AI assistant
Totalbanken — Capital/Financing Update 2018
Jul 19, 2018
3466_rns_2018-07-19_f1c6a3c1-503d-4a4e-bd42-88664d7660f0.pdf
Capital/Financing Update
Open in viewerOpens in your device viewer
TOTAL BANKEN
Selskabsmeddeelse nr. 10/2018
Offentliggjort den 19.7.2018 kl. 14.30
LEI-kode 549300CFAB5CF9Y03270
Hjemsted: Assens Kommune
Totalbanken ønsker at styrke kapitalstrukturen og fremtidssikre Banken
Totalbankens bestyrelse har besluttet at arbejde for en forhøjelse af Bankens aktiekapital.
Formålet med en kapitalforhøjelse er at sikre, at Banken har tilstrækkelig kapital til at understøtte den vækst som Banken p.t. oplever. Endvidere er ønsket, at Banken er klar til de øgede kapitalkrav i de kommende år, herunder indførelsen af NEP-krav, den fortsatte indførsel af kapitalbevaringsbuffer samt en eventuel løbende forhøjelse af konjunkturbufferen.
Bestyrelsen ønsker at styrke kapitalgrundlaget med ca. 90-100 mio. kr. ved gennemførelse af en emission ved udgangen af 2018 med fortegningsret for Bankens eksisterende aktionærer til en favørtegningskurs.
Provenuet fra emissionen vil blive anvendt til at kapitalisere Banken, således at den er polstret til den forventede vækst i de kommende år samt de kommende øgede kapitalkrav. Endvidere forventes den nye kapital brugt til delvis indfrielse af bestående hybrid- og supplerende kapital.
Ovennævnte aktieemission kræver opbakning fra Bankens aktionærer, hvorfor bestyrelsen for Totalbanken snarest vil indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, med henblik på at sikre opbakning til den ønskede forhøjelse af aktiekapitalen.
Kontaktperson for denne meddelelse er bankdirektør Ivan Sløk på tlf. 63 457 000.
Venlig hilsen
TOTALBANKEN A/S

Poul Juhl Fischer
Bestyrelsesformand

Ivan Sløk
Bankdirektør
Totalbanken A/S
Bredgade 95
5560 Aarup
Tlf. 63 457 001
CVR 10349818
Bank reg.nr. 6880
www.totalbanken.dk