Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Totalbanken Audit Report / Information 2011

Mar 12, 2012

3466_10-k_2012-03-12_5b0a0e3e-4539-496c-8a0e-3c58b541078e.pdf

Audit Report / Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

Fondsbørsmeddelelse nr. 2/2011 Offentliggjort den 12.3.2012 kl. 14.00 Hjemsted: Assens Kommune

  • Underskud 85.7 mio.kr. efter store nedskrivninger
  • Basisindtiening 39,4 mio.kr. som forventet
  • Tilfredsstillende likviditet og førtidsindfrielse af seniorkapital
  • Handlingsplan til forbedring af solvensoverdækning
  • Alle grænseværdier i Tilsynsdiamanten overholdes

Året 2011

Totalbanken realiserer et underskud efter skat på 85,7 mio.kr. efter store nedskrivninger på udlån i 2011. Finanstilsynets gennemgang af bankens største engagementer i årets første kvartal resulterede i nedskrivninger på 63,7 mio.kr., der indgik i bankens kvartalsrapport for første kvartal 2011.

Ud fra Finanstilsynets gennemgang og informationer i øvrigt, er det Totalbankens opfattelse, at der nedskrives på et tidligere tidspunkt og at sikkerheder værdiansættes lavere end tidligere. Med denne tilgang til øvrige engagementer har Totalbanken øget nedskrivninger på udlån til samlet 155,7 mio.kr. for året 2011.

Totalbankens solvensprocent falder fra 17,8% ultimo 2010 til 15,4% ultimo 2011. Faldet skyldes det realiserede underskud og modsvares delvist af en reduktion af de vægtede aktiver med 347 mio.kr. Det individuelle solvensbehov er opgjort til 14,4% ultimo 2011. Banken har dermed en overdækning på 1,0 procentpoint til solvensprocenten.

Bestyrelsen finder den opgjorte overdækning for begrænset og har iværksat en handlingsplan med henblik på at styrke solvensoverdækningen. Salg af finansielle aktier og aftale om etablering af yderligere sikkerheder medfører, at solvensoverdækningen øges til niveauet 2 procentpoint ved udgangen af første kvartal 2012. Det er samme niveau, som ved udgangen af første kvartal 2011.

Et indlånsunderskud på 88 mio.kr. ved årets start er vendt til et indlånsoverskud på 70 mio.kr. ved udgangen af året. Det skyldes, at udlån falder med 210 mio.kr., blandt andet som følge af store nedskrivninger i 2011, mens indlån viser et mindre fald på 52 mio.kr.

Med baggrund i en tilfredsstillende udvikling i likviditeten førtidsindfrier Totalbanken ultimo marts 2012 150 mio.kr. af obligationslån på 500 mio.kr. Indfrielsen medfører en årlig besparelse på renteudgifter i niveauet 2,5 mio.kr. og reducerer bankens lovbestemte likviditetsoverdækning til niveauet 128%. Dermed har Totalbanken fortsat en god overdækning til grænseværdien på 50% i Tilsynsdiamanten.

Netto renteindtægter faldt i 2011 med 5,2 mio.kr. (6%) til 89,0 mio.kr. som følge af øgede renteudgifter på 7,8 mio.kr. til udstedte obligationer. Gebyrer og provisionsindtægter faldt med 5,8 mio.kr. (14%) til 35,3 mio.kr. Det skyldes primært lav investeringslyst samt en fortsat lav lånelyst hos især private husstande.

Udgifter til personale og administration steg med 4,7 mio.kr. (6%) til 83,6 mio.kr. For at sikre bankens indtjening fremadrettet, iværksatte Totalbanken i november 2011 en række tilpasninger af organisationen med bl.a. filialsammenlægninger og reduktion af medarbejderantallet. Ärets udgifter til personale og administration indeholder engangsudgifter på 1,8 mio.kr. ved organisationstilpasningen.

Bredgade 95 5560 Aarup

Tlf. 63 457 000 Fax. 63 457 130

I kvartalsrapporten for første kvartal 2011 anførte Totalbanken en forventet basisindtjening i niveauet 35-45 mio.kr. Basisindtjeningen realiseres med 39,4 mio.kr. i 2011 mod 52,8 mio.kr. i 2010. Basisindtjeningen er opgjort før betaling til Indskydergarantifonden, nedskrivninger og kursreguleringer.

Andre driftsudgifter udgør 4,0 mio.kr. og omfatter betaling til Indskydergarantifonden med 3.8 mio.kr., som følge af konkurser i andre pengeinstitutter. Den tilsvarende betaling var på 12,0 mio.kr. i 2010 og omfattede betaling af garantiprovision for Bankpakke I.

Kursreguleringer er positive og udgør 4,9 mio.kr. mod 16,6 mio.kr. i 2010. Faldet i kursreguleringer skyldes primært, at kursregulering af obligationer udgør et tab på 1,5 mio.kr. mod en gevinst på 6,9 mio.kr. sidste år.

