Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Torm PLC AGM Information 2017

Apr 4, 2017

8214_rns_2017-04-04_af1f4bb4-290d-4e39-9f99-eefbfb5bb097.pdf

AGM Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

{# SEO P0-1: filing HTML is rendered server-side so Googlebot sees the full text without executing JS or following an iframe to a Disallow'd CDN path. The content has already been sanitized through filings.seo.sanitize_filing_html. #}

TORM

Resultat af TORM plc's ordinære generalforsamling den 4. april 2017

På den ordinære generalforsamling skete følgende:

  • Årsrapporten for 2016, inklusive regnskab, ledelsesberetning og revisionspåtegning, blev godkendt, jf. beslutning 1 i indkaldelsen til ordinær generalforsamling
  • Forslaget om, at Selskabet ikke udbetaler endeligt udbytte til aktionærerne for regnskabsåret 2016 blev vedtaget, jf. beslutning 2 i indkaldelsen til ordinær generalforsamling
  • Vederlagsrapporten for 2016 blev godkendt, jf. beslutning 3 i indkaldelsen til ordinær generalforsamling
  • Selskabets vederlagspolitik blev godkendt, jf. beslutning 4 i indkaldelsen til ordinær generalforsamling
  • Deloitte LLP blev genvalgt som revisor for Selskabet, jf. beslutning 5 i indkaldelsen til ordinær generalforsamling

Dirigenten for generalforsamlingen, Executive Director Jacob Meldgaard, præsenterede bestyrelsens beretning. Den fuldstændige rapport er indføjet på de følgende sider.

KONTAKT

Christopher H. Boehringer, formand, tlf.: +45 3917 9200 TORM plc
Jacob Meldgaard, Executive Director, tlf.: +45 3917 9200 Birchin Court, 20 Birchin Lane
Christian Søgaard-Christensen, CFO, tlf.: +45 3917 9200 London EC3V 9DU, Storbritannien
Christian Mens, IR, tlf.: +45 3917 9231 Tlf.: +44 203 713 4560
www.torm.com

OM TORM

TORM er en af verdens førende transportører af raffinerede olieprodukter. Rederiet driver en samlet flåde på ca. 80 moderne skibe med høje krav til sikkerhed, miljøansvar og kundeservice. TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden. TORM er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen (symbol: TRMD A). For yderligere oplysninger, se venligst www.torm.com.

SAFE HARBOR FREMADRETTEDE UDSAGN

Emner behandlet i denne selskabsmeddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn i denne selskabsmeddelelse afspejler vores nuværende syn på fremtidige begivenheder og finansiel præstationsevne og kan omfatte udtalelser vedrørende planer, mål, strategier, fremtidige begivenheder eller præstationsevne og underliggende forudsætninger og andre udsagn end udsagn om historiske fakta. Ord og vendinger som "mener", "forventer", "har til hensigt", "skønner", "forudser", "planlægger", "mulig", "kan", "kunne", "afventer" og lignende angiver generelt, at der er tale om fremadrettede udsagn.

De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf mange igen er baseret på yderligere forudsætninger, herunder, men ikke begrænset til, ledelsens behandling af historiske driftsdata, data indeholdt i vores databaser, samt data fra tredjeparter. Selv om Selskabet mener, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev udformet, kan Selskabet ikke garantere, at det vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er genstand for væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige og er uden for vores kontrol.

Vigtige faktorer, der efter vores mening kan medføre, at resultaterne afviger væsentligt fra dem, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterrater og skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter "ton-mil" på olie fragtet med olietankere, effekten af ændringer i OPECs produktionsniveau og det globale forbrug og oplagring af olie, ændringer i efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af skibsdriften, herunder krav om dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra verserende eller fremtidige søgsmål, generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet ulykker, politiske begivenheder eller terrorhandlinger.

I lyset af disse risici og usikkerheder, bør man ikke lægge for stor vægt på de fremadrettede udsagn i denne meddelelse, fordi de er udsagn om begivenheder, som ikke med sikkerhed vides at forekomme, som beskrevet eller overhovedet. Disse fremadrettede udsagn er ikke garantier for vores fremtidige indtjening, og vores resultater og fremtidige udvikling kan variere væsentligt fra forventningerne i de fremadrettede udsagn.

Selskabet påtager sig ingen forpligtelse til at offentliggøre eventuelle ændringer til disse fremadrettede udsagn, som afspejler begivenheder eller omstændigheder efter datoen for offentliggørelsen, eller at afspejle forekomsten af uventede begivenheder, undtaget i det omfang det kræves af gældende lov eller bestemmelse.

Selskabsmeddelelse nr. 4 / 4. april 2017
Resultat af TORM plc's ordinære generalforsamling den 4. april 2017
Side 1 af 4


TORM

Bestyrelsens beretning på TORM plc's ordinære generalforsamling den 4. april 2017

Kære aktionærer

2016 var et begivenhedsrigt år for TORM.

