Totalbanken — AGM Information 2012

Apr 18, 2012

Fondsbørsmeddelelse nr. 06/2012 Offentliggjort den 18.4.2012 kl. 22.20 Hjemsted: Assens Kommune

Repræsenteret var:

• Aktionærer 41
• Stemmer 72.798
• Kapital i kr. $1.455.960$

Formanden for bankens bestyrelse, Poul Fischer, bød velkommen til den ordinære generalforsamling og meddelte, at bestyrelsen i henhold til vedtægternes § 10 havde udpeget advokat Palle Thomsen til dirigent.

Palle Thomsen takkede for tilliden og konstaterede med henvisning til forelagte indrykkede annoncer og oplysninger på bankens hjemmeside, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og dermed beslutningsdygtig. Der var ingen indvendinger herimod. Derefter gav dirigenten ordet til formanden for behandling af dagsordenens punkt 1.

Dagsordenens punkt 1: Beretning.

Poul Fischer fremlagde bestyrelsens beretning, som gengivet i det efterfølgende. Debat om udviklingen i bankens basisindtjening, herunder omkostningsudvikling og ledelsens vederlag, samt tab og nedskrivninger, herunder kvaliteten i bankens udlån i forhold til andre pengeinstitutter.

Til spørgsmålet om en mulig fusion fastslog formanden, at det uændret er bestyrelsens holdning, at bankens solvensoverdækning skal øges, inden en fusion kommer på tale. Som tidligere udmeldt forventes solvensoverdækningen i første omgang øget gennem etablering af yderligere sikkerheder og nedbringelse af større engagementer. En kapitaludvidelse indgår først i overvejelserne på et senere tidspunkt.

Beretningen blev godkendt af generalforsamlingen.

Dagsordenens punkt 2 og 3: Årsregnskab og overskudsfordeling.

Bankdirektør Ivan Sløk gennemgik årsregnskabet, som deltagerne i generalforsamlingen forinden havde fået udleveret. I sammenhæng med gennemgangen af regnskabet blev den foreslåede fordeling af bankens overskud efter skat gennemgået. Bestyrelsen indstiller, at årets underskud på t.kr. 85.650 overføres fra egenkapitalen. Der udbetales ikke udbytte. Årsregnskab og overskudsfordeling blev godkendt af generalforsamlingen.

Dagsordenens punkt 4: Beslutning om meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion.

Generalforsamlingen meddelte decharge for bestyrelse og direktion.

Dagsordenens punkt 5: Bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier.

Dirigenten gennemgik forslaget om bemyndigelse for bestyrelsen til i 5 år fra generalforsamlingens dato til banken at erhverve indtil kr. 2.800.000 af dennes aktiekapital mod et vederlag, der ikke må afvige mere end 15% fra den på erhvervelsestidspunktet gældende kurs på Nasdag OMX Copenhagen. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

Dagsordenens punkt 6: Valg af repræsentantskabsmedlemmer.

Bestyrelsen indstillede, at repræsentantskabet uændret bestod af 15 medlemmer, hvilket blev enstemmigt vedtaget.

På valg var revisor Peter Schak Larsen, Odense. Der var ikke andre forslag. Genvalgt blev herefter revisor Peter Schak Larsen, Odense.

Dagsordenens punkt 7: Valg af revisor og revisorsuppleant.

I overensstemmelse med bestyrelsens indstilling blev PwC, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab v/ Statsaut, revisor Peter Hededam Christensen, Vesterballevej 27, 7000 Fredericia, genvalgt som revisor.

I overensstemmelse med bestyrelsens indstilling blev Statsaut. revisor Hans Christian Krogh, Hjaltesvej 16, 7500 Holstebro, genvalgt som revisorsuppleant.

Dagsordenens punkt 8: Forslag fra bestyrelse, repræsentantskab eller aktionærer.

Der var ikke indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen.

Dagsordenens punkt 9: Eventuelt

Der blev fremsat ønske om, at tidsfristen for forslag til generalforsamlingen lå senere end bankens aktionærmøder, da disse kunne give anledning til at stille forslag. Ligeledes ønske om, at bankens repræsentantskab i højere grad afspejlede aktionærkredsen med hensyn til alder og køn.