Tab og nedskrivninger på udlån og tilgodehavender udgør 155,7 mio.kr. i 2011 mod 44,7 mio.kr. i 2010. Årets nedskrivningsprocent udgør 5,7% mod 1,6% i 2010. Bankens akkumulerede nedskrivninger øges med 144 mio.kr. til 248 mio.kr. og udgør til 9,6% af udlån og garantier mod 3,5% ved indgangen til året.

Årets resultat før skat er et underskud på 115,3 mio.kr. mod et overskud på 12,7 mio.kr. i 2010. Skat er beregnet til en indtægt på 29,6 mio.kr. Dermed bliver årets underskud efter skat på 85,7 mio.kr. mod et overskud efter skat på 9,9 mio.kr. i 2010.

Bestyrelse og direktion udtrykker utilfredshed med årets resultat og med omfanget af nedskrivninger på udlån.

Beløb i 1.000 kr.
5 års hovedtal 2011 2010 2009 2008 2007
Netto rente- og gebyrindtægter 123.853 134.072 144.996 142.558 131.540
Kursreguleringer 4.871 16.571 22.120 $-12.986$ 25,602
Udgifter til personale
og administration 83.561 78.866 76.658 79.388 72.508
Andre driftsudgifter 3.986 12.610 15.821 4.132 52
Nedskrivninger på udlån
og tilgodehavender mv. 155.749 44.690 60.175 68.816 $-6.393$
Resultat før skat $-115.296$ 12.659 13,200 $-25.357$ 89.357
Årets resultat $-85.650$ 9.860 7.676 $-19.409$ 67.134
1.815.429 2.024.996 2.057.943 1.941.061 2.206.681
1.885.580 1.937.242 1.955.726 1.675.325 1.921.531
Garantier 539.022 637.305 921.094 1.271.192 1.620.979
Egenkapital 252.039 337.277 327.965 320,459 347.530
Aktiver i alt 2.904.928 3.197.371 3.145.895 3.075.249 2.958.223
Udlån
Indlån

Tab og nedskrivninger

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender indgår i resultatet med 155,7 mio.kr. mod 44,7 mio.kr. i 2010. Det er en stigning på 111,0 mio.kr.

I foråret 2011 gennemgik Finanstilsynet, som et led i en kreditgennemgang i Totalbanken cirka 50% af bankens udlån og garantier med fokus på de største engagementer. Med baggrund i undersøgelsen foretog banken yderligere nedskrivninger på et mindre antal af bankens større erhvervsengagementer. Nedskrivningerne udgjorde 63,7 mio.kr. og indgik i bankens kvartalsrapport for første kvartal 2011.

Som en opfølgning på undersøgelsen i foråret, gennemgik Finanstilsynet i januar 2012 cirka 50% af bankens udlån og garantier. Fokus var på bankens 30 største engagementer samt 120 stikprøver af øvrige engagementer.

Side 2 af 14

Bredgade 95 5560 Aarup

Tlf. 63 457 000 Fax. 63 457 130

Med baggrund i undersøgelsen konkluderede Finanstilsynet et yderligere nedskrivningsbehov på 25,3 mio.kr. i gruppen med bankens 30 største engagementer. Det yderligere nedskrivningsbehov indgår i bankens resultat for 2011. Nedskrivningsbehovet er på engagementer, der også indgik i Finanstilsynets undersøgelse i foråret, og opstår primært som følge af en lavere værdiansættelse af sikkerheder.

Ud fra Finanstilsynets gennemgang og informationer til sektoren i øvrigt, er det Totalbankens opfattelse, at der nedskrives på et tidligere tidspunkt og at sikkerheder værdiansættes lavere end tidligere. Med denne tilgang til øvrige engagementer har Totalbanken øget nedskrivninger på udlån til samlet 155,7 mio.kr. for året 2011.

Ärets nedskrivningsprocent udgør 5,7% mod 1,6% i 2010. Bankens akkumulerede nedskrivninger øges med 144 mio.kr. til 248 mio.kr. og repræsenterer nu en reservation til imødegåelse af fremtidige tab på debitorer på 9,6% af udlån og garantier mod 3,5% ved indgangen til året.

Solvensprocent

Totalbankens solvensprocent falder fra 17,8% ultimo 2010 til 15,4% ultimo 2011. Lovkravet er en solvens på minimum 8%. Faldet skyldes det realiserede underskud og modsvares delvist af en reduktion af de vægtede aktiver med 347 mio.kr.

Faldet i de vægtede aktiver skyldes primært et fald i poster med kredit- og modpartsrisiko på 249 mio.kr., som følge af øgede nedskrivninger og dermed lavere udlån, og et fald i poster med markedsrisiko på 111 mio.kr., som følge af en ønsket reduktion af bankens risici på markedsområdet.

Kernekapitalprocenten falder fra 15,2% ultimo 2010 til 11,9% ultimo 2011.

Bankens basiskapital består af kernekapital i form af aktiekapital og overført overskud samt supplerende kapital i form af hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital. Kapitalen reduceres med fradrag i overensstemmelse med bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital.

