Totalbanken — AGM Information 2011

Mar 23, 2011

Fondsbørsmeddelelse nr. 04/2011 Offentliggjort den 23.3.2011 kl. 21.30 Hjemsted: Assens Kommune

Repræsenteret var:

• Aktionærer 32
• Stemmer 61.055
• Kapital i kr. 1.221.100

Formanden for bankens bestyrelse, Poul Fischer, bød velkommen til den ordinære generalforsamling og meddelte, at bestyrelsen i henhold til vedtægternes § 10 havde udpeget advokat Palle Thomsen til dirigent.

Palle Thomsen takkede for tilliden og konstaterede med henvisning til forelagte indrykkede annoncer, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og dermed beslutningsdygtig. Der var ingen indvendinger herimod. Derefter gav dirigenten ordet til formanden for behandling af dagsordenens punkt 1.

Dagsordenens punkt 1: Beretning.

Poul Fischer fremlagde bestyrelsens beretning, som gengivet i det efterfølgende. Beretningen blev godkendt af generalforsamlingen.

Dagsordenens punkt 2 og 3: Årsregnskab og overskudsfordeling.

Bankdirektør Ivan Sløk gennemgik årsregnskabet, som samtlige deltagere i generalforsamlingen forinden havde fået udleveret. I sammenhæng med gennemgangen af regnskabet blev den foreslåede fordeling af bankens overskud efter skat gennemgået. Bestyrelsen indstiller, at årets overskud på t.kr. 9.860 overføres til egenkapitalen. Der udbetales ikke udbytte. Årsregnskab og overskudsfordeling blev godkendt af generalforsamlingen.

Dagsordenens punkt 4: Beslutning om meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion.

Generalforsamlingen meddelte decharge for bestyrelse og direktion.

Dagsordenens punkt 5: Bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier.

Dirigenten gennemgik forslaget om bemyndigelse til bestyrelsen til at erhverve indtil kr. 2.800.000 af bankes aktiekapital mod et vederlag, der ikke må afvige mere end 15% fra den på erhvervelsestidspunktet gældende kurs på Nasdag OMX Copenhagen, enten som fri beholdning eller som pantsatte aktier. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

Dagsordenens punkt 6: Valg af repræsentantskabsmedlemmer.

På valg var direktør Søren Fohlmann, Odense, autoforhandler Gunner Lægsgaard, Odense, advokat Palle Thomsen, Aarup, og læge Jens Thygesen, Gelsted.

Der var ikke andre forslag. Genvalgt blev herefter direktør Søren Fohlmann, Odense, autoforhandler Gunner Lægsgaard, Odense, advokat Palle Thomsen, Aarup, og læge Jens Thygesen, Gelsted. Repræsentantskabet består herefter af 15 medlemmer

Dagsordenens punkt 7: Valg af revisor og revisorsuppleant.

I overensstemmelse med bestyrelsens indstilling blev PwC, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab v/ Statsaut. revisor Peter Hededam Christensen, Vesterballevei 27, 7000 Fredericia, genvalgt som revisor.

I overensstemmelse med bestyrelsens indstilling blev Statsaut, revisor Hans Christian Krogh, Hialtesvei 16, 7500 Holstebro, genvalgt som revisorsuppleant.

Dagsordenens punkt 8: Forslag fra bestyrelse, repræsentantskab eller aktionærer.

På generalforsamlingen behandledes bestyrelsens forslag om tilkendegivelse om Afviklingsordningen og om bankens lønpolitik. Bestyrelsesformand Poul Fischer motiverede ændringsforslagene.

Lønpolitik

Det følger af lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutters lønpolitik skal godkendes på førstkommende generalforsamling efter den 1. januar 2011. Bestyrelsen indstiller Totalbankens lønpolitik til generalforsamlingens godkendelse. Formålet med lønpolitikken er, at principperne for tildeling af løn er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.

Lønpolitikken blev godkendt af generalforsamlingen.