Dirigenten kunne herefter nedlægge sit hverv og give ordet til formanden for afsluttende bemærkninger. Poul Fischer takkede for fremmødet og for en god og bred debat om banken og markedsvilkårene.

Palle Thomsen Advokat - dirigent

Tvan Sløk Bankdirektør - referent

Bestyrelsens beretning 2012

Jeg vil gerne byde velkommen til vores generalforsamling.

Sædvanen tro har vi den 12. marts 2012 afholdt aktionærmøde i Aarup Fritidscenter, hvor ca. 900 af bankens aktionærer var til stede. I dag afholder vi bankens mere formelle generalforsamling, som også sædvanen tro har deltagelse af færre af bankens aktionærer, men jeg er glad for, at I har taget jer tid til komme her i aften. Jeg håber, vi vil få en god generalforsamling.

Året 2011 blev året hvor vi i Danmark fik en ny regering, og for første gang med en kvindelig statsminister og en ny ressort minister for os pengeinstitutter i form af Ole Sohn. Overordnet har året også været præget af det såkaldt arabiske forår, men så sandelig også det europæiske efterår - og ikke mindst gældskrisen i Europa.

Sidst år nævnte jeg, at efter et par år med finanskrise og perioder med recession i flere lande, så tydede en hel del på et globalt opsving, men her et år efter, må jeg konstatere, at finanskrisen i stedet er blevet afløst af en gældskrise.

I det store perspektiv – er det alt sammen ting som ligger uden for vores rækkevidde at gøre ret meget ved, men det påvirker naturligvis også det forretningsmiljø som Totalbanken driver forretning i.

De dystre udsigter for specielt europæisk økonomi kan naturligvis ikke undgå at smitte af på dansk økonomi, der - som en lille og åben økonomi - rammes, når der er tilbagegang på nogle af landets vigtigste eksportmarkeder. Hertil kommer, at også Danmarks finanspolitiske råderum er indsnævret betydeligt, siden finanskrisens begyndelse i 2008.

Usikkerheden og den negative vending i økonomien i 2011, mærkes naturligvis i den finansielle sektor. Udviklingen i pengeinstitutter er som bekendt mere eller mindre et spejlbillede af samfundsøkonomien. Går det frem med økonomien, går det også frem for os pengeinstitutter. Går det tilbage som vi har set i 2011, ja så påvirkes vi pengeinstitutter også.

Stresstest af de største banker i Europa har da også vist, at ud af 70 banker vil 31 banker, heraf flere tyske og franske få behov for yderligere kapital, hvis de skal leve op til stresstesten. Heldigvis viser det sig også, at de 4 største banker i Danmark klarer frisag. Ved indgangen til det nye år er der altså stor usikkerhed omkring de europæiske bankers styrke, og frygten er at der kan opstå en "kreditklemme" på Europæisk plan.

"Kreditklemme" diskussionen Ivder bekendt. Også noget der diskuteres flittigt i de danske medier, men lad mig slå fast, at det er min opfattelse, at der ikke kan drages paralleller mellem de negative udsigter for bankerne i Euroområdet og den situation, vi har i Danmark, og slet ikke i forhold til Totalbanken og dens daglige virke.

Der er udfordringer, men også lyspunkter i skydækket, eksempelvis landbruget. Men det kommer jeg tilbage til. Faktum er, at vi er foretagsomme folk, der ikke er bange for at smøge ærmerne op og tage en ekstra tørn, når det strammer til. Vi er vant til at stå sammen, og området har tradition for at klare sig.

Så fremgangen skal nok komme igen, det kan bare komme til at tage lidt tid.

Langt hovedparten af de danske pengeinstitutter er i dag ganske velkonsolideret med kernekapitalprocenter på over ni, og stort set ingen af dem er eksponeret mod de gældsplagede sydeuropæiske lande.

Det gælder også Totalbanken. Jeg kan oplyse, at vi ikke er eller har været eksponeret mod de gældsplagede sydeuropæiske lande. Sådanne eksponeringer ligger langt uden for vores forretningsmodel. Samtidig kan jeg fortælle at bankens kernekapital, på trods af et svært år i 2011, ved udgangen er 2011 er på 11,8 procent.