Den hybride kernekapital på 92 mio.kr. er uden forfald og kan medregnes fuldt ud i basiskapitalen indtil udgangen af 2019. Den hybride kernekapital udgør 32% af kernekapitalen efter fradrag ultimo 2011.

Bankens ansvarlige lånekapital består af 3 lån på samlet 76 mio.kr. Vilkårene for supplerende kapital er beskrevet i note 16. I 2010 havde banken mulighed for at førtidsindfri ansvarlig lånekapital på 26 mio.kr. og i 2011 havde banken mulighed for at førtidsindfri ansvarlig lånekapital på 25 mio. kr. Muligheden blev ikke benyttet grundet bankens aktuelle kapitalsituation.

Når den ansvarlige lånekapital nærmer sig forfaldstidspunktet reduceres indregningen deraf i solvensopgørelsen, hvilket påvirker bankens basiskapital og dermed solvensprocent frem til og med ultimo 2015. Reduktionen udgør 19 mio.kr. i hvert af årene 2012 til 2014 og 13 mio.kr. i 2015. Den aktuelle påvirkning på solvensprocenten afhænger tillige af udviklingen i bankens indtjening og i de vægtede aktiver. Kernekapitalprocenten påvirkes ikke af reduktionen i ansvarlig lånekapital.

Totalbanken forventer et positivt resultat før skat i 2012 i niveauet 18 - 20 mio.kr. ud fra det foreliggende budget, ligesom der forventes positive resultater i perioden 2013 til 2015 ud fra foreliggende resultatfremskrivninger.

Den forventede indtjening i de kommende år antages at kunne modsvare reduktionen i indregningen af ansvarlig kapital i basiskapitalen, hvorfor bestyrelsen forventer en uændret solvensprocent frem til udgangen af 2015, hvor den ansvarlige lånekapital er fuldt indfriet.

Side 3 af 14

Bredgade 95 5560 Aarup

Tlf. 63 457 000 Fax. 63 457 130

Samlet set vurderes bankens basiskapital således fortsat at være begrænset i de kommende år, hvorfor bestyrelsen løbende arbejder på mulighederne for en kapitaludvidelse eller udstedelse af hybrid kernekapital. En styrkelse af basiskapitalen med 50 mio.kr. vil forbedre solvensprocenten med godt 2 procentpoint. Det er pt. vurderingen, at dette tidligst kan ske i 2013, hvor det er forventningen at banken har demonstreret en positiv indtiening for året 2012 og et væsentligt lavere niveau for nedskrivninger.

Solvensbehov

Det følger af lov om finansiel virksomhed, at et pengeinstitut skal opgøre sit individuelle solvensbehov. Ved opgørelsen af solvensbehovet foretages en række stresstests, der udføres i overensstemmelse med Finanstilsynets vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter. I disse test stresses de enkelte regnskabs- og budgetposter via en række variable.

Som udgangspunkt er stresstests et forsøg på at udsætte Totalbankens regnskabstal for en række negative og usandsynlige, men ikke utænkelige begivenheder, for derved at se hvordan banken reagerer i det givne scenarium. En nærmere beskrivelse af bankens solvensbehovsmodel fremgår af Risikostyring i Totalbanken på bankens hjemmeside www.totalbanken.dk.

Ved opgørelsen tages højde for bl.a. forretningsmodel og risikokoncentration. Ved opgørelsen af solvensbehovet afsættes kapitalbehov til de risici, der opstår ved et fald i bankens indtiening, realiseret eller budgetteret vækst samt kredit-, markeds-, likviditets-, operationelle og øvrige risici.

Bankens solvensbehov er efter kreditreservationsmetoden opgjort til 14,4% ultimo 2011. Som anført nedenfor indgår reduktion af solvensbehovet i bestyrelsens kort- og langsigtede handlingsplan. Det væsentligste element i bankens solvensbehov er kreditrisici.

Finanstilsynet har i januar 2012 gennemgået bankens 30 største engagementer samt stikprøver af 120 øvrige engagementer. Ved gennemgangen er de enkelte engagementers bonitet og værdiansættelsen af deponerede sikkerheder vurderet. Risikoen på disse engagementer er således kritisk vurderet og indgår i det beregnede solvensbehov.

Banken arbejder aktivt på at reducere kreditrisikoen gennem nedbringelse af engagementer og/eller etablering af yderligere sikkerheder. Bestyrelsen forventer, at der snarest etableres sikkerhed på et enkelt engagement for yderligere 20 mio.kr., hvilket vil reducere solvensbehovet tilsvarende. Der er indgået hensigtserklæring herom, og aftalen forventes endeligt indgået i første kvartal 2012. Solvensbehovet vil derefter blive reduceret med 0,8 procentpoint.

I løbet af 2012 forventes solvensbehovet yderligere reduceret gennem nedbringelse af specifikke større erhvervsengagementer og etablering af yderligere sikkerheder. Dette er en igangværende proces, som bestyrelsen følger nøje.