Tilkendegivelse om afviklingsordningen

Det følger af lov om finansiel stabilitet, at pengeinstitutter på førstkommende generalforsamling efter den 30. september 2010 skal forelægge generalforsamlingen spørgsmålet om, hvorvidt generalforsamlingen ønsker at tilkendegive, om pengeinstituttet vil benytte afviklingsordningen i en situation, hvor Finanstilsynet fastsætter en frist for opfyldelse af kapitalkravet. Bestyrelsen indstiller, at generalforsamlingen beslutter, at generalforsamlingen ikke tilkendegiver sin holdning til afviklingsordningen.

Generalforsamlingen besluttede ikke at tilkendegive sin holdning til afviklingsordningen.

Der var ikke indkommet forslag fra bestyrelse, repræsentantskab eller aktionærer.

Dagsordenens punkt 9: Eventuelt

Dirigenten kunne herefter nedlægge sit hverv og give ordet til formanden for afsluttende bemærkninger. Poul Fischer takkede for fremmødet og for en god og bred debat om banken og markedsvilkårene.

Palle Thomsen Advokat - dirigent

Ivan Sløk Bankdirektør - referent

Bestyrelsens beretning for året 2010

Den 16. februar 2011 var det præcis 100 år siden, lokale borgere mødte op på Aarup Hotel for at give deres støtte og sparepenge til det pengeinstitut, som fire fremsynede Aarup borgere havde taget initiativ til. I nogle sammenhænge er 100 år kun ganske lidt. I andre er det ganske meget.

I bankverdenen er 100 år ganske meget. Kun ganske få pengeinstitutter kan bryste sig af, at have gennemlevet 100 års op- og nedture, glæder og sorger - og stadig stå solidt forankret og med sin oprindelige identitet. Totalbanken er én af dem.

Derfor er det med særlig glæde og stolthed vi byder velkommen til årets generalforsamling.

2010 blev et omskifteligt år med både gode og dårlige nyheder inden for samfundsøkonomien Ingen - hverken private eller virksomheder - kunne sige sig helt fri for at mærke krisens efterdønninger direkte eller indirekte.

Men 2010 blev også året, hvor optimismen så småt begyndte at vende tilbage. Efter et par år med finanskrise og perioder med recession i flere lande, er et globalt opsving øjensynligt så småt i gang. Der er flere årsager til, at økonomien kun langsomt bevæger sig fremad, og at det vil vare flere år, før opsvinget bliver selvbærende.

For det første er væksten i privatforbruget en central del af et selvbærende opsving, fordi et større privatforbrug har stor betydning for både beskæftigelsen og de offentlige finanser. Det stadigt svage arbejdsmarked har gjort mange danskere mere forsigtige med at forbruge.

En anden årsag til, at det kun vil gå langsomt fremad for dansk økonomi, er, at de offentlige finanser i Danmark ligesom i udlandet er blevet kraftigt forværret.

For det tredje må der imødeses en begyndende normalisering af de danske rentesatser nu, hvor den finansielle krise er på retur.

Et fierde og mindst lige så vigtigt bidrag til et selvbærende opsving er den danske eksport. Danmark er en lille åben økonomi, og cirka hvert fjerde job er direkte eller indirekte afhængig af eksporten. Samlet set vil udviklingen afhænge af, hvornår vi som forbrugere for alvor får købelysten tilbage, og hvordan det går med eksporten.

Ligesom der er sket en positiv vending i den danske økonomi i løbet af 2010, er der også ved at være tegn på lidt bedre tider for de danske pengeinstitutter. Men også her vil en tilbagevenden til normale tider nok tage tid. Går det langsomt frem for økonomien - sådan som vi ser det i øjeblikket - er situationen den samme for os pengeinstitutter.

Netop fordi det går fremad for penge-institutterne, kan man undres; når andre i pressen taler om et massivt behov for konsolidering i den finansielle sektor, og om at mange især mindre pengeinstitutterne vil blive tvunget til at fusionere i de kommende år.

I Totalbanken er vi hverken modstandere eller fortalere for fusioner. Vi har den opfattelse, at en fusion skal være til fordel for begge parter, før det er en god ide. For mig at se er det slet ikke afgørende, om man er et stort eller lille pengeinstitut. Det afgørende er, at man driver en sund forretning med tilfredse kunder.

Efter lukningen af Fionia Bank har vi som bestyrelse naturligvis drøftet den nye situation på Fyn for at se på det vacum, det efterlod.