Med det på plads kan jeg nu begive mig ud i at kommentere lidt på vores egen bank, og gennemgå nogle hovedtræk fra årets regnskab.

Indledningsvis vil jeg sige, at 2011 som forventet, efter bankens ekstra nedskrivninger efter første kvartal i 2011, blev et meget stort underskud. Formentlig det største i bankens historie.

Årets resultat efter skat blev på -85 millioner kroner. Et ganske betydeligt underskud, som primært skyldes de meget høje nedskrivninger i første kvartal som følge af Finanstilsynets inspektion i banken og Tilsynet skærpede holdning til behovet for nedskrivninger.

Høje rentebetalinger for hybrid kernekapital, betalinger til afvikling af de krakkede banker, som for vores vedkommende løb op 3,8 mill, samt naturligvis effekten af faldende udlån i kombination med øget udgifter til indlån i banken har påvirket resultat negativt. Bestyrelsen finder naturligvis resultatet for utilfredsstillende.

Går vi bag om tallene og ser på vores toplinje - det vil sige vores nettorenteindtægter fra den egentlige bankdrift - kan vi konstatere, at den - på linje med hvad der gælder i sektoren - har været under pres i 2011.

For det første har vi i lighed med mange andre pengeinstitutter arbeidet målrettet på at skabe en bedre balance mellem vores indlån og udlån. Dette har sammen med den kendsgerning, at der ikke henvender sig så mange kunder med sunde og rentable projekter som de vil have finansieret, som tidligere og at, banken har nedskrevet et betydeligt beløb på udlån, har betydet, at vores udlån faldt i løbet af 2011 med 10,3%.

Forholdet mellem udlån og indlån blev imidlertid forbedret i 2011 hvor vi er gået fra at have indlånsunderskud til nu at have indlånsoverskud, altså mere indlån end udlån. Jeg kan i øvrigt oplyse, at pengeinstitutternes udlån på det danske marked generelt viste et fald på 7 procent i 2011.

For det andet er funding, som i bund og grund er vores brændstof, blevet en mangelvare og meget dyrere end tidligere. Vi oplever ganske vist i stigende grad, at flere kunder af forsigtighedsmæssige årsager ønsker at sætte penge i banken. Men da kunderne ikke umiddelbart skal bruge dem, vil de gerne binde dem i en længere periode mod at få en lidt højere rente. Det er naturligvis rart for et pengeinstitut, da vi på den måde kan råde over pengene – men det er også dyrere – ikke mindst fordi konkurrencen om indlånsmidlerne blev intensiveret i 2011. Regnskabet viste dermed et fald på 5,5 procent i netto renteindtægter.

Også vores gebyrindtægter var præget af de dårlige konjunkturer. I 2011 måtte vi derfor konstatere, at vores netto gebyrindtægter faldt med 12,5 procent. Dette skyldes til dels afmatningen på boligmarkedet, men også at kunderne i dag foretrækker mere simple investeringsprodukter, der ikke kræver så meget rådgivning som tidligere.

Som følge af faldet i vores primære indtægter valgte vi - for øvrigt som de fleste andre pengeinstitutter - at hæve vores udlånsrenter i sidste halvdel af 2011, og igen her i begyndelsen af 2012. Med rentestigningerne er prisen på vores udlån samtidig bragt i bedre overensstemmelse med risikoen for tab. Den fulde effekt af rentestigningerne vil imidlertid først kunne ses i regnskabet for 2012.

Tilbagegangen i vores primære indtægter har naturligvis også medført, at vi har haft vores omkostninger under en skarp lup.

Forud for finanskrisen oplevede vi en periode, hvor hjulene drejede meget hurtigt. I Totalbanken oplevede vi ligeledes en stor kundetilgang, og at kunderne efterspurte flere og flere af vores produkter. Denne udvikling var naturligvis ikke gratis, og vi oplevede derfor at omkostningerne steg en del.

Nu hvor hjulene drejer langsommere, og toplinjen er presset, finder vi det både rigtigt og nødvendigt at foretage en tilpasninger af vores omkostninger, så de kommer i bedre balance med den forretningsvolumen vi har i dag. Målet er naturligvis, at vi skal drive vores forretning så effektivt som muligt.