Den aktuelle solvensoverdækning udgør 1 procentpoint ultimo 2011 svarende til 25 mio.kr. Bestvrelsen finder den opgiorte overdækning for begrænset og har iværksat en handlingsplan til styrkelse af solvensoverdækningen i banken. Overordnet set kan udvidelse af bankens solvensoverdækning ske ved en forøgelse af solvensprocenten og/eller en reduktion af solvensbehovet.

Handlingsplanen tilsigter på kort sigt (første halvår 2012) at øge solvensprocenten ved at reducere fradrag i basiskapitalen og opnå yderligere sikkerheder på engagementerne. På længere sigt skal solvensprocenten øges ved at realisere overskud, der konsolideres i egenkapitalen, samt ved kapitaludvidelse eller tilførsel af hybrid kernekapital. Et andet alternativ er frasalg af aktiver, som ligeledes er indeholdt i handlingsplanen.

Side 4 af 14

Bredgade 95 5560 Aarup

Tlf. 63 457 000 Fax. 63 457 130

Den igangsatte handlingsplan om salg af finansielle aktier og aftale om etablering af yderligere sikkerhed medfører, at solvensoverdækningen øges til niveauet 2 procentpoint svarende til ca. 50 mio.kr. ved udgangen af første kvartal 2012. Det svarer til niveauet ved udgangen af første kvartal 2011.

Bestyrelsen anser en solvensoverdækning på ca. 2 procentpoint for begrænset, og vil derfor via den langsigtede handlingsplan søge at øge solvensoverdækningen yderligere, således at solvensoverdækningen på sigt vil udgøre 3-5 procentpoint.

Det planlægges i første omgang at ske gennem nedbringelse af specifikke større erhvervsengagementer og etablering af yderligere sikkerheder. Denne plan gennemføres i første halvår 2012.

Bestyrelsen har igangsat den kortsigtede plan, og arbejder aktuelt på salg af finansielle aktier. Hyjs salget gennemføres, vil det reducere fradrag i basiskapitalen med 6,2 mio.kr og forbedre solvensprocenten med 0,3 procentpoint. Sammen med yderligere sikkerhed på et enkelt engagement, vil det øge solvensoverdækningen med 1,1 procentpoint til niveauet 2 procentpoint. Dette forventes at være gennemført i løbet af første kvartal 2012.

På længere sigt forventer bestyrelsen at kunne gennemføre en kapitaludvidelse eller opnå tilførsel af yderligere hybrid kernekapital. Dette forventes at muliggøre indfrielse af bankens eksisterende hybride kernekapital på 92 mio.kr., som kan indfries frem til 30. juni 2014 til kurs 100. Derefter stiger indfrielseskursen til kurs 105 og efterfølgende til kurs 110. Bestyrelsen forventer at kunne indfri den eksisterende hybride kernekapital til kurs 100, hvilket er afspejlet i balancen ultimo 2011

Totalbanken har en begrænset solvensoverdækning ved udgangen af 2011. Den fremtidige udvikling i solvensprocent og solvensbehov afhænger af en række forhold, som ikke alle ligger inden for bankens kontrol. De væsentligste forhold til realisering af handlingsplanen vurderes at være muligheden for nedbringelse og/eller etablering af sikkerheder i visse specifikke større erhvervsengagementer, realisering af bankens forventede indtjening i 2012 og fremover samt at der i 2013 eller 2014 kan gennemføres en kapitaludvidelse eller der kan udstedes hybrid kernekapital.

Ved vurderingen af bankens indtjeningsevne er niveauet for fremtidige nedskrivninger væsentlig. Totalbanken har foretaget store nedskrivninger i 2011, ligesom der er foretaget store kapitalreservationer. Behovet for nedskrivninger og kapitalreservationer forventes at falde markant i 2012, selv om behovet fortsat vil være på et forhøjet niveau, som følge af den igangværende krise.

Med baggrund i allerede foretagne nedskrivninger og kapitalreservationer, den lagte handlingsplan til udvidelse af solvensoverdækningen og en forventning om positiv indtiening i 2012 forventer bestyrelsen, at banken fortsat vil opfylde lovgivningens krav til solvens og solvensoverdækning.

Likviditet

Et indlånsunderskud på 88 mio.kr. ved årets start er vendt til et indlånsoverskud på 70 mio.kr. yed udgangen af året. Det skyldes, at udlån falder med 210 mio.kr., blandt andet som følge af store nedskrivninger i 2011, mens indlån viser et mindre fald på 52 mio.kr.

I forhold til lovkrav om likviditet har Totalbanken en overdækning på 166,8% mod 157,5% ultimo 2010. Tilsynsdiamanten fastlægger en grænseværdi for likviditetsoverdækning, der skal være større end 50%. Overdækningen svarer til en likviditetsreserve på 505 mio.kr. og anses for tilfredsstillende.

