AI assistant
Topdanmark — M&A Activity 2024
Sep 20, 2024
3388_rns_2024-09-20_c73812e1-eabc-43a9-b80f-50739007b536.pdf
M&A Activity
Open in viewerOpens in your device viewer
Topdanmark
Side 1 / 2
- september 2024
Meddelelse nr. 22/2024
Sampo har offentliggjort meddelelse om tvangsindløsning af Topdanmark-aktier
Med henvisning til Topdanmark A/S' ("Topdanmark") meddelelse nr. 18/2024 af 16. september 2024 vedrørende det endelige resultat af det anbefalede offentlige overtagelsestilbud (aktieombytningstilbud) fra Sampo plc ("Sampo") for op til alle aktier (undtagen Topdanmarks egne aktier og aktier allerede ejet af Sampo) i Topdanmark har Sampo i dag, i overensstemmelse med §§ 70-72 i selskabsloven, offentliggjort en meddelelse om tvangsindløsning af de aktier, der ejes af de tilbageværende minoritetsaktionærer i Topdanmark. Meddelelsen er offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system og vedhæftet denne meddelelse.
Som beskrevet i meddelelsen, anmodes alle tilbageværende minoritetsaktionærer i Topdanmark formelt af Sampo om at overdrage deres Topdanmark-aktier til Sampo inden for en periode på fire uger, der udløber den 18. oktober 2024 kl. 23:59 (CEST). Afvikling af de overdragne aktier vil finde sted efter udløb af den omtalte periode på fire uger.
Tvangsindløsningen af Topdanmark-aktierne vil ske på de vilkår, der er anført i meddelelsen om tvangsindløsning.
Materiale vedrørende købstilbuddet og tvangsindløsningen er med visse restriktioner gjort tilgængeligt på Topdanmarks hjemmeside https://www.topdanmark.dk/aktier og på Sampos hjemmeside https://www.sampo.com/topdanmark.
Eventuelle henvendelser:
Lars Kufall Beck, CFO
Telefon: +45 44 74 30 28
Robin Hjelgaard Løfgren, IR-direktør
Telefon: +45 44 74 40 17
Mobiltelefon: +45 29 62 16 91
Topdanmark A/S
Borupvang 4, 2750 Ballerup
CVR-nr. 78040017
Topdanmark
Side 2 / 2
- september 2024
Meddelelse nr. 22/2024
Vigtig meddelelse
Tvangsindløsningen fremsættes ikke, og Topdanmark-aktierne vil ikke blive accepteret af eller på vegne af personer, i nogen jurisdiktion, hvor en sådan tvangsindløsning eller accept heraf ikke ville være i overensstemmelse med værdipapirlovgivningen eller andre bestemmelser i en sådan jurisdiktion (de "Udelukkede Jurisdiktioner"). Personer, der modtager denne meddelelse, og/eller kommer i besiddelse af denne meddelelse, er forpligtede til at tage behørigt hensyn til og overholde alle sådanne restriktioner og indhente alle nødvendige tilladelser, godkendelser eller samtykker. Hverken Topdanmark, Sampo eller nogen af deres rådgivere påtager sig noget ansvar for nogen overtrædelse af sådanne restriktioner af nogen person. Enhver person (herunder, men ikke begrænset til, depotforvaltere, nominees og trustees), der har til hensigt at videresende denne meddelelse til en jurisdiktion uden for Danmark, bør orientere sig om lovgivningen i den relevante jurisdiktion, inden de foretager sig noget. Distributionen af denne meddelelse i andre jurisdiktioner end Danmark kan være begrænset ved lov, og derfor bør personer, der kommer i besiddelse af denne meddelelse, informere sig om og overholde sådanne restriktioner. Enhver manglende overholdelse af sådanne restriktioner kan udgøre en overtrædelse af værdipapirlovgivning og -regler i en sådan jurisdiktion.
Værdipapirer omtalt i denne meddelelse er ikke og vil ikke blive registreret i henhold til U.S. Securities Act of 1933 med senere ændringer ("U.S. Securities Act") eller i henhold til værdipapirlovgivningen i nogen delstat i USA (som defineret i Regulation S i U.S. Securities Act) og må således ikke udbydes, sælges eller leveres, direkte eller indirekte, i eller til USA, medmindre der foretages registrering, eller medmindre det sker i henhold til en fritagelse fra, eller i en transaktion, der ikke er underlagt, registreringskravene i U.S. Securities Act og under iagtagelse af gældende værdipapirlovgivning i enkeltstater eller anden værdipapirlovgivning i USA.
Topdanmark A/S
Borupvang 4, 2750 Ballerup
CVR-nr. 78040017