Vi kan som bestyrelse godt se visionen i at man som en Fynsk løsning etablerer et regionalt pengeinstitut. Men fra visionen til virkelighed er der lang vei. Der er rigtig mange forhold, der skal gå op i en højere enhed.

Det skal først og fremmest tjene aktionærernes og kundernes interesser. Kulturerne skal passe sammen. Synergierne skal kunne ses og måles – og sådan kunne jeg blive ved. Så der langt fra tanke til virkelighed.

I anledning af pressens omtale af fusionstanker mellem fynske banker vil jeg gerne slå fast, at Totalbanken ikke har deltaget i drøftelser om fusionen mellem Sparekassen Svendborg og Sparekassen Faaborg.

Og så tror jeg ellers, at man skal tage al den snak om fusioner med et gran salt.

Vi har jo også set, hvordan diverse kloge hoveder var ude i pressen og tale om blodbad blandt de danske pengeinstitutter forud for den 30. september sidste år. hvor den generelle statsgaranti på alle indskud udløb. Men reelt skete der ingen ting, da den 30. september oprandt. Dommedagsprofetierne faldt til jorden og dramatikken udeblev.

At 30. september ikke blev den skelsættende dato, der var lagt op til, betød også, at medierne hurtigt skiftede fokus og begyndte at interessere sig for, hvad der kan ske om 2-3 år, når de individuelle statsgarantier for likviditetsfremskaffelse ophører.

Her kan jeg fortælle, at Totalbanken er et af mange af penge- og realkreditinstitutter, der har benyttet sig af mulighederne for at trække på statens garantier.

I alt blev der ydet garantitilsagn på knap 340 milliarder kr. Af dem er der dog kun udnyttet tilsagn for 200 milliarder kr. Her i banken har vi fået en garanti på 750 millioner kr. Garantien har vi udnyttet med 500 millioner kr. Det har vi ikke gjort, fordi vi har været tvunget til det.

Vi traf beslutningen ud fra et forsigtigheds-princip. Tidligere på året var der stor usikkerhed om, hvordan likviditeten ville blive påvirket af uroen i Sydeuropa og fjernelsen af den generelle statsgaranti. Det har vi gjort, fordi det giver os arbejdsro til at skaffe likviditet til den rette pris i god tid, inden garantierne udløber i 2013.

I dag befinder vi os i en ganske gunstig likviditetsmæssig position, hvor vi har en overdækning i forhold til det lovmæssige krav på 157 procent. Det svarer til en likviditetsreserve på 524 millioner kr.

Og det skyldes ikke alene den statsgaranterede likviditet, som jeg nævnte før, men også at vi har en god balance mellem vores ind- og udlån. Ved udgangen af 2010 udgjorde udlån 2,0 milliarder kr. og indlån 1,9 milliarder kr.

Med den store overdækning og vores egne tiltag har vi forventning om, at vi uden problemer kan indfri den statsgaranterede likviditet, når den tid kommer. Den langsigtede målsætning for os i Totalbanken er at finansiere udlån med indlån, egenkapital og langsigtede såkaldte seniorlån.

Som mange andre af landets pengeinstitutter har vi også gjort brug af muligheden for at hente ekstra ansvarlig kapital i form af såkaldt statslig hybrid kernekapital. Sektoren har samlet set lånt 46 milliarder kr. Her i banken har vi optaget et lån på 92,5 millioner kr.

Lånet kan indfries fra 2012 og har desuden de karakteristika, at det bliver dyrere at indfri, hvis man indfrier det efter 2014 - så i øjeblikket overvejer vi nøje, hvornår det vil være det rette tidspunkt at indfri det. Med i overvejelserne skal også, at lånet kan regnes med i vores solvens frem til i hvert fald 2018.

Her i banken har vi i dag en faktisk solvens på 17,8 procent, et solvensbehov på 11,4 procent - og dermed en "solvensmæssig friværdi" på 6,4 procentpoint. Det lovpligtige minimumskrav til solvensen er fortsat 8 procent. Men de fleste pengeinstitutter har et individuelt solvensbehov, der er højere - specielt i tider som disse, hvor konjunkturerne er knap så gode.

Det vigtige nøgletal i denne sammenhæng er imidlertid hverken solvensbehovet eller den faktiske solvens. Men derimod forskellen mellem de to tal - nemlig den "solvensmæssige friværdi".