Side 5 af 14

Bredgade 95 5560 Aarup Tlf. 63 457 000 Fax. 63 457 130

Som allerede meddelt udstedte Totalbanken i juni 2010 et variabelt forrentet obligationslån på nominelt 500 mio.kr. Udstedelsen er garanteret af Finansiel Stabilitet, på vegne af den danske stat. Obligationslånet udgør seniorkapital og skal indfries til kurs 100 senest den 24. juni 2013, hvilket indgår i bankens handlingsplan for likviditet.

Med baggrund i en tilfredsstillende udvikling i likviditeten førtidsindfrier Totalbanken 150 mio.kr. af obligationslånet på 500 mio.kr. ultimo marts 2012. Indfrielsen medfører en årlig besparelse på renteudgifter i niveauet 2,5 mio.kr. og reducerer bankens lovbestemte likviditetsoverdækning til niveauet 128%. Dermed har Totalbanken fortsat en god overdækning til grænseværdien på 50% i Tilsynsdiamanten. Likviditetsoverdækningen efter delindfrielse svarer til en likviditetsreserve på 370 mio.kr.

Bankens handlingsplan for likviditet omfatter nedbringelse af udlån før nedskrivninger til 1.975 mio.kr., primært udlån til større erhvervskunder, samt forøgelse af indlån til 2.085 mio.kr. frem til medio 2013. Handlingsplanen følges og omfatter indfrielse af de resterende udstedte obligationer med 350 mio.kr. senest ved udløb i 2013.

Totalbanken har ikke benyttet muligheden for at belåne bankens udlån i Nationalbanken. Muligheden er prismæssig attraktiv og ses som en reserve, der kan benyttes, afhængig af den prismæssige udvikling på anden likviditet.

Tilsynsdiamanten

I Tilsynsdiamanten fastlægger Finanstilsynet en række særlige risikoområder med angivelse af grænseværdier, som institutterne som udgangspunkt bør ligge inden for ved udgangen af 2012. Totalbanken overholder ultimo 2011 samtlige grænseværdier i Tilsynsdiamanten.

Risikoområde Grænseværdi Totalbanken
Store engagementer $<$ 125,0% 114,9%
Udlånsvækst $<$ 20,0% -10,3%
Ejendomseksponering $<$ 25,0% 23,6%
Stabil funding < 1.00 0.65
Likviditetsoverdækning $>50,0\%$ 166,8%

Regnskabsrapporter

En oversigt over regnskabsrapporter og øvrige fondsbørsmeddelelser, som Totalbanken har offentliggjort siden den 1. januar 2011, findes på www.totalbanken.dk under menupunktet Aktionær, hvor også indholdet af de enkelte meddelelser kan ses.

Årsrapporten og den øvrige finansielle rapportering suppleres med yderligere finansielle og ikke-finansielle oplysninger, hvor det skønnes påkrævet eller relevant.

Om regnskabspraksis

Den valgte regnskabspraksis er i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed og den gældende bekendtgørelse om pengeinstitutters regnskabsaflæggelse.

Reanskabspraksis er endvidere i henhold til Nasdag OMX Copenhagens oplysningsforpligtelser i det omfang lov om finansiel virksomhed, bekendtgørelse om pengeinstitutters regnskabsaflæggelse eller Finanstilsynets bekendtgørelser i øvrigt ikke fastlægger anden praksis.

Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.

Side 6 af 14

Bredgade 95 5560 Aarup

Tlf. 63 457 000 Fax. 63 457 130

Regnskabsmæssige skøn

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen. De anvendte skøn hviler på forudsætninger, som ledelsen anser som forsvarlige, men som i sagens natur er usikre.

De områder, som indebærer en højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for regnskabet, er unoterede aktier, domicilejendomme, udskudte skatteaktiver samt nedskrivninger på udlån og tilgodehavender.

For nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er der væsentlige skøn forbundet med kvantificeringen af risikoen for, at ikke alle fremtidige betalinger modtages. Hvis det kan fastslås, at ikke alle fremtidige betalinger modtages, er der også væsentlige skøn forbundet med at fastlægge størrelsen af de forventede betalinger, herunder realisationsværdier af sikkerheder og forventede dividendebetalinger fra nødlidende engagementer.

Der er i banken fastlagt opgørelsesmetoder til fastsættelse af værdi af sikkerheder. De anvendte opgørelsesmetoder er i overensstemmelse med Finanstilsynet.

For hensættelser til tab på garantier er det også forbundet med usikkerhed, når det skal fastslås i hvilket omfang, garantien vil blive effektiv ved et økonomisk sammenbrud hos garantirekvirenten.

Der er ikke usikkerhed ved indregning og måling af øvrige væsentlige poster i regnskabet.

Revisionspåtegning

Den uafhængige revisors erklæringer, som den forventes i årsrapporten, er gengivet på sidste side af regnskabsmeddelelsen. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Revisor henviser i en supplerende oplysning til note 23 i årsrapporten. Noten omhandler risikoforhold og risikostyring, og er i det væsentlige gengivet i regnskabsmeddelelsens afsnit om solvensprocent og solvensbehov.