Som et led i vores strategi om at drive et effektivt pengeinstitut og fokus på omkostninger har vi i 2011 besluttet at foretage filialsammenlægninger, som fremadrettet vil medvirke til at reducere omkostningerne. I 2011 er der således indeholdt ekstraordinære omkostninger til filialsammenlægninger og afskedigelse af medarbejdere, men fremadrettet vil det medføre en pæn reduktion i bankens omkostninger.

Derudover er året 2011 også påvirket at ekstraordinære omkostninger til jubilæumsaktiviteter. Udover omkostninger relateret til vores eget pengeinstitut har vi også skullet afholde vores andel af sektorens omkostninger til afvikling af de banker, der i 2011 blev nødlidende. Her er der især tale om krakkende i Amagerbanken, Fjorbank Mors og Max Bank, der tilsammen gav os en yderligere omkostninger på 3,8 mill. kroner.

Det er derfor glædeligt, at der – som følge af bankpakke IV – nu er fremsat et lovforslag om, at pengeinstitutternes betaling til Indskydergarantifonden fremover skal baseres på en forsikringslignende ordning med faste årlige præmiebetalinger. For Totalbanken betyder den nye betalingsmodel dog, at vi i de kommende år må imødese en omkostning på ca. 2,7 mill. kroner til Indskydergarantifonden. Først når der er opbygget en formue i fonden på godt 7 milliarder kroner vil disse ordinære omkostninger ophøre.

Når vi er ved omkostninger, så vil jeg benytte lejligheden til her til her at oplyse om aflønning af bestyrelse og direktion. Sidste år blev bestyrelsen på 6 personer samlet aflønnet med 508.000 kroner. Tilsvarende blev direktionen sidste år aflønnet med 1.947.000 hertil kommer pension på 22% af lønnen. Aflønningen forventes fastholdt på samme niveau i indeværende år og næste år for såvel bestyrelse som direktion.

Som de tidligere år har banken også i 2011 ført en forsigtig investeringspolitik, hvilket betyder at hovedparten af banken placering sker i obligationer med kort løbetid, mens kun en meget lille del placeres i aktier. Totalt set opnåede banken en kursgevinst på 4,8 mill. i 2011.

Aktiebeholdningen i banken består primært af aktier i selskaber som ejes i fælleskab med andre pengeinstitutter. Det er f.eks. DLR Kredit, Nets - det tidligere PBS, Sparinvest og Bankinvest for at nævne nogle. Disse aktier er erhvervet for at understøtte vores almindelige bankforretning.

De seneste år har pengeinstitutterne generelt haft høje nedskrivninger på udlån. Det gjorde sig også gældende i 2011.

I 2011 bar nedskrivningsniveauet desuden præg af, at Finanstilsynet i forbindelse med deres tilsynsbesøg, dels har været en del mere pessimistiske i deres vurderinger af pengeinstitutternes engagementer end tidligere, dels på nogle områder har haft en lidt anden tilgang til engagementerne end hidtil. Inden for landbrug lægger de for eksempel mere vægt på hvad aktiverne kan realiseres til og mindre vægt på kundens rentabilitet. Det kommer bl.a. til udtryk i, at Finanstilsynet har priser for, hvor meget landbrugsjord maksimalt kan prisfastsættes til i de forskellige geografiske områder af landet. Her på Fyn er den maksimale pris sat til 140.000 pr. ha.

I april måned 2011 og igen her i januar måned 2012 har vi haft besøg af Finanstilsvnet. hvor vi fik den nye linje at mærke. Tilsynsbesøgene og vores efterfølgende vurderinger har medført, at nedskrivningerne er øget markant i 2011. Finanstilsynets besøg har imidlertid medført, at vi i dag har en langt større sikkerhed med hensyn til vores udlånsbog. Samlet set udgjorde nedskrivningerne 155 mill. i 2011, svarende til 5,7 procent at bankens udlån og garantier.

Lad mig for fuldstændighedens skyld - mens talen er på vores nedskrivninger og kreditrisiko gøre opmærksom på, at vi som følge af vores forretningsmodel, der jo blandt andet medfører at vi ønsker at understøtte det lokalsamfund, vi er en del af, har koncentreret os om at yde lån til aktiviteter som udspringer i vores markedsområde.