I kroner og øre kan bankens solvensmæssige friværdi opgøres til 175 millioner kr. Omregnet betyder det, at vi kan tabe i niveauet 160 millioner kr., før vi kommer i konflikt med solvensreglerne. Jeg håber, at det tydeligt understreger, at vi er særdeles godt polstret, hvilket vi i ledelsen er godt tilfredse med.

Nu har jeg allerede fortalt lidt om vores situation i forhold til likviditet og solvens. Så lad mig her blive ved tallene og gennemgå nogle hovedtræk fra årets regnskab. Jeg vil indledningsvis sige, at selv om 2010 på mange måder blev endnu et hårdt år for de danske pengeinstitutter, så ser det ikke så slemt ud for os.

Årets resultat efter skat viste et overskud på 12,7 millioner kr., hvilket unægteligt er en del mere beskedent end for et par år siden.

Det skyldes de høje rentebetalinger til staten for den hybride kernekapital, betalingen for den individuelle statsgaranti og naturligvis effekten af faldende udlån kombineret med et højere indlån. Det skyldes også den krise, som vi har været igennem, som naturligt har afleiret sig i form af et højere niveau for tab og nedskrivninger. Det kommer jeg tilbage til.

Går vi bag om tallene og ser på resultatet af den egentlige bankdrift, kan vi konstatere, at vi i bund og grund driver en ganske sund basisforretning, selvom vi i lighed med andre pengeinstitutter oplevede et hårdt pres på vores toplinje - det vil sige vores netto renteindtægter - i 2010.

Regnskabet viser således et mindre fald på 2 procent i netto renteindtægterne. Faldet er i høj grad et udtryk for, at vi i lighed med andre pengeinstitutter har oplevet et fald i forholdet mellem vores udlån og vores indlån, også kaldet udlånsprocenten. Resultatet er, at vi ikke får så mange renter fra udlån - til gengæld skal vi betale flere renter til indlån.

Ser vi på vores gebyrindtægter, må vi konstatere, at de i 2010 faldt med 16 procent.

Siden 4. kvartal 2009 har Totalbanken omlagt garantier for udlandslån til lån i fremmed mønt i niveauet 300 mio.kr. Omlægningen øger netto renteindtægter og reducerer tilsvarende gebyrer og provisionsindtægter.

Korrigeret for omlægningen stiger gebyrer og provisionsindtægter 1 procent. Udviklingen er bedre end budgetteret og skyldes god aktivitet. Lånesagsgebyrer påvirkes dog fortsat af lav lånelyst hos især private husstande.

Fremadrettet vil vi formentlig også opleve et vist pres på vores netto rente- og gebyrindtægter. Men jeg tror også, at de stigende aktiekurser vil give vores kunder mere appetit på at handle aktier. Det vil øge vores indtægter fra det traditionelle investeringsområde.

Og så er der afkastet på vores beholdning af værdipapirer og finansielle instrumenter. Her kan jeg fortælle, at vi totalt set opnåede en kursavance på 16,6 millioner kr. i 2010.

Banken fører som bekendt en forholdsvis forsigtig investeringspolitik med hovedvægten på obligationer, mens kun en mindre del er placeret i aktier. På trods af vores forsigtige investeringspolitik har vi en aktiebeholdning på 92 millioner kr. Heraf kan 89 millioner kr. dog henregnes til aktier erhvervet i selskaber, som vi ejer i fællesskab med andre pengeinstitutter.

De seneste år har pengeinstitutterne haft høje nedskrivninger på udlån på grund af krisen og de efterfølgende svage konjunkturer. I banken har vi kunnet mærke, at der blæser mildere vinde i den globale økonomi, og at det så småt begynder at gå fremad.

Vores nedskrivningspost blev på 35,9 millioner kr. i 2010. Dertil kommer en nedskrivning relateret til tab i de pengeinstitutter, der er overdraget til Finansiel Stabilitet, der er statens afviklingsselskab. Som led i Bankpakke 1 skal vi indbetale vores andel heraf, og det svarer til 8.8 millioner kr.