I april 2016 gennemførte TORM en Koncernomstrukturering, som omfattede etablering af et britisk moderselskab, TORM plc. Bestyrelsen mener, at dette vil forbedre Selskabets position på kapitalmarkederne ved at tiltrække en bredere international investorkreds.

I maj 2016 præsenterede TORM en ny udlodningspolitik, som betyder, at Selskabet fremover vil søge hvert halve år at udlodde 25-50% af resultatet efter skat.

I september 2016 udbetalte TORM sit første udbytte på USD 25 mio. TORM returnerede i alt USD 47 mio. til sine aktionærer i 2016 igennem udbyttebetalingen samt aktietilbagekøb.

TORM har i årets løb fortsat fokuseret på at sikre en høj grad af finansiel og strategisk fleksibilitet. Det glæder bestyrelsen, at TORM med en belåningsgrad på 58% og et stærkt likviditetsberedskab ved årets udgang har et solidt fundament med rigelig finansiel og strategisk fleksibilitet.

TORMs resultat for 2016 og Selskabets økonomiske stilling

TORM opnåede i 2016 et EBITDA på USD 200 mio., hvilket var en nedgang i forhold til et proforma EBITDA på USD 319 mio. i 2015. Faldet skyldes primært et svagere fragtmarked i 2016 i forhold til det usædvanligt stærke marked i 2015.

Skibsværdierne faldt med 25% i løbet af 2016, og på grund af de usikre fremtidsudsigter foretog TORM en nedskrivning på USD 185 mio. pr. 31. december 2016. Nedskrivningen påvirker hverken TORMs likviditet eller de finansielle covenants.

TORMs resultat før skat for 2016 var et underskud på USD 142 mio., men et overskud før skat på USD 43 mio. før nedskrivningen.

Både EBITDA og resultatet før skat var på niveau med de udmeldte forventninger af 15. november 2016, når der justeres for nedskrivningen.

Det justerede resultatet betyder, at TORM fik et afkast af investeret kapital på 4,9% i 2016.

Jeg vil nu gennemgå 2016 fra et markeds- og et driftsmæssigt synspunkt.

Driften i 2016

I 2016 opnåede TORMs flåde af produkttankskibe en gennemsnitlig TCE-indtjening på USD/dag 16.050.

Året startede positivt med fragtrater på samme niveau som i slutningen af 2015. Tankmarkedet var i begyndelsen af året understøttet af relativt høje raffinaderimarginer, som resulterede i en stor produktion af raffinerede olieprodukter og rekordhøje lagerniveauer.

I andet kvartal begyndte produkttankmarkedet at svækkes, da høje globale lagerniveauer kombineret med lavere udnyttelsesgrad på raffinaderier havde en negativ effekt på efterspørgslen efter lange transporter på arbitragemarkedet og produkttanksegmentets fragtrater generelt.

Selskabsmeddelelse nr. 4 / 4. april 2017
Resultat af TORM plc's ordinære generalforsamling den 4. april 2017
Side 2 af 4


TORM

I andet halvår af 2016 var de høje lagerniveauer fortsat den faktor, der havde størst betydning for den faldende efterspørgsel efter skibstransport. Derudover var markedet negativt påvirket af, at nye råolietankskibe blev anvendt på ruter, som traditionelt har været LR2-ruter. Mod slutningen af året steg arbitragehandlen med nafta på de lange ruter, og fragtraterne rettede sig.

TORM har en ambition om at blive det toneangivende rederi i produkttanksegmentet, og vi arbejder løbende på at optimere vores driftsmæssige resultater.

Som led i One TORM-strategien har TORM en række funktioner internt, som andre rederier outsourcer, eksempelvis fuld kommercielt og teknisk management og et internt Købs- og Salgs-team.

Vores interne kommercielle og tekniske management sikrer størst mulig fleksibilitet med henblik på at optimere resultaterne, hvilket har vist sig effektivt ved at sikre den rigtige balance mellem maksimering af TCE og minimering af omkostninger.

Med et internt Købs- og Salgs-team kan Selskabet bruge sine relationer til skibsmæglere, værfter, banker og rederier til at opsøge og udnytte muligheder for at øge og forny flåden, når det er kommercielt attraktivt.

TORMs integrerede forretningsmodel skaber gennemsigtighed og yderligere ensretning af ledelsens og aktionærernes interesser, hvilket mindsker risikoen for faktiske eller formodede interessekonflikter med nærtstående parter og giver større kontrol med driftsomkostningerne.

Selskabets kapitalstruktur sikrer tilstrækkelig økonomisk og strategisk fleksibilitet til, at skibene kan beskæftiges på spotmarkedet, hvilket understøtter de driftsmæssige resultater. Som et anerkendt navn i shippingbranchen er TORM et af kun få rederier, der har adgang til finansiering. Kombinationen af en stærk balance og adgang til finansiering giver TORM en konkurrencemæssig fordel i forbindelse med køb af nye skibe.

