ved salg af egne aktier 51.844 51.844
Afgang ved køb af egne aktier -62.957 -62.957
Opskrivning af domicilejendomme 0
Årets resultat 61.533 67.133
Årets egenkapitalbevægelser 0 0 50.456 5.600 50.456
Skat af egenkapitalbevægelser 2.768 2.768
Egenkapital ultimo 2007 28.000 0 313.930 5.600 347.530

FINANSTILSYNETS OFFICIELLE NØGLETAL

2008 2007 2006 2005 2004
Solvensprocent
Kernekapitalprocent
12,4
9,0
12,3
9,2
11,9
9,0
11,9
9,4
11,9
12,8
Egenkapitalforrentning
- før skat
- efter skat
-7,6
-5,8
27,8
20,9
33,1
25,7
27,4
20,1
19,1
14,3
Indtjening pr. omkostningskrone 0,84 2,31 2,39 1,91 1,50
Renterisiko
Valutaposition
Valutarisiko
0,7
31,7
0,2
1,2
11,6
0,0
1,9
16,7
0,0
1,3
10,8
0,1
1,1
9,4
0,2
Udlån plus nedskrivninger
herpå i forhold til indlån
121,7 116,6 101,1 106,6 94,9
Overdækning
i forhold til lovkrav om likviditet
104,8 49,9 93,3 21,6 99,6
Summen af store engagementer 232,4 262,8 211,1 146,6 129,2
Andel af tilgodehavender
med nedsat rente
1,5 0,1 0,2 0,2 0,5
Bredgade 95 Tlf.
63 457 000
Bank reg.nr. 6880
5560 Aarup Fax. 63 457 130 www.totalbanken.dk

Side 10 af 11

2008 2007 2006 2005 2004
Akkumuleret
nedskrivningsprocent
3,1 0,9 1,2 1,6 4,4
Årets nedskrivningsprocent 2,1 -0,2 -0,1 0,2 0,9
Årets udlånsvækst -12,0 23,3 39,0 44,4 19,7
Udlån i forhold til egenkapital 6,1 6,3 6,1 5,5 4,5
Årets resultat pr. aktie
(stykstørrelse 100 kr.)
-72,3 246,0 244,6 155,2 93,8
Indre værdi pr. aktie
(stykstørrelse 100 kr.)
1.193 1.274 1.059 840 706
Udbytte pr. aktie
(stykstørrelse 100 kr.)
0 20 20 20 20
Børskurs / årets resultat pr. aktie
(stykstørrelse 100 kr.)
-5,5 9,3 7,9 8,2 9,7
Børskurs / indre værdi pr. aktie
(stykstørrelse 100 kr.)
0,3 1,8 1,8 1,5 1,3

Nøgletal for 2004 er tilrettet den fra 2005 ændrede regnskabspraksis bortset fra måling af udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris, nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender samt regnskabsmæssig sikring, hvor banken har anvendt overgangsbestemmelserne i Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse.

Nøgletal for 2005 er ikke tilrettet for så vidt angår den regnskabsmæssige behandling af renter på den nedskrevne del af bankens udlån. Totalbanken har valgt at anvende overgangsordningen for 2005.

SUPPLERENDE NØGLETAL

2008 2007 2006 2005 2004
Børskurs ultimo året
(stykstørrelse 100 kr.)
400 2.300 1.911 1.267 905
Antal medarbejdere (gns.) 79,4 71,3 68,6 63,2 61,7

FONDSBØRSMEDDELELSER

Siden den 1. januar 2008 har Totalbanken offentliggjort følgende fondsbørsmeddelelser:

Nummer Dato Titel
01/2008 18-01-2008 Besiddelse af egne aktier
02/2008 31-01-2008 Finanskalender 2008
03/2008 14-02-2008 Regnskabsmeddelelse 2007
04/2008 06-03-2008 Ændret samarbejdsaftale med Totalkredit/Nykredit
05/2008 10-03-2008 Indkaldelse til ordinær generalforsamling
06/2008 10-03-2008 Årsregnskab 2007
07/2008 26-03-2008 Referat af ordinær generalforsamling
08/2008 26-03-2008 Totalbanken vælger ny revision
09/2008 01-04-2008 Lokalbanker etablerer fælles rådgivningsfirma for erhvervsvirksomheder
10/2008 05-05-2008 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2008
11/2008 14-08-2008 Halvårsrapport juni 2008
12/2008 11-09-2008 Indberetning jf. Værdipapirhandelslovens § 28 a
13/2008 07-10-2008 Totalbanken tilslutter sig den nye statsgaranti
14/2008 27-10-2008 Kvartalsrapport for 3. kvartal 2008
15/2008 12-12-2008 Finanskalender 2009
01/2009 19-01-2009 Totalbanken nedjusterer resultatet for 2008

Indholdet af de enkelte fondsbørsmeddelelser kan ses under menupunktet Aktionær på Totalbankens hjemmeside www.totalbanken.dk.

Side 11 af 11
--------------- -- -- --
Bredgade 95 Tlf.
63 457 000
Bank reg.nr. 6880
5560 Aarup Fax. 63 457 130 www.totalbanken.dk