Totalt set blev vores nedskrivninger i 2010 altså på 44,7 millioner kr. Set i forhold til vores udlån og garantier svarer dette til en nedskrivningsprocent på 1,6 i 2010 mod 1,9 i 2009. Der er tale om en forbedring i forhold til sidste år, hvilket er meget glædeligt, selv om niveauet fortsat er relativt højt. Før nedskrivningsprocenten kan komme længere ned, skal det dog generelt gå bedre for dansk økonomi.

Især udlån relateret til ejendomssektoren har hidtil været smertensbarnet for en lang række pengeinstitutter - og vi oplever da også tab i denne branche.

Landbruget og især de svineproducenter, der ikke producerer foder, har det ikke så godt for tiden. Årsagen hertil er afsætningsproblemer, fortsat svage afregningspriser og højere foderpriser. Det afspejler sig i prisen på landbrugsejendomme, som er faldet markant. Pengeinstitutternes sikkerhedsgrundlag for lån til landbruget er således blevet forringet. Vi følger derfor nøje udviklingen i landbruget.

I forhold til privatkunderne kan vi være lidt mere optimistiske end tidligere. Vi oplever faktisk ikke de store tab på denne konto, og det er jo glædeligt. En af hovedårsagerne til de forholdsvis lave tab på private kunder er, at arbejdsløsheden ikke hidtil har udviklet sig i faretruende retning. Hertil kommer det fortsat lave renteniveau.

Til gengæld ved vi allerede nu, at Amagerbankens kollaps kommer til at påvirke vores nedskrivningspost i 2011. Som resten af sektoren må vi imødese at skulle betale vores andel af regningen for indskydergarantifondens betaling af dækkede indlån i Amagerbanken. Vores andel af den samlede regning for Amagerbanken svarer til et beløb i størrelsesordenen 6 millioner kr.

Vi arbeider naturligvis hele tiden målrettet på at undgå nedskrivninger i videst mulig omfang ved at føre en fornuftig kreditpolitik og gå i dialog med kunder, som måtte have det svært med henblik på at finde løsninger til fordel for dem og os.

I en lavkonjunktur, som den vi har nu, vil der alt andet lige altid være flere kunder end ellers, som vil få det svært ved at tilbagebetale deres gæld. Konjunktursituationen taget i betragtning er niveauet for vores nedskrivninger derfor acceptabelt.

I banken har vi de senere år oplevet en kundetilgang, hvilket naturligvis er meget positivt.

Den vigtigste årsag hertil er vores bevidste satsning på personlig rådgivning og en høj grad af tilgængelighed via vores filialer. Men denne strategi er i sagens natur ikke gratis. Samtidig oplever vi stigende omkostninger blandt andet til edb, fordi den øgede regulering hele tiden resulterer i nyudvikling og tilretninger af vores edb-systemer. Vores samlede omkostninger i 2010 udgjorde 78,9 millioner kr. Det er en stigning på 3 procent i forhold til 2009.

Lønninger og personaleudgifter falder med 4 procent til 43.7 millioner kr. Krisen har medført fyringer mange steder i den finansielle sektor. I Totalbanken er det gennemsnitlige antal medarbejdere i 2010 reduceret med 6 medarbejdere til 71. Reduktionen er sket ved naturlig afgang og ledige stillinger besættes så vidt muligt internt.

Øvrige administrationsudgifter stiger med 13 procent eller 3,9 millioner kr. til 35,2 mio.kr. Heraf udgør stigning i IT omkostninger 3.6 millioner kr. De øgede IT omkostninger skyldes blandt andet igangsætning og drift af elektronisk tinglysning.

For os pengeinstitutter er det blevet vigtigere end tidligere at kunne fremvise en fornuftig indtjenings- og konsolideringsevne. Det er nemlig blevet nøglen til den fremtidige fremskaffelse af kapital og likviditet.

Når vi ikke kan forvente stigende netto rente- og gebyrindtægter lige med det samme, er der kun én post, vi selv aktivt kan korrigere på. Det er naturligvis omkostningerne. Set i det lys bliver vi nødt til i endnu højere grad end tidligere at have fokus her og sætte tæring efter næring. Det er da også baggrunden for, at banken i foråret 2010 valgte at lukke Erhvervscenter Vejle og overføre afdelingens kunder til Erhvervscenter Odense.

