Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Totalbanken AGM Information 2009

Mar 10, 2009

3466_iss_2009-03-10_ad368b64-9629-4b16-a303-9f5e190e3f34.pdf

AGM Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

Bestyrelsen for Totalbanken A/S indkalder herved til ordinær generalforsamling onsdag den 25. marts 2009 kl. 19.00 i bankens hovedkontor, Bredgade 95, 5560 Aarup med følgende dagsorden:

    1. Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år.
    1. Fremlæggelse af årsregnskab med revisionspåtegning til godkendelse samt årsberetning.
    1. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab.
    1. Bemyndigelse for bestyrelsen til i 18 måneder fra generalforsamlingens dato til banken at erhverve indtil 10% af dennes aktiekapital mod et vederlag, der ikke må afvige mere end 15% fra den på erhvervelsestidspunktet gældende kurs på Københavns Fondsbørs OMX.
    1. Eventuelle forslag fra bestyrelse, repræsentantskab eller aktionærer.

For at give Totalbanken mulighed for at optage hybrid kernekapital i henhold til § 43 i aktieselskabsloven, indstiller bankes bestyrelse følgende bemyndigelse til generalforsamlingen:

"Totalbankens bestyrelse er indtil den 24. marts 2014 bemyndiget til af en eller flere gange at træffe beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, selskabets aktier afkaster, eller af selskabets overskud".

Bankens bestyrelse indstiller, at den bestående bemyndigelse til kapitaludvidelse forlænges til den 24. marts 2014. Bemyndigelsen er i øvrigt uændret.

Herudover stiller bestyrelsen forslag om ændring af vedtægterne for så vidt angår a) annoncering af generalforsamlinger, b) tilføjelse af et dagsordenspunkt om meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion på generalforsamlinger samt c) en bemyndigelse til bestyrelsen til at foretage ændringer i vedtægter, som kræves af lovgivningen eller Finanstilsynet. Der indstilles gennemført mindre og redaktionelle ændringer.

Den fulde ordlyd af forslagene henligger til eftersyn i banken og kan efter anmodning tilsendes.

  1. Valg af medlemmer til repræsentantskabet, for så vidt sådanne er på valg efter § 11.

Følgende er på valg:

  • Projektkonsulent Alfred Brauer, Aarup
  • Læge Jørgen Garbøl, Aarup
  • Direktør Claus Frydenborg Hansen, Odense
  • Ingeniør Bjarne Kristensen, Vissenbjerg

Advokat C.C. Horn Andersen, Aarup, udtræder som følge af vedtægternes aldersbestemmelser.

  1. Valg af revisor og revisorsuppleant.

Bestyrelsen indstiller genvalg af:

  • Revisor: PricewaterhouseCoopers, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab v/ Statsaut. revisor Peter Hededam Christensen, Vesterballevej 27, 7000 Fredericia
  • Revisorsuppleant: Statsaut. revisor Hans Christian Krogh, Hjaltesvej 16, 7500 Holstebro Partner i revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers.
    1. Eventuelt

Adgangskort kan bestilles på telefon 63 457 000 til og med den 24. marts 2009.

Aarup, den 2. marts 2009.

Poul Juhl Fischer Bestyrelsesformand

Aktiekapitalen i Totalbanken A/S er på 28 mio. kr. og består af 1.400.000 stk. aktier á kr. 20. Aktionærernes stemmeret beregnes ud fra den enkelte aktionærs samlede antal aktier i banken, idet 1-49 stk. aktier giver 1 stemme, 50-99 stk. aktier giver 2 stemmer, 100-149 stk. aktier giver 3 stemmer og så fremdeles. Dog kan ingen aktionær afgive mere end 20 stemmer på egne vegne samt yderligere 20 stemmer i henhold til fuldmagt.

Fuldmagt kan eventuelt bestilles på telefon 63 457 000.