AI assistant
Topdanmark — Remuneration Information 2016
Jan 4, 2016
Preview isn't available for this file type.
Download source file- januar 2016
Med. nr. 02/2016
Siden 1998 har Topdanmark haft et revolverende aktieoptionsprogram for
direktionen og en række ledende medarbejdere. Ligesom i de tidligere år er
strikekursen fastsat ud fra kursen (gennemsnit af alle handler) på
Topdanmark-aktien på årets sidste handelsdag.
For 2016 er der udstedt 223.460 aktieoptioner til direktion og en række ledende
medarbejdere. Strikekursen på 215 er bestemt som 110 % af kursen på
Topdanmark-aktien den 30. december 2015 (gennemsnit af alle handler).
Ud over det revolverende program er der for 2016 udstedt 184.000 aktieoptioner
til en kreds af andre ledende medarbejdere, der har ydet en særlig indsats
eller på anden måde bidraget ekstraordinært til værdiskabelsen i selskabet.
Optionerne kan tidligst udnyttes efter offentliggørelsen af årsresultatet for
2018 i 2019 og senest efter offentliggørelsen af årsresultatet for 2020 i 2021.
I den mellemliggende periode kan optionerne udnyttes indtil tre bankdage efter
Topdanmarks offentliggørelse af hel- og halvårsregnskaber samt
kvartårsmeddelelser.
Omkostningen til udstedelse af optionerne kan beregnes til 10 mio. kr.
Omkostningen er opgjort ved hjælp af Black & Scholes-modellen under
forudsætning af en aktiekurs på 195,41, en rente svarende til nulkuponrenten
beregnet ud fra swapkurven den 30. december 2015, en fremtidig volatilitet på
22 % p.a., et udnyttelsesmønster som ved Topdanmarks tidligere tildelinger af
aktieoptioner og i øvrigt i henhold til IFRS 2 om aktiebaseret aflønning.
Eventuelle henvendelser:
Koncerndirektør Lars Thykier
Direkte telefon: 4474 3714
Topdanmark A/S
Cvr-nr. 78040017
Borupvang 4
DK-2750 Ballerup