På omkostningssiden er det naturligvis glædeligt, at ophøret af Bankpakke 1 betyder, at vi slipper for en betaling på 16 millioner kr. om året alene i løbende provision.

Med denne lille gennemgang håber jeg, at I har fået indtryk af hovedposterne i regnskabet.

Inden jeg går over til at sige lidt om de andre ting, vi har arbejdet med i 2010, vil jeg nævne Finanstilsynets Tilsynsdiamant, som blev introduceret lige før sommerferien sidste år. Tilsynsdiamanten er en model, der skal sætte nye grænser for pengeinstitutternes ageren på fem vigtige områder, som Finanstilsynet mener, historisk har været årsag til finansielle kriser - og som sådan er den et udmærket initiativ.

Diamanten skal først træde i kraft ved udgangen af 2012, men Finanstilsynets udmelding om de kommende grænseværdier fik med det samme pressen til at gå i selvsving og udarbeide ranglister af forskellig art. Lister, hvor nogle pengeinstitutter blev hængt ud som risikofyldte, fordi de ikke overholdt de kommende grænseværdier.

Vi var et af de institutter, der blev hængt ud i pressen, og i vores tilfælde - som i mange andre pengeinstitutters - var det på et forkert grundlag, fordi de analytikere, der udarbejdede listerne til medierne, havde regnet forkert.

Den 10. december 2010 ændrede Finanstilsynet grænserne i Tilsynsdiamanten. Ændringen betyder, at brancherne Ejendomme samt Bygge og Anlæg skal ses som én gruppe - og at Totalbanken på dette ene område overskrider den anbefalede grænse i Tilsynsdiamanten.

Det tager vi nu helt roligt, fordi grænseværdierne som bekendt først træder i kraft om 2 år ved udgangen af 2012. Årsagen til dette er den simple, at pengeinstitutterne skal kunne nå at tilrette forretningen inden da - og det er vi godt i gang med.

Også Komitéen for God Selskabsledelse har ændret sine anbefalinger i 2010. Komitéen arbejder for at fremme udviklingen i god selskabsledelse i børsnoterede danske virksomheder. Vores holdning til anbefalingerne er generelt positiv og vi lever op til langt de fleste. Vi har redegjort nærmere for god selskabsledelse i Totalbanken på vores hjemmeside.

Fra og med årsrapporten for 2009 blev det lovbestemt, at virksomheder skal redegøre for deres samfundsansvar. I arbejdet med samfundsansvar har vi identificeret fire hovedområder, hvor banken har implementeret en række principper for samfundsansvar. Fokusområderne er kunder, medarbejdere, miljø og samfund.

I 2010 har vi blandt andet haft fokus miliøpåvirkningen af vores virksomhed. Vi har arbejdet på reducere brugen af papir ved at øge den elektroniske kommunikation. Det har øget andelen af kunder over 18 år med netbank og Eboks fra 55% til 61%. Vores redegørelse om samfundsansvar kan ses på bankens hjemmeside.

Et par andre områder, der også udspringer af nye reguleringer er den såkaldte Afviklingsordning og det er bankens lønpolitik. Begge dele behandles under dagsordenens punkt 8, så det vender vi tilbage til.

Når vi nu er ved det med løn, så er det også et krav, at vi her på generalforsamlingen oplyser om, hvordan direktionen aflønnes. Sidste år blev direktionen aflønnet med en fast løn på 1,9 millioner kr. I indeværende år og næste år vil beløbet være af samme størrelse, idet der ikke planlagt nogen ændringer.

Herudover er direktionen omfattet af en pensionsordning, der samlet set i 2010 udgjorde 435.000 kr. Dette niveau fastholdes også i år og til næste år. Desuden er direktionen omfattet af en aftrædelsesordning, der indeholder en opsigelsesperiode på 6 måneder.

Hvis direktionen afskediges eller fratræder, fordi banken ikke opfylder sine forpligtelser, er direktionen berettiget til løn i yderligere 6 måneder. Denne periode øges til 18 måneder, hvis banken fusionerer og direktionen vælger at betragte fusionen som en opsigelse.

Med dette lille svinkeærinde til privatøkonomien for direktionen kan vi gå videre til at se på, hvad det så er for en økonomisk fremtid, vi går i møde.