Efter regnskabsårets afslutning

I januar 2012 gennemgik Finanstilsynet, som en opfølgning på Finanstilsynets kreditgennemgang i første kvartal 2011, bankens 30 største engagementer samt stikprøver af 120 engagementer. Resultatet af gennemgangen er indarbejdet i årsrapporten.

Der er efter regnskabsperiodens afslutning ikke indtruffet forhold, der forrykker ledelsen vurdering af årsrapporten.

ÅRET 2012

Forventninger

Totalbanken forventer en basisindtjening i niveauet 40-50 mio.kr. i 2012. Den tilsvarende basisindtjening var i 2011 på 35,6 mio.kr. Det er en forbedring på 5-14 mio.kr. Basisindtjeningen er opgjort før kursreguleringer og nedskrivninger på udlån og tilgodehavender.

Totalbanken har med virkning fra 3. februar 2012 ændret renten på variabelt forrentet udlån. Renten på udlån og marginalen på markedsrelateret udlån er forhøjet med op til 0,50%. Ændringen er sket med baggrund i stigende finansieringsudgifter for de danske pengeinstitutter og er indarbejdet i forventningen til 2012.

Bredgade 95 5560 Aarup

Tlf. 63 457 000 Fax. 63 457 130

Forventningen tager udgangspunkt i et i øvrigt uændret renteniveau. Den generelle afmatning og usikkerheden som følge af gældskrisen i en række EU lande forventes at resultere i fortsat lav aktivitet i 2012.

Forbedringen i basisindtjeningen kan primært henføres til lavere omkostninger efter
organisationstilpasning i november 2011. Øget bidrag som følge af forventet ændring af lov om Indskydergarantifonden er indregnet i den forventede basisindtiening.

Forventningerne til 2012 overholder vækstmålene ifølge "Bekendtgørelse om de risici pengeinstitutter omfattet af garantiordningen må påtage sig".

Offentliggørelse af oplysninger

I 2012 offentliggør Totalbanken regnskabsoplysninger på følgende dage

Onsdag den 28. marts 2012 Årsrapport 2011
Mandag den 7. maj 2012 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2012
Mandag den 20. august 2012 Halvårsrapport pr. 30. juni 2012
Mandag den 5. november 2012 Kvartalsrapport for 3. kvartal 2012

Oplysningsforpligtelser

Børsnoterede virksomheder og pengeinstitutter er forpligtede til at offentliggøre en række oplysninger. Totalbanken har valgt at samle en del af disse på bankens hiemmeside under menupunktet Totalbanken:

Emne

Adresse

Målsætninger og politikker for risikostyring Virksomhedsledelse Samfundsansvar

http://www.totalbanken.dk/banken/Risikostyring.aspx http://www.totalbanken.dk/banken/virksomhedsledelse.aspx http://www.totalbanken.dk/banken/samfundsansvar.aspx

AKTIONÆR

Bankens ordinære generalforsamling afholdes onsdag den 18. april 2012 kl. 19.00 i bankens hovedkontor. Dagsorden følger vedtægterne. Forslag til behandling på generalforsamlingen uddybes i det følgende.

Bestyrelsen indstiller bemyndigelse for bestyrelsen til i 5 år fra generalforsamlingens dato til banken at erhverve indtil kr. 2.800.000 af dennes aktiekapital mod et vederlag, der ikke må afvige mere end 15% fra den på erhvervelsestidspunktet gældende kurs på Nasdag OMX Copenhagen. Bemyndigelsen er i overensstemmelse med selskabsloven og afløser en tilsvarende bemyndigelse.

Der er ikke fremkommet øvrige forslag fra aktionærer, repræsentantskab eller bestyrelse.

Det følger af den individuelle statsgarantiordning, at udbytte må udbetales efter den 1. oktober 2010 i det omfang, udbytte kan finansieres af pengeinstituttets nettooverskud efter skat, der udgør frie reserver, og som er oparbejdet i perioden efter den 1. oktober 2010. Der udbetales ikke udbytte for året 2011, da bestyrelsen overordnet har et ønske om konsolidering, og da årets resultat ikke åbner mulighed for udbytte.

Spørgsmål kan rettes til bankdirektør Ivan Sløk på telefon 63 457 000.

Side 8 af 14

Bredgade 95 5560 Aarup

Tlf. 63 457 000 Fax. 63 457 130

TOTAL BANKEN

Aarup, den 12. marts 2012.

TOTALBANKEN A/S

Ivan Sløk Bankdirektør

1 Fisch

Poul Juhl Fischer Bestyrelsesformand

Peter Schak Larsen Bestyrelsesmedlem Formand for revisionsudvalget

We Unmonsen

Merete Vangsøe Simonsen Næstformand

Claus Lyngbakke-Hellesøe Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem

Finn Brunse Bestyrelsesmedlem

Claus Nielsen Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem

Bredgade 95 5560 Aarup

Side 9 af 14

TOTAL BANKEN

Alle tal i 1.000 kr.

RESULTATOPGØRELSE

2011 2010
Renteindtægter 140.731 134.900
Renteudgifter 51.716 40.653
NETTO RENTEINDTÆGTER 89.015 94.247
Udbytte af aktier mv. 904 541
Gebyrer og provisionsindtægter 35.286 41.096
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 1.352 1.812
NETTO RENTE- OG GEBYRINDTÆGTER 123.853 134.072
Kursreguleringer 4.871 16.571
Andre driftsindtægter 1.230 1.090
Udgifter til personale og administration 83.561 78.866
Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver 1.954 2.908
Andre driftsudgifter 3.986 12.610
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv. 155.749 44.690
RESULTAT FØR SKAT $-115.296$ 12.659
Skat $-29.646$ 2.799
ÅRETS RESULTAT $-85.650$ 9.860

Overskudsfordeling

Årets resultat -85.650 9.860
Anvendelse af det til disposition værende beløb
Overført fra tidligere års overskud -85.650 9.860
I alt anvendelse af det til disposition værende beløb -85.650 9.860

Side 10 af 14

Bredgade 95 Tlf.
5560 Aarup Fax

63 457 000 $63457130$

TOTAL BANKEN

BALANCE 2011 2010
AKTIVER
Kassebeholdning
og anfordringstilgodehavender hos centralbanker
22.196 21.690
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 328.587 471.881
Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris
10.134
1.805.295
10.403
2.014.593
Obligationer til dagsværdi
Aktier mv.
435.100
86.509
364.318
92.034
Domicilejendomme 24.974 24.967
Øvrige materielle aktiver 3.331 4.134
Aktuelle skatteaktiver
Udskudte skatteaktiver
262
36.246
104
6.600
Aktiver i midlertidig besiddelse 26.000 36.535
Andre aktiver 124.651 148.513
Periodeafgrænsningsposter 1.643 1.599
AKTIVER I ALT 2.904.928 3.197.371
PASSIVER
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 35.638 110.748
Indlån og anden gæld 1.885.580 1.937.242
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris 503.064 502.914
Andre passiver
Periodeafgrænsningsposter
54.810
з
136.570
0
Gæld i alt 2.479.095 2.687.474
Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser
Hensættelser til tab på garantier
Hensatte forpligtelser i alt
4.230
1.347
5.577
4.328
127
4.455
Efterstillede kapitalindskud 168.217 168.165
Egenkapital
Aktiekapital
Opskrivningshenlæggelser
Overført overskud eller underskud
Foreslået udbytte
28.000
1.117
222.922
0
28.000
1.306
307.971
0
Egenkapital i alt 252.039 337.277
PASSIVER I ALT 2.904.928 3.197.371
Side 11 af 14

Bredgade 95 Tlf. 63 457 000 5560 Aarup Fax. 63 457 130

EVENTUALFORPLIGTELSER

2011 2010
GARANTIER
Finansgarantier 196.793 259.708
Tabsgarantier for realkreditudlån 279.220 264.733
Tinglysnings- og konverteringsgarantier 2.898 16.211
Øvrige garantier 60.111 96.653
Garantier i alt 539.022 637.305
ANDRE EVENTUALFORPLIGTELSER
Øvrige forpligtelser 590 561

EGENKAPITALOPGØRELSE

Aktiekapital Opskrivnings-
henlæggelser
Overført
overskud
Foreslået
udbytte
I alt
Egenkapital primo 2011 28.000 1.306 307.971 0 337.277
Udbetalt udbytte 0
Udbytte egne aktier O O
Tilgang ved salg af egne aktier 7.091 7.091
Afgang ved køb af egne aktier $-6.490$ $-6.490$
Opskrivning af domicilejendomme 1
Nedskrivning af domicilejendomme $-190$ $-190$
Årets resultat $-85.650$ $-85.650$
Ärets egenkapitalbevægelser 0 $-189$ $-85.049$ $\mathbf{0}$ $-85.049$
Skat af egenkapitalbevægelser o
Egenkapital ultimo 2011 28.000 1.117 222.922 $\bf{0}$ 252.039
Aktiekapital Opskrivnings- Overført Foreslået I alt
henlæggelser overskud udbytte
Egenkapital primo 2010 28,000 1.812 298.153 0 327.965
Udbetalt udbytte $\Omega$ o
Udbytte egne aktier 0 O
Tilgang ved salg af egne aktier 7.271 7.271
Afgang ved køb af egne aktier $-7.205$ $-7.205$
Opskrivning af domicilejendomme 26 26
Nedskrivning af domicilejendomme $-532$ -532
Årets resultat 9.752 9.752
Ärets egenkapitalbevægelser 0 $-506$ 9.818 0 9.312
Skat af egenkapitalbevægelser 0 0