Branchemæssig har vi en overvægt i ejendomme på 23 procent, men ligger inden for Tilsynsdiamantens retningslinjer på 25 procent, og herudover er der ingen branche som overstiger 15 procent af bankens udlån. Landbrug udgør kun 7 procent af bankens udlån, så alt i alt en fornuftig spredning. Risikoen i ejendomsbranchen er ikke af nyere dato. Vi har et godt kendskab til netop denne branche, og at vi kender den risiko, vi har påtaget os i den forbindelse – en risiko vi i øvrigt har taget højde for i nedskrivningerne og i solvensbehovet.

Med baggrund i årets resultat er Totalbankens solvens opgjort til 15,4 procent. Tilsvarende er kernekapitalprocenter opgjort til 11,8 og er således komfortabelt højere end det 9 procents krav, som de store europæiske banker er stillet overfor. Samtidig har banken opgiort solvensbehovet til 14,4 procent.

Den såkaldte "solvensmæssige friværdi" udgjorde således ca. 1 procentpoint ved årets
slutning, svarende til ca. 25 mill. kroner. Med andre ord skal vi tabe 25 mill. kroner, før vi kommer i konflikt med solvensreglerne, hertil kommer at der allerede er reserveret ca. 150 mill. i bankens solvensbehov til dækning af fremtidige nedskrivninger. Altså et ganske betydeligt beløb til dækning af eventuelle kommende nedskrivninger.

Når det er sagt, så finder bestyrelsen en solvensmargin på ca. 1 procent point for værende for lidt, og der har i banken været arbeidet på at forbedre solvensmarginen siden årets afslutning, således at bankens solvensmargin igen kunne bringes op over 2,0% procent point - her pr. 31.03.2012.

Det var derfor glædeligt, da vi i sidste uge kunne udsende en selskabsmeddelelse og fortælle at dette arbejde nu var fuldført, og solvensmarginen igen var tilbage på niveau 2% - i øvrigt samme niveau som pr. 31.03.2011.

Med udgangen af 2012 skal vi overholde den såkaldte tilsynsdiamant, som indeholder grænseværdier for fem risikoområder. Sættes de fem mærker op i en figur kan de ligne en diamant - deraf navnet. De fem risikoområder er valgt af Finanstilsynet, fordi man har konstateret, at der har været en række fællestræk ved såvel de pengeinstitutter, der er ophørt de seneste par år, som de institutter, der er ophørt under tidligere kriser. I Totalbanken kan vi med glæde konstatere, at vi allerede hu holder os indenfor tilsynsdiamantens grænseværdier på alle fem områder.

Fremadrettet står banksektoren over for et par udfordringer, som jeg endnu ikke har været inde på, selvom de fylder ganske meget i medierne.

Det drejer sig for det første om sektorens refinansiering af de statsgaranterede obligationslån, som blev udstedt i 2010. Samlet set har sektoren i dag udestående obligationslån for 158 milliarder kroner, som primært dækker over det fundingbehov, der er i pengeinstitutterne, fordi udlånene er større end indlånene.

Obligationslånene udløber for de flestes vedkommende i foråret 2013, men allerede fra foråret 2012 kan de ikke længere medregnes i tilsynsdiamantens grænseværdi for "stabil

funding", og derfor er pengeinstitutterne allerede nu på jagt efter alternativ funding. Det er en meget svær situation som pengeinstitutterne er bragt i, fordi markedet for seniorfunding som følge af krisen stort set ikke er eksisterende. Alternativet for pengeinstitutterne er derfor at øge indlånene eller at tilpasse balancen ved at mindske udlånene. Og så er vi tilbage til diskussionen om en kreditklemme.

Indtil videre er der dog ingen klare beviser på, at vi i Danmark er havnet i sådan en kreditklemme, selvom sektorens udlån faldt med ca. 7 procent i 2011. Her i Banken er kreditklemme diskussionen dog mindre relevant. Vi er fortsat klar til at yde lån til sunde og gode projekter

Fundingsituationen har fået flere aktører i sektoren til at efterspørge en eventuel forlængelse af statsgarantierne. Jeg vil her nøjes med udtrykke tilfredshed med, at der fra EU's side er åbnet mulighed for, at den danske stat under en række nærmere specificerede vilkår kan forlænge statsgarantierne, hvis det skulle blive nødvendigt.

Desuden valgte Nationalbanken i slutningen af 2011 at udvide sit belåningsgrundlag og give mulighed for at optage lån med op til tre års løbetid. Og med denne mulighed på plads, er der en del, der tyder på, at det ikke bliver nødvendigt at forlænge statsgarantierne. Nationalbanken bør have tak for dette tiltag, som vi Totalbanken overvejer at gøre brug af, idet muligheden er prismæssig attraktiv.

Da fundingmarkederne frøs til i 2010 optog Totalbanken statsgaranteret obligationslån på 500 millioner kroner. Dette lån forfalder medio 2013. Baggrunden for at optage lånet var af sikkerhedsmæssige årsager, fordi fundingmarkederne i 2010 var meget usikre.

Totalbanken har ved udgangen har 2011 en meget fin likviditet med en overdækning på 166 procent i forhold til lovkrav. Overdækningen svarer til en likviditetsreserve på 505 millioner kroner. Med baggrund i denne markante overdækning og gode likviditet er det besluttet at førtidsindfri kr. 150 millioner af lånet på i alt 500 millioner, hvilket er sket den 20. marts 2012. Med denne øvelse opnår banken ligeledes en besparelse på renteudgifter på ca. 2,5 millioner kroner.

En anden udfordring som sektoren står overfor i de kommende år, er de nye kapitaldækningsregler. Fra 2013 betyder nye krav fra EU, at der stilles øgede krav til den minimumskapital, vi skal have for at drive pengeinstitut. Groft sagt betyder de nye regler, at pengeinstitutternes minimumskrav til solvensen stiger fra de nuværende 8 procent til et sted mellem 11,5 og 13 procent, når reglerne er fuldt indfaset i 2019. Samtidig skal en større del af kapitalen bestå af egenkapital og i mindre grad af efterstillet kapitalinstrumenter.

I Totalbanken har vi længe været opmærksomme på de nye krav, men da vores solvens og kernekapitalsprocent allerede på nuværende tidspunkt ligger pænt over de fremtidige krav, kan jeg berolige jer med, at skærpelsen af kapitaldækningsreglerne ikke får ledelsen i Totalbanken til at sove dårligt om natten.

Efter alle de kommentarer til regnskabet og vores funding- og kapitalsituation må det være på sin plads kort at komme ind på vores forventninger til det kommende år.

I 2012 tror jeg, at vi skal indstille os på, at vores indtægter fortsat vil være under pres. For nettorenteindtægternes vedkommende vil det primært være, fordi der ikke er udsigt til nævneværdig vækst i vores forretningsvolumen, snare tværtimod. For gebyrindtægternes vedkommende skyldes det først og fremmest, at kunderne nu i langt højere grad efterspøger de enkelte produkter frem for de mere avancerede.

Rådgivning i forbindelse med bolighandler har traditionelt været en god indtægtskilde i pengeinstitutterne. Det er dog vores forventning, at boligmarkedet en tid endnu vil lide

under den økonomiske afmatning. Således var markedet i 2011 ramt af stagnation med lange liggetider for boliger, der var udbudt til salg, og et lavt antal handler. Og faldet i realpriserne for 2011 ventes at kunne gøres op til ca. 5 procent. Selvom analyser fra Nationalbanken peger på, at boligpriserne set i relation til renteniveau og husholdningernes disponible indkomst er tæt på et mere langsigtet og holdbart niveau, må vi nok forvente at boligmarkedet også i 2012 vil ligge underdrejet.

På nedskrivningssiden er der fortsat stor usikkerhed som følge af usikkerheden i samfundsøkonomien. Nedskrivningsprocenten vil falde i banken i 2012, men før den kommer helt i bund, skal der ske en bedring i de mindre og mellemstore virksomheder, der forsat mærker krisen.

Det samme gør sig gældende i landbruget, hvor der dog p.t. er lyspunkter. For det første skete der i 2011 en betydelig bedring af landbrugets bytteforhold - altså forholdet mellem salgspriserne på landbrugsprodukter og købspriserne på råvarer. Det gælder for alle 3 produktionsgrene, planteavl, svineproduktion og mælkeproduktion.

For det andet er der i 2012 og 2013 udsigt til fortsat gode prisforhold for landbruget, og dermed er der grundlag for en indtjening i landbrugserhvervet på et tilfredsstillende niveau.

Oa for de tredie er der udsigt til en fortsat stigende befolkning på verdensplan, der i takt med øget økonomisk velstand efterspørger fødevarer af høj kvalitet. Det betyder, at udsigterne for dansk landbrug også på lidt længere sigt er positive.

Vi er også lidt mere optimistiske omkring privatkunderne, hvor vi tidligere forventede store tab, ser det nu ud til at ledigheden ikke falder så voldsomt og dermed kan en del tab undgås.

Der er altså små Ivspunkter, selvom billedet generelt kan virke lidt dystert, og derfor er det selvfølgelig helt nødvendigt, at vi fortsat har fokus på omkostninger.

Ud fra det, jeg har sagt, er det sikkert tydeligt for alle, at vi også i 2012 vil være præget af den økonomiske afmatning. En vis fremgang på den primære drift og et fald i nedskrivningerne vil dog efter alt at dømme betyde, at vi kan levere et væsentligt bedre resultat i 2012, og ikke mindst et positivt resultat.

Helt overordnet er der grund til at være fortrøstningsfuld for fremtiden. Ikke mindst fordi, de tiltag, der er sat i gang i 2011 med hensyn til forbedring af den primære drift, vil kunne ses i 2012 og fremadrettet. Endvidere er likviditeten meget tilfredsstillende i banken, så god at vi som nævnt har påbegyndt tilbagebetalingen af lån stort kr. 500 millioner allerede i marts måned 2012.

Vi har naturligvis også udfordringer som vi er opmærksomme på, og her har vi p.t. meget fokus på bankens solvensmargin. Solvensmargin er forbedret, men bestyrelsen finder stadig bankens solvensmargin for spinkel og vil via bankens langsigtede handlingsplan for området søge denne øget til niveauet 3-5 procent.

Jeg var tidligere inde på, at sektoren er et spejlbillede af det omgivende samfund. Det gør sig også gældende for vores lokale pengeinstitut og det lokalområde, som det udspringer af. Går det godt for lokalområdet, går det også godt for det lokale pengeinstitut. Går det derimod skidt for lokalområdet, går det som regel heller ikke godt for det lokale pengeinstitut.

Her i Totalbanken har vi derfor på en helt anden måde end de store, internationale orienterede banker en interesse i, at det går godt for netop vores område - Vestfyn og Odense. Det være sig i forhold til den enkelte kunde og helt generelt.

Den økonomiske betydning, vi herved får for området, indebærer samtidig et stort ansvar, som hele tiden ligger os på sinde. Vi bestræber os derfor hele tiden på at leve op til ansvaret og den tillid, som det også er udtryk for.

Jeg vil også tilføje, at vi gør en dyd ud af at tale med kunderne i øjenhøjde – i et sprog som de forstår. I respekt for at det er vigtigt, at man forstår tingene til bunds, når det handler om ens pengesager. Det gælder også, hvis vi giver et afslag, for så er det måske endnu vigtigere, at kunden forstår baggrunden og alligevel føler sig godt behandlet.

Og når vi taler om kredit, så lad mig slå fast, at vi ikke har involveret os med utroværdige ejendomsmatadorer på Sjælland eller syd for grænsen for den sags skyld, vores forretningsmodel tager udgangspunkt i nærområdet på Fyn og det afspejler sig også i vores kreditbøger.

Vi har været rundt om mange ting omkring banken og det samfund vi bevæger os i, men lad mig afslutningsvis sige, at det naturligvis er vores basisforretning, der fylder mest i det daglige. Det at vde kreditter, tage imod indlån og foretage betalinger er det centrale i vores virke. Vi vil fortsat være omhyggelige i vores kreditgivning og sikre en hensigtsmæssig balance mellem indlån og udlån, så vi er robuste i forhold til kommende krav.

Med disse ord vil jeg slutte bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2011. Men inden jeg slipper ordet, vil rette en stor tak til bankens mange kunder, forretningsforbindelser og ikke mindst til jer aktionærer for jeres tillid og opbakning og det altid gode samarbeide.

Tak for ordet.