Det er som bekendt ikke nemt at spå. Især ikke om fremtiden - og slet ikke når det gælder de samfundsøkonomiske udsigter. Jeg nævnte indledningsvist, at økonomien har vist positive tegn på bedring siden vendepunktet i midten af 2009.

Der er usædvanlig stor usikkerhed knyttet til, hvordan de kommende år kommer til at gå. Folketingsvalget til november kan også påvirke den økonomiske politik. Men det væsentlige er, at det værste må forventes at være ovre, og at det begynder at gå fremad, selvom det vil gå relativt langsomt.

I 2011 kommer vores fokus til at ligge på det solide og gode, gammeldags bankhåndværk. Med det mener jeg en omhyggelig kreditvurdering og styring af allerede ydede kreditter, en stram omkostningsstyring, en fornuftig balance mellem ind- og udlån og ikke mindst brug af en god portion snusfornuft, for det kommer man som bekendt langt med.

I 2011 skal vi også tilpasse vores forretning til de fremtidige regler fra EU. Det kræver en del benarbeide, men er en overkommelig opgave. Dertil kommer en række tilretninger i forhold til den nationale lovgivning, og her er der et par tiltag, som jeg gerne vil trække frem.

En af de ting, der kom frem under krisen, var jo, at rådgivningen af kunderne ikke altid havde været i top, og som følge heraf steg antallet af klagesager. Nu er det fra politisk side besluttet, at hele rådgivningsdelen skal have et løft.

Rådgivernes skal klædes bedre på til at kunne yde investeringsrådgivning, og investeringsprodukter skal mærkes, så kunderne hurtigt og enkelt kan danne sig et billede af, hvor stor risiko der er ved et investeringsprodukt, samt hvor let eller svært det er at forstå.

Og hertil kommer så på lidt længere sigt en certificering af rådgiverne. De nye tiltag med mærkning og certificering er spændende, og vi glæder os til at komme i gang med dem.

Jeg har nu fortalt lidt om nogle af de tiltag, som vi har tænkt os at gå i gang med i år.

Det er initiativer, der skal være med til at fastholde og videreudvikle vores position. Og det er initiativer, som vi glæder os meget til at komme i gang med.

Når alt kommer til alt, er dét at drive bankvirksomhed en tillidssag, og tillid skal man som bekendt gøre sig fortjent til. Vi vil derfor fortsætte med at gøre vores yderste for at leve op til kundernes og omverdenens tillid.

Inden jeg slutter bestyrelsens beretning for 2010, kan jeg oplyse, at Gunner Lægsgaard har meddelt, at han ønsker at udtræde af bankens bestyrelse og give plads for yngre kræfter. Der skal herfra lyde en stor tak til Gunner for hans indsats for banken og for samarbeidet i bestyrelsen.

På repræsentantskabsmødet, der afholdes umiddelbart efter generalforsamlingen, indstiller bestyrelsen nyvalg af Advokat Merete Vangsøe Simonsen til bankens bestyrelse.

Indstillingen sker ud fra et ønske om at øge bestyrelsens juridiske kompetencer. Merete er partner i Focus Advokater i Odense og blev indvalgt i repræsentantskabet på generalforsamlingen i 2010. Bestyrelsen anser Merete for uafhængig i overensstemmelse med de kriterier, der fremgår af Anbefalinger for god selskabsledelse.

2010 var på mange måder et udfordrende år at drive pengeinstitut i, og bag årets resultat ligger en stor indsats.

Jeg vil derfor også rette en stor tak til ledelsen med Ivan Sløk i spidsen og til medarbeiderne, som med en flot og ihærdig indsats har ydet deres. Vi kan være tilfredse med resultatet af anstrengelserne.

Jeg vil også rette en stor tak til bankens mange kunder, forretningsforbindelser og ikke mindst til jer aktionærer for en loyal og stor opbakning i det forgangne år.

I 2011 kan vi se frem til nye udfordringer, men vi har en sund basisforretning, og vi imødeser året, der kommer - ikke kun med sindsro, men med stor arbejdsiver og gå-påmod. Vi har fortsat en stor lyst til at skabe positive resultater for os selv, vores ejere og kunder, så vi glæder til at fortsætte det gode arbejde.

Tak for ordet.