FINANSTILSYNETS OFFICIELLE NØGLETAL

Egenkapital ultimo 2010 28.000

Skat af egenkapitalbevægelser

2011 2010 2009 2008 2007
Solvensprocent
Kernekapitalprocent
15,4
11,9
17,8
15,2
18,3
14,2
12,4
9,0
12,3
9,2
Egenkapitalforrentning
- før skat
- efter skat
$-39,1$
$-29,1$
3,8
3,0
4,1
2,4
$-7,6$
$-5,8$
27,8
20,9
Indtjening pr. omkostningskrone 0,53 1,09 1,09 0,84 2,31
Renterisiko
Valutaposition
Valutarisiko
$-1,9$
1,1
0,0
$-0,1$
9,8
0,2
$-0,3$
9,7
0,1
0,7
31,7
0,2
1,2
11,6
0,0
Udlån plus nedskrivninger
herpå i forhold til indlån
109,4 109,5 110,4 121,7 116,6

1.306

307.971

Side 12 af 14

Bredgade 95 Tlf. 63 457 000
5560 Aarup Fax. 63 457 130

$\mathbf{0}$

337.277

TOTAL BANKEN

2011 2010 2009 2008 2007
Overdækning
i forhold til lovkrav om likviditet
166,8 157,5 121,3 104,8 49,9
Summen af store engagementer 114,9 83,7 73,8 232,4 262,8
Andel af tilgodehavender
med nedsat rente
11,4 2,5 2,3 1,5 0,1
Akkumuleret
nedskrivningsprocent
9,6 3,5 3,8 3,1 0,9
Årets nedskrivningsprocent 5,7 1,6 1,9 2,1 $-0,2$
Årets udlånsvækst $-10,3$ $-1,6$ 6,0 $-12,0$ 23,3
Udlån i forhold til egenkapital 7,2 6,0 6,3 6,1 6,3
Årets resultat pr. aktie
(stykstørrelse 100 kr.)
$-314,3$ 36,7 28,5 $-72,3$ 246,0
Indre værdi pr. aktie
(stykstørrelse 100 kr.)
925 1.254 1.220 1.193 1.274
Udbytte pr. aktie
(stykstørrelse 100 kr.)
$\mathbf 0$ $\pmb{0}$ $\mathbf 0$ 0 20
Børskurs / årets resultat pr. aktie
(stykstørrelse 100 kr.)
$-0,3$ 13,4 19,3 $-5,5$ 9,3
Børskurs / indre værdi pr. aktie
(stykstørrelse 100 kr.)
0,1 0,4 0, 5 0,3 1,8

SUPPLERENDE NØGLETAL

2011 2010 2009 2008 2007
Børskurs ultimo året
(stykstørrelse 100 kr.)
104,0 490 550 400 2.300
Antal medarbejdere (gns.) 69 79 71

FONDSBØRSMEDDELELSER

Siden den 1. januar 2011 har Totalbanken offentliggjort følgende fondsbørsmeddelelser:

Nummer Dato Titel
01/2011 11.02.2011 Regnskabsmeddelelse 2010
02/2011 01.03.2011 Indkaldelse til ordinær generalforsamling
03/2011 02.03.2011 Årsrapport 2010
04/2011 23.03.2011 Referat fra ordinær generalforsamling
05/2011 23.03.2011 Ændring i ledelse
06/2011 02.05.2011 Kvartalsrapport 1. kvartal 2011
07/2011 22.08.2011 Halvårsrapport 1. halvår 2011
08/2011 07.11.2011 Kvartalsrapport 3. kvartal 2011
09/2011 07.11.2011 Selskabsmeddelelse
10/2011 22.12.2011 Finanskalender for 2012

Indholdet af de enkelte fondsbørsmeddelelser kan ses under menupunktet Aktionær på Totalbankens hjemmeside www.totalbanken.dk.

Side 13 af 14

Bredgade 95 Tlf. 63 457 000
5560 Aarup Fax. 63 457 130

Den uafhængige revisors erklæringer

Til kapitalejerne i Totalbanken A/S

Påtegning på årsregnskabet

Vi har revideret årsregnskabet for Totalbanken A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2011, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed. Årsregnskabet udarbejdes herudover i overensstemmelse med danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaher

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller feil.

Revisors ansvar

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevante for bankens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af bankens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, og om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af bankens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2011 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for finansielle børsnoterede selskaber.

Supplerende oplysning

Uden at tage forbehold for vores konklusion henleder vi opmærksomheden på note 23 i årsregnskabet, hvoraf det fremgår, at ledelsen vurderer, at bankens kapital med de planlagte tiltag til forøgelse af kapitalberedskabet er tilstrækkeligt til dækning af bankens fremtidige drift. Årsregnskabet aflægges således under forudsætning om tilstrækkelig kapital. Såfremt de planlagte tiltag ikke gennemføres i tilstrækkelig grad såvel beløbsmæssigt som tidsmæssigt, kan der være væsentlig usikkerhed om bankens mulighed for at fortsætte driften.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

Fredericia, den 12. marts 2012.

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Peter H. Christensen statsautoriseret revisor

Michael Laursen statsautoriseret revisor

Side 14 af 14

Bredgade 95 5560 Aarup Tlf. 63 457 000 Fax. 63 457 130