TORMs flåde blev forøget med 13% i 2016 målt på indtjeningsdage. Med levering af tre MR-nybygninger i 2016 udgjorde TORMs flåde af egne skibe 77 produkttankskibe på vandet samt fire LR2-nybygninger til levering i 2017 og 2018.

TORMs flåde dækker alle større klasser af produkttankskibe (LR2, LR1, MR og Handysize). Det understøtter yderligere TORMs driftsmæssige resultater og er et vigtigt led i at kunne opfylde kundernes behov, da globale kunder normalt har transportbehov inden for forskellige skibsklasser.

I tråd med TORMs strategiske fokus på sikkerhed, resultater og udviklingen mod at blive det toneangivende rederi i produkttanksegmentet har Selskabet introduceret et nyt sikkerhedsprogram: One TORM Safety Culture. Med dette nye sikkerhedsprogram ønsker TORM at løfte Selskabets sikkerhedskultur, resultater og kvalitet til et højere niveau og sikre en fælles forståelse for sikkerhed i hele organisationen. One TORM Safety Culture omfatter alle medarbejdere, både på land og til søs.

Årsregnskab

Jeg vil nu gennemgå årsregnskabet for 2016. Jeg gør opmærksom på, at når jeg refererer til sammenligningstal for 2015, er der tale om proforma tal for 2015.

Resultatopgørelse

TCE-indtjeningen i 2016 udgjorde USD 458 mio. mod USD 582 mio. i 2015. Faldet skyldtes primært lavere fragtrater i 2016 i forhold til de usædvanligt høje rater i 2015.

TORMs driftsresultat for 2016 var et underskud på USD 107 mio., hvilket svarede til et overskud på USD 78 mio. justeret for nedskrivningen.

De samlede administrationsomkostninger udgjorde USD 41 mio. i 2016, hvilket var på niveau med 2015, selv om antallet af indtjeningsdage steg med 13%. Når man ser på omkostningerne pr. dag, er det min opfattelse, at TORM igen har vist en stor evne til at styre omkostningsstrukturen på dette område.

Selskabsmeddelelse nr. 4 / 4. april 2017
Resultat af TORM plc's ordinære generalforsamling den 4. april 2017
Side 3 af 4


TORM

EBITDA udgjorde i 2016 USD 200 mio. mod et proforma EBITDA på USD 319 mio. i 2015. Resultatet for 2016 svarede til de udmeldte forventninger af 15. november 2016 på USD 185-205 mio.

Årets resultat før skat var et underskud på USD 142 mio., eller et justeret overskud på USD 43 mio., hvilket også svarede til de udmeldte forventninger om et overskud før skat på USD 30-50 mio.

Bestyrelsen anser resultatet for 2016 for tilfredsstillende.

Balance og pengestrømme

TORMs samlede aktiver udgjorde USD 1.571 mio. i 2016. Den regnskabsmæssige værdi af skibe inklusive dokningsaktiver udgjorde USD 1.344 mio., og forudbetalinger på skibe udgjorde USD 44 mio.

Selskabets egenkapital pr. 31. december 2016 på USD 781 mio. gav TORM en egenkapitalandel på 50%.

Koncernens nettorentebærende gæld for 2016 var USD 609 mio.

Nettopengestrømmen fra driftsaktiviteter udgjorde USD 171 mio. i 2016. Pengestrømmen fra investeringsaktiviteter udgjorde USD 119 mio., og pengestrømmen fra finansieringsaktiviteter udgjorde netto USD -144 mio. i 2016.

Den uafhængige revisors påtegning

Årsrapporten for 2016 er forsynet med en revisionspåtegning uden forbehold.

Aktiekursudvikling

TORM havde 63,8 mio. udestående A-aktier pr. 1. januar 2016. Efter Koncernomstruktureringen havde TORM 62,3 mio. udestående A-aktier. I løbet af 2016 var den gennemsnitlige daglige handelsvolumen på Nasdaq Copenhagen omkring 80.000 aktier.

Aktiekursen var ca. DKK 63 pr. aktie ultimo 2016.

Aktiens lukkekurs i går var DKK 71.

Udbytte

I overensstemmelse med bestyrelsens udlodningspolitik foreslår bestyrelsen, at der ikke udbetales udbytte for andet halvår 2016.


På bestyrelsens vegne vil jeg gerne slutte af med at takke alle vores interessenter for deres samarbejde igennem 2016, særligt i forbindelse med Koncernomstruktureringen. Bestyrelsen ønsker også at takke medarbejderne i hele TORMs organisation for deres enestående indsats i 2016 og indtil videre i 2017.

Selskabsmeddelelse nr. 4 / 4. april 2017
Resultat af TORM plc's ordinære generalforsamling den 4. april 2017
Side